EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02009L0128-20190726
Directive 2009/128/EC of the European Parliament and of the Council of 21 October 2009 establishing a framework for Community action to achieve the sustainable use of pesticides (Text with EEA relevance)Text with EEA relevance
Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.
- Date of document:
- 26/07/2019
- Date of effect:
- 26/07/2019
- Author:
- Not available
- Form:
- Konsolideret tekst
- Link
- Link
- Link
- Select all documents mentioning this document
- Consolidation: basic act:
- 32009L0128
02009L0128 — DA — 26.07.2019 — 003.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 652/2014 af 15. maj 2014 |
L 189 |
1 |
27.6.2014 |
|
|
KOMMISSIONENS DIREKTIV (EU) 2019/782 EØS-relevant tekst af 15. maj 2019 |
L 127 |
4 |
16.5.2019 |
|
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/1243 af 20. juni 2019 |
L 198 |
241 |
25.7.2019 |
|
Berigtiget ved:
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/128/EF
af 21. oktober 2009
om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider
(EØS-relevant tekst)
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Med dette direktiv fastsættes en ramme, der skal sikre en bæredygtig anvendelse af pesticider ved at mindske risici og virkninger for menneskers sundhed og miljøet og ved at fremme anvendelsen af integreret bekæmpelse af skadegørere og alternative metoder eller teknikker såsom ikke-kemiske alternativer til pesticider.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på pesticider i form af plantebeskyttelsesmidler som defineret i artikel 3, nr. 10), litra a).
2. Anvendelsen af dette direktiv berører ikke anden relevant fællesskabslovgivning.
3. Foranstaltningerne i dette direktiv hindrer ikke medlemsstaterne i at anvende forsigtighedsprincippet ved begrænsning af eller forbud mod anvendelse af pesticider under specifikke omstændigheder eller på specifikke områder.
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »professionel bruger«: enhver person, der anvender pesticider i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter, herunder sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige i både landbrugssektoren og andre sektorer
2) »distributør«: enhver fysisk eller juridisk person, der gør et pesticid tilgængeligt på markedet, herunder engroshandlere, detailhandlere, forhandlere og leverandører
3) »rådgiver«: enhver person, der har erhvervet passende viden og rådgiver om bekæmpelse af skadegørere og sikker anvendelse af pesticider professionelt eller kommercielt, herunder private selvstændige og offentlige rådgivningstjenester, handelsagenter, fødevareproducenter og detailhandlere
4) »pesticidudbringningsudstyr«: ethvert apparat, der specifikt er beregnet til udbringning af pesticider, herunder tilbehør, som er nødvendige for, at dette fungerer effektivt, f.eks. dyser, manometre, filtre og sier samt udstyr til rengøring af tankene
5) »flysprøjtning«: pesticidudbringning fra fly (vingefly eller helikopter)
6) »integreret bekæmpelse af skadegørere«: nøje gennemgang af alle til rådighed stående plantebeskyttelsesmetoder og integreret iværksættelse på dette grundlag af passende foranstaltninger, der bidrager til at hindre skadegørere i at udvikle sig og som holder brugen af plantebeskyttelsesmidler og andre interventionsmidler på et økonomisk og økologisk forsvarligt niveau, samtidig med at de reducerer eller minimerer risikoen for menneskers sundhed og miljøet. Med »integreret bekæmpelse af skadegørere« lægges der vægt på dyrkning af sunde afgrøder med så få forstyrrelser af landbrugsøkosystemerne som muligt samt fremme af naturlige mekanismer til bekæmpelse af skadegørere
7) »risikoindikator«: resultatet af en beregningsmetode, der anvendes til at vurdere risikoen ved pesticider for menneskers sundhed og/eller miljøet
8) »ikke-kemiske metoder«: alternative metoder til kemiske pesticider til plantebeskyttelse og bekæmpelse af skadegørere baseret på agronomiske teknikker såsom de i bilag III, punkt 1 nævnte, eller fysiske, mekaniske eller biologiske metoder til bekæmpelse af skadegørere
9) »overfladevand« og »grundvand« har samme betydning som i direktiv 2000/60/EF
10) »pesticid«:
a) et plantebeskyttelsesmiddel som defineret i forordning (EF) nr. 1107/2009
b) et biocidholdigt produkt som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter ( 1 ).
Artikel 4
Nationale handlingsplaner
1. Medlemsstaterne vedtager nationale handlingsplaner, der fastlægger deres kvantitative mål, målsætninger, foranstaltninger og frister for mindskelse af risici for og virkninger på menneskers sundhed og miljøet i forbindelse med anvendelse af pesticider og tilskynder til udvikling og indførelse af integreret bekæmpelse af skadegørere og af alternative metoder eller teknikker med henblik på at nedbringe afhængigheden af pesticider. Disse mål kan dække forskellige områder som f.eks. arbejdstagerbeskyttelse, miljøbeskyttelse, pesticidrester, anvendelse af specifikke teknikker eller anvendelse i specifikke afgrøder.
De nationale handlingsplaner skal også omfatte indikatorer for overvågning af anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder særligt problematiske aktivstoffer, navnlig hvis der findes alternativer. Medlemsstaterne er særligt opmærksomme på plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffer, som er godkendt i overensstemmelse med Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler ( 2 ), og som, når de skal have fornyet deres godkendelse i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, ikke vil opfylde de relevante kriterier for godkendelse, der er fastsat i bilag II, punkt 3.6-3.8 i den pågældende forordning.
På grundlag af sådanne indikatorer og i givet fald under hensyntagen til de risikomål eller reduktionsmål for anvendelsen, der allerede er nået inden gennemførelsen af dette direktiv, fastsættes der ligeledes frister og mål for reduktion af anvendelsen, navnlig hvis reduktion af anvendelsen er en passende måde til at opnå en risikonedsættelse i forbindelse med de prioriterede emner, der er anført i artikel 15, stk. 2, litra c). Disse mål kan være foreløbige eller endelige. Medlemsstaterne bruger alle nødvendige foranstaltninger til at opnå disse mål.
