Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02004R1891-20130701

    Consolidated text: Kommissionens forordning (EF) n r. 1891/2004 af 21. oktober 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om foranstaltninger over for varer, der krænker sådanne rettigheder

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/1891/2013-07-01

    2004R1891 — DA — 01.07.2013 — 002.001


    Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

    ►B

    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1891/2004

    af 21. oktober 2004

    om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om foranstaltninger over for varer, der krænker sådanne rettigheder

    (EUT L 328 af 30.10.2004, s. 16)

    Ændret ved:

     

     

    Tidende

      nr.

    side

    dato

    ►M1

    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1172/2007 af 5. oktober 2007

      L 261

    12

    6.10.2007

    ►M2

    KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 519/2013 af 21. februar 2013

      L 158

    74

    10.6.2013




    ▼B

    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1891/2004

    af 21. oktober 2004

    om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om foranstaltninger over for varer, der krænker sådanne rettigheder



    Artikel 1

    Fysiske og juridiske personer kan optræde som repræsentant for rettighedsindehaveren eller for andre personer, der har fået tilladelse til at benytte rettigheden, i betydningen i artikel 2, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1383/2003, i det følgende benævnt »grundforordningen«.

    Til de i første afsnit nævnte personer hører forvaltningsselskaber, for hvilke det eneste formål eller et af hovedformålene er at forvalte eller administrere ophavsrettigheder eller dermed beslægtede rettigheder, grupperinger og stedfortrædere, der har indgivet en ansøgning om registrering af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, samt indehavere af plantesortsrettigheder.

    Artikel 2

    1.  Når det er rettighedsindehaveren selv, der indgiver en anmodning om indgriben i henhold til artikel 5, stk. 1, i grundforordningen, er den i artikel 5, stk. 5, andet afsnit, i nævnte forordning omhandlede dokumentation følgende:

    a) for rettigheder, der er omfattet af en registrering eller efter omstændighederne en indgivelse, et bevis for registreringen hos den pågældende myndighed eller for indgivelsen

    b) for ophavsrettigheder, dermed beslægtede rettigheder og rettigheder til design, der ikke er omfattet af en registrering eller en indgivelse, bevis for, at den pågældende er ophavsmand eller oprindelig indehaver.

    En genpart af registreringen i en database hos nationale eller internationale myndigheder kan anses for at udgøre det i første afsnit, litra a), nævnte bevis.

    For beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser skal det i første afsnit, litra a), nævnte bevis også omfatte bevis for, at rettighedsindehaveren er producenten eller grupperingen, og bevis for, at betegnelsen er registreret. Dette stykke finder tilsvarende anvendelse på vin og spiritus.

    2.  Når anmodningen om indgriben indgives af en anden person, der har tilladelse til at benytte en af de i artikel 2, stk. 1, i grundforordningen omhandlede rettigheder, skal dokumentationen ud over de i stk. 1 omhandlede beviser omfatte et bevis for, at den pågældende person har tilladelse til at benytte den pågældende rettighed.

    3.  Når anmodningen om indgriben indgives af en repræsentant for rettighedsindehaveren eller for en anden person, der har tilladelse til at benytte en af de i artikel 2, stk. 2, i grundforordningen omhandlede rettigheder, skal dokumentationen ud over de i stk. 1 i nærværende artikel omhandlede beviser omfatte et bevis for den pågældendes bemyndigelse.

    Den i første afsnit nævnte repræsentant skal fremlægge den i artikel 6 i grundforordningen omhandlede erklæring undertegnet af de personer, der er omhandlet i stk. 1 og 2 i nærværende artikel, eller et bevis for, at den pågældende er bemyndiget til at betale samtlige udgifter i forbindelse med toldmyndighedens indgriben på deres vegne i overensstemmelse med artikel 6 i grundforordningen.

    Artikel 3

    1.  De dokumenter, der benyttes til udfærdigelse af de i artikel 5, stk. 1 og 4, i grundforordningen omhandlede anmodninger om indgriben, de i artikel 5, stk. 7 og 8, omhandlede beslutninger og den i forordningens artikel 6 omhandlede erklæring, skal være i overensstemmelse med formularerne i bilagene til denne forordning.

