This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02007R0834-20130701
Council Regulation (EC) No 834/2007 of 28 June 2007 on organic production and labelling of organic products and repealing Regulation (EEC) No 2092/91
Consolidated text: Rådets forordning (EF) n r. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91
Rådets forordning (EF) n r. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91
- Date of document:
- 01/07/2013
- Date of effect:
- 01/07/2013
- Author:
- Not available
- Form:
- Konsolideret tekst
- Additional information:
- LASTMODIN 32007R0834R(08)
- Link
- Link
- Link
- Select all documents mentioning this document
- Consolidation: basic act:
- 32007R0834
2007R0834 — DA — 01.07.2013 — 002.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
|
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 834/2007 af 28. juni 2007 (EFT L 189, 20.7.2007, p.1) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
No |
page |
date |
||
|
L 264 |
1 |
3.10.2008 |
||
|
L 158 |
1 |
10.6.2013 |
||
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 834/2007
af 28. juni 2007
om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 1 ), og
ud fra følgende betragtninger:|
(1) |
Økologisk produktion er et samlet system til landbrugsforvaltning og fødevareproduktion, der kombinerer bedste praksis på miljøområdet, stor biodiversitet, bevarelsen af naturressourcer, anvendelsen af høje dyrevelfærdsnormer og en produktionsmetode, som imødekommer visse forbrugeres ønsker om produkter, der er fremstillet ved hjælp af naturlige stoffer og processer. Den økologiske landbrugssektor spiller således en dobbelt rolle i samfundet: på den ene side forsyner den et specifikt marked, der efterkommer en forbrugerefterspørgsel efter økologiske produkter, og på den anden side leverer den offentlige goder, der bidrager til beskyttelsen af miljøet og dyrs velfærd samt til udvikling af landdistrikter. |
|
(2) |
Den økologiske landbrugssektors betydning er stigende i de fleste medlemsstater. Væksten i forbrugerefterspørgslen i de senere år er særlig bemærkelsesværdig. De seneste reformer af den fælles landbrugspolitik, hvor der lægges vægt på markedsorientering og udbud af kvalitetsprodukter, der opfylder forbrugernes behov, vil sandsynligvis stimulere markedet for økologiske produkter yderligere. På denne baggrund spiller lovgivningen om økologisk produktion en stadig vigtigere rolle i landbrugspolitikken, og den er tæt forbundet med udviklingen på landbrugsmarkederne. |
|
(3) |
De fællesskabsretlige rammer for økologisk produktion bør have som mål at skabe fair konkurrence og et velfungerende indre marked for økologiske produkter og at fastholde og retfærdiggøre forbrugernes tillid til produkter, der er mærket som økologiske. Endvidere bør de sigte mod at skabe vilkår for, at denne sektor kan udvikle sig i takt med produktions- og markedsudviklingen. |
|
(4) |
Kommissionen foreslår i sin meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en EU-aktionsplan for økologiske fødevarer og økologisk landbrug, at Fællesskabets normer for økologisk landbrug forbedres, og at import- og inspektionsbestemmelserne skærpes. I Rådets konklusioner af 18. oktober 2004 opfordres Kommissionen til at gennemgå og revidere de fællesskabsretlige rammer på dette område for at forenkle dem og skabe en overordnet sammenhæng og navnlig at opstille principper, der fremmer harmoniseringen af normerne og om muligt gøre reguleringen mindre detaljeret. |
|
(5) |
Derfor bør målene, principperne og reglerne for økologisk produktion fastlægges mere præcist, så de bliver mere gennemskuelige, og så forbrugernes tillid øges, og der ligeledes opnås en harmoniseret opfattelse af, hvad der forstås ved økologisk produktion. |
|
(6) |
Til dette formål bør Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 21. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler ( 2 ) ophæves og afløses af en ny forordning. |
|
(7) |
Der bør opstilles et generelt økologisk EF-regelsæt for vegetabilsk og animalsk produktion og akvakulturproduktion, herunder regler for indsamling af vilde planter og tangplanter, regler for omlægning, samt regler for produktion af forarbejdede fødevarer, herunder vin, og foder og økologisk gær. Kommissionen bør tillade anvendelse af produkter og stoffer og træffe afgørelse om metoder, der skal anvendes i økologisk landbrug og i forbindelse med forarbejdning af økologiske fødevarer. |
|
(8) |
Den økologiske produktions udvikling bør yderligere støttes, navnlig ved at brugen af nye metoder og stoffer, der er bedre egnede til økologisk produktion, fremmes. |
|
(9) |
Genetisk modificerede organismer (gmo'er) og produkter, der er fremstillet af eller ved hjælp af gmo'er, er uforenelige med begrebet økologisk produktion og forbrugernes opfattelse af, hvad økologiske produkter er. De bør derfor ikke anvendes i økologisk landbrug eller til forarbejdning af økologiske produkter. |
|
(10) |
Målet er at have den lavest mulige forekomst af gmo'er i økologiske produkter. De gældende mærkningstærskler udgør lofter, der udelukkende gælder for utilsigtet og teknisk uundgåelig forekomst af gmo'er. |
|
(11) |
Økologisk landbrug bør først og fremmest baseres på vedvarende ressourcer inden for lokalt tilrettelagte landbrugssystemer. For at minimere brugen af ikke-vedvarende ressourcer bør vegetabilske og animalske spild- og biprodukter genbruges, så næringsstofferne kommer tilbage i jorden. |
|
(12) |
Den økologiske vegetabilske produktion bør bidrage til at bevare og forbedre jordens frugtbarhed og forebygge jorderosion. Planter bør fortrinsvis næres via jordbundens økosystem og ikke ved hjælp af opløselige gødningsstoffer, der tilsættes jorden. |
|
(13) |
De centrale elementer i et forvaltningssystem for økologisk vegetabilsk produktion er forvaltning af jordens frugtbarhed, udvælgelse af arter og sorter, flerårig vekseldrift, genbrug af organiske stoffer og anvendelse af bestemte dyrkningsmetoder. Yderligere gødningsstoffer, jordforbedringsmidler og plantebeskyttelsesmidler bør kun anvendes, hvis de er forenelige med målene og principperne for økologisk produktion. |
|
(14) |
Den animalske produktion er afgørende for tilrettelæggelsen af landbrugsproduktionen på økologiske bedrifter, for så vidt som den leverer de nødvendige organiske stoffer og næringsstoffer til de dyrkede arealer og således bidrager til forbedring af jorden og udvikling af bæredygtigt landbrug. |
|
(15) |
For at undgå forurening af miljøet, især af naturressourcer som jord og vand, bør den økologiske animalske produktion i princippet baseres på en nøje sammenhæng mellem denne produktion og jordarealerne, passende flerårige sædskifter og fodring af dyrene med økologiske afgrøder, der er produceret på samme bedrift eller på nærliggende økologiske bedrifter. |
|
(16) |
Da økologisk husdyrbrug kræver jordtilliggender, bør dyrene, så vidt det overhovedet er muligt, have adgang til udendørsarealer og græsningsarealer. |
|
(17) |
Økologisk husdyrbrug bør overholde høje dyrevelfærdsnormer og opfylde dyrs artsspecifikke adfærdsbehov, mens forvaltningen af dyrenes sundhed bør være baseret på sygdomsforebyggelse. I den forbindelse bør der især lægges vægt på opstaldningsforholdene, husdyrbrugsmetoderne og belægningsgraden. Endvidere bør der ved udvælgelsen af racer tages hensyn til dyrenes evne til at tilpasse sig til lokale forhold. Gennemførelsesbestemmelserne for animalsk produktion og akvakulturproduktion bør som minimum sikre, at bestemmelserne i den europæiske konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, og de efterfølgende henstillinger udarbejdet af konventionens stående udvalg, overholdes. |
|
(18) |
Økologisk animalsk produktion bør sigte mod at fuldende produktionscyklussen for de forskellige dyrearter ved hjælp af økologisk opdrættede dyr. Det bør derfor tilstræbes at øge genpuljen for økologiske husdyr, øge graden af selvforsyning og dermed sikre sektorens udvikling. |
|
(19) |
Forarbejdede økologiske produkter bør fremstilles efter produktionsmetoder, der garanterer, at produktets økologiske integritet og afgørende egenskaber bevares gennem alle faser af produktionskæden. |
|
(20) |
Forarbejdede fødevarer bør kun mærkes som økologiske, når alle eller næsten alle ingredienser af landbrugsoprindelse er økologiske. Der bør imidlertid fastsættes særlige bestemmelser for mærkning af forarbejdede fødevarer, der omfatter landbrugsingredienser, som ikke kan opnås ad økologisk vej, som det er tilfældet for jagt- og fiskeriprodukter. Med henblik på forbrugeroplysning, markedsgennemsigtighed og for at tilskynde til anvendelsen af økologiske ingredienser bør der endvidere gives mulighed for på særlige betingelser at henvise til økologisk produktion på ingredienslisten. |
|
(21) |
Der bør gives mulighed for fleksibilitet i anvendelsen af produktionsreglerne, så de økologiske normer og krav kan tilpasses til lokale klimatiske og geografiske forhold, specifikke husdyrbrugsmetoder og udviklingsstadier. Det bør således være muligt at anvende særregler under de specifikke betingelser, der er fastlagt i fællesskabslovgivningen. |
|
(22) |
Det er vigtigt at fastholde forbrugernes tillid til økologiske produkter. Der bør derfor kun dispenseres fra kravene til økologisk produktion i tilfælde, hvor det anses for berettiget at anvende særregler. |
|
(23) |
Af forbrugerbeskyttelseshensyn og for at sikre en fair konkurrence bør de betegnelser, der benyttes til at mærke økologiske produkter, beskyttes og ikke kunne anvendes på ikke-økologiske produkter nogen steder i Fællesskabet uanset sprog. Beskyttelsen bør også omfatte almindelige afledninger og diminutivformer af disse betegnelser, uanset om de anvendes hver for sig eller i kombination. |
|
(24) |
For at skabe klarhed for forbrugerne overalt på fællesskabsmarkedet bør EU-logoet gøres obligatorisk for alle økologiske færdigpakkede fødevarer, der er fremstillet i Fællesskabet. Det bør på den anden side også være muligt at anvende EU-logoet på et frivilligt grundlag i forbindelse med ikke-færdigpakkede økologiske produkter, der er fremstillet i Fællesskabet eller økologiske produkter importeret fra tredjelande. |
|
(25) |
Det anses imidlertid for at være hensigtsmæssigt at begrænse anvendelsen af EU-logoet til produkter, der kun, eller næsten kun, indeholder økologiske ingredienser, for ikke at vildlede forbrugerne med hensyn til, om hele produktet er økologisk. Det bør derfor ikke være tilladt at bruge det i mærkningen af omlægningsprodukter eller forarbejdede fødevarer, hvori mindre end 95 % af ingredienserne af landbrugsoprindelse er økologiske. |
|
(26) |
EU-logoet bør under ingen omstændigheder forhindre samtidig anvendelse af nationale eller private logoer. |
|
(27) |
Endvidere bør forbrugerne informeres om, hvor de landbrugsråvarer, som produktet består af, er produceret, for således at undgå vildledende praksis og eventuel forvirring blandt forbrugerne med hensyn til om produktet har oprindelse i Fællesskabet eller uden for dette i forbindelse med anvendelse af EU-logoet. |
|
(28) |
Fællesskabsreglerne bør fremme en harmoniseret opfattelse af begrebet økologisk produktion. De kompetente myndigheder, kontrolmyndigheder og -organer bør afstå fra enhver adfærd, der kunne skabe hindringer for den frie bevægelighed for overensstemmende produkter, der er attesteret af en myndighed eller et organ, der er beliggende i en anden medlemsstat. De bør navnlig ikke pålægge yderligere kontrolforanstaltninger eller finansielle byrder. |
|
(29) |
Med henblik på overensstemmelse med fællesskabslovgivningen på andre områder bør medlemsstaterne for så vidt angår vegetabilsk og animalsk produktion have mulighed for inden for deres eget område at anvende nationale produktionsregler, der er strengere end Fællesskabets økologiske produktionsregler, under forudsætning af at disse nationale regler også gælder for ikke-økologisk produktion og i øvrigt er i overensstemmelse med fællesskabsretten. |
|
(30) |
Anvendelse af gmo'er i økologisk produktion er forbudt. For at sikre klarhed og sammenhæng bør det ikke være tilladt at mærke et produkt som økologisk, hvis produktet kræves mærket med oplysninger om, at det indeholder gmo'er, består af gmo'er eller er fremstillet ved hjælp af gmo'er. |