Medlemsstaterne tager ved udarbejdelse og revision af deres nationale handlingsplaner hensyn til de sundhedsmæssige, sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger af de påtænkte foranstaltninger, til særlige nationale, regionale og lokale forhold og til alle relevante interessentgrupper. Medlemsstaterne gør i deres nationale handlingsplaner rede for, hvordan de vil gennemføre de foranstaltninger, der følger af artikel 5-15, for at nå de mål, der er omhandlet i første afsnit i dette stykke.
I de nationale handlingsplaner tages der hensyn til planer, der er udarbejdet i henhold til anden fællesskabslovgivning om anvendelse af pesticider som f.eks. planer for foranstaltninger i henhold til direktiv 2000/60/EF.
►C1 2. Medlemsstaterne meddeler senest den 26. november 2012 ◄ Kommissionen og de andre medlemsstater deres nationale handlingsplaner.
De nationale handlingsplaner tages op til revision mindst hvert femte år, og alle væsentlige ændringer i de nationale handlingsplaner rapporteres til Kommissionen uden unødig forsinkelse.
►C1 3. Senest den 26. november 2014 forelægger Kommissionen ◄ Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om de oplysninger, som medlemsstaterne har indberettet i forbindelse med de nationale handlingsplaner. I denne rapport beskrives de anvendte metoder og virkningerne i forbindelse med fastsættelse af forskellige former for mål med henblik på at mindske risikoen og reducere anvendelsen af pesticider.
►C1 Senest den 26. november 2018 forelægger Kommissionen ◄ Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om de erfaringer, som medlemsstaterne har indhøstet vedrørende gennemførelse af de nationale mål, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1, med henblik på at opfylde målsætningerne i dette direktiv. Rapporten kan om nødvendigt ledsages af passende forslag til lovgivning.
4. Kommissionen stiller de oplysninger, den har modtaget i medfør af stk. 2, til rådighed for offentligheden på et websted.
5. Bestemmelserne om offentlig deltagelse, jf. artikel 2 i direktiv 2003/35/EF, finder anvendelse på udarbejdelse og ændring af de nationale handlingsplaner.
KAPITEL II
UDDANNELSE, SALG AF PESTICIDER, OPLYSNING OG BEVIDSTGØRELSE
Artikel 5
Uddannelse
1. Medlemsstaterne sørger for, at alle professionelle brugere, distributører og rådgivere har adgang til passende uddannelse, der udbydes af organer udpeget af de kompetente myndigheder. Der skal være tale om såvel grundlæggende som supplerende uddannelse med henblik på erhvervelse og ajourføring af viden alt efter behov.
Uddannelsen udformes således, at sådanne brugere, distributører og rådgivere tilegner sig fyldestgørende viden om de emner, der er opført i bilag I, idet der tages hensyn til deres forskellige roller og ansvarsområder.
►C1 2. Senest den 26. november 2013 indfører medlemsstaterne ◄ certifikatsordninger og udpeger de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for deres gennemførelse. Disse certifikater skal som et minimum dokumentere, at de professionelle brugere, distributørerne og rådgiverne har erhvervet fyldestgørende viden om de emner, der er opført i bilag I, enten ved at følge en uddannelse eller på anden vis.
Certifikatsordningerne skal indeholde krav og procedurer for tildeling, fornyelse og inddragelse af certifikater.
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20a vedrørende ændringer af bilag I for at tilpasse det til den videnskabelige og tekniske udvikling.
Artikel 6
Krav til salg af pesticider
1. Medlemsstaterne sikrer, at distributører har tilstrækkeligt mange ansatte, der besidder et certifikat som omhandlet i artikel 5, stk. 2. Disse personer skal stå til rådighed på salgstidspunktet for at kunne give kunderne fyldestgørende oplysninger om anvendelsen af pesticider, sundheds- og miljørisici samt sikkerhedsforskrifter vedrørende de pågældende produkter. Mikrodistributører, der kun sælger produkter til ikke-erhvervsmæssig brug, kan undtages herfra, hvis de ikke sælger pesticidformuleringer, der er klassificeret som giftige, meget giftige, kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater ( 3 ).
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger, således at salg af pesticider, der er godkendt til professionel brug, begrænses til personer, der besidder et certifikat som omhandlet i artikel 5, stk. 2.
3. Medlemsstaterne stiller krav om, at distributører, der sælger pesticider til ikke-professionelle brugere, stiller generelle oplysninger til rådighed om risici for menneskers sundhed og miljøet ved anvendelse af pesticider, navnlig om farer, eksponering, forsvarlig opbevaring, håndtering, udbringning og sikker bortskaffelse i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen om affald samt med hensyn til lavrisiko-alternativer. Medlemsstaterne kan kræve, at pesticidproducenterne stiller sådanne oplysninger til rådighed.
4. Foranstaltningerne i stk. 1 og 2 træffes senest den 26. november 2015.
Artikel 7
Oplysning og bevidstgørelse
1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til oplysning af den brede offentlighed og fremme af oplysnings- og bevidstgørelsesprogrammer samt letter offentlighedens adgang til nøjagtig information om pesticider, navnlig om risiciene og mulige akutte og kroniske virkninger for menneskers sundhed, ikke-målorganismer og miljøet ved anvendelse af pesticider og om anvendelse af ikke-kemiske alternativer.
2. Medlemsstaterne indfører ordninger for indsamling af oplysninger om tilfælde af akut pesticidforgiftning samt, hvis det muligt, om kronisk pesticidforgiftning hos grupper, der kan blive eksponeret for pesticider med regelmæssige mellemrum såsom sprøjteførere, beskæftigede i landbruget eller personer, der bor tæt på områder, hvor der anvendes pesticider.