    Formularerne udfyldes ved hjælp af edb eller maskinelt eller — læseligt — i hånden. I sidstnævnte tilfælde udfyldes de med blæk og med blokbogstaver. Uanset hvilken metode der benyttes, må der hverken være udviskninger, udstregninger eller andre rettelser. Hvis formularen udfyldes ved hjælp af edb, skal den stilles til rådighed for den, der har indgivet anmodningen, i et numerisk format på et eller flere offentlige netsteder, som er direkte tilgængelige via edb. Derefter kan den kopieres ved hjælp af private trykkemidler.

    Gøres der brug af de suppleringsark, der er omhandlet i rubrik 8, 9, 10 og 11 i den formular, der benyttes til udfærdigelse af anmodningen om indgriben i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 1, eller i rubrik 7, 8, 9 og 10 i den formular, der benyttes til udfærdigelse af anmodningen om indgriben i henhold til forordningens artikel 5, stk. 4, anses disse for at udgøre en integreret del af formularen.

    2.  Formularerne vedrørende den i grundforordningens artikel 5, stk. 4, omhandlede anmodning trykkes og udfyldes på et af EU’s officielle sprog fastsat af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, i hvilken anmodningen om indgriben skal indgives, ledsaget af eventuelle oversættelser.

    3.  Formularen består af 2 eksemplarer:

    a) eksemplaret til den medlemsstat, hvori anmodningen indgives, mærket nr. 1

    b) eksemplaret til rettighedsindehaveren, mærket nr. 2.

    Formularen, som skal være behørigt udfyldt og underskrevet og ledsaget af et antal uddrag deraf svarende til det antal medlemsstater, der er anført i rubrik 6 på formularen, samt af dokumentationen nævnt i rubrik 8, 9 og 10, skal forelægges den kompetente toldmyndighed og opbevares af denne i mindst et år efter udløbet af nævnte formulars lovmæssige gyldighedsperiode, efter at denne myndighed har godtaget den.

    Alene i det tilfælde, hvor uddraget af en beslutning om at imødekomme anmodningen om indgriben stiles til en eller flere bestemmelsesmedlemsstater i henhold til bestemmelserne i artikel 5, stk. 4, i grundforordningen, udfylder den medlemsstat, som modtager dette uddrag, straks delen »kvittering for modtagelsen« ved at anføre datoen for modtagelsen og tilbagesende en genpart af dette uddrag til den kompetente myndighed, der er anført i rubrik 2 på formularen.

    Rettighedsindehaveren kan, så længe den pågældendes anmodning om fællesskabsindgriben er gyldig, anmode den medlemsstat, i hvilken anmodningen oprindeligt blev indgivet, om indgriben i en ny medlemsstat, som ikke tidligere er nævnt. I så fald er gyldighedsperioden for den nye anmodning den resterende gyldighedsperiode for den oprindelige anmodning og kan forlænges på de betingelser, der er fastsat for den oprindelige anmodning.

    Artikel 4

    Med henblik på artikel 5, stk. 6, i grundforordningen kan den myndighed, der skal modtage og behandle anmodninger om indgriben, anmode om oplysning om produktionssteder, distributionsnet og licenshaveres navne samt andre oplysninger for at lette den tekniske analyse af varerne.

    Artikel 5

    Når en anmodning om indgriben er indgivet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i grundforordningen inden udløbet af fristen på tre arbejdsdage, begynder de i forordningens artikel 11 og 13 omhandlede frister først at løbe dagen efter, at anmodningen om indgriben, som imødekommes af den dertil udpegede toldmyndighed, er modtaget.

    Hvis toldmyndigheden i henhold til artikel 4, stk. 1, i grundforordningen underretter klarereren eller ihændehaveren om, at frigivelsen af den vare, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, er suspenderet, eller at varen er taget i bevaring, begynder fristen på tre arbejdsdage først at løbe ved meddelelsen til rettighedsindehaveren.

    Artikel 6

    For letfordærvelige varer indledes proceduren til suspension af frigivelsen eller opbevaring af de pågældende varer fortrinsvis for de af disse varer, som der forud er indgivet en anmodning om indgreb for.