|
(31) |
For at sikre, at økologiske produkter fremstilles i overensstemmelse med kravene i henhold til de fællesskabsretlige rammer for økologisk produktion, bør virksomhed, der udføres af erhvervsdrivende i alle faser af produktionen, tilberedningen og distributionen af økologiske produkter, kontrolleres efter en kontrolordning, der er indført og forvaltet i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes ( 3 ). |
|
(32) |
Det kan i nogle tilfælde synes ude af proportioner at anvende kravene om meddelelse og kontrol på visse typer af detailhandlere, som for eksempel dem, der sælger produkter direkte til den endelige forbruger eller bruger. Derfor bør medlemsstaterne kunne fritage sådanne markedsdeltagere fra disse krav. For at undgå svig er det imidlertid nødvendigt, at de detailhandlere, der producerer, tilbereder eller oplagrer produkter på et andet sted end i forbindelse med salgsstedet, eller som importerer økologiske produkter, eller som har udlagt førnævnte aktiviteter til tredjemand, udelukkes fra undtagelsen. |
|
(33) |
Økologiske produkter, der importeres til Fællesskabet, bør kunne markedsføres i Fællesskabet som økologiske, hvis de er produceret efter produktionsregler og underkastet kontrolordninger, der er i overensstemmelse med eller svarer til dem, der er fastlagt i fællesskabslovgivningen. Sådanne produkter bør være ledsaget af en attest, der er udstedt af myndigheden eller en anerkendt kontrolmyndighed eller et anerkendt kontrolorgan i det pågældende tredjeland. |
|
(34) |
Ved vurderingen af, om importerede produkter kan betragtes som ligestillede med fællesskabsprodukter, bør der tages hensyn til de internationale normer, der er fastlagt i Codex Alimentarius. |
|
(35) |
Det anses for hensigtsmæssigt at bevare listen over tredjelande, hvis produktionsnormer og kontrolordninger er anerkendt af Kommissionen, som ligestillede med dem, der er fastlagt i fællesskabslovgivningen. For så vidt angår tredjelande, der ikke er optaget på denne liste, bør Kommissionen opstille en liste over kontrolmyndigheder og kontrolorganer, der er anerkendt som kvalificerede til at varetage kontrol og certificering i de pågældende tredjelande. |
|
(36) |
Det er nødvendigt at indsamle relevante statistiske oplysninger for at råde over pålidelige data til støtte for gennemførelsen og opfølgningen af denne forordning og som redskab for producenter, markedsdeltagere og beslutningstagere. Hvilke statistiske oplysninger der er nødvendige bør fastlægges som led i Fællesskabets statistiske program. |
|
(37) |
Datoen for denne forordnings ikrafttræden bør fastsættes således, at Kommissionen får tilstrækkelig tid til at vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre forordningen. |
|
(38) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ( 4 ). |
|
(39) |
Den dynamiske udvikling af den økologiske sektor, visse meget følsomme spørgsmål i forbindelse med den økologiske produktionsmetode og behovet for at sikre, at det indre marked og kontrolordningen fungerer gnidningsløst, gør det hensigtsmæssigt, at der fastlægges en fremtidig revision af fællesskabsreglerne vedrørende økologisk landbrug, idet der tages hensyn til de erfaringer, der er gjort i forbindelse med anvendelsen af disse bestemmelser. |
|
(40) |
Indtil der er vedtaget detaljerede EF-produktionsregler for bestemte dyrearter, vandplanter og mikroalger, bør medlemsstaterne have mulighed for at kræve, at der anvendes nationale normer, eller, hvis sådanne ikke findes, private normer, der er accepteret eller anerkendt af medlemsstaterne — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
AFSNIT I
FORMÅL, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Formål og anvendelsesområde
1. Denne forordning danner grundlaget for en bæredygtig udvikling af økologisk produktion og skal samtidig sikre det indre markeds effektive funktion, garantere fair konkurrence, sikre forbrugernes tillid og beskytte forbrugernes interesser.
Forordningen fastsætter fælles mål og principper til støtte for de regler, der fastsættes i henhold til denne forordning, vedrørende:
a) alle faser af produktionen, tilberedningen og distributionen af økologiske produkter og kontrollen hermed
b) brug af betegnelser, der henviser til økologisk produktion, i forbindelse med mærkning og reklame.
2. Denne forordning gælder for følgende landbrugsprodukter, herunder også akvakulturprodukter, der markedsføres eller planlægges markedsført:
a) levende eller uforarbejdede landbrugsprodukter
b) forarbejdede landbrugsprodukter til konsum
c) foder
d) vegetativt formeringsmateriale og frø til udsæd.
Produkter, der stammer fra jagt og fiskeri efter vildtlevende arter, betragtes ikke som økologiske.
Forordningen gælder også for gær til konsum eller til foder.
3. Denne forordning gælder for erhvervsdrivende, der beskæftiger sig med enhver fase i produktionen, tilberedningen og distributionen af produkter, der er omhandlet i stk. 2.
Storkøkkendrift er dog ikke omfattet af denne forordning. Medlemsstaterne kan anvende nationale regler, eller, når sådanne ikke findes, private standarder vedrørende mærkning og kontrol af produkter fra storkøkkendrift, for så vidt de pågældende regler overholder fællesskabsretten.
4. Denne forordning berører ikke andre fællesskabsbestemmelser eller nationale bestemmelser, der er i overensstemmelse med fællesskabsretten vedrørende produkter omhandlet i denne artikel, f.eks. bestemmelser om produktion, tilberedning, markedsføring, mærkning og kontrol, herunder lovgivning vedrørende fødevarer og foderstoffer.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
a) »økologisk produktion«: brugen af produktionsmetoder i overensstemmelse med reglerne i denne forordning i alle faser af produktionen, tilberedningen og distributionen
b) »faser af produktionen, tilberedningen og distributionen«: enhver fase fra og med primærproduktionen af et økologisk produkt til og med dets oplagring, forarbejdning, transport, salg eller levering til den endelige forbruger og, hvor det er relevant, mærkning, reklame, import, eksport og underleverancer
c) »økologisk«: stammer fra eller vedrører økologisk produktion
d) »erhvervsdrivende«: fysiske eller juridiske personer, der har ansvar for at sikre, at forordningens krav opfyldes på de økologiske virksomheder, som de kontrollerer
e) »vegetabilsk produktion«: produktion af vegetabilske landbrugsprodukter, herunder høst af vilde vegetabilske produkter til erhvervsformål
f) »animalsk produktion«: produktion af husdyr eller opdrættet vildt (også insekter)
g) »akvakultur«: jf. definitionen i Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond ( 5 )
h) »omlægning«: overgang fra ikke-økologisk til økologisk landbrug i en bestemt periode, hvor bestemmelserne om økologisk produktion er blevet anvendt
i) »tilberedning«: aktiviteter i forbindelse med konservering og/eller forarbejdning af økologiske produkter, herunder slagtning og opskæring for animalske produkters vedkommende, samt emballering, mærkning og/eller ændringer i mærkningen vedrørende den økologiske produktionsmetode
j) »fødevarer«, »foder« og »markedsføring«: jf. definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed ( 6 )
k) »mærkning«: udtryk, angivelser, oplysninger, fabriks- eller varemærker, billeder eller symboler, som vedrører og er anført på emballager, dokumenter, skilte, etiketter, bånd eller halsetiketter af enhver art, der ledsager eller henviser til et produkt
l) »færdigpakket fødevare«: jf. definitionen i artikel 1, stk. 3, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler ( 7 )
m) »reklame«: enhver tilkendegivelse over for offentligheden med andre midler end mærkning, der har til formål at eller sandsynligvis vil påvirke og forme holdninger, overbevisninger og adfærd med henblik på direkte eller indirekte at fremme salget af økologiske produkter
n) »kompetent myndighed«: den centrale myndighed i en medlemsstat, der er ansvarlig for at tilrettelægge den offentlige kontrol af økologisk produktion i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning, eller en anden myndighed, som har fået overdraget ansvaret herfor; dette omfatter ligeledes, hvor det er relevant, den tilsvarende myndighed i et tredjeland
o) »kontrolmyndighed«: en offentlig administrativ organisation i en medlemsstat, som den kompetente myndighed helt eller delvis har overdraget sine inspektions- og certificeringsbeføjelser til inden for økologisk produktion i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning; dette omfatter ligeledes, hvor det er relevant, den tilsvarende myndighed i et tredjeland eller den tilsvarende myndighed, der udøver sin virksomhed i et tredjeland
p) »kontrolorgan«: en uafhængig privat tredjepart, der foretager inspektion og certificering inden for økologisk produktion i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning; dette omfatter ligeledes, hvor det er relevant, det tilsvarende organ i et tredjeland eller det tilsvarende organ, der udøver sin virksomhed i et tredjeland
q) »overensstemmelsesmærke«: bekræftelse af overensstemmelse med et bestemt sæt standarder eller andre normative dokumenter i form af et mærke
r) »ingrediens«: jf. definitionen i artikel 6, stk. 4, i direktiv 2000/13/EF
s) »plantebeskyttelsesmidler«: produkter som defineret i direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler ( 8 )
t) »genetisk modificeret organisme (gmo)«: jf. definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og ændring af Rådets direktiv 90/220/EØF ( 9 ), og som ikke er fremstillet med de teknikker til genetisk modifikation, der er opført til bilag I B til det nævnte direktiv
u) »fremstillet af gmo'er«: afledt helt eller delvis af gmo'er, dog uden at indeholde eller bestå af gmo'er
v) »fremstillet ved hjælp af gmo'er«: afledt ved anvendelse af en gmo som den sidste levende organisme i fremstillingsprocessen, dog uden at indeholde eller bestå af gmo'er eller være fremstillet af gmo'er
w) »fodertilsætningsstoffer«: jf. definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer ( 10 )
x) »tilsvarende« eller »svarer til« anvendt om forskellige ordninger eller foranstaltninger: at disse ordninger eller foranstaltninger opfylder de samme mål og principper ved anvendelse af regler, der sikrer samme grad af sikkerhed for overensstemmelse
y) »teknisk hjælpestof«: ethvert stof, der ikke indtages som en fødevareingrediens i sig selv, men som med forsæt anvendes ved forarbejdningen af råvarer, fødevarer eller disses ingredienser for at opfylde et bestemt teknologisk formål under behandlingen eller forarbejdningen, og som kan resultere i en utilsigtet, men teknisk uundgåelig rest af dette stof eller stoffets derivat, forudsat at disse reststoffer ikke udgør en sundhedsrisiko eller indvirker teknologisk på det færdige produkt
z) »ioniserende stråling«: jf. definitionen i direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling ( 11 ) og som begrænset ved artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/2/EF af 22. februar 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling ( 12 )
aa) »storkøkkendrift«: tilberedning af økologiske produkter i/på restauranter, hospitaler, marketenderier og andre lignende fødevarevirksomheder på det sted, hvor de sælges eller leveres til den endelige forbruger.
AFSNIT II
MÅL OG PRINCIPPER FOR ØKOLOGISK PRODUKTION
Artikel 3
Mål
De generelle mål med økologisk produktion er:
a) at etablere en bæredygtig forvaltning af landbruget, der:
i) respekterer naturens systemer og kredsløb og bevarer og fremmer jordbundens, vandets, planternes og dyrenes sundhed og deres indbyrdes balance
ii) bidrager til en høj grad af biodiversitet
iii) udnytter energi og naturressourcerne, herunder vand, jord, organiske stoffer og luft, på en ansvarlig måde
iv) overholder høje dyrevelfærdsstandarder og navnlig opfylder dyrs artsspecifikke adfærdsbehov
b) at tilstræbe at fremstille produkter af høj kvalitet
c) at tilstræbe at fremstille en bred vifte af fødevarer og andre landbrugsprodukter, der imødekommer forbrugernes efterspørgsel efter varer, fremstillet ved hjælp af processer, der ikke er til skade for miljø, menneskers sundhed, plantesundhed eller dyrs sundhed og velfærd.
