(1)

Det er såvel af hensyn til den biologiske ligevægt som til fødevaresikkerheden på verdensplan bydende nødvendigt at beskytte fiskebestandene, der er en udtømmelig naturressource.

(2)

Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), som Fællesskabet er kontraherende part i, vedtog i 1998 resolution 98-18 om ikke-anmeldt og ikke-forskriftsmæssig fangst af tun ved hjælp af store fartøjer i konventionsområdet.

(3)

De kontraherende parter i ICCAT, hvis fiskere er forpligtet til at reducere fangsten af tun, kan kun sikre en effektiv forvaltning af de berørte fiskebestande, hvis også de lande, der fisker storøjet tun, men som ikke er kontraherende part i ICCAT, samarbejder med organisationen og overholder dens bevarings- og forvaltningsforanstaltninger.

(4)

ICCAT har fastslået, at Belize, Bolivia, Cambodja, Georgien, Ækvatorialguinea, Honduras, Saint Vincent og Grenadinerne samt Sierra Leone kan identificeres som lande, hvis fartøjer fisker storøjet tun på en måde, der undergraver effektiviteten af organisationens foranstaltninger til bevarelse af den pågældende art, og har underbygget denne konstatering med oplysninger om fangster, handel og observation af fartøjer.

(5)

Import af storøjet tun med oprindelse i Belize, Cambodja, Ækvatorialguinea, Saint Vincent og Grenadinerne samt Honduras er for øjeblikket forbudt i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1036/2001 af 22. maj 2001 om forbud mod import af storøjet tun (Thunnus obesus) med oprindelse i Belize, Cambodja, Ækvatorialguinea, Honduras samt Saint Vincent og Grenadinerne ( 1 ).

(6)

ICCAT har konstateret, at samarbejdet med Honduras om bevarelsen af storøjet tun er blevet forbedret. På sit årlige møde i 2002 henstillede ICCAT, at forbuddet mod import af storøjet tun uanset i hvilken form, som de kontraherende parter havde indført over for Honduras, blev ophævet.

(7)

ICCAT har konstateret, at Belize og Saint Vincent og Grenadinerne har gjort fremskridt med hensyn til samarbejdet om bevarelsen af storøjet tun. På sit årlige møde i 2003 besluttede ICCAT at hæve forbuddet mod import af storøjet tun uanset i hvilken form, som de kontraherende parter havde indført over for Belize og Saint Vincent og Grenadinerne, med virkning fra den 1. januar 2004.

(8)

ICCAT har gentagne gange rettet henvendelse til Bolivia, Cambodja, Georgien, Ækvatorialguinea og Sierra Leone for at anspore dem til at overholde bevarings- og forvaltningsforanstaltningerne for storøjet tun, men henvendelserne har været resultatløse.

(9)

ICCAT har henstillet til de kontraherende parter, at de træffer passende foranstaltninger til at forbyde import af storøjet tun uanset i hvilken form med oprindelse i Bolivia, Sierra Leone og Georgien, og til at opretholde forbuddet mod import af storøjet tun, uanset i hvilken form med oprindelse i Cambodja og Ækvatorialguinea. Disse foranstaltninger vil blive bragt til ophør, så snart det er fastslået, at disse landes fiskeri er bragt på linje med ICCAT's foranstaltninger. Det er derfor nødvendigt, at Fællesskabet, som har enekompetence på området, anvender disse foranstaltninger. Under hensyn til de meddelelsesfrister, der er fastsat af ICCAT, bør importforbuddet for disse produkter med oprindelse i Georgien imidlertid først træde i kraft den 1. juli 2004.

(10)

Disse foranstaltninger er i overensstemmelse med Fællesskabets forpligtelser i henhold til andre internationale aftaler.

(11)

For klarhedens skyld bør forordning (EF) nr. 1036/2001 ophæves og erstattes af nærværende forordning —