3. For at gøre oplysningerne lettere sammenlignelige ►C1 udvikler Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne senest den 26. november 2012 ◄ et strategisk vejledningsdokument om overvågning af og tilsyn med pesticidanvendelsens virkninger på menneskers sundhed og miljøet.
KAPITEL III
PESTICIDUDBRINGNINGSUDSTYR
Artikel 8
Inspektion af udstyr i brug
1. Medlemsstaterne sørger for, at pesticidudbringningsudstyr i professionel brug inspiceres med jævne mellemrum. Der må ikke gå mere end fem år mellem inspektionerne indtil 2020, og ikke mere end tre år derefter.
►C1 2. Senest den 26. november 2016 sørger medlemsstaterne for ◄ , at der er gennemført en inspektion af pesticidudbringningsudstyret mindst én gang. Efter denne dato må kun pesticidudbringningsudstyr, der ved inspektionen er fundet at være i orden, være i professionel brug.
Nyt udstyr skal inspiceres mindst én gang inden for en periode på fem år efter anskaffelsen.
3. Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne efter en vurdering af risikoen for menneskers sundhed og miljøet, herunder en vurdering af omfanget af anvendelsen af udstyret:
a) anvende andre tidsfrister og inspektionsintervaller for pesticidudbringningsudstyr, der ikke anvendes til sprøjtning, håndholdt pesticidudbringningsudstyr eller rygsprøjter samt andet udstyr, der kun anvendes i meget begrænset omfang, og som skal optages i den i artikel 4 omhandlede nationale handlingsplan.
Følgende andet pesticidudbringningsudstyr anses aldrig for anvendt i meget begrænset omfang:
i) sprøjteudstyr monteret på tog eller fly
ii) bomsprøjter, der er større end 3 m, herunder bomsprøjter, der er monteret på såudstyr
b) undtage håndholdt pesticidudbringningsudstyr eller rygsprøjter fra inspektionen. I så tilfælde sikrer medlemsstaterne, at sprøjteførerne er blevet informeret om behovet for regelmæssigt at skifte tilbehør, om de specifikke risici i forbindelse med dette udstyr, og at sprøjteførerne uddannes i korrekt anvendelse af dette udbringningsudstyr i overensstemmelse med artikel 5.
4. Ved inspektionerne kontrolleres det, om pesticidudbringningsudstyret opfylder de relevante krav i bilag II med henblik på at nå et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.
Pesticidudbringningsudstyr, der opfylder harmoniserede standarder udarbejdet i medfør af artikel 20, stk. 1, formodes at opfylde de væsentlige sundheds-, sikkerheds- og miljøkrav.
5. Professionelle brugere foretager regelmæssig kalibrering og teknisk kontrol af pesticidudbringningsudstyret i overensstemmelse med den relevante uddannelse, de har modtaget, jf. artikel 5.
6. Medlemsstaterne udpeger de organer, der er ansvarlige for gennemførelse af inspektionsordningerne, og underretter Kommissionen herom.
Hver medlemsstat indfører certifikatordninger for kontrol af inspektioner og anerkender certifikater tildelt i andre medlemsstater i henhold til kravene i stk. 4, når den periode, der er gået siden den sidste inspektion, der er foretaget i en anden medlemsstat, er lig med eller kortere end det inspektionsinterval, der gælder på dens eget område.
Medlemsstaterne bestræber sig på at anerkende certifikater udstedt i andre medlemsstater, forudsat at inspektionsintervallerne i stk. 1 er overholdt.
7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20a vedrørende ændringer af bilag II for at tilpasse det til den videnskabelige og tekniske udvikling.
KAPITEL IV
SÆRLIGE METODER OG ANVENDELSER
Artikel 9
Flysprøjtning
1. Medlemsstaterne sørger for, at flysprøjtning forbydes.
2. Uanset stk. 1 kan flysprøjtning kun tillades i særlige tilfælde, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) der er ingen brugbare alternativer, eller der er klare fordele i form af færre virkninger for menneskers sundhed og miljøet i forhold til udbringning fra jorden
b) de anvendte pesticider skal af medlemsstaten udtrykkeligt være godkendt til flysprøjtning efter en særlig vurdering, der tager hensyn til risikoen ved flysprøjtning
c) den sprøjtefører, der udfører flysprøjtning, er i besiddelse af et certifikat som omhandlet i artikel 5, stk. 2. I overgangsperioden, mens certifikatordningerne endnu ikke er indført, kan medlemsstaterne acceptere anden dokumentation for fyldestgørende viden
d) den virksomhed, der står for indgivelse af ansøgninger om flysprøjtning, skal være godkendt af en kompetent myndighed for godkendelse af udstyr og fly til flysprøjtning
e) hvis det område, der skal sprøjtes, befinder sig i umiddelbar nærhed af områder, der er åbne for offentligheden, skal godkendelsen omfatte specifikke risikostyringsforanstaltninger til sikring af, at der ikke er nogen indvirkning på tilstedeværendes sundhed. Det område, der skal sprøjtes, må ikke ligge i umiddelbar nærhed af beboelsesområder
f) fra og med 2013 skal sprøjtefly være udstyret med tilbehør, der udgør den bedste tilgængelige teknologi til reduktion af aerosolspredning.
3. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, der har beføjelse til at indføre særlige betingelser for flysprøjtning, til at behandle de i stk. 4 nævnte anmodninger og til at offentliggøre oplysninger om de afgrøder, områder, nærmere vilkår og specifikke krav for udbringningen såsom vejrforhold, hvor flysprøjtning kan tillades.
I godkendelsen anfører de kompetente myndigheder de nødvendige foranstaltninger til i god tid at advare beboere og andre tilstedeværende og til at beskytte miljøet i nærheden af det sprøjtede område.