Artikel 4
Generelle principper
Økologisk produktion bygger på følgende principper:
a) en hensigtsmæssig tilrettelæggelse og forvaltning af biologiske processer baseret på økologiske systemer, der anvender naturressourcer, der er interne i systemet, ved hjælp af metoder, der
i) anvender levende organismer og mekaniske produktionsmetoder
ii) anvender jordtilknyttet afgrødedyrkning og animalsk produktion eller anvender akvakultur, der overholder princippet om bæredygtigt fiskeri
iii) udelukker anvendelse af gmo'er og produkter fremstillet af eller ved hjælp af gmo'er, med undtagelse af veterinærlægemidler
iv) bygger på risikovurdering og anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger og forebyggende foranstaltninger, hvor det er relevant
b) en begrænset anvendelse af eksterne input. Hvor eksterne input er påkrævet, eller hvor der ikke findes nogen hensigtsmæssig forvaltningspraksis og metode, jf. litra a), begrænses disse til
i) input fra økologisk produktion
ii) naturlige stoffer eller stoffer fremstillet på basis af naturlige stoffer
iii) lavt opløselige mineralske gødningsstoffer
c) en strengt begrænset anvendelse af kemisk fremstillede input til kun at omfatte følgende undtagelsestilfælde:
i) hvor der ikke findes nogen hensigtsmæssig forvaltningspraksis, og
ii) de eksterne input, jf. litra b), ikke findes på markedet, eller
iii) hvor anvendelsen af eksterne input, jf. litra b), bidrager til en uacceptabel påvirkning af miljøet
d) hvor det er nødvendigt tilpasses reglerne for økologisk produktion inden for rammerne af denne forordning under hensyntagen til sundhedsstatus, regionale klimaforskelle, lokale forhold, udviklingsstadier og specifikke opdrætsmetoder.
Artikel 5
Særlige principper, der gælder for landbrug
Ud over de generelle principper i artikel 4 bygger økologisk landbrug på følgende specifikke principper:
a) Jordbundslivet og jordbundens naturlige frugtbarhed, jordbundens stabilitet og biodiversitet skal bevares og forbedres, jordpakning og jorderosion skal forebygges og bekæmpes, og planter skal hovedsagelig næres via jordbundens økosystem.
b) Brugen af ikke-fornyelige ressourcer og eksterne input skal minimeres.
c) Affald og biprodukter af vegetabilsk og animalsk oprindelse skal genanvendes som input i den vegetabilske og animalske produktion.
d) Beslutninger om produktionen skal træffes under hensyn til den lokale eller regionale økologiske balance.
e) Dyresundheden skal opretholdes ved at styrke dyrets naturlige immunforsvar samt ved at udvælge passende racer og opdrætsmetoder.
f) Plantesundheden skal opretholdes ved forebyggende foranstaltninger, bl.a. ved valg af passende arter og sorter, der er modstandsdygtige over for skadegørere og sygdomme, passende sædskifte, mekaniske og fysiske metoder samt beskyttelse af skadegøreres naturlige fjender.
g) Den animalske produktion skal tilpasses de lokale forhold og være tilknyttet jord.
h) Der skal være et højt dyrevelfærdsniveau, der respekterer artsspecifikke behov.
i) Produkter fra økologisk animalsk produktion skal stamme fra dyr, der siden fødslen eller klækningen og gennem hele deres liv er blevet opdrættet på økologiske bedrifter.
j) Ved valg af racer skal der tages hensyn til dyrenes evne til at tilpasse sig lokale forhold, deres levedygtighed og deres modstandskraft over for sygdomme og sundhedsproblemer.
k) Husdyr skal fodres med økologisk foder, der består af landbrugsingredienser fra økologisk landbrug og naturlige ikke-landbrugsmæssige stoffer.
l) Der skal anvendes opdrætsmetoder, der styrker immunsystemet og dyrenes naturlige forsvar mod sygdomme, herunder især regelmæssig motion og adgang til udendørs arealer og græsningsarealer, hvor det er relevant.
m) Der må ikke opdrættes kunstigt frembragte polyploide dyr.
n) I forbindelse med akvakulturproduktion skal de naturlige vandøkosystemers biodiversitet, vandmiljøets vedvarende sundhed og det omgivende vand- og jordøkosystems kvalitet opretholdes.
o) Vandorganismer skal fodres med foder fra bæredygtigt fiskeri, som defineret i artikel 3 Rådets i forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik ( 13 ), eller med økologisk foder, der består af landbrugsingredienser fra økologisk landbrug og naturlige ikke-landbrugsmæssige stoffer.
Artikel 6
Særlige principper, der gælder for forarbejdning af økologiske fødevarer
Ud over de generelle principper i artikel 4 bygger produktionen af forarbejdede økologiske fødevarer på følgende specifikke principper:
a) Økologiske fødevarer skal fremstilles af økologiske landbrugsingredienser, undtagen når en ingrediens ikke er tilgængelig på markedet i økologisk form.
b) Anvendelsen af tilsætningsstoffer til fødevarer, ikke-økologiske ingredienser med hovedsagelig teknologiske og organoleptiske funktioner samt mikronæringsstoffer og tekniske hjælpestoffer begrænses til et minimum og tillades kun, hvor der er et grundlæggende teknologisk behov herfor, eller af særlige ernæringsmæssige årsager.
c) Der må ikke anvendes stoffer og forarbejdningsmetoder, der kan være vildledende med hensyn til produktets sande karakter.
d) Fødevarer skal forarbejdes med forsigtighed, helst ved anvendelse af biologiske, mekaniske og fysiske metoder.
Artikel 7
Særlige principper, der gælder for forarbejdning af økologisk foder
Ud over de generelle principper i artikel 4 bygger produktionen af forarbejdet økologisk foder på følgende specifikke principper:
a) Økologisk foder skal fremstilles af økologiske fodermidler, undtagen når et fodermiddel ikke er tilgængeligt på markedet i økologisk form.
b) Anvendelsen af fodertilsætningsstoffer og tekniske hjælpestoffer skal begrænses til et minimum og tillades kun, hvor der er et grundlæggende teknologisk eller zooteknisk behov herfor, eller af særlige ernæringsmæssige årsager.
c) Der må ikke anvendes stoffer og forarbejdningsmetoder, der kan være vildledende med hensyn til produktets sande karakter.
d) Foder skal forarbejdes med forsigtighed, helst ved anvendelse af biologiske, mekaniske og fysiske metoder.
AFSNIT III
PRODUKTIONSREGLER
KAPITEL I
Generelle produktionsregler
Artikel 8
Generelle krav
De erhvervsdrivende skal overholde produktionsreglerne i dette afsnit samt de gennemførelsesbestemmelser, der er omhandlet i artikel 38, litra a).
Artikel 9
Forbud mod anvendelse af gmo'er
1. gmo'er og produkter fremstillet af eller ved hjælp af gmo'er må ikke anvendes som fødevarer, foder, tekniske hjælpestoffer, plantebeskyttelsesmidler, gødningsstoffer, jordforbedringsmidler, udsæd, vegetativt formeringsmateriale, mikroorganismer og dyr i økologisk produktion.
2. Med henblik på det i stk. 1 omhandlede forbud mod gmo'er og produkter fremstillet af gmo'er til fødevarer og foder kan de erhvervsdrivende henholde sig til den mærkning, der ledsager et produkt, eller ethvert andet ledsagedokument, der er anbragt eller medfølger i henhold til direktiv 2001/18/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer ( 14 ) eller (EF) forordning nr. 1830/2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer.
De erhvervsdrivende kan gå ud fra, at der ikke er anvendt nogen gmo'er eller produkter fremstillet af gmo'er ved fremstillingen af de indkøbte fødevarer eller foderprodukter, når sidstnævnte ikke er mærket eller ledsaget af et dokument i henhold til de nævnte forordninger, medmindre de har fået andre oplysninger, der angiver, at mærkningen af de pågældende produkter ikke er i overensstemmelse med ovennævnte forordninger.
3. Med henblik på det i stk. 1 omhandlede forbud mod produkter, der ikke er fødevarer eller foder eller produkter fremstillet ved hjælp af gmo'er, skal de erhvervsdrivende, der anvender sådanne ikke-økologiske produkter indkøbt fra tredjemand, kræve, at sælgeren bekræfter, at de leverede produkter ikke er blevet fremstillet af eller ved hjælp af gmo'er.
4. Kommissionen træffer afgørelse om foranstaltninger til gennemførelse af forbuddet mod anvendelse af gmo'er og produkter fremstillet af eller ved hjælp af gmo'er i overensstemmelse med proceduren i artikel 37, stk. 2.
Artikel 10
Forbud mod anvendelse af ioniserende stråling
Anvendelse af ioniserende stråling til behandling af økologiske fødevarer eller økologisk foder eller af råvarer anvendt i økologiske fødevarer eller økologisk foder er forbudt.
KAPITEL 2
Landbrugsproduktion
Artikel 11
Generelle regler for landbrugsproduktion
Hele landbrugsbedriften skal forvaltes i overensstemmelse med de krav, der gælder for økologisk produktion.
I overensstemmelse med de særlige vilkår, der skal fastlægges efter proceduren i artikel 37, stk. 2, kan en bedrift imidlertid opdeles i tydeligt adskilte enheder eller akvakulturproduktionssteder, der ikke alle forvaltes efter økologiske produktionsregler. Med hensyn til dyr skal der være tale om forskellige arter. Med hensyn til akvakultur kan der være tale om de samme arter under forudsætning af, at der er passende adskillelse mellem produktionsstederne. Med hensyn til planter skal der være tale om forskellige sorter, der let kan skelnes fra hinanden.
Hvis ikke alle enheder af en bedrift i henhold til stk. 2 anvendes til økologisk produktion, skal den erhvervsdrivende holde de jordarealer, dyr og produkter, der anvendes til eller produceres af de økologiske enheder, adskilt fra dem, der anvendes til eller produceres af de ikke-økologiske enheder, og føre fyldestgørende regnskab, der dokumenterer denne adskillelse.
Artikel 12
Regler for vegetabilsk produktion
1. Ud over de generelle regler i artikel 11 gælder følgende regler for økologisk vegetabilsk produktion:
a) Der skal i økologisk vegetabilsk produktion anvendes jordbearbejdnings- og dyrkningsmetoder, der bevarer eller øger jordens indhold af organiske stoffer, øger jordbundens stabilitet og biodiversitet og forhindrer jordpakning og jorderosion.
b) Jordens frugtbarhed og biologiske aktivitet skal bevares og øges ved flerårig sædskifte, der også omfatter bælgplanter og andre grøngødningsafgrøder, og udbringning af husdyrgødning eller organisk materiale, begge helst komposteret, fra økologisk produktion.
c) Det er tilladt at anvende biodynamisk tilberedning.
d) Derudover må der kun anvendes gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, hvis de er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 16.
e) Der må ikke anvendes mineralsk kvælstofgødning.
f) Alle de dyrkningsteknikker, der anvendes, skal forebygge eller minimere forurening af miljøet.
g) Forebyggelse af skader forårsaget af skadegørere, sygdomme og ukrudt skal først og fremmest bygge på beskyttelse af naturlige fjender, valg af arter og sorter, sædskifte, dyrkningsmetoder og termiske processer.
h) Når det er fastslået, at en afgrøde er truet, må der kun anvendes plantebeskyttelsesmidler, hvis de er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 16.
i) Til produktion af andre produkter end udsæd og vegetativt formeringsmateriale må der kun anvendes økologisk produceret udsæd og formeringsmateriale. Til dette formål skal moderplanten, hvis der er tale om udsæd, og forældreplanten, hvis der er tale om vegetativt formeringsmateriale, være produceret i overensstemmelse med reglerne i denne forordning i mindst én generation eller i tilfælde af flerårige afgrøder, i to vækstsæsoner.
j) Der må kun anvendes midler til rengøring og desinficering i planteproduktion, hvis de er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 16.