    Artikel 7

    1.  Hvis artikel 11, stk. 2, i grundforordningen finder anvendelse, meddeler rettighedsindehaveren toldmyndigheden, at der er indledt en procedure med det formål at fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er krænket i henhold til de nationale retsregler. Hvis den resterende del af fristen i grundforordningens artikel 13, stk. 1, første afsnit, ikke er tilstrækkelig til, at en sådan procedure er mulig, kan fristen forlænges i henhold til forordningens artikel 13, stk. 1, andet afsnit, dog ikke hvis der er tale om letfordærvelige varer.

    2.  Hvis der tidligere i henhold til artikel 11 i grundforordningen er indrømmet en forlængelse på ti arbejdsdage, kan der ikke indrømmes nogen forlængelse i henhold til artikel 13 i nævnte forordning.

    Artikel 8

    1.  Hver medlemsstat giver hurtigst muligt Kommissionen oplysninger om den i artikel 5, stk. 2, i grundforordningen omhandlede kompetente toldmyndighed, som skal modtage og behandle anmodninger om indgriben fra rettighedsindehaveren.

    2.  Ved udgangen af hvert kalenderår forelægger hver medlemsstat Kommissionen en liste over alle skriftlige anmodninger, der er omhandlet i artikel 5 stk. 1 og 4, i grundforordningen, med angivelse af navn og øvrige oplysninger om rettighedsindehaveren, den type rettighed, med hensyn til hvilken anmodningen er indgivet, og en kortfattet beskrivelse af varen. Anmodninger, der ikke er blevet imødekommet, skal også medtages.

    3.  Måneden efter udløbet af hvert kvartal forelægger medlemsstaterne Kommissionen en liste for hver varetype med detaljerede oplysninger om de tilfælde, hvor frigivelsen er suspenderet, eller varerne er taget i bevaring. Oplysningerne skal omfatte alle de følgende elementer:

    a) rettighedsindehaverens navn, en beskrivelse af varen, og hvis disse oplysninger er kendt, varens oprindelse, afsendelsessted og bestemmelsessted samt angivelse af den krænkede intellektuelle ejendomsrettighed

    b) den mængde varer pr. stykke, hvis frigivelse er suspenderet, eller som er taget i bevaring, deres toldmæssige situation, arten af den intellektuelle ejendomsrettighed, der er krænket, og det benyttede transportmiddel

    c) om der er tale om erhvervsmæssig trafik eller passagertrafik, og om der er tale om en procedure, der er indledt efter indgivelse af en anmodning om indgriben eller indledt af myndigheden af egen drift.

    4.  Medlemsstaterne kan tilsende Kommissionen oplysninger om den faktiske eller formodede værdi af de varer, hvis frigivelse er suspenderet, eller som er taget i bevaring.

    5.  Kommissionen tilsender ved udgangen af hvert år medlemsstaterne de oplysninger, som den modtager i henhold til stk. 1 til 4.

    6.  Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, en liste over afdelingerne af den toldmyndighed, der er omhandlet i artikel 5 stk. 2, i grundforordningen.

    Artikel 9

    Anmodninger om indgriben, der er indgivet inden den 1. juli 2004, forbliver gyldige indtil deres udløb og kan ikke forlænges. Efter den 1. juli 2004 skal de dog suppleres med den erklæring, som kræves i henhold til grundforordningens artikel 6, og som er anført i bilagene til nærværende forordning. Ved denne erklæring frigives den sikkerhedsstillelse, som i påkommende tilfælde skal betales i medlemsstaterne.

    Hvis sagen er indbragt for den kompetente myndighed til realitetsafgørelse inden den 1. juli 2004, og der på denne dato endnu ikke er truffet afgørelse, sker frigivelsen af sikkerhedsstillelsen først ved procedurens afslutning.

    Artikel 10

    Forordning (EF) nr. 1367/95 ophæves. Henvisninger til den ophævede forordning læses som henvisninger til nærværende forordning.