4. En professionel bruger, der ønsker at udbringe pesticider ved flysprøjtning, forelægger en anmodning om godkendelse af en sprøjteplan for den kompetente myndighed ledsaget af dokumentation for, at betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt. Anmodningen om anvendelse af flysprøjtning i overensstemmelse med den godkendte sprøjteplan indgives i god tid til den kompetente myndighed. Den skal indeholde oplysninger om det foreløbige sprøjtetidspunkt samt om de mængder og typer af pesticider, der skal anvendes.
Medlemsstaterne kan bestemme, at anmodninger om anvendelse af flysprøjtning i overensstemmelse med en godkendt sprøjteplan, med hensyn til hvilke der inden for den frist, som de kompetente myndigheder har fastsat, ikke er modtaget noget svar på, hvilken afgørelse der er truffet, anses for at være godkendt.
Navnlig kan der under forhold som nødsituationer eller særligt vanskelige situationer, indgives enkeltstående anmodninger om anvendelse af flysprøjtning. Hvis der er grundlag for det, har de kompetente myndigheder mulighed for at anvende en hasteprocedure for at kontrollere, at de i stk. 2 og 3 nævnte betingelser er opfyldt, inden der foretages flysprøjtning.
5. Medlemsstaterne sikrer sig, at betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt, ved at sørge for passende overvågning.
6. De kompetente myndigheder fører register over de anmodninger og godkendelser, der er omtalt i stk. 4, og gør relevante oplysninger deri såsom det område, der skal sprøjtes, den foreløbige dato og tidspunkt for sprøjtningen, og hvilken type pesticider der skal anvendes, tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med den gældende nationale lovgivning eller fællesskabslovgivning.
Artikel 10
Information til offentligheden
Medlemsstaterne kan i deres nationale handlingsplaner medtage bestemmelser om information til personer, der kan blive eksponeret for aerosolspredning.
Artikel 11
Særlige foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljøet og drikkevandet
1. Medlemsstaterne sørger for, at der vedtages passende foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljøet og drikkevandsforsyningerne mod pesticidernes virkninger. Foranstaltningerne skal støtte og være forenelige med de relevante bestemmelser i direktiv 2000/60/EF og i forordning (EF) nr. 1107/2009.
2. De foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, omfatter:
a) prioritering af pesticider, der ikke er klassificeret som farlige for vandmiljøet, jf. direktiv 1999/45/EF, og som ikke indeholder prioriterede farlige stoffer, jf. artikel 16, stk. 3, i direktiv 2000/60/EF
b) prioritering af de mest effektive udbringningsteknikker såsom anvendelse af lavdriftspesticidsprøjteudstyr, især ved højtvoksende afgrøder som humle og sådanne afgrøder i frugtplantager og på vinmarker
c) anvendelse af begrænsende foranstaltninger, der mindsker risikoen for forurening uden for det sprøjtede område som følge af aerosolspredning, afdræning og afstrømning. Disse skal omfatte oprettelse af randzoner af passende størrelse til beskyttelse af vandorganismer uden for målgruppen og beskyttelseszoner for overfladevand og grundvand, der er udlagt til drikkevandsindvinding, hvor pesticider ikke må udbringes eller opbevares
d) størst mulig begrænsning eller afskaffelse af pesticidudbringning på og langs veje og jernbanelinjer, på stærkt permeable arealer eller anden infrastruktur i nærheden af overfladevand og grundvand, og på befæstede arealer med stor risiko for afstrømning til overfladevand eller kloaksystemer.
Artikel 12
Begrænsning af pesticidanvendelsen og risici i specifikke områder
Medlemsstaterne sikrer under behørigt hensyn til de nødvendige krav til hygiejne og offentlig sundhed samt biodiversitet eller resultaterne af relevante risikovurderinger, at brug af pesticider nedbringes til et minimum eller forbydes i disse specifikke områder. Der træffes passende foranstaltninger for risikohåndtering, og der skal i første omgang overvejes anvendelse af lavrisikoplantebeskyttelsesmidler som defineret i forordning (EF) nr. 1107/2009 og foranstaltninger til biologisk bekæmpelse. De pågældende specifikke områder er:
a) områder, der bruges af offentligheden eller udsatte grupper som defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1107/2009, såsom offentlige parker og haver, sportspladser, rekreative områder, skolegårde og legepladser samt i umiddelbar nærhed af sundhedsfaciliteter
b) beskyttede områder som defineret i direktiv 2000/60/EF eller andre områder, der er udpeget med henblik på indførelse af de nødvendige bevaringsforanstaltninger i overensstemmelse med direktiv 79/409/EØF og direktiv 92/43/EØF
c) nyligt behandlede områder, der anvendes af eller er tilgængelige for beskæftigede i landbruget.
Artikel 13
Håndtering og opbevaring af pesticider og behandling af emballager og rester
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at følgende operationer, der udføres af professionelle brugere og eventuelt af distributører, ikke er til fare for menneskers sundhed eller miljøet:
a) opbevaring, håndtering, fortynding og opblanding af pesticider inden udbringning
b) håndtering af pesticidemballager og -rester
c) bortskaffelse af restsprøjtevæske i tanke efter udbringning
d) rengøring af udbringningsudstyr efter udbringning
e) nyttiggørelse eller bortskaffelse af pesticidrester og emballager i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen om affald.
2. Medlemsstaterne træffer alle de nødvendige foranstaltninger til at undgå farlige situationer i forbindelse med håndtering af pesticider, der er godkendt til ikke-professionelle brugere. Disse foranstaltninger kan omfatte anvendelse af pesticider med lav toksicitet, færdigblandede formuleringer og grænser for størrelsen af beholdere eller emballage.
3. Medlemsstaterne sørger for, at opbevaringsområder for pesticider til professionel brug anlægges således, at uønskede udslip forhindres. Der skal navnlig lægges vægt på beliggenhed, størrelse og byggematerialer.