2. Indsamling af vilde planter og dele heraf, der vokser naturligt i naturområder, skove og landbrugsområder, anses for en økologisk produktionsmetode, forudsat at:
a) disse områder i en periode på mindst tre år før indsamlingen ikke er blevet behandlet med andre produkter end dem, der er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 16
b) indsamlingen ikke påvirker naturtypens stabilitet eller bevarelsen af arterne i indsamlingsområdet.
3. De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af produktionsreglerne i denne artikel, vedtages efter proceduren i artikel 37, stk. 2.
Artikel 13
Produktionsregler for tangplanter
1. Indsamling af vilde tangplanter og dele heraf, der vokser naturligt i havet, anses for at være en økologisk produktionsmetode, forudsat at:
a) voksestederne er karakteriseret ved høj økologisk kvalitet, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger ( 15 ), og indtil dets gennemførelse er af en kvalitet, der er ligestillet med udpegede vandområder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/113/EF af 12. december 2006 om kvalitetskrav til skaldyrvande ( 16 ) og ikke er sundhedsmæssigt uegnede. Indtil gennemførelseslovgivningens mere detaljerede regler foreligger, må der ikke indsamles vilde spiselige tangplanter i områder, der ikke opfylder kriterierne for klasse A- og klasse B-områder, som defineret i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum ( 17 )
b) indsamlingen ikke påvirker naturtypens stabilitet på lang sigt eller bevarelsen af arterne i indsamlingsområdet.
2. Dyrkning af tangplanter skal finde sted i kystområder med miljø- og sundhedsmæssige karakteristika, der mindst svarer til dem, der er anført i stk. 1, for at blive anset for økologiske. Følgende betingelser skal desuden opfyldes:
a) Der skal anvendes bæredygtige metoder i alle produktionsfaser fra indsamling af unge tangplanter til høst.
b) For at sikre vedligeholdelse af en omfattende genpulje bør indsamling af unge tangplanter finde sted regelmæssigt for at supplere de bestande, der dyrkes indendørs.
c) Der må ikke anvendes gødningsstoffer, undtagen i indendørs anlæg under tag, og kun hvis de er tilladt til anvendelse i økologisk produktion med dette formål i henhold til artikel 16.
3. De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af produktionsreglerne i denne artikel, vedtages efter proceduren i artikel 37, stk. 2.
Artikel 14
Regler for animalsk produktion
1. Ud over de generelle regler for landbrugsproduktion i artikel 11 gælder følgende regler for animalsk produktion:
a) med hensyn til dyrenes oprindelse:
i) Økologiske husdyr skal være født og opdrættet på økologiske bedrifter.
ii) Til avlsformål kan der indsættes ikke-økologisk opdrættede dyr på en bedrift på særlige betingelser. Sådanne dyr og produkter fra dem kan anses for økologiske, når omlægningsperioden i artikel 17, stk. 1, litra c), er gennemført.
iii) Dyr, der befinder sig på bedriften ved omlægningsperiodens begyndelse, og produkter fra dem kan anses for økologiske, når omlægningsperioden i artikel 17, stk. 1, litra c), er gennemført
b) med hensyn til opdrætsmetoder og opstaldningsforhold:
i) Personer, der holder dyr, skal have de nødvendige grundlæggende kundskaber og kvalifikationer for at kunne tilgodese dyrenes sundhed og velfærd.
ii) Opdrætsmetoderne, herunder belægningsgraden, og opstaldningsforholdene skal sikre, at dyrenes udviklingsmæssige, fysiologiske og etologiske behov opfyldes.
iii) Dyrene skal have permanent adgang til udendørs arealer, fortrinsvis græsningsarealer, når vejrforholdene og jordbundens tilstand tillader det, medmindre der pålægges restriktioner og forpligtelser til beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed i henhold til fællesskabslovgivningen.
iv) Antallet af dyr skal begrænses for at minimere overgræsning, optrampning af jorden, erosion og forurening forårsaget af dyrene eller spredningen af deres gødning.
v) Økologiske dyr skal holdes adskilt fra andre dyr. Dog er økologiske dyrs græsning på fælles arealer og ikke-økologiske dyrs græsning på økologiske arealer tilladt på visse restriktive betingelser.
vi) Tøjring eller isolering af dyr er forbudt, medmindre det kun berører enkelte dyr i et begrænset tidsrum og for så vidt det er begrundet i sikkerheds-, velfærds- eller veterinærhensyn.
vii) Transporttiden for dyr skal holdes på et minimum.
viii) Enhver form for lidelse, herunder lemlæstelse, skal holdes på et minimum i hele dyrets levetid, herunder i forbindelse med slagtning.
ix) Bigårde skal placeres i områder, der sikrer bierne nektar- og pollenkilder, som i det væsentlige består af økologiske afgrøder eller, hvor det er relevant, vild bevoksning eller ikke-økologisk forvaltede skove eller afgrøder, der kun behandles efter metoder, der har ringe indvirkning på miljøet. Bigårde skal ligge i tilstrækkelig afstand fra kilder, der kan medføre forurening af biavlsprodukterne eller forringe biernes sundhed.
x) Bistader og materialer, der anvendes til biavl, skal hovedsagelig være fremstillet af naturlige materialer.
xi) Det er forbudt at tilintetgøre bierne på tavlerne som led i indsamlingen af biavlsprodukter
c) med hensyn til avl:
i) Ved forplantning skal der anvendes naturlige metoder. Kunstig inseminering er dog tilladt.
ii) Forplantning må ikke fremmes ved behandling med hormoner eller lignende stoffer, medmindre der er tale om terapeutisk dyrlægebehandling af et bestemt dyr.
iii) Der må ikke gøres brug af andre former for kunstig forplantning som f.eks. kloning og embryotransplantation.
iv) Der skal udvælges passende racer. Valget af racer skal også medvirke til at forebygge lidelser og undgå, at det bliver nødvendigt at lemlæste dyr
d) med hensyn til foder:
i) Foder til husdyr skal hovedsagelig komme fra den bedrift, hvor dyrene holdes, eller andre økologiske bedrifter i samme område.
ii) Dyrene skal fodres med økologisk foder, der opfylder deres ernæringsmæssige behov i de forskellige faser af deres udvikling. En del af rationen kan omfatte foder fra bedrifter, der er under omlægning til økologisk produktion.
iii) Dyrene, bortset fra bier, skal have permanent adgang til græsningsarealer eller grovfoder.
iv) Der må kun anvendes ikke-økologiske fodermidler af vegetabilsk oprindelse, fodermidler af animalsk og mineralsk oprindelse, fodertilsætningsstoffer, visse produkter til brug i foderstoffer og tekniske hjælpestoffer, hvis de er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 16.
v) Der må ikke anvendes vækstfremmere og syntetiske aminosyrer.
vi) Diende pattedyr skal fodres med naturlig mælk, helst modermælk
e) med hensyn til sygdomsforebyggelse og dyrlægebehandling:
i) Sygdomsforebyggelse skal bygge på udvælgelse af racer og linjer, opdrætsmetoder, højkvalitetsfoder og motion, en passende belægningsgrad og opstaldning under tilstrækkeligt gode og hygiejniske forhold.
ii) Sygdom skal behandles øjeblikkeligt for at undgå, at dyrene lider; der må om nødvendigt og på strenge betingelser anvendes kemisk fremstillede allopatiske veterinærlægemidler, herunder antibiotika, når fytoterapeutiske, homøopatiske og andre midler er uegnede; der skal navnlig fastsættes restriktioner med hensyn til behandlingsforløb og tilbageholdelsesperioder.
iii) Det er tilladt at anvende immunologiske veterinærlægemidler.
iv) Behandling, der pålægges til beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed i henhold til fællesskabslovgivningen, er tilladt
f) med hensyn til rengøring og desinficering må der kun anvendes midler til rengøring og desinficering i bygninger og anlæg til husdyr, hvis de er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 16.
2. De foranstaltninger og betingelser, der er nødvendige for gennemførelsen af produktionsreglerne i denne artikel, vedtages efter proceduren i artikel 37, stk. 2.
Artikel 15
Produktionsregler for akvakulturdyr
1. Ud over de generelle regler for landbrugsproduktion i artikel 11 gælder følgende regler for produktion af akvakulturdyr:
a) med hensyn til akvakulturdyrenes oprindelse:
i) Økologisk akvakultur skal være baseret på opdræt af yngel fra økologiske gydebestande og økologiske brug.
ii) Når der ikke er yngel fra økologiske gydebestande eller brug til rådighed, kan der indsættes ikke-økologisk producerede dyr i et brug på særlige betingelser
b) med hensyn til opdrætsmetoder:
i) Personer, der holder dyr, skal have de nødvendige grundlæggende kundskaber og kvalifikationer for at kunne tilgodese dyrenes sundhed og velfærd.
ii) Opdrætsmetoderne, herunder fodringen, konstruktion af anlæg, belægningsgraden og vandkvaliteten, skal sikre, at dyrenes udviklingsmæssige, fysiologiske og adfærdsmæssige behov opfyldes.
iii) Opdrætsmetoderne skal minimere brugets negative miljøpåvirkning, herunder sikre, at færrest mulige akvakulturdyr slipper ud.
iv) Økologiske dyr skal holdes adskilt fra andre akvakulturdyr.
v) Det skal sikres, at dyrenes velfærd opretholdes under transport.
vi) Enhver form for lidelse, herunder i forbindelse med slagtning, skal holdes på et minimum
c) med hensyn til avl:
i) Der må ikke gøres brug af kunstig polyploidinduktion, kunstig hybridisering, kloning og produktion af enkønnede linjer, undtagen ved manuel forædling.
ii) Der skal udvælges passende linjer.
iii) Der skal fastsættes artsspecifikke betingelser for forvaltning af gydebestande, avl og produktion af yngel
d) med hensyn til foder til fisk og krebsdyr:
i) Dyrene skal fodres med foder, der opfylder deres ernæringsmæssige behov i de forskellige faser af deres udvikling.
ii) Planteandelen af foderet skal stamme fra økologisk produktion, og foderandelen på basis af akvatiske dyr skal stamme fra bæredygtigt fiskeri.
iii) Der må kun anvendes ikke-økologiske fodermidler af vegetabilsk oprindelse, fodermidler af animalsk og mineralsk oprindelse, fodertilsætningsstoffer, visse produkter til brug i foderstoffer og tekniske hjælpestoffer, hvis de er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 16.
iv) Der må ikke anvendes vækstfremmere og syntetiske aminosyrer
e) med hensyn til toskallede bløddyr og andre arter, som ikke fodres af mennesker, men lever af naturligt plankton:
i) Sådanne dyr, der filtrerer føden, skal have dækket alle deres ernæringsmæssige behov fra naturen, undtagen yngel fra bløddyr, der opdrættes i klæknings- og yngelanlæg.
ii) De skal opdrættes i vand, der opfylder kriterierne for klasse A- eller klasse B-områder som defineret i bilag II til forordning (EF) nr. 854/2004.
iii) Vækstområderne skal være af høj økologisk kvalitet som defineret i direktiv 2000/60/EF og indtil dets gennemførelse være af en kvalitet, der er ligestillet med udpegede vandområder i henhold til direktiv 2006/113/EF
f) med hensyn til sygdomsforebyggelse og dyrlægebehandling:
i) Sygdomsforebyggelse skal bygge på opdræt af dyrene under optimale betingelser ved hjælp af passende placering, optimal konstruktion af brugene, anvendelse af gode opdræts- og forvaltningsmetoder, herunder regelmæssig rengøring og desinficering af brugene, højkvalitetsfoder, en passende belægningsgrad og udvælgelse af racer og linjer.
ii) Sygdom skal behandles øjeblikkeligt for at undgå, at dyrene lider; der må om nødvendigt og på strenge betingelser anvendes kemisk fremstillede allopatiske veterinærlægemidler, herunder antibiotika, når fytoterapeutiske, homøopatiske og andre midler er uegnede; der skal navnlig fastsættes restriktioner med hensyn til behandlingsforløb og tilbageholdelsesperioder.
iii) Det er tilladt at anvende immunologiske veterinærlægemidler.
iv) Behandling, der pålægges til beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed i henhold til fællesskabslovgivningen, er tilladt
g) med hensyn til rengøring og desinficering må produkter til rengøring og desinficering af damme, bure, bygninger og anlæg kun anvendes, hvis de er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 16.