    Artikel 11

    Denne forordning træder i kraft på dagen for dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 1. juli 2004.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




    BILAG I

    image ►(1) M1  

    image

    image




    BILAG I-A

    BEMÆRKNINGER TIL UDFYLDELSEN AF FORMULAREN

    I.   OBLIGATORISKE OPLYSNINGER OM RETTIGHEDER OG HANDLEEVNE

    a) Når rettighedshaveren selv indgiver anmodningen:

     for rettigheder, der er omfattet af en registrering eller i påkommende tilfælde en indgivelse: et bevis for registreringen hos den berørte myndighed eller for indgivelsen

     for ophavsret, dermed beslægtede rettigheder eller rettighed til design, der ikke er omfattet af en registrering eller en indgivelse: ethvert bevis for den pågældendes status som ophavsmand eller oprindelig indehaver.

    b) Når anmodningen indgives af en anden person, der i henhold til artikel 2, stk. 2, litra b), er bemyndiget til at benytte en af de i artikel 2, stk. 1, litra a)-c), i grundforordningen omhandlede rettigheder, omfatter dokumentationen ud over de i punkt a) omhandlede beviser et bevis for, at den pågældende person er bemyndiget til at benytte den pågældende rettighed.

    c) Når anmodningen indgives af en stedfortræder for indehaveren eller af enhver anden person, der i henhold til artikel 2, stk. 2, litra a) og b), er bemyndiget til at benytte en af de i artikel 2, stk. 1, litra a)-c), i grundforordningen omhandlede rettigheder, omfatter dokumentationen ud over de i punkt a) og b) omhandlede beviser et bevis for den pågældendes ret til at handle uafhængigt.

    Den fysiske eller juridiske person, der udfylder rubrik 3 i anmodningen om indgriben, skal i alle tilfælde være den samme person, som den, der indgiver de dokumenter, der er omhandlet i rubrik 11 i anmodningen.

    d) I rubrik 5 angives alle geografiske betegnelser. Med beskyttet oprindelsesbetegnelse og beskyttet geografisk betegnelse menes de officielle betegnelser i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 (EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1), Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 (EFT L 148 af 21.6.1996, s. 1) og (EF) nr. 2400/96 (EFT L 327 af 18.12.1996, s. 11). Med »geografiske betegnelser for spiritus« menes de officielle betegnelser i henhold til forordning (EØF) nr. 1576/89. Både individuelle producenter, grupperinger eller deres stedfortrædere har ret til at indgive anmodninger.

    e) Registrering og specifikationer er påkrævet, når anmodningen indgives for en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.

    II.   HVAD SKAL ANMODNINGEN OM INDGRIBEN INDEHOLDE?

    Rettighedsindehaveren kan omkostningsfrit anmode om indgriben som en forebyggende foranstaltning, eller hvis han har grunde til at antage, at hans intellektuelle ejendomsrettigheder er blevet eller vil kunne blive krænket. Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger, som gør det muligt for toldmyndighederne let at genkende de pågældende varer, navnlig:

     en præcis og detaljeret teknisk beskrivelse af varerne,

     præcise oplysninger om svigagtighedernes udformning eller de svigagtige kredsløb, hvis rettighedsindehaveren har kendskab dertil,

     oplysninger om den af rettighedsindehaveren udpegede kontaktperson,

     en erklæring fra den, der har anmodet om indgriben, jf. artikel 6 i grundforordningen, og bevis for, at den pågældende er indehaver af rettigheden til de pågældende varer.

     Rettighedsindehaverne skal tilbagesende beviset for modtagelsen af toldmyndighedernes meddelelse i overensstemmelse med artikel 4 (»ex officio«) og artikel 9. Dette skal ske umiddelbart efter modtagelsen af denne meddelelse. De retlige frister (tre-ti arbejdsdage) begynder at løbe fra modtagelsen af meddelelsen. Det er vigtigt, at rettighedsindehaveren, umiddelbart efter at han kontaktes af toldmyndighederne, bekræfter modtagelsen af meddelelsen.

     I henhold til grundforordningen betragtes alle andre dage end officielle fri- og helligdage, lørdage og søndage som »arbejdsdage« (Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 (EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1). Desuden skal der ved beregningen af arbejdsdage ifølge artikel 4 og artikel 13 ikke tages hensyn til dagen for modtagelse af meddelelsen. De i grundforordningen omhandlede frister begynder derfor først at løbe dagen efter modtagelsen af meddelelsen.