Artikel 14
Integreret bekæmpelse af skadegørere
1. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til fremme af bekæmpelse af skadegørere med lavt pesticidforbrug, idet man, når det er muligt, prioriterer ikke-kemiske metoder, således at professionelle brugere af pesticider blandt de former for praksis og produkter, der kan bruges til behandling af den samme skadegører, skifter til dem, der belaster menneskers sundhed og miljøet mindst. Bekæmpelse af skadegørere med lavt pesticidforbrug omfatter integreret bekæmpelse af skadegørere samt økologisk landbrug i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter ( 4 ).
2. Medlemsstaterne skaber eller støtter skabelsen af de nødvendige betingelser for gennemførelse af integreret bekæmpelse af skadegørere. De sørger navnlig for, at professionelle brugere har adgang til information og værktøjer til overvågning af skadegørere og til beslutningstagning såvel som adgang til rådgivningstjenester for integreret bekæmpelse af skadegørere.
3. Senest den 30. juni 2013 rapporterer medlemsstaterne til Kommissionen om gennemførelsen af stk. 1 og 2 og navnlig om, hvorvidt de nødvendige betingelser for gennemførelsen af integreret bekæmpelse af skadegørere er til stede.
4. Medlemsstaterne gør i deres nationale handlingsplaner rede for, hvordan de vil sikre, at de generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere som omhandlet i bilag III bliver fulgt af alle professionelle brugere senest den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20a vedrørende ændringer af bilag III for at tilpasse det til den videnskabelige og tekniske udvikling.
5. Medlemsstaterne indfører passende incitamenter til at anspore de professionelle brugere til på frivillig basis at anvende afgrødespecifikke eller sektorspecifikke retningslinjer for integreret bekæmpelse af skadegørere. Offentlige myndigheder og/eller organisationer, der repræsenterer bestemte professionelle brugere, kan opstille sådanne retningslinjer. Medlemsstaterne henviser til de retningslinjer, som de finder relevante og hensigtsmæssige, i deres nationale handlingsplaner.
KAPITEL V
INDIKATORER, RAPPORTERING OG INFORMATIONSUDVEKSLING
Artikel 15
Indikatorer
1. Der fastlægges harmoniserede risikoindikatorer som omhandlet i bilag IV. Medlemsstaterne kan dog fortsat anvende allerede eksisterende nationale indikatorer eller vedtage andre passende indikatorer som supplement til de harmoniserede indikatorer.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20a vedrørende ændringer af bilag IV for at tilpasse det til den videnskabelige og tekniske udvikling.
2. Medlemsstaterne:
a) beregner de harmoniserede risikoindikatorer i stk. 1 under anvendelse af statistiske data, der indsamles i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen om statistik over plantebeskyttelsesmidler, sammen med andre relevante data
b) kortlægger tendenserne i anvendelsen af visse aktivstoffer
c) indkredser prioriterede emner såsom aktivstoffer, afgrøder, regioner og praksis, der kræver særlig opmærksomhed eller god praksis, der kan tjene som forbillede for at nå dette direktivs mål om at mindske risici og virkninger for menneskers sundhed og miljøet i forbindelse med brug af pesticider og tilskynde til udvikling og indførelse af integreret bekæmpelse af skadegørere og alternative metoder eller teknikker med henblik på at nedbringe afhængigheden af pesticider.
3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de andre medlemsstater resultaterne af deres vurderinger i medfør af stk. 2 og stiller disse oplysninger til rådighed for offentligheden.
4. Kommissionen beregner risikoindikatorer på fællesskabsplan under anvendelse af statistiske data, der indsamles i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen om statistik over plantebeskyttelsesmidler og andre relevante data med henblik på at vurdere udviklingen i risiciene ved pesticidanvendelse.
Kommissionen anvender også disse data og oplysninger til at vurdere fremskridtet med opfyldelse af målsætningerne for andre fællesskabspolitikker, der tager sigte på at mindske virkningen af pesticider for menneskers sundhed og miljøet.
Resultaterne gøres offentligt tilgængelige på det websted, der er nævnt i artikel 4, stk. 4.
Artikel 16
Rapportering
Kommissionen forelægger med jævne mellemrum Europa-Parlamentet og Rådet en statusrapport om gennemførelsen af direktivet, eventuelt ledsaget af ændringsforslag.
KAPITEL VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 17
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv, og træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
►C1 Medlemsstaterne meddeler Kommissionen sådanne bestemmelser senest den 26. november 2012 og ◄ meddeler hurtigst muligt enhver efterfølgende ændring.
Artikel 18
Udveksling af oplysninger og bedste praksis
Kommissionen foreslår udveksling af oplysninger og bedste praksis inden for bæredygtig anvendelse af pesticider og integreret bekæmpelse af skadegørere som et prioriteret debatemne i ekspertgruppen for en temastrategi om en bæredygtig anvendelse af pesticider.
Artikel 19
Gebyrer og afgifter
1. Medlemsstaterne kan for at dække udgifterne i forbindelse med udførelsen af deres opgaver i henhold til dette direktiv opkræve gebyrer eller afgifter.
2. Medlemsstaterne sørger for, at gebyret eller afgiften i henhold til stk. 1 fastlægges på en gennemsigtig måde og svarer til de faktiske udgifter til de pågældende opgaver.
Artikel 20
Standardisering
1. De standarder, der er nævnt i artikel 8, stk. 4, udarbejdes efter proceduren i artikel 6, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester ( 5 ).
Anmodningen om udarbejdelse af disse standarder kan udarbejdes i samråd med det udvalg, der er nævnt i artikel 21, stk. 1.