2. De foranstaltninger og betingelser, der er nødvendige for gennemførelsen af produktionsreglerne i denne artikel, vedtages efter proceduren i artikel 37, stk. 2.
Artikel 16
Produkter og stoffer, der anvendes i landbruget, og tilladelseskriterier
1. Kommissionen skal efter proceduren i artikel 37, stk. 2, give tilladelse til anvendelse i økologisk produktion af, og opstille en begrænset liste over, de produkter og stoffer, der må anvendes i økologisk landbrug til følgende formål:
a) til plantebeskyttelsesmidler
b) til gødningsstoffer og jordforbedringsmidler
c) til ikke-økologiske fodermidler af vegetabilsk oprindelse, fodermidler af animalsk og mineralsk oprindelse samt visse stoffer, der anvendes i husdyrs ernæring
d) til fodertilsætningsstoffer og tekniske hjælpestoffer
e) til midler til rengøring og desinficering af damme, bure, bygninger og anlæg til dyreproduktion
f) til midler til rengøring og desinficering i bygninger og anlæg til planteproduktion, herunder oplagring på en landbrugsejendom.
De produkter og stoffer, der er omfattet af den begrænsede liste, må kun anvendes i det omfang, en tilsvarende anvendelse er tilladt i det almindelige landbrug i de pågældende medlemsstater i henhold til relevante fællesskabsbestemmelser eller nationale bestemmelser, der er i overensstemmelse med fællesskabsretten.
2. Tilladelsen for de produkter og stoffer, der er omhandlet i stk. 1, er underlagt målene og kriterierne i afsnit II og følgende generelle og specifikke kriterier, der skal vurderes som en helhed:
a) Deres anvendelse er nødvendig for en vedvarende produktion og væsentlig for den tilsigtede brug.
b) Alle produkter og stoffer skal være af vegetabilsk, animalsk, mikrobiel eller mineralsk oprindelse, medmindre der ikke findes produkter eller stoffer fra sådanne kilder i tilstrækkelige mængder eller kvaliteter, eller der ikke findes alternativer.
c) Følgende gælder for produkterne i stk. 1, litra a):
i) Deres anvendelse er af væsentlig betydning for at bekæmpe en skadegører eller en bestemt sygdom, hvor der ikke er andre biologiske, fysiske eller opdrætsmæssige alternativer eller dyrkningsmetoder eller andre effektive produktionsmetoder til rådighed.
ii) Hvis midlerne ikke er af vegetabilsk, animalsk, mikrobiel eller mineralsk oprindelse og ikke er identiske med deres naturlige form, kan de kun tillades, hvis betingelserne for deres anvendelse udelukker enhver direkte kontakt med de spiselige dele af afgrøden.
d) For produkterne i stk. 1, litra b), gælder, at anvendelsen af disse produkter er af væsentlig betydning for at opnå eller bevare jordens frugtbarhed eller for at opfylde afgrødernes specifikke næringsmæssige behov eller til specifikke jordforbedringsformål.
e) Følgende gælder for produkterne i stk. 1, litra c) og d):
i) De er nødvendige for at bevare dyrenes sundhed, velfærd og levedygtighed og bidrager til en passende kost, der opfylder de pågældende arters fysiologiske behov og adfærdsmæssige behov, eller det er umuligt at producere eller opbevare sådanne foderstoffer uden at anvende disse stoffer.
ii) Foderstoffer af mineralsk oprindelse, sporstoffer, vitaminer eller provitaminer skal være af naturlig oprindelse. I tilfælde af, at disse stoffer ikke kan skaffes, kan der gives tilladelse til at anvende kemisk veldefinerede analoge stoffer i økologisk produktion.
3.
a) Kommissionen kan efter proceduren i artikel 37, stk. 2, fastsætte betingelser og begrænsninger med hensyn til, hvilke landbrugsprodukter de produkter og stoffer, der er omhandlet i stk. 1, må anvendes på, anvendelsesmetoden, doseringen, fristerne for anvendelsen og kontakten med landbrugsprodukterne, og om nødvendigt træffe afgørelse om fjernelse af disse produkter og stoffer.
b) Når en medlemsstat mener, at et produkt eller stof bør tilføjes på eller fjernes fra den liste, der er omhandlet i stk. 1, eller at de anvendelsesspecifikationer, der er omhandlet i litra a), bør ændres, sørger medlemsstaten for, at et dossier med begrundelsen for tilføjelsen, fjernelsen eller ændringen sendes officielt til Kommissionen og medlemsstaterne.
Anmodninger om ændring eller fjernelse, samt afgørelser herom, skal offentliggøres.
c) Produkter og stoffer, der anvendes inden vedtagelsen af denne forordning til formål, der svarer til dem, der er fastsat i denne artikels stk. 1, kan fortsat anvendes efter vedtagelsen. Kommissionen kan altid trække sådanne produkter eller stoffer tilbage i henhold til artikel 37, stk. 2.
4. Medlemsstaterne kan på deres område fastsætte regler for anvendelsen af andre produkter og stoffer i økologisk landbrug til andre formål end dem, der er anført i stk. 1, under forudsætning af, at deres anvendelse er underlagt de mål og principper, der er fastsat i afsnit II, og de generelle og specifikke kriterier, der er omhandlet i stk. 2, og i det omfang de overholder fællesskabsretten. De pågældende medlemsstater underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om sådanne nationale regler.
5. Anvendelsen af produkter og stoffer, der ikke er omfattet af stk. 1-4, og i overensstemmelse med de mål og principper, der er fastsat i afsnit II, og de generelle kriterier i denne artikel, er tilladt i økologisk landbrug.
Artikel 17
Omlægning til økologisk produktion
1. Følgende regler gælder for bedrifter, der omlægges til økologisk produktion:
a) Omlægningsperioden kan tidligst påbegyndes, når den erhvervsdrivende har underrettet de kompetente myndigheder om sine aktiviteter og ladet sin bedrift omfatte af kontrolordningen i overensstemmelse med artikel 28, stk. 1.
b) Under omlægningen gælder alle regler, der er fastsat i denne forordning.
c) Der skal fastlægges omlægningsperioder, der er specifikke for typen af afgrøde eller animalsk produktion.
d) På en bedrift eller enhed, der delvis producerer økologisk og delvis er under omlægning til økologisk produktion, skal den erhvervsdrivende holde de produkter, der produceres økologisk, adskilt fra dem, der er under omlægning, og holde dyrene adskilt eller således, at de let kan adskilles, og føre fyldestgørende regnskab, der dokumenterer denne adskillelse.
e) Til beregning af ovennævnte omlægningsperiode kan der tages hensyn til en periode, der ligger umiddelbart før datoen for omlægningsperiodens start, såfremt visse betingelser er opfyldt.
f) Dyr og animalske produkter, der er produceret under omlægningsperioden i litra c), må ikke markedsføres med de i artikel 23 og 24 nævnte angivelser, der bruges til mærkning og reklame.
2. De foranstaltninger og betingelser, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i denne artikel, navnlig de perioder, der er omhandlet i stk. 1, litra c)-f), fastsættes efter proceduren i artikel 37, stk. 2.
KAPITEL 3
Produktion af forarbejdet foder
Artikel 18
Generelle regler for produktion af forarbejdet foder
1. Produktionen af forarbejdet økologisk foder skal holdes adskilt i tid eller rum fra produktionen af forarbejdet ikke-økologisk foder.
2. Økologiske fodermidler eller fodermidler fra en produktion, der er under omlægning, må ikke indgå samtidig med de samme fodermidler produceret efter ikke-økologiske metoder til fremstilling af et økologisk foderprodukt.
3. Fodermidler, der anvendes eller forarbejdes i økologisk produktion, må ikke være forarbejdet ved hjælp af kemisk fremstillede opløsningsmidler.
4. Der må ikke anvendes stoffer og metoder, der genskaber egenskaber, der er gået tabt ved forarbejdning og oplagring af økologisk foder, retter op på følgerne af en forsømmelig forarbejdning, eller på anden måde kan være vildledende med hensyn til disse produkters sande karakter.
5. De foranstaltninger og betingelser, der er nødvendige for gennemførelsen af produktionsreglerne i denne artikel, vedtages efter proceduren i artikel 37, stk. 2.
KAPITEL 4
Produktion af forarbejdede fødevarer
Artikel 19
Generelle regler for produktion af forarbejdede fødevarer
1. Tilberedning af forarbejdede økologiske fødevarer skal holdes adskilt i tid eller rum fra ikke-økologiske fødevarer.
2. Følgende betingelser gælder for sammensætningen af forarbejdede økologiske fødevarer:
a) Produktet skal hovedsagelig være fremstillet af ingredienser af landbrugsoprindelse; når det skal fastslås, om et produkt hovedsagelig er fremstillet af ingredienser af landbrugsoprindelse, tages der ikke hensyn til tilsat vand og kogesalt.
b) Kun tilsætningsstoffer, tekniske hjælpestoffer, smagsstoffer, vand, salt, produkter af mikroorganismer og enzymer, mineraler, sporstoffer, vitaminer samt aminosyrer og andre mikronæringsstoffer i fødevarer til særlige ernæringsmæssige formål må anvendes, og kun i det omfang de er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 21.
c) Ikke-økologiske landbrugsingredienser må kun anvendes, hvis de er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 21 eller er midlertidigt tilladt af en medlemsstat.
d) En økologisk ingrediens må ikke være til stede sammen med samme ingrediens i ikke-økologisk form eller en ingrediens fremstillet af omlægningsprodukter.
e) Fødevarer fremstillet af afgrøder under omlægning må kun bestå af en enkelt vegetabilsk ingrediens af landbrugsoprindelse.
3. Der må ikke anvendes stoffer og metoder, der genskaber egenskaber, der er gået tabt ved forarbejdning og oplagring af økologiske fødevarer, retter op på følgerne af en forsømmelig forarbejdning af disse produkter eller på anden måde kan være vildledende med hensyn til disse produkters sande karakter.
De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af produktionsreglerne i denne artikel, navnlig vedrørende forarbejdningsmetoder og betingelserne for medlemsstaternes midlertidige tilladelse, jf. stk. 2, litra c), vedtages efter proceduren i artikel 37, stk. 2.
Artikel 20
Generelle regler for produktion af økologisk gær
1. Til produktion af økologisk gær må der kun anvendes økologisk fremstillede substrater. Der må kun anvendes andre produkter og stoffer, i det omfang de er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 21.
2. Økologisk gær må ikke være til stede i økologiske fødevarer eller økologisk foder sammen med ikke-økologisk gær.
3. Der kan fastsættes detaljerede produktionsregler efter proceduren i artikel 37, stk. 2.
Artikel 21
Kriterier for bestemte produkter og stoffer til forarbejdning
1. Tilladelsen til at anvende produkter og stoffer i økologisk produktion og deres tilføjelse på den begrænsede liste over produkter og stoffer, jf. artikel 19, stk. 2, litra b) og c), er underlagt de mål og principper, der er fastlagt i afsnit II, og følgende kriterier, der skal vurderes som en helhed:
i) Alternativer, der er tilladt i henhold til dette kapitel, findes ikke.
ii) Det er umuligt at producere eller konservere fødevaren eller at opfylde bestemte kostmæssige behov fastsat på grundlag af fællesskabslovgivningen uden deres anvendelse.
Desuden forekommer de produkter og stoffer, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, litra b), i naturen og må kun have undergået mekaniske, fysiske, biologiske, enzymatiske eller mikrobielle processer, medmindre sådanne produkter og stoffer fra sådanne kilder ikke findes i tilstrækkelige mængder eller kvaliteter på markedet.
2. Kommissionen træffer efter proceduren i artikel 37, stk. 2, afgørelse om tilladelse af de produkter og stoffer og deres tilføjelse på den begrænsede liste, der er nævnt i stk. 1, og fastsætter specifikke betingelser og begrænsninger for brugen heraf og om nødvendigt for fjernelse af produkter.
Når en medlemsstat mener, at et produkt eller stof bør tilføjes på eller fjernes fra den liste, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel, eller at de anvendelsesspecifikationer, der er omhandlet i dette stykke, bør ændres, sørger medlemsstaten for, at et dossier med begrundelsen for tilføjelsen, fjernelsen eller ændringen sendes officielt til Kommissionen og medlemsstaterne.