    Når der findes systemer til elektronisk udveksling af oplysninger, kan anmodningen om indgriben indgives ved hjælp af edb. I alle andre tilfælde udfyldes formularen maskinelt eller — læseligt — i hånden uden udviskninger og udstregninger.

    III.   HVORDAN INDGIVES ANMODNINGEN OM INDGRIBEN?

    Rettighedsindehaveren skal indgive sin anmodning om indgriben til den berørte myndighed, der er angivet i rubrik 2 i formularen. Det kompetente toldsted, hvortil anmodningen indgives, behandler anmodningen og giver senest 30 arbejdsdage efter modtagelsen den, der har anmodet om den pågældende indgriben, skriftlig underretning om sin afgørelse. Hvis toldstedet afslår anmodningen ved en begrundet afgørelse, har den, der har indgivet anmodningen, ret til at indgive klage. Det tidsrum, i hvilket toldmyndighederne skal gribe ind, fastsættes til et år, som kan forlænges med et år ad gangen.

    IV.   FORKLARINGER TIL DE VIGTIGSTE RUBRIKKER, DER SKAL UDFYLDES AF DEN, DER HAR ANMODET OM INDGRIBEN

    Rubrik 3 : Navn, adresse og stilling for den, der har anmodet om indgriben. I henhold til artikel 2, stk. 2, kan anmodningen indgives af rettighedsindehaveren selv, en person, der er bemyndiget til at benytte den intellektuelle ejendomsret, eller en udpeget stedfortræder.

    Rubrik 4 : Den pågældendes status. Der sættes kryds i den relevante boks.

    Rubrik 5 : Den type rettighed, som anmodningen om indgriben vedrører. Der sættes kryds i den relevante boks.

    Rubrik 6 og 7 : Oplysninger om kontaktpersoner i administrative spørgsmål skal indgives under rubrik 6. Under rubrik 7 indgives oplysninger om den kontaktperson, der vil skulle drøfte de tekniske detaljer vedrørende de varer, der er taget i bevaring, med toldmyndighederne. Den pågældende person skal være let at kontakte med kort varsel.

    Rubrik 8, 9 og 12 :

    Under rubrik 8 indgives særlige og præcise oplysninger, der kan sætte toldmyndighederne i stand til at identificere de ægte varer på korrekt vis, og rettighedsindehaverens eventuelle oplysninger om svigagtighedernes udformning eller de svigagtige kredsløb (fotos, dokumenter osv.).

    Oplysningerne bør være så detaljerede som muligt, så toldmyndighederne effektivt og uden unødigt arbejde på grundlag af principperne for risikoanalyse kan identificere mistænkelige forsendelser.

    Under disse rubrikker indgives forskellige former for oplysninger, der kan øge toldmyndighedernes kendskab til varerne og de svigagtige kredsløb. Der kan indgives yderligere oplysninger om f.eks. de lovlige varers værdi ekskl. afgift, det sted, hvor varerne befinder sig, eller det fastsatte bestemmelsessted, forsendelsens eller kollienes identifikation, varernes forventede ankomst- eller afsendelsesdato, det benyttede transportmiddel samt vareimportørens, -eksportørens eller -ihændehaverens identitet.

    Rubrik 11 : Den fysiske eller juridiske person, der udfylder rubrik 3 i anmodningen om indgriben, skal i alle tilfælde være den samme person, som den, der indgiver de dokumenter, der er omhandlet i rubrik 11 i anmodningen.

    Rubrik 13 : Ved at sætte sin underskrift i denne rubrik bekræfter rettighedsindehaveren, at han accepterer vilkårene i forordningen og sine forpligtelser.




    BILAG I-B

    ERKLÆRING I OVERENSSTEMMELSE MED ARTIKEL 6 I FORORDNING (EF) Nr. 1383/2003

    Undertegnede, …,

    der er rettighedsindehaver som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1383/2003, i det følgende benævnt grundforordningen, til de intellektuelle ejendomsrettigheder, for hvilke der er vedlagt dokumentation, forpligter sig hermed til i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 6 at påtage sig det eventuelle ansvar over for de personer, der bliver berørt af en i artikel 1, stk. 1, nævnt situation, såfremt den procedure, der iværksættes i henhold til denne forordning, ikke forfølges på grund af en handling eller undladelse fra min side, eller hvis det senere fastslås, at de pågældende varer ikke er varer, der krænker en intellektuel ejendomsret.

