This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02006D0265-20060601
Commission Decision of 31 March 2006 concerning certain protection measures in relation to a suspicion of highly pathogenic avian influenza in Switzerland (notified under document number C(2006) 1107) (Text with EEA relevance) (2006/265/EC)
Consolidated text: Kommissionens beslutning af 31. marts 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med mistanke om højpatogen aviær influenza i Schweiz (meddelt under nummer K(2006) 1107) (EØS-relevant tekst) (2006/265/EF)
Kommissionens beslutning af 31. marts 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med mistanke om højpatogen aviær influenza i Schweiz (meddelt under nummer K(2006) 1107) (EØS-relevant tekst) (2006/265/EF)
Denne konsoliderede tekst indeholder muligvis ikke følgende ændringer:
Ændringsretsakter | Ændringstype | Berørt underafsnit | Ikrafttrædelsesdato |
---|---|---|---|
32006D0892 | ændret ved ... | artikel 3 | 05/12/2006 |
32006D0892 | ændret ved ... | bilag | 05/12/2006 |
2006D0265 — DA — 01.06.2006 — 001.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 31. marts 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med mistanke om højpatogen aviær influenza i Schweiz (meddelt under nummer K(2006) 1107) (EØS-relevant tekst) (EFT L 095, 4.4.2006, p.9) |
Ændret ved:
|
|
Tidende |
||
No |
page |
date |
||
L 158 |
14 |
10.6.2006 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 31. marts 2006
om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med mistanke om højpatogen aviær influenza i Schweiz
(meddelt under nummer K(2006) 1107)
(EØS-relevant tekst)
(2006/265/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF ( 1 ), særlig artikel 18, stk. 1, 3 og 6,
under henvisning til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet ( 2 ), særlig artikel 22, stk. 1, 5 og 6,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 af 26. maj 2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr og om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØF ( 3 ), særlig artikel 18, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Aviær influenza er en infektiøs virussygdom hos fjerkræ og fugle, som kan være dødelig og forårsage forstyrrelser, der hurtigt kan udvikle sig til en epizooti, som kan udgøre en alvorlig trussel mod dyre- og folkesundheden og gå voldsomt ud over fjerkræopdrættets rentabilitet. Der er en risiko for, at sygdomsagensen kan blive indslæbt via international handel med levende fjerkræ og fjerkræprodukter. |
(2) |
Schweiz har underrettet Kommissionen om, at et aviær influenza-virus af subtype H5 indsamlet fra et klinisk tilfælde hos vildtlevende arter er blevet isoleret. Det kliniske billede giver anledning til mistanke om højpatogen aviær influenza, indtil neuraminidasetypen (N) og patogenicitetsindekset er blevet bestemt. |
(3) |
På grund af den dyresundhedsmæssige risiko, der er forbundet med den potentielle indslæbning af sygdommen i Fællesskabet, bør der derfor straks træffes foranstaltninger med henblik på suspension af import fra Schweiz af levende fjerkræ, strudsefugle, opdrættet og vildtlevende fjervildt, andre levende fugle end fjerkræ og rugeæg af disse arter. |
(4) |
Endvidere bør import fra Schweiz til Fællesskabet af fersk kød af vildtlevende fjervildt og import af hakket kød, tilberedt kød, maskinsepareret kød og kødprodukter, som består af eller indeholder kød af de ovennævnte arter, suspenderes. |
(5) |
Visse produkter fremstillet af fjerkræ, der er slagtet inden den 1. februar 2006, bør fortsat tillades, idet inkubationsperioden for sygdommen tages i betragtning. |
(6) |
Ved Kommissionens beslutning 2005/432/EF af 3. juni 2005 om dyre- og folkesundhedsbetingelser og standardcertifikater for import fra tredjelande af kødprodukter til konsum og om ophævelse af beslutning 97/41/EF, 97/221/EF og 97/222/EF ( 4 ) er der opstillet en liste over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne kan tillade import af kødprodukter, og der fastsættes behandlinger, der anses for effektivt at kunne inaktivere de relevante patogener. For at forebygge risikoen for, at sygdommen overføres via sådanne produkter, skal de gennemgå en relevant behandling, som afhænger af, hvilken sundhedsstatus oprindelseslandet har, og hvilke dyrearter produktet stammer fra. Det bør derfor fortsat tillades at importere kødprodukter af vildtlevende fjervildt med oprindelse i Schweiz, som har været opvarmet (gennemvarmet) til mindst 70 °C. |