Anmodninger om ændring eller fjernelse, samt afgørelser herom, skal offentliggøres.
Produkter og stoffer, der inden vedtagelsen af denne forordning har været anvendt til formål, som er omfattet af artikel 19, stk. 2, litra b) og c), kan fortsat anvendes efter vedtagelsen. Kommissionen kan under alle omstændigheder trække sådanne produkter eller stoffer tilbage i overensstemmelse med artikel 37, stk. 2.
KAPITEL 5
Fleksibilitet
Artikel 22
Særlige produktionsregler
1. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 37, stk. 2, og på de betingelser, der er fastsat i stk. 2 i denne artikel, samt under hensyntagen til de mål og principper, der er fastlagt i afsnit II, dispensere fra produktionsreglerne i kapitel 1–4.
2. Dispensationerne, jf. stk. 1, skal begrænses til et minimum og, når det er hensigtsmæssigt, være tidsbegrænsede og må kun gives i følgende tilfælde:
a) når de er nødvendige for at sikre, at den økologiske produktion kan påbegyndes eller opretholdes på bedrifter, der er udsat for ugunstige klimatiske, geografiske eller strukturelle forhold
b) når de er nødvendige for at sikre adgang til foder, udsæd og vegetativt formeringsmateriale, levende dyr og andre rå- og hjælpestoffer, som ikke kan fås på markedet i økologisk form
c) når de er nødvendige for at sikre adgang til landbrugsingredienser, som ikke kan fås på markedet i økologisk form
d) når de er nødvendige for at løse specifikke problemer i forbindelse med økologisk husdyrbrug
e) når de er nødvendige for så vidt angår anvendelsen af specifikke produkter og stoffer i forarbejdningen som fastsat i artikel 19, stk. 2, litra b), for at sikre produktionen af veletablerede fødevareprodukter i økologisk form
f) når midlertidige foranstaltninger er nødvendige for, at en økologisk produktion kan videreføres eller genoptages i en katastrofesituation
g) når det er nødvendigt at anvende fødevaretilsætningsstoffer og andre stoffer som fastsat i artikel 19, stk. 2, litra b), eller fodertilsætningsstoffer og andre stoffer som fastsat i artikel 16, stk. 1, litra d), og sådanne stoffer, som ikke er fremstillet ved hjælp af gmo'er, ikke findes på markedet
h) når anvendelsen af fødevaretilsætningsstoffer og andre stoffer som fastsat i artikel 19, stk. 2, litra b), eller fodertilsætningsstoffer som fastsat i artikel 16, stk. 1, litra d), kræves i henhold til fællesskabsretten eller national ret.
3. Kommissionen kan med henblik på at give dispensation i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, fastsætte særlige betingelser efter proceduren i artikel 37, stk. 2.
AFSNIT IV
MÆRKNING
Artikel 23
Brug af betegnelser for økologisk produktion
1. I denne forordning anses et produkt for at være forsynet med angivelser, der henviser til den økologiske produktionsmetode, når produktet eller dets ingredienser eller de anvendte fodermidler i mærkningen, reklamen eller handelsdokumenterne er beskrevet med angivelser, der lader køberen formode, at produktet eller dets ingredienser eller de anvendte fodermidler er fremstillet efter bestemmelserne i denne forordning. Navnlig må betegnelserne i bilaget samt afledninger heraf eller diminutivformer, som f.eks. »bio-« og »øko-« anvendes, hver for sig eller i kombination, overalt i Fællesskabet og på alle fællesskabssprog i forbindelse med mærkning af og reklame for produkter, der opfylder kravene i eller i henhold til denne forordning.
Mærkning af og reklame for levende eller uforarbejdede landbrugsprodukter må desuden kun indeholde angivelser, der henviser til den økologiske produktionsmetode, når alle ingredienserne i produktet også er fremstillet i overensstemmelse med kravene i denne forordning.
2. De betegnelser, der er omhandlet i stk. 1, må ikke anvendes nogen steder i Fællesskabet eller på noget fællesskabssprog, hverken hver for sig eller i kombination, i forbindelse med mærkning af, reklame for og handelsdokumenter vedrørende et produkt, der ikke opfylder kravene i denne forordning, medmindre betegnelserne ikke anvendes for landbrugsprodukter i fødevarer eller foder eller helt klart ikke har nogen forbindelse med økologisk produktion.
Desuden må der ikke i forbindelse med mærkning eller reklame anvendes betegnelser, herunder betegnelser anvendt i varemærker, eller praksis, der kan vildlede forbrugeren eller brugeren ved at antyde, at et produkt eller dets ingredienser opfylder kravene i denne forordning.
3. De betegnelser, der er omhandlet i stk. 1, må ikke anvendes i forbindelse med et produkt, for hvilket det ved mærkning eller i forbindelse med reklame skal angives, at det indeholder gmo'er, består af gmo'er eller er fremstillet ved hjælp af gmo'er i henhold til fællesskabsbestemmelserne.
4. For så vidt angår forarbejdede fødevarer kan de betegnelser, der er omhandlet i stk. 1, anvendes
a) i varebetegnelsen, hvis
i) den forarbejdede fødevare er i overensstemmelse med artikel 19
ii) mindst 95 vægtprocent af de ingredienser, der er af landbrugsoprindelse, er økologiske
b) udelukkende på ingredienslisten, hvis den forarbejdede fødevare er i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1 og stk. 2, litra a), b) og d)
c) på ingredienslisten og i det samme synsfelt som varebetegnelsen, hvis
i) hovedingrediensen er jagt- eller fiskeriprodukt
ii) den indeholder andre ingredienser af landbrugsoprindelse, der alle er økologiske
iii) fødevaren er i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1 og stk. 2, litra a), b) og d).
Ingredienslisten skal angive, hvilke ingredienser der er økologiske.
Hvis litra b) og c) i dette stykke finder anvendelse, må henvisningerne til den økologiske produktionsmetode kun forekomme i forbindelse med de økologiske ingredienser, og ingredienslisten skal omfatte en angivelse af de økologiske ingrediensers samlede procentdel i forhold til den samlede mængde af ingredienser af landbrugsoprindelse.
Betegnelserne og procentangivelsen som omhandlet i det foregående afsnit skal fremstå i samme farve og størrelse og med samme skrifttype som de andre angivelser på ingredienslisten.
5. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at denne artikel overholdes.
6. Kommissionen kan tilpasse listen over betegnelser i bilaget efter proceduren i artikel 37, stk. 2.
Artikel 24
Obligatoriske angivelser
1. Når de betegnelser, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, anvendes:
a) skal kodenummeret, jf. artikel 27, stk. 10, på den kontrolmyndighed eller det kontrolorgan, som den erhvervsdrivende, der har udført den seneste produktions- eller tilberedningsproces, er undergivet, også være anført ved mærkning
b) skal fællesskabslogoet, jf. artikel 25, stk. 1, for så vidt angår færdigpakkede fødevarer også være anført på emballagen
c) skal det, når fællesskabslogoet anvendes, også angives, hvor de landbrugsråvarer, som indgår i produktet, er produceret; dette sted skal anføres i samme synsfelt som fællesskabslogoet og antager efter omstændighederne en af følgende former:
— »EU-jordbrug«, hvis landbrugsråvarerne er produceret i EU
— »ikke-EU-jordbrug«, hvis landbrugsråvarerne er produceret i tredjelande
— »EU/ikke-EU-jordbrug«, hvis en del af landbrugsråvarerne er produceret i Fællesskabet, og en anden del er produceret i tredjelande.
Ovennævnte betegnelse »EU« eller »ikke-EU« kan erstattes af eller suppleres med angivelsen af et land i de tilfælde, hvor alle landbrugsråvarer, der indgår i produktet, er produceret i det pågældende land.
I forbindelse med ovennævnte betegnelse »EU« eller »ikke-EU« kan små mængder ingredienser efter vægt udelades, forudsat at den samlede mængde udeladte ingredienser ikke overstiger 2 % af den samlede mængde efter vægt af råvarer af landbrugsoprindelse.
Ovennævnte betegnelse »EU« eller »ikke-EU« må ikke fremstå i en farve og størrelse og med en skrifttype, der er mere fremtrædende end varebetegnelsen.
Brugen af fællesskabslogoet, jf. artikel 25, stk. 1, og angivelsen i første afsnit er valgfri for produkter importeret fra tredjelande. Når fællesskabslogoet, jf. artikel 25, stk. 1, anvendes i mærkningen, skal angivelsen i første afsnit dog også anvendes i mærkningen.
2. De angivelser, der er nævnt i stk. 1, skal anbringes på et iøjnefaldende sted på en sådan måde, at de er klart synlige, letlæselige og ikke kan slettes.
3. Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 37, stk. 2, specifikke kriterier for udformning, sammensætning og størrelse af de angivelser, der er nævnt i stk. 1, litra a) og c).
Artikel 25
Logoer for økologisk produktion
1. Fællesskabslogoet for økologisk produktion må anføres i mærkning og udformning af samt reklame for produkter, der opfylder kravene i denne forordning.
Fællesskabslogoet må ikke bruges i forbindelse med produkter fra bedrifter under omlægning og fødevarer omhandlet i artikel 23, stk. 4, litra b) og c).
2. Nationale og private logoer kan anvendes til mærkning og udformning af samt reklame for produkter, der opfylder kravene i denne forordning.
3. Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 37, stk. 2, specifikke kriterier med hensyn til udformning, sammensætning, størrelse og formgivning af fællesskabslogoet.
Artikel 26
Særlige mærkningsbestemmelser
Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 37, stk. 2, særlige bestemmelser om mærkning og sammensætning for:
a) økologisk foder
b) omlægningsprodukter af vegetabilsk oprindelse
c) vegetativt formeringsmateriale og frø til udsæd.
AFSNIT V
KONTROLFORANSTALTNINGER
Artikel 27
Kontrolordning
1. Medlemsstaterne skal etablere en kontrolordning og udpege en eller flere kompetente myndigheder, der er ansvarlige for kontrol med overholdelsen af de forpligtelser, der indføres ved denne forordning i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 882/2004.
2. Foruden de betingelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 882/2004, skal den kontrolordning, der indføres ved denne forordning, mindst omfatte anvendelse af forsigtigheds- og kontrolforanstaltninger, der vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 37, stk. 2.
3. Som led i denne forordning fastsættes arten og hyppigheden af kontrolforanstaltningerne på grundlag af en vurdering af risikoen for uregelmæssigheder og overtrædelser med hensyn til overholdelse af kravene i denne forordning. Under alle omstændigheder skal alle erhvervsdrivende med undtagelse af grossister, der kun handler med færdigpakkede produkter, og erhvervsdrivende, der sælger til den endelige forbruger eller bruger, jf. artikel 28, stk. 2, mindst én gang om året underkastes en kontrol af, om de overholder deres forpligtelser.
4. Den kompetente myndighed kan
a) overdrage sine kontrolbeføjelser til en eller flere kontrolmyndigheder. Kontrolmyndighederne skal give tilstrækkelige garantier for objektivitet og uvildighed og råde over et kvalificeret personale og de nødvendige ressourcer til at udføre deres opgaver
b) delegere kontrolopgaver til ét eller flere kontrolorganer. Medlemsstaterne skal i så fald udpege de myndigheder, som er ansvarlige for godkendelse af og tilsyn med sådanne organer.
5. Den kompetente myndighed kan kun delegere kontrolopgaver til et bestemt kontrolorgan, hvis betingelserne i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 882/2004 er opfyldt, og navnlig hvis
a) der foreligger en nøjagtig beskrivelse af de opgaver, som kontrolorganet kan varetage, og af de betingelser, hvorunder det kan varetage dem
b) det er godtgjort, at kontrolorganet
i) har den fornødne sagkundskab, hjælpemidler og infrastruktur til at kunne varetage de opgaver, det har fået delegeret
ii) har et tilstrækkeligt antal medarbejdere med passende kvalifikationer og erfaringer, og
iii) er upartisk og uden interessekonflikter for så vidt angår varetagelsen af de opgaver, det har fået delegeret
c) kontrolorganet akkrediteres i henhold til europæisk standard EN 45011 eller ISO-vejledning 65, »Generelle krav til organer, der udfører produktcertificering« i den udgave, der senest er bekendtgjort ved offentliggørelse i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, og godkendes af de kompetente myndigheder
d) kontrolorganet regelmæssigt, og når den kompetente myndighed anmoder om det, informerer den kompetente myndighed om kontrolresultaterne. Hvis kontrolresultaterne viser eller giver anledning til at tro, at der er tale om manglende overholdelse af bestemmelserne, underretter kontrolorganet omgående den kompetente myndighed herom
e) der er en effektiv koordinering mellem den delegerende kompetente myndighed og kontrolorganet.