     Jeg forpligter mig til at betale samtlige udgifter, der afholdes i henhold til grundforordningen i forbindelse med varernes opbevaring under toldkontrol i medfør af artikel 9 og eventuelt artikel 11, herunder udgifter til at tilintetgøre varer, der krænker en intellektuel ejendomsret, jf. artikel 17.

     Jeg bekræfter, at jeg er bekendt med artikel 12 i grundforordningen, og forpligter mig til at underrette den toldafdeling, der er anført i artikel 5, stk. 2, om eventuelle ændringer eller tab af mine intellektuelle ejendomsrettigheder.

    Udfærdiget i… den …/…/20…

    (Underskrift)

    ▼M1 —————

    ▼M1




    BILAG II

    image

    ►(1) M2  

    image

    ►(1) M2  

    image

    ►(1) M2  

    image

    image

    ►(1) M2  

    image

    ►(1) M2  

    image

    ►(1) M2  

    image

    ►(1) M2  

    image

    image

    ►(1) M2  

    ▼B




    BILAG II-A

    BEMÆRKNINGER TIL UDFYLDELSEN AF FORMULAREN

    I.   OBLIGATORISKE OPLYSNINGER OM RETTIGHEDER OG HANDLEEVNE

    a) Når rettighedshaveren selv indgiver anmodningen:

     for rettigheder, der er omfattet af en registrering eller i påkommende tilfælde en indgivelse: et bevis for registreringen hos den berørte myndighed eller for indgivelsen

     for ophavsret, dermed beslægtede rettigheder eller rettighed til design, der ikke er omfattet af en registrering eller en indgivelse: ethvert bevis for den pågældendes status som ophavsmand eller oprindelig indehaver.

    b) Når anmodningen indgives af en anden person, der i henhold til artikel 2, stk. 2, litra b), er bemyndiget til at benytte en af de i artikel 2, stk. 1, litra a)-c), i grundforordningen omhandlede rettigheder, omfatter dokumentationen ud over de i punkt a) omhandlede beviser et bevis for, at den pågældende person er bemyndiget til at benytte den pågældende rettighed.

    c) Når anmodningen indgives af en stedfortræder for indehaveren eller af enhver anden person, der i henhold til artikel 2, stk. 2, litra a) og b), er bemyndiget til at benytte en af de i artikel 2, stk. 1, litra a)-c), i grundforordningen omhandlede rettigheder, omfatter dokumentationen ud over de i punkt a) og b) omhandlede beviser et bevis for den pågældendes ret til at handle uafhængigt.

    Den fysiske eller juridiske person, der udfylder rubrik 3 i anmodningen om indgriben, skal i alle tilfælde være den samme person, som den, der indgiver de dokumenter, der er omhandlet i rubrik 11 i anmodningen.

    d) I rubrik 5 angives alle geografiske betegnelser. Med beskyttet oprindelsesbetegnelse og beskyttet geografisk betegnelse menes de officielle betegnelser i henhold til forordning (EØF) nr. 2081/92, (EF) nr. 1107/96 og (EF) nr. 2400/96. Ved »geografisk betegnelse for vin« forstås de officielle betegnelser i henhold til forordning (EF) nr. 1493/1999. Ved »geografiske betegnelser for spiritus« menes de officielle betegnelser i henhold til forordning (EØF) nr. 1576/89. Både individuelle producenter, grupperinger og deres stedfortrædere har ret til at indgive anmodninger.

    e) Registrering og specifikationer er påkrævet, når anmodningen indgives for en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.

    II.   HVAD SKAL ANMODNINGEN OM INDGRIBEN INDEHOLDE?

    (Artikel 5, stk. 4: »Når den, der har anmodet om den pågældende indgriben, er rettighedsindehaver af et EF-varemærke eller et EF-design, en EF-sortsbeskyttelse eller en EF-beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller af geografiske betegnelser, kan denne anmodning ud over indgriben fra toldmyndighedernes side i den medlemsstat, hvor anmodningen er indgivet, tage sigte på indgriben fra toldmyndighedernes side i en eller flere andre medlemsstater«).