2. Kommissionen offentliggør henvisningerne for standarderne i Den Europæiske Unions Tidende.
3. Finder en medlemsstat eller Kommissionen, at en harmoniseret standard ikke fuldt ud dækker de krav, som den vedrører, og som er fastsat i bilag II, forelægger Kommissionen eller den pågældende medlemsstat sagen for det udvalg, der er nedsat ved artikel 5 i direktiv 98/34/EF med angivelse af argumenterne herfor. Efter at have hørt de relevante europæiske standardiseringsorganer afgiver udvalget straks udtalelse.
På baggrund af udvalgets udtalelse træffer Kommissionen beslutning om at offentliggøre, ikke at offentliggøre, at offentliggøre med begrænsninger, at opretholde, at opretholde med begrænsninger eller at tilbagetrække henvisningerne til den pågældende harmoniserede standard i Den Europæiske Unions Tidende.
Kommissionen underretter det berørte europæiske standardiseringsorgan og anmoder om nødvendigt om ændring af de pågældende harmoniserede standarder.
Artikel 20a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 3, artikel 8, stk. 7, artikel 14, stk. 4, og artikel 15, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 26. juli 2019. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 5, stk. 3, artikel 8, stk. 7, artikel 14, stk. 4, og artikel 15, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning ( 6 ).
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 3, artikel 8, stk. 7, artikel 14, stk. 4, og artikel 15, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 21
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, der er nedsat ved artikel 58 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed ( 7 ).
▼M3 —————
▼M1 —————
Artikel 23
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 26. november 2011.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 24
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 25
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
Uddannelsesemner som omhandlet i artikel 5
1. Al relevant lovgivning om pesticider og anvendelsen heraf.
2. Eksistensen af og risiciene ved ulovlige (forfalskede) plantebeskyttelsesmidler og metoder til at identificere sådanne produkter.
3. De farer og risici, der er forbundet med pesticider, og hvordan de kan identificeres og begrænses, navnlig:
a) risici for mennesker (sprøjteførere, beboere, andre tilstedeværende samt personer, der færdes på behandlede arealer, eller som håndterer eller spiser behandlede produkter), og hvordan faktorer, som f.eks. rygning, forværrer disse risici
b) symptomer på pesticidforgiftning, førstehjælpsforanstaltninger
c) risici for ikke-målplanter, nyttige insekter, vilde dyr og planter, biodiversitet og miljøet i almindelighed.
4. Basisviden om strategier og metoder til integreret bekæmpelse af skadegørere, strategier og metoder til integrerede dyrkningsmetoder, principperne for økologisk landbrug, metoder til biologisk bekæmpelse af skadegørere, information om generelle principper og afgrødespecifikke eller sektorspecifikke retningslinjer for integreret bekæmpelse af skadegørere.
5. Indføring i sammenlignende vurdering på brugerplan som middel til at hjælpe professionelle brugere med at træffe de mest hensigtsmæssige valg af de pesticider, der har de mindste bivirkninger for menneskers sundhed, ikke-målorganismer og miljøet, blandt alle produkter, der er godkendt til behandling af en given skadegører i en given situation.
6. Foranstaltninger til at minimere risici for mennesker, ikke-målorganismer og miljøet: sikker arbejdspraksis i forbindelse med opbevaring, håndtering og blanding af pesticider og i forbindelse med bortskaffelse af tomme emballager, andre kontaminerede materialer og overskydende koncentrerede eller fortyndede pesticider (herunder tankblandinger); anbefalet metode til at begrænse sprøjteførerens eksponering (personlige værnemidler).
7. Risikobaserede fremgangsmåder, der tager højde for lokale variabler i forbindelse med vandindvinding såsom klima, jordbunds- og afgrødetyper samt skrånende terræn.
8. Procedurer til klargøring af pesticidudbringningsudstyr, herunder kalibrering, og til anvendelse af udstyret med færrest mulige risici for brugeren, andre mennesker, ikke-målarter af dyr og planter, biodiversiteten og miljøet, herunder vandressourcer.
9. Anvendelse og vedligeholdelse af pesticidudbringningsudstyr, særlige sprøjtemetoder (f.eks. lavdosissprøjtning og lavdriftdyser) og målsætningerne med den tekniske kontrol af sprøjteudstyr i brug og metoder til at forbedre sprøjtekvaliteten. Specifikke risici i forbindelse med håndholdt pesticidudbringningsudstyr eller rygsprøjter og de relevante risikostyringsforanstaltninger.
10. Beredskabsforanstaltninger til beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, herunder vandressourcerne, i tilfælde af udslip og kontaminering samt ekstreme vejrfænomener, der kan medføre risiko for udvaskning af pesticider.
11. Særlig omhu i beskyttelsesområder oprettet i henhold til artikel 6 og 7 i direktiv 2000/60/EF.
12. Sundhedsovervågning og faciliteter til rapportering om uheld eller formodede uheld.
13. Journalføring af pesticidanvendelse i overensstemmelse med den relevante lovgivning.
BILAG II
Sundheds-, sikkerheds- og miljøkrav til inspektion af pesticidudbringningsudstyr
Inspektion af pesticidudbringningsudstyr skal omfatte alle aspekter, som har betydning for opnåelsen af et højt sikkerheds- og beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet. Der skal sikres fuld opnåelse af maksimal sprøjteeffektivitet, idet udstyrets komponenter og funktioner skal være funktionsdygtige, så følgende mål nås.
Pesticidudbringningsudstyret skal fungere pålideligt og anvendes korrekt til det påtænkte formål, og det skal sikres, at pesticiderne kan doseres og udbringes præcist. Udstyret skal være i en sådan tilstand, at det kan fyldes og tømmes sikkert, let og fuldstændig uden udsivning af pesticider. Det skal også kunne renses let og grundigt. Det skal også kunne håndteres sikkert og kunne kontrolleres og standses omgående fra sprøjteførerens sæde. Tilpasning af udstyret skal kunne foretages enkelt, nøjagtigt og reproducerbart.