6. Foruden bestemmelserne i stk. 5 skal den kompetente myndighed ved godkendelsen af et kontrolorgan tage hensyn til følgende kriterier:
a) den standardkontrolprocedure, der skal følges, og som indeholder en detaljeret beskrivelse af de forsigtigheds- og kontrolforanstaltninger, som kontrolorganet forpligter sig til at pålægge de erhvervsdrivende, der er undergivet dets kontrol
b) de foranstaltninger, som kontrolorganet agter at anvende i tilfælde af uregelmæssigheder og overtrædelser.
7. De kompetente myndigheder må ikke delegere følgende opgaver til kontrolorganerne:
a) tilsyn med og revision af andre kontrolorganer
b) beføjelsen til at give dispensationer, jf. artikel 22, medmindre der gives mulighed herfor i de særlige betingelser, som Kommissionen fastsætter i overensstemmelse med artikel 22, stk. 3.
8. I overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 882/2004 foretager de kompetente myndigheder, der delegerer specifikke opgaver til kontrolorganerne, audit eller inspektion af kontrolorganerne efter behov. Hvis en audit eller et inspektionsbesøg viser, at sådanne organer ikke varetager de delegerede opgaver tilfredsstillende, kan den delegerende kompetente myndighed trække delegeringen tilbage. Den trækker den straks tilbage, hvis kontrolorganet ikke rettidigt finder en hensigtsmæssig løsning.
9. Foruden bestemmelserne i stk. 8 skal den kompetente myndighed
a) sikre, at den kontrol, som udføres af kontrolorganet, er objektiv og uafhængig
b) verificere effektiviteten af dets kontrol
c) gøre sig bekendt med de uregelmæssigheder og overtrædelser, der konstateres, og de korrigerende foranstaltninger, der bringes i anvendelse
d) trække godkendelsen af kontrolorganet tilbage, hvis det ikke opfylder kravene i litra a) og b) eller ikke længere opfylder kriterierne i stk. 5 og 6 eller ikke opfylder kravene i stk. 11, 12 og 14.
10. Medlemsstaterne tildeler hver kontrolmyndighed eller hvert kontrolorgan, der udfører kontrolopgaver som omhandlet i stk. 4, et kodenummer.
11. Kontrolmyndighederne og -organerne giver de kompetente myndigheder adgang til deres kontorer og anlæg og giver alle oplysninger og yder enhver hjælp, som de kompetente myndigheder skønner påkrævet, for at de kan varetage deres forpligtelser i henhold til denne artikel.
12. Kontrolmyndighederne og -organerne sikrer, at i det mindste de forsigtigheds- og kontrolforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, anvendes over for de erhvervsdrivende, der er undergivet deres kontrol.
13. Medlemsstaterne sørger for, at den indførte kontrolordning i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EF) nr. 178/2002 sikrer sporbarhed for hvert produkt i alle faser af produktionen, tilberedningen og distributionen, således at forbrugerne navnlig får sikkerhed for, at de økologiske produkter er produceret i overensstemmelse med kravene i denne forordning.
14. Kontrolmyndighederne og -organerne sender senest den 31. januar hvert år de kompetente myndigheder en liste over de erhvervsdrivende, som var undergivet deres kontrol den 31. december det foregående år. Der skal senest den 31. marts hvert år forelægges en sammenfattende rapport over de kontrolforanstaltninger, der er gennemført i det foregående år.
Artikel 28
Deltagelse i kontrolordningen
1. Erhvervsdrivende, der producerer, tilbereder, oplagrer eller fra et tredjeland importerer produkter som omhandlet i artikel 1, stk. 2, eller som markedsfører sådanne produkter, skal før markedsføring af produkterne som økologiske eller under omlægning til økologisk produktion
a) give meddelelse herom til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor denne aktivitet udøves
b) lade virksomheden omfatte af kontrolordningen i artikel 27.
Første afsnit finder også anvendelse på eksportører, der eksporterer produkter fremstillet i overensstemmelse med produktionsreglerne i denne forordning.
En erhvervsdrivende, der udlægger aktiviteter til tredjemand, skal også opfylde kravene i litra a) og b), og de udlagte aktiviteter skal være omfattet af kontrolordningen.
2. Medlemsstaterne kan fritage erhvervsdrivende, der sælger produkter direkte til den endelige forbruger eller bruger, forudsat at de ikke producerer, tilbereder, oplagrer — undtagen i forbindelse med salgsstedet — eller importerer sådanne produkter fra et tredjeland eller ikke har udlagt sådanne aktiviteter til tredjemand, fra anvendelsen af denne artikel.
3. Medlemsstaterne udpeger en myndighed eller godkender et organ, der er ansvarligt for modtagelsen af sådanne meddelelser.
4. Medlemsstaterne sikrer, at erhvervsdrivende, der overholder reglerne i denne forordning og betaler et rimeligt gebyr som bidrag til kontroludgifterne, har ret til at være omfattet af kontrolordningen.
5. De kompetente kontrolmyndigheder og -organer fører en ajourført fortegnelse med navne og adresser på de erhvervsdrivende, som de kontrollerer. Denne fortegnelse stilles til rådighed for alle berørte parter.
6. Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 37, stk. 2, nærmere gennemførelsesbestemmelser vedrørende den i stk. 1 i denne artikel omhandlede procedure for meddelelse til myndighederne og for omfattelse af kontrolordningen, navnlig for så vidt angår de oplysninger, der skal gives i den i stk. 1, litra a), i denne artikel omhandlede meddelelse.
Artikel 29
Dokumentation
1. Kontrolmyndighederne og -organerne, jf. artikel 27, stk. 4, udsteder dokumentation til erhvervsdrivende, som de kontrollerer, og som inden for deres aktivitetsområde opfylder kravene i denne forordning. Denne dokumentation skal som minimum gøre det muligt at identificere den erhvervsdrivende og produkttypen eller -sortimentet og indeholde en angivelse af gyldighedsperioden.
2. Den erhvervsdrivende kontrollerer sine leverandørers dokumentation.
3. Modellen til den dokumentation, der er omhandlet i stk. 1, udarbejdes efter proceduren i artikel 37, stk. 2, under hensyntagen til fordelene ved elektronisk attestering.
Artikel 30
Foranstaltninger i tilfælde af overtrædelser og uregelmæssigheder
1. Hvis der konstateres en uregelmæssighed med hensyn til overholdelse af kravene i denne forordning, skal kontrolmyndigheden eller -organet sikre, at der ikke henvises til den økologiske produktionsmetode i forbindelse med mærkning og reklame for hele det parti eller hele den produktion, der er berørt af uregelmæssigheden, når dette står i et rimeligt forhold til relevansen af det krav, der er blevet overtrådt, og til karakteren af og de særlige omstændigheder ved de aktiviteter, der er behæftet med uregelmæssigheder.
Hvis der konstateres en alvorlig overtrædelse eller en overtrædelse, der har langvarig virkning, skal kontrolmyndigheden eller -organet forbyde den pågældende erhvervsdrivende at markedsføre produkter, der henviser til den økologiske produktionsmetode i forbindelse med mærkning og reklame, for et tidsrum, der skal aftales med medlemsstatens kompetente myndighed.
2. Oplysninger om uregelmæssigheder eller overtrædelser, der har betydning for et produkts økologiske status, udveksles omgående mellem de berørte kontrolorganer, kontrolmyndigheder, kompetente myndigheder og medlemsstater og meddeles, hvor det er relevant, Kommissionen.
Hvilket niveau, oplysningerne udveksles på, afhænger af, hvor alvorlig og omfattende uregelmæssigheden eller overtrædelsen er.
Kommissionen kan efter proceduren i artikel 37, stk. 2, fastsætte nærmere bestemmelser om formen og de nærmere detaljer for udvekslingen af sådanne oplysninger.
Artikel 31
Udveksling af oplysninger
Efter en anmodning, der er behørigt begrundet i nødvendigheden af at garantere, at et produkt er fremstillet i overensstemmelse med denne forordning, udveksler de kompetente myndigheder, kontrolmyndighederne og -organerne relevante oplysninger om resultaterne af deres kontrol med andre kompetente myndigheder, kontrolmyndigheder og -organer. De kan også udveksle oplysninger på eget initiativ.
AFSNIT VI
HANDEL MED TREDJELANDE
Artikel 32
Import af overensstemmende produkter
1. Et produkt, der importeres fra et tredjeland, kan markedsføres i Fællesskabet som økologisk, hvis:
a) produktet er i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit II, III og IV samt med de gennemførelsesbestemmelser, der berører dets produktion, vedtaget i henhold til denne forordning
b) alle erhvervsdrivende, herunder eksportører, er blevet kontrolleret af en kontrolmyndighed eller et kontrolorgan, der er anerkendt i henhold til stk. 2
c) de pågældende erhvervsdrivende på et hvilket som helst tidspunkt er i stand til for importøren eller de nationale myndigheder at forelægge den i artikel 29 omhandlede dokumentation, der gør det muligt at identificere den erhvervsdrivende, der har udført den sidste proces, og kontrollere, om den pågældende erhvervsdrivende overholder sine forpligtelser i henhold til litra a) og b), idet denne dokumentation er udstedt af den kontrolmyndighed eller det kontrolorgan, der er omhandlet i litra b).
2. Kommissionen godkender efter proceduren i artikel 37, stk. 2, de kontrolmyndigheder og -organer, der er omhandlet i stk. 1, litra b), i denne artikel, herunder de kontrolmyndigheder og -organer, der er omhandlet i artikel 27, som er kompetente til at føre kontrol og udstede den dokumentation, som er omhandlet i stk. 1, litra c), i denne artikel, i tredjelande, og opstiller en liste over disse kontrolmyndigheder og -organer.
Kontrolorganerne skal akkrediteres i henhold til europæisk standard EN 45011 eller ISO-vejledning 65, »Generelle krav til organer, der udfører produktcertificering« i den udgave, der senest er bekendtgjort ved offentliggørelse i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende. Akkrediteringsorganet foretager regelmæssig evaluering, overvågning og flerårig revurdering på stedet af kontrolorganernes aktiviteter.
Ved behandlingen af en anmodning om godkendelse opfordrer Kommissionen kontrolmyndigheden eller -organet til at fremlægge alle nødvendige oplysninger. Kommissionen kan også pålægge eksperter at foretage en undersøgelse på stedet af produktionsreglerne og den pågældende kontrolmyndigheds eller det pågældende kontrolorgans kontrol i tredjelandet.
De godkendte kontrolmyndigheder eller -organer forelægger evalueringsrapporter, der er udfærdiget af akkrediteringsorganet eller, hvis det er relevant, den kompetente myndighed vedrørende den regelmæssige evaluering, overvågning og flerårige revurdering på stedet af deres aktiviteter.
På grundlag af evalueringsrapporterne sikrer Kommissionen bistået af medlemsstaterne passende tilsyn med de godkendte kontrolmyndigheder og -organer gennem regelmæssig revision af deres godkendelse. Arten af tilsynet fastlægges på grundlag af en vurdering af risikoen for, at der forekommer uregelmæssigheder eller overtrædelser af de bestemmelser, der er fastsat i denne forordning.