    Rettighedsindehaveren kan omkostningsfrit anmode om indgriben som en forebyggende foranstaltning, eller hvis han har grunde til at antage, at hans intellektuelle ejendomsrettigheder er blevet eller vil kunne blive krænket. Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger, som gør det muligt for toldmyndighederne let at genkende de pågældende varer, navnlig:

     en præcis og detaljeret teknisk beskrivelse af varerne

     præcise oplysninger om svigagtighedernes udformning eller de svigagtige kredsløb, hvis rettighedsindehaveren har kendskab dertil

     oplysninger om den af rettighedsindehaveren udpegede kontaktperson

     en erklæring fra den, der har anmodet om indgriben, jf. artikel 6 i grundforordningen, og bevis for, at den pågældende er indehaver af rettigheden til de pågældende varer.

    Når der findes systemer til elektronisk udveksling af oplysninger, kan anmodningen om indgriben indgives ved hjælp af edb. I alle andre tilfælde udfyldes formularen maskinelt eller — læseligt — i hånden uden udviskninger og udstregninger.

     Rettighedsindehaverne skal tilbagesende beviset for modtagelsen af toldmyndighedernes meddelelse i overensstemmelse med artikel 4 (ex officio) og artikel 9. Dette skal ske umiddelbart efter modtagelsen af denne meddelelse. De retlige frister (tre-ti arbejdsdage) begynder at løbe fra modtagelsen af meddelelsen. Det er vigtigt, at rettighedsindehaveren, umiddelbart efter at han kontaktes af toldmyndighederne, bekræfter modtagelsen af meddelelsen.

     I henhold til grundforordningen betragtes alle andre dage end officielle fri- og helligdage, lørdage og søndage som »arbejdsdage« (forordning (EØF) nr. 1182/71). Desuden skal der ved beregningen af arbejdsdage ifølge artikel 4 og 13 ikke tages hensyn til dagen for modtagelse af meddelelsen. De i grundforordningen omhandlede frister begynder derfor først at løbe dagen efter modtagelsen af meddelelsen.

    III.   HVORDAN INDGIVES ANMODNINGEN OM INDGRIBEN?

    Rettighedsindehaveren skal indgive sin anmodning om indgriben til den berørte myndighed, der er angivet i rubrik 2 i formularen. Det kompetente toldsted, hvortil anmodningen indgives, behandler anmodningen og giver senest 30 arbejdsdage efter modtagelsen den, der har anmodet om den pågældende indgriben, skriftlig underretning om sin afgørelse. Hvis toldstedet afslår anmodningen ved en begrundet afgørelse, har den, der har indgivet anmodningen, ret til at indgive klage. Det tidsrum, i hvilket toldmyndighederne skal gribe ind, fastsættes til et år, som kan forlænges med et år ad gangen.

    IV.   FORKLARINGER TIL DE VIGTIGSTE RUBRIKKER, DER SKAL UDFYLDES AF DEN, DER HAR ANMODET OM INDGRIBEN

    Rubrik 3 :

    Navn, adresse og stilling for den, der har anmodet om indgriben. I henhold til artikel 2, stk. 2, kan anmodningen indgives af rettighedsindehaveren selv, en person, der er bemyndiget til at benytte den intellektuelle ejendomsret, eller en udpeget stedfortræder.

    Den fysiske eller juridiske person, der udfylder rubrik 3 i anmodningen om indgriben, skal i alle tilfælde være den samme person, som den, der indgiver de dokumenter, der er omhandlet i rubrik 11 i anmodningen.

    Rubrik 4 : Den pågældendes status. Der sættes kryds i den relevante boks.

    Rubrik 5 : Den type rettighed, som anmodningen om indgriben vedrører. Der sættes kryds i den relevante boks.

    Rubrik 6 : Sæt kryds i boksen ud for de medlemsstater, hvor toldmyndighederne anmodes om at gribe ind. Det tilrådes kraftigt, at man indgiver en anmodning om indgriben i hver enkelt medlemsstat.