Der skal navnlig lægges vægt på følgende:
1) Kraftoverføringsdele
Til beskyttelse af sprøjteføreren skal afskærmningen af kraftudtag og kraftindtag være monteret og i god stand, og beskyttelsesudstyr og bevægelige og roterende kraftoverføringsdele skal kunne fungere uhindret.
2) Pumpe
Pumpens kapacitet skal være tilpasset udstyret, og pumpen skal fungere korrekt til sikring af stabil og pålidelig sprøjtehastighed. Pumpen må ikke være utæt.
3) Omrøring
Omrøringsanordninger skal sikre god cirkulation, så der opnås en jævn koncentration i al sprøjtevæsken i tanken.
4) Tank til sprøjtevæske
Sprøjtetanke, herunder indikator for tankindhold, påfyldningsudstyr, sier og filtre, tømnings- og rensningsanordninger og blandingsudstyr, skal fungere på en måde, der minimerer udslip, ujævn koncentrationsfordeling, eksponering af sprøjteføreren og restindhold af sprøjtevæske.
5) Målesystemer og styre- og reguleringssystemer
Alle anordninger til måling, åbning og lukning og indstilling af tryk og/eller ydelse skal være behørigt kalibreret og fungere korrekt og være uden utætheder. Det skal være nemt at regulere trykket og håndtere trykindstillingsanordningerne under sprøjtning. Trykindstillingsanordningerne skal opretholde et konstant arbejdstryk ved konstant pumpeomdrejningstal til sikring af stabil sprøjtehastighed.
6) Rør og slanger
Rør og slanger skal være i god stand, så forstyrrelser i væskestrømmen eller udslip som følge af lækager undgås. Der må ikke være udsivning fra rør eller slanger, når systemet drives med det højest mulige tryk.
7) Filtrering
For at undgå turbulens og ujævnheder i spredebilledet skal filtrene være i god stand, og filtrenes hulstørrelse skal svare til størrelsen af de dyser, der er monteret på sprøjten. Systemet til angivelse af filtertilstopning skal fungere korrekt, hvis det er relevant.
8) Sprøjtebom (udstyr, hvor sprøjtning foregår ved hjælp af en vandret bom, der anbringes i tæt afstand fra den afgrøde eller det materiale, der skal behandles)
Sprøjtebommen skal være i god stand og stabil i alle retninger. Fastgørelses- og justeringssystemer og anordninger til svingningsdæmpning og hældningskompensation skal fungere korrekt.
9) Dyser
Dyser skal fungere korrekt, så drypning ikke forekommer, når sprøjtningen indstilles. For at sikre et jævnt spredebillede må ydelsen fra den enkelte dyse ikke afvige betydeligt fra oplysningerne i de af fabrikanten leverede ydelsestabeller.
10) Væskefordeling
Sprøjtevæsken skal fordeles jævnt til siderne og lodret (ved behandling af højtvoksende afgrøder) i målområdet, når det er relevant.
11) Luftblæser (udstyr, hvor sprøjtevæsken fordeles ved hjælp af luft)
Blæseren skal være i god stand og skal sikre en stabil og pålidelig luftstrøm.
BILAG III
Generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere
1. Forebyggelse og/eller udryddelse af skadegørere bør foregå eller støttes ved hjælp af flere metoder, navnlig:
— sædskifte
— anvendelse af hensigtsmæssige dyrkningsmetoder (f.eks. falsk såbedsteknik, såtidspunkt og -tæthed, undersåning, pløjefri dyrkning, beskæring og direkte såning)
— anvendelse af resistente/tolerante kultivarer og standardfrø/certificeret frø og plantemateriale, når det er relevant
— brug af afbalanceret gødskning, kalkning og vandings-/afvandingsmetoder
— forebyggelse af spredning af skadegørere ved hjælp af hygiejne (f.eks. ved jævnlig rensning af maskiner og udstyr)
— beskyttelse og forøgelse af vigtige nytteorganismer, f.eks. gennem hensigtsmæssige plantebeskyttelsestiltag eller brug af økologiske infrastrukturer i og uden for produktionssteder.
2. Skadegørere skal overvåges med passende metoder og værktøjer, når det er muligt. Sådanne værktøjer bør også omfatte observationer i marken samt videnskabeligt plausible varslings-, prognose- og tidlig diagnosticeringsordninger, når det kan lade sig gøre, samt rådgivning ved professionelt kvalificerede rådgivere.
3. Den professionelle bruger skal ud fra resultaterne af overvågningen beslutte, om og hvornår plantebeskyttelsestiltagene skal anvendes. Solide og videnskabeligt plausible grænseværdier er væsentlige elementer i beslutningstagningen. Der tages inden behandling hensyn til grænseværdier, der er fastlagt for skadegørere regionalt og for specifikke områder og afgrøder og særlige klimatiske forhold, når det er muligt.
4. Bæredygtige biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske metoder skal foretrækkes for kemiske metoder, hvis de er tilstrækkeligt effektive til skadedyrsbekæmpelse.
5. De anvendte pesticider skal være tilpasset det tilstræbte mål så specifikt som muligt og have færrest mulige bivirkninger for menneskers sundhed, ikke-målorganismer og miljøet.
6. Den professionelle bruger bør anvende pesticider og andre former for indgreb i de mængder, der er nødvendige, dvs. ved nedsatte doser, mindre hyppig udbringning eller delvise udbringninger, for at sikre, at risikoniveauet i vegetationen er acceptabelt og risikoen for udvikling af resistens i skadegørerpopulationen ikke øges.
7. Hvis risikoen for resistens mod et plantebeskyttelsestiltag er kendt, og mængden af skadegørere kræver gentagen udbringning af pesticider på afgrøderne, bør tilgængelige antiresistensstrategier bringes i anvendelse for at bevare produkternes effektivitet. Dette kan omfatte anvendelse af forskelle pesticider med forskellig virkemåde.