(7) |
Der bør tages hensyn til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om handel med landbrugsprodukter ( 5 ) (i det følgende benævnt »aftalen«). |
(8) |
Efter meddelelsen om, at et aviær influenza-virus af subtype H5 indsamlet fra et klinisk tilfælde hos vildtlevende arter er blevet isoleret, har der i henhold til artikel 20, stk. 1, i aftalens bilag 11 været ført konsultationer mellem Kommissionens tjenestegrene og de schweiziske myndigheder for at finde frem til passende løsninger. Med henblik på at finde passende løsninger i overensstemmelse med nævnte bestemmelse har Schweiz meddelt, at landet vil anvende foranstaltninger, der svarer til dem, der er truffet i Fællesskabet i henhold til Kommissionens beslutning 2006/115/EF af 17. februar 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza hos vilde fugle i Fællesskabet og om ophævelse af beslutning 2006/86/EF, 2006/90/EF, 2006/91/EF, 2006/94/EF, 2006/104/EF og 2006/105/EF ( 6 ) og Kommissionens beslutning 2006/135/EF af 22. februar 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza hos fjerkræ i Fællesskabet ( 7 ). |
(9) |
Schweiz har meddelt, at landet agter straks at underrette Kommissionen om eventuelle fremtidige ændringer af Schweiz' aktuelle dyresundhedsstatus, herunder især om eventuelle yderligere udbrud af aviær influenza og de berørte områder. Kommissionen bør staks underrette medlemsstaterne om sådanne områder. |
(10) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
1. Medlemsstaterne suspenderer import til eller introduktion i Fællesskabet af følgende fra den del af Schweiz' område, der er anført i bilaget:
— levende fjerkræ, strudsefugle, opdrættet og vildtlevende fjervildt, levende fugle, bortset fra fjerkræ, som defineret i artikel 1, tredje led, i beslutning 2000/666/EF, herunder fugle, der ledsager deres ejere (selskabsdyr), samt rugeæg af disse arter
— fersk kød af vildtlevende fjervildt
— hakket kød, tilberedt kød, maskinsepareret kød og kødprodukter, som består af eller indeholder kød af vildtlevende fjervildt
— råt foder til selskabsdyr og uforarbejdede fodermidler, der indeholder dele af vildtlevende fjervildt
— ubehandlede jagttrofæer af alle fugle.
2. Uanset stk. 1 tillader medlemsstaterne import af de produkter, der er omhandlet i stk. 1, andet til fjerde led, og som hidrører fra fugle, der er nedlagt inden den 1. februar 2006.
3. Følgende angives i de veterinærcertifikater/handelsdokumenter, der ledsager sendinger af de i stk. 2 omhandlede produkter, alt efter hvilken art der er tale om:
»Fersk kød af vildtlevende fjervildt/Hakket kød, tilberedt kød, maskinsepareret kød eller kødprodukt, der består af eller indeholder kød af vildtlevende fjervildt/Råt foder til selskabsdyr og uforarbejdede fodermidler, der indeholder dele af vildtlevende fjervildt ( 8 ) hidrørende fra fugle, der er nedlagt inden den 1. februar 2006, jf. artikel 1, stk. 2, i Kommissionens beslutning 2006/265/EF.
4. Uanset stk. 1 tillader medlemsstaterne import af kødprodukter, der består af eller indeholder kød af vildtlevende fjervildt, hvis kødet af de nævnte arter er blevet underkastet mindst en af de særlige behandlinger, der er omhandlet i del 4, punkt B, C eller D, i bilag II til beslutning 2005/432/EF.
Artikel 2
Medlemsstaterne træffer straks de fornødne foranstaltninger for at efterkomme denne beslutning og offentliggøre foranstaltningerne. De underretter straks Kommissionen herom.
Artikel 3
Denne beslutning anvendes indtil den ►M1 31. december 2006 ◄ .
Artikel 4
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
BILAG
Del af Schweiz' område, jf. artikel 1, stk. 1:
ISO-landekode |
Landenavn |
Del af området |
CH |
Schweiz |
I Schweiz: alle områder i Schweiz, for hvilke de schweiziske myndigheder officielt har anvendt restriktioner, der svarer til dem, der fastsat i Kommissionens beslutning 2006/115/EF og Kommissionens beslutning 2006/135/EF. |
( 1 ) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
( 2 ) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1).
( 3 ) EUT L 146 af 13.6.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 18/2006 (EUT L 4 af 7.1.2006, s. 3).
( 4 ) EUT L 151 af 14.6.2005, s. 3.
( 5 ) EFT L 114 af 30.4.2002, s. 132.
( 6 ) EUT L 48 af 18.2.2006, s. 28.
( 7 ) EUT L 52 af 23.2.2006, s. 41.
( 8 ) Det ikke relevante overstreges.«