Artikel 33
Import af produkter, der giver tilsvarende garantier
1. Et produkt, der importeres fra et tredjeland, kan også markedsføres i Fællesskabet som økologisk, hvis:
a) produktet er fremstillet i overensstemmelse med produktionsregler svarende til dem, der er omhandlet i afsnit III og IV
b) de erhvervsdrivende har været omfattet af kontrolforanstaltninger, der er lige så effektive som dem, der er omhandlet i afsnit V, og sådanne kontrolforanstaltninger er blevet faktisk anvendt og anvendt til stadighed
c) de erhvervsdrivende i alle faser af produktionen, tilberedningen og distributionen i tredjelandet har ladet deres aktiviteter kontrollere efter en kontrolordning, der er godkendt i henhold til stk. 2, eller af en kontrolmyndighed eller et kontrolorgan, der er godkendt i henhold til stk. 3
d) produktet er omfattet af en kontrolattest udstedt af de kompetente myndigheder, kontrolmyndighederne eller -organerne i det tredjeland, der er godkendt i henhold til stk. 2, eller af en kontrolmyndighed eller et kontrolorgan, der er godkendt i henhold til stk. 3, hvori det bekræftes, at produktet opfylder betingelserne i nærværende stykke.
Den i dette stykke omhandlede attest skal i originaleksemplar ledsage varen frem til den første modtagers bedrift; derefter skal importøren opbevare den, således at den i mindst to år kan stilles til rådighed for kontrolmyndigheden eller kontrolorganet.
2. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 37, stk. 2, godkende de tredjelande, hvis produktionssystem overholder principper og produktionsregler svarende til dem, der er fastlagt i afsnit II, III og IV, og hvis kontrolforanstaltningers effektivitet svarer til effektiviteten af dem, der er fastlagt i afsnit V, og den opstiller en liste over disse lande. Der skal ved vurderingen af ækvivalensen tages hensyn til Codex Alimentarius-retningslinje CAC/GL 32.
Ved behandlingen af en anmodning om godkendelse opfordrer Kommissionen tredjelandet til at fremlægge alle nødvendige oplysninger. Kommissionen kan pålægge eksperter at foretage en undersøgelse på stedet af det pågældende tredjelands produktionsregler og kontrolforanstaltninger.
Hvert år senest den 31. marts fremsender de godkendte tredjelande en kortfattet årsrapport til Kommissionen vedrørende gennemførelsen og håndhævelsen af kontrolforanstaltningerne i tredjelandet.
På baggrund af oplysningerne i disse årsrapporter sikrer Kommissionen med bistand fra medlemsstaterne passende tilsyn med de godkendte tredjelande gennem regelmæssig revision af deres godkendelse. Arten af tilsynet fastlægges på grundlag af en vurdering af risikoen for, at der forekommer uregelmæssigheder eller overtrædelser af de bestemmelser, der er fastsat i denne forordning.
3. For produkter, der ikke er importeret i henhold til artikel 32, og som ikke er importeret fra et tredjeland, der er godkendt i henhold til stk. 2 i denne artikel, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 37, stk. 2, godkende de kontrolmyndigheder og -organer, herunder kontrolmyndigheder og -organer omhandlet i artikel 27, der er kompetent til at føre kontrol og udstede attester i tredjelande med henblik på anvendelsen af stk. 1, og opstille en liste over disse kontrolmyndigheder og -organer. Der skal ved vurderingen af ækvivalensen tages hensyn til Codex Alimentarius-retningslinje CAC/GL 32.
Kommissionen behandler alle anmodninger om godkendelse fra kontrolmyndigheder eller -organer i et tredjeland.
Ved behandlingen af en anmodning om godkendelse opfordrer Kommissionen kontrolmyndigheden eller -organet til at fremlægge alle nødvendige oplysninger. Et akkrediteringsorgan eller, hvis det er relevant, en kompetent myndighed foretager regelmæssig evaluering, overvågning og flerårig revurdering på stedet af kontrolorganets eller -myndighedens aktiviteter. Kommissionen kan også pålægge eksperter at foretage en undersøgelse på stedet af produktionsreglerne og de pågældende kontrolmyndigheders eller kontrolorganers kontrol i tredjelandet.
De godkendte kontrolmyndigheder eller -organer forelægger evalueringsrapporter, der er udfærdiget af akkrediteringsorganet eller, hvis det er relevant, den kompetente myndighed vedrørende den regelmæssige evaluering, overvågning og flerårige revurdering på stedet af deres aktiviteter.
På grundlag af evalueringsrapporterne sikrer Kommissionen bistået af medlemsstaterne passende tilsyn med godkendte kontrolmyndigheder og -organer gennem regelmæssig revision af deres godkendelse. Arten af tilsynet fastlægges på grundlag af en vurdering af risikoen for, at der forekommer uregelmæssigheder eller overtrædelser af de bestemmelser, der er fastsat i denne forordning.
AFSNIT VII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER OG OVERGANGSBESTEMMELSER
Artikel 34
Fri bevægelighed for økologiske produkter
1. Kompetente myndigheder, kontrolmyndigheder og kontrolorganer må ikke med henvisning til produktionsmetoden, mærkningen eller angivelsen af produktionsmetoden forbyde eller begrænse markedsføringen af økologiske produkter, hvis produkterne kontrolleres af en anden kontrolmyndighed eller et andet kontrolorgan, der befinder sig i en anden medlemsstat, i det omfang disse produkter er i overensstemmelse med denne forordning. Der må navnlig ikke pålægges andre kontrolforanstaltninger eller finansielle byrder end dem, der er omhandlet i afsnit V i denne forordning.
2. Medlemsstaterne kan på deres eget område anvende strengere regler på økologisk vegetabilsk og animalsk produktion, hvis disse regler også anvendes på ikke-økologisk produktion, forudsat at de er i overensstemmelse med fællesskabsretten og ikke forbyder eller begrænser markedsføring af økologiske, hvis produkterne er produceret uden for den pågældende medlemsstat.
Artikel 35
Fremsendelse af oplysninger til Kommissionen
Medlemsstaterne fremsender regelmæssigt følgende oplysninger til Kommissionen:
a) navn og adresse på de kompetente myndigheder og, hvor det er relevant, deres kodenumre og overensstemmelsesmærker
b) en liste over kontrolmyndigheder og -organer og deres kodenummer og, hvor det er relevant, deres overensstemmelsesmærker. Kommissionen offentliggør regelmæssigt listen over kontrolmyndigheder og -organer.
Artikel 36
Statistiske oplysninger
Medlemsstaterne fremsender de statistiske oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen og opfølgningen af denne forordning, til Kommissionen. Hvilke statistiske oplysninger der skal foreligge, fastlægges inden for rammerne af Fællesskabets statistiske program.
Artikel 37
Udvalg for økologisk produktion
1. Kommissionen bistås af et forskriftsudvalg for økologisk produktion.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
Artikel 38
Gennemførelsesbestemmelser
Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne forordning efter proceduren i artikel 37, stk. 2, under hensyntagen til de mål og principper, der er fastlagt i afsnit II. Gennemførelsesbestemmelserne skal navnlig omfatte:
a) gennemførelsesbestemmelser til produktionsreglerne i afsnit III, navnlig for så vidt angår de specifikke krav og betingelser, som de erhvervsdrivende skal overholde
b) gennemførelsesbestemmelser til mærkningsreglerne i afsnit IV
c) gennemførelsesbestemmelser til den kontrolordning, der er fastlagt i afsnit V, navnlig for så vidt angår minimumskontrolkrav, tilsyn og revision, de specifikke kriterier for delegering af opgaver til private kontrolorganer, kriterierne for godkendelse af sådanne organer og for inddragelse samt for den i artikel 29 omhandlede dokumentation
d) gennemførelsesbestemmelser til reglerne for import fra tredjelande i afsnit VI, navnlig for så vidt angår de kriterier og procedurer, der skal følges i forbindelse med godkendelse af tredjelande og kontrolorganer i henhold til artikel 32 og 33, herunder offentliggørelse af lister over godkendte tredjelande og kontrolorganer, og for så vidt angår den attest, der er nævnt i artikel 33, stk. 1, litra d), under hensyntagen til fordelene ved elektronisk attestering
e) gennemførelsesbestemmelser til den fri bevægelighed for økologiske produkter, jf. artikel 34, og fremsendelse af oplysninger til Kommissionen, jf. artikel 35.
Artikel 39
Ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91
1. Forordning (EØF) nr. 2092/91 ophæves med virkning fra den 1. januar 2009.
2. Henvisninger til den ophævede forordning (EØF) nr. 2092/91 betragtes som henvisninger til nærværende forordning.
Artikel 40
Overgangsforanstaltninger
Foranstaltninger, der skal lette overgangen fra de bestemmelser, der er fastlagt ved forordning (EØF) nr. 2092/91, til nærværende forordning, skal, hvor det er nødvendigt, vedtages efter proceduren i artikel 37, stk. 2.
Artikel 41
Rapport til Rådet
1. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2011 en rapport for Rådet.
2. I rapporten gennemgås navnlig de erfaringer, der er gjort med anvendelsen af denne forordning, og især behandles følgende spørgsmål:
a) denne forordnings anvendelsesområde, navnlig vedrørende økologiske fødevarer, der er tilberedt i storkøkkener
b) forbuddet mod anvendelse af gmo'er, herunder tilgængeligheden af produkter, der ikke er fremstillet ved hjælp af gmo'er, sælgers erklæring, muligheden for at anvende specifikke tolerancetærskler og konsekvenserne for den økologiske sektor
c) det indre markeds og kontrolsystemets funktion, idet det især vurderes, om den etablerede praksis fører til illoyal konkurrence eller hindringer for produktion af økologiske produkter eller at de markedsføres.
3. Kommissionen forelægger eventuelt relevante forslag sammen med rapporten.
Artikel 42
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
For visse dyrearter, vandplanter og mikroalger, hvor der ikke er fastsat detaljerede produktionsregler, anvendes reglerne vedrørende mærkning i artikel 23 og reglerne vedrørende kontrol i afsnit V. Indtil der er udarbejdet detaljerede produktionsregler, anvendes nationale regler eller, når sådanne ikke findes, private normer, der er accepteret eller anerkendt af medlemsstaterne.
Den anvendes fra den 1. januar 2009.
Artikel 24, stk. 1, litra b) og c), anvendes dog fra den 1. juli 2010.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG
DE BETEGNELSER, DER ER NÆVNT I ARTIKEL 23, STK. 1
|
BG: |
биологичен |
|
ES: |
ecológico, biológico |
|
CS: |
ekologické, biologické |
|
DA: |
økologisk |
|
DE: |
ökologisch, biologisch |
|
ET: |
mahe, ökoloogiline |
|
EL: |
βιολογικό |
|
EN: |
organic |
|
FR: |
biologique |
|
GA: |
orgánach |
|
HR: |
ekološki |
|
IT: |
biologico |
|
LV: |
bioloģisks, ekoloģisks |
|
LT: |
ekologiškas |
|
LU: |
biologesch |
|
HU: |
ökológiai |
|
MT: |
organiku |
|
NL: |
biologisch |
|
PL: |
ekologiczne |
|
PT: |
biológico |
|
RO: |
ecologic |
|
SK: |
ekologické, biologické, |
|
SL: |
ekološki |
|
FI: |
luonnonmukainen |
|
SV: |
ekologisk |
( 1 ) Udtalelse afgivet den 22.5.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
( 2 ) EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 394/2007 (EUT L 98 af 13.4.2007, s. 3).
( 3 ) EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1.
( 4 ) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).
( 5 ) EUT L 223 af 15.8.2006, s. 1.
( 6 ) EUT L 31 af 1.2.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 575/2006 (EUT L 100 af 8.4.2006, s. 3).
( 7 ) EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2006/142/EF (EUT L 368 af 23.12.2006, s. 110).
( 8 ) EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommisisonens direktiv 2007/31/EF (EUT L 140 af 1.6.2007, s. 44).
( 9 ) EUT L 106 af 17.4.2001, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1830/2003 (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 24).
( 10 ) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 378/2005 (EUT L 59 af 5.3.2005, s. 8).
( 11 ) EUT L 159 af 29.6.1996, s. 1.
( 12 ) EFT L 66 af 13.3.1999, s. 16. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
( 13 ) EUT L 358 af 31.12.2002, s. 59.
( 14 ) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1981/2006 (EUT L 368 af 23.12.2006, s. 99).
( 15 ) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. Ændret ved beslutning nr. 2455/2001/EF (EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1).
( 16 ) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 14.
( 17 ) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 83.