8. Den professionelle bruger bør med udgangspunkt i registrene om anvendelse af pesticider og overvågningen af skadegørere kontrollere, at de benyttede plantebeskyttelsestiltag har virket.
BILAG IV
AFSNIT 1
Harmoniserede risikoindikatorer
De harmoniserede risikoindikatorer er opført i afsnit 2 og 3 i dette bilag.
AFSNIT 2
Harmoniseret risikoindikator 1: Farebaseret harmoniseret risikoindikator baseret på mængderne af markedsførte aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009
|
1. |
Denne indikator baseres på statistikker over mængderne af markedsførte aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, som indsendes til Kommissionen (Eurostat) i henhold til bilag I (statistikker over markedsføring af pesticider) i forordning (EF) nr. 1185/2009. De pågældende data kategoriseres i 4 grupper, som opdeles i 7 kategorier. |
|
2. |
Der gælder følgende generelle regler for beregningen af harmoniseret risikoindikator 1: a) Harmoniseret risikoindikator 1 beregnes på grundlag af kategoriseringen af aktivstoffer i de fire grupper og syv kategorier, der er anført i tabel 1. b) Aktivstofferne i gruppe 1 (kategori A og B) er dem, der er opført i del D i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ( 8 ). c) Aktivstofferne i gruppe 2 (kategori C og D) er dem, der er opført i del A og B i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011. d) Aktivstofferne i gruppe 3 (kategori E og F) er dem, der er opført i del E i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011. e) Aktivstofferne i gruppe 4 (kategori G) er dem, der ikke er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 og derfor ikke er opført i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011. f) Vægtningerne i række vi) i tabel 1 finder anvendelse. |
|
3. |
Harmoniseret risikoindikator 1 beregnes ved at multiplicere de årlige mængder af markedsførte aktivstoffer for hver gruppe i tabel 1 med den relevante farevægtning i række vi) efterfulgt af en aggregering af resultaterne af disse beregninger. |
|
4. |
Der kan foretages en beregning af mængderne af markedsførte aktivstoffer for hver gruppe og kategori i tabel 1.
Tabel 1 Kategorisering af aktivstoffer og farevægtninger med henblik på beregning af harmoniseret risikoindikator 1
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
5. |
Basislinjen for harmoniseret risikoindikator 1 sættes til 100 og er lig med gennemsnittet af ovennævnte beregning for perioden 2011-2013. |
|
6. |
Resultatet af harmoniseret risikoindikator 1 udtrykkes ved henvisning til basislinjen. |
|
7. |
Medlemsstaterne og Kommissionen beregner og offentliggør harmoniseret risikoindikator 1 i overensstemmelse med henholdsvis artikel 15, stk. 2, og artikel 15, stk. 4, i direktiv 2009/128/EF for hvert kalenderår og senest 20 måneder efter udgangen af det år, for hvilket den harmoniserede risikoindikator 1 beregnes. |
AFSNIT 3
Harmoniseret risikoindikator 2: Harmoniseret risikoindikator baseret på antallet af tilladelser, der er udstedt i henhold til artikel 53 i forordning (EF) nr. 1107/2009
|
1. |
Denne indikator baseres på antallet af tilladelser, der er udstedt for plantebeskyttelsesmidler i henhold til artikel 53 i forordning (EF) nr. 1107/2009 som meddelt Kommissionen i henhold til artikel 53, stk. 1, i samme forordning. De pågældende data kategoriseres i fire grupper, som opdeles i syv kategorier. |
|
2. |
Der gælder følgende generelle regler for beregningen af harmoniseret risikoindikator 2: a) Harmoniseret risikoindikator 2 baseres på antallet af tilladelser, der er udstedt i henhold til artikel 53 i forordning (EF) nr. 1107/2009. Den beregnes på grundlag af kategoriseringen af aktivstoffer i de fire grupper og syv kategorier, der er anført i tabel 2. b) Aktivstofferne i gruppe 1 (kategori A og B) er opført i del D i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011. c) Aktivstofferne i gruppe 2 (kategori C og D) er dem, der er opført i del A og B i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011. d) Aktivstofferne i gruppe 3 (kategori E og F) er dem, der er opført i del E i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011. e) Aktivstofferne i gruppe 4 (kategori G) er dem, der ikke er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 og derfor ikke er opført i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011. f) Vægtningerne i række vi) i tabel 2 finder anvendelse. |
|
3. |
Harmoniseret risikoindikator 2 beregnes ved at multiplicere antallet af tilladelser, der er udstedt for plantebeskyttelsesmidler i henhold til artikel 53 i forordning (EF) nr. 1107/2009, for hver gruppe i tabel 2 med den relevante farevægtning i række vi) efterfulgt af en aggregering af resultaterne af disse beregninger.
Tabel 2 Kategorisering af aktivstoffer og farevægtninger med henblik på beregning af harmoniseret risikoindikator 2
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
4. |
Basislinjen for harmoniseret risikoindikator 2 sættes til 100 og er lig med gennemsnittet af ovennævnte beregning for perioden 2011-2013. |
|
5. |
Resultatet af harmoniseret risikoindikator 2 udtrykkes ved henvisning til basislinjen. |
|
6. |
Medlemsstaterne og Kommissionen beregner og offentliggør harmoniseret risikoindikator 2 i overensstemmelse med henholdsvis artikel 15, stk. 2, og artikel 15, stk. 4, i direktiv 2009/128/EF for hvert kalenderår og senest 20 måneder efter udgangen af det år, for hvilket den harmoniserede risikoindikator 2 beregnes. |
( 1 ) EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1.
( 2 ) EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1.
( 3 ) EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1.
( 4 ) EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.
( 5 ) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.
( 6 ) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
( 7 ) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.
( 8 ) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).