    Rubrik 7, 8 og 9 :

    Disse rubrikker er meget vigtige. Det er nødvendigt med præcise praktiske oplysninger, så toldmyndighederne hurtigt kan identificere de varer, der er taget i bevaring (fotos, dokumenter osv.).

    Særlige oplysninger om svigagtighedernes udformning eller de svigagtige kredsløb vil fremme risikoanalysen. Oplysningerne bør være så detaljerede som muligt, så toldmyndighederne effektivt og uden unødigt arbejde på grundlag af risikoanalyse kan identificere mistænkelige forsendelser.

    Under disse rubrikker indgives der mere nøjagtige oplysninger om varerne med henblik på at øge toldmyndighedernes kendskab til den ulovlige handel. Der kan indgives yderligere oplysninger om f.eks. de lovlige varers værdi ekskl. afgift, det sted, hvor varerne befinder sig, eller det fastsatte bestemmelsessted, forsendelsens eller kollienes identifikation, varernes forventede ankomst- eller afsendelsesdato, det benyttede transportmiddel samt vareimportørens, -eksportørens eller -ihændehaverens identitet.

    Rubrik 11 og 12 : Oplysninger om kontaktpersoner i administrative spørgsmål og spørgsmål vedrørende teknisk ekspertise skal indgives under rubrik 11 og 12. Under rubrik 12 indgives oplysninger om den kontaktperson, der vil skulle drøfte de tekniske detaljer vedrørende de varer, der er taget i bevaring, med toldmyndighederne. Den pågældende person skal være let at kontakte med kort varsel.

    Rubrik 14 : Ved at sætte sin underskrift i denne rubrik bekræfter rettighedsindehaveren, at han accepterer vilkårene i forordningen og sine forpligtelser.

    Rubrik 15 :

    Den behørigt udfyldte og underskrevne formular ledsaget af et antal uddrag deraf svarende til det antal medlemsstater, der er anført i rubrik 6, indgives til den kompetente toldmyndighed som omhandlet i artikel 5, stk. 2. Det kan blive nødvendigt at oversætte anmodningen om indgriben til de berørte medlemsstaters sprog.

    Yderligere oplysninger kan opnås fra de toldsteder ►M1  ————— ◄ .




    BILAG II-B

    ERKLÆRING I OVERENSSTEMMELSE MED ARTIKEL 6 I FORORDNING (EF) Nr. 1383/2003

    Undertegnede, …

    der er rettighedsindehaver som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1383/2003, i det følgende benævnt grundforordningen, til de intellektuelle ejendomsrettigheder, for hvilke der er vedlagt dokumentation, forpligter sig hermed til i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 6 at påtage sig det eventuelle ansvar over for de personer, der bliver berørt af en i artikel 1, stk. 1, nævnt situation, såfremt den procedure, der iværksættes i henhold til denne forordning, ikke forfølges på grund af en handling eller undladelse fra min side, eller hvis det senere fastslås, at de pågældende varer ikke er varer, der krænker en intellektuel ejendomsret.

     Jeg forpligter mig til at betale samtlige udgifter, der afholdes i henhold til grundforordningen i forbindelse med varernes opbevaring under toldkontrol i medfør af artikel 9 og eventuelt artikel 11, herunder udgifter til at tilintetgøre varer, der krænker en intellektuel ejendomsret, jf. artikel 17.

     Jeg attesterer herved, at erklæringen gælder i hver medlemsstat, hvor afgørelsen om imødekommelse af anmodningen finder anvendelse. Jeg forpligter mig desuden til at afholde udgifter til eventuelt nødvendige oversættelser.

     Jeg bekræfter, at jeg er bekendt med artikel 12 i grundforordningen, og forpligter mig til at underrette den toldafdeling, der er anført i artikel 5, stk. 2, om eventuelle ændringer eller tab af mine intellektuelle ejendomsrettigheder.

    Udfærdiget i … den …/…/20…

    (Underskrift)

    ▼M1 —————



    ( 1 ) EUT L 196 af 2.8.2003, s. 7.

    ( 2 ) EFT L 341 af 30.12.1994, s. 8. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

    ( 3 ) EFT L 133 af 17.6.1995, s. 2. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

    Top