Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02002R0494-20160101

Consolidated text: Kommissionens forordning (EF) n r. 494/2002 af 19. marts 2002 om supplerende tekniske foranstaltninger for genopbygning af kulmulebestanden i ICES-underområde III, IV, V, VI og VII og ICES-afsnit VIIIa,b,d,e

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2002/494/2016-01-01

2002R0494 — DA — 01.01.2016 — 001.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 494/2002

af 19. marts 2002

om supplerende tekniske foranstaltninger for genopbygning af kulmulebestanden i ICES-underområde III, IV, V, VI og VII og ICES-afsnit VIIIa,b,d,e

(EUT L 077 af 20.3.2002, s. 8)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1867 af 19. oktober 2015

  L 275

20

20.10.2015




▼B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 494/2002

af 19. marts 2002

om supplerende tekniske foranstaltninger for genopbygning af kulmulebestanden i ICES-underområde III, IV, V, VI og VII og ICES-afsnit VIIIa,b,d,e



KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer ( 1 ), senest ændret ved forordning (EF) nr. 973/2001 ( 2 ), særlig artikel 45, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I november 2000 erklærede Det Internationale Havundersøgelsesråd, at kulmulebestanden i ICES-underområde III, IV, V, VI og VII og ICES-afsnit VIIIa,b,d,e er i alvorlig fare for at bryde sammen.

(2)

Størstedelen af denne kulmulebestand forekommer i ICES-underområde V, VI og VII og ICES-afsnit VIIIa,b,d,e.

(3)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1162/2001 af 14. juni 2001 om foranstaltninger for genopbygning af kulmulebestanden i ICES-underområde III, IV, V, VI og VII og ICES-afsnit VIIIa,b,d,e og om dertil knyttede betingelser for kontrol af fiskerfartøjers aktiviteter ( 3 ) blev der fastsat en række supplerende tekniske foranstaltninger med henblik på at genopbygge bestanden.

(4)

Disse tekniske foranstaltninger er kun gyldige indtil den 1. marts 2002. På nævnte tidspunkt vil forordning (EF) nr. 850/98 imidlertid endnu ikke være blevet revideret. Kulmulebestanden vil blive ramt alvorligt, hvis anvendelsen af disse foranstaltninger afbrydes.

(5)

Derfor er et øjeblikkeligt indgreb påkrævet for at sikre, at de foranstaltninger, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1162/2001, fortsat anvendes, indtil Rådet har vedtaget en revideret udgave af forordning (EF) nr. 850/98.

(6)

Fiskeri med bomtrawl med en maskestørrelse på under 100 mm inden for områder, hvor der ellers ikke må fiskes med andre trukne redskaber med en maskestørrelse på 100 mm eller derover, vil sandsynligvis ikke skade bevarelsen af kulmulebestanden, da der ved et sådant fiskeri med bomtrawl kun er en meget lille kulmuleandel i bifangsterne. Det er imidlertid nødvendigt at sikre, at de lave bifangstniveauer ikke overskrides, og at tidsperioden og det geografiske område, hvori sådant fiskeri kan finde sted, begrænses.

(7)

Artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1162/2001 fastsætter en undtagelse, der er berettiget, når begrænsningen af kulmulefiskeriet vil indebære alvorlige økonomiske vanskeligheder for små fiskerfartøjer, der fisker på daglig basis. Denne undtagelse har kun ubetydelige konsekvenser for bevarelsen og genopbygningen af kulmulebestanden og bør derfor opretholdes.

(8)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:



Artikel 1

Denne forordning gælder for fiskerfartøjer, der fisker i ICES-underområde V og VI, ICES-afsnit VIIb,c,f,g,h,j,k og ICES-afsnit VIIIa,b,d,e.

▼M1

Artikel 1a

I denne forordning forstås ved »utilsigtede fangster« utilsigtede fangster af marine organismer, som i henhold til artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 ( 4 ) skal landes og afskrives på kvoten, enten fordi de er under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, eller fordi de overstiger de tilladte mængder i henhold til reglerne om fangstsammensætning og bifangst.

▼B

Artikel 2

1.  Uanset artikel 4, stk. 4, og artikel 15 i forordning (EF) nr. 850/98 må fangster af kulmule (Merluccius merluccius) om bord på fartøjer, der medfører trukne redskaber, bortset fra bomtrawl, med en maskestørrelse på 55 til 99 mm, ikke overstige 20 % af vægten af den samlede fangst af marine organismer om bord, og kulmulefangsterne om bord på alle fartøjer, der medfører bomtrawl med en maskestørrelse på 55 til 99 mm, må ikke overstige 5 % af vægten af den samlede fangst af marine organismer om bord.

2.  Betingelserne i stk. 1 gælder ikke for fartøjer med en længde overalt på under 12 m, der går i havn igen senest 24 timer efter deres sidste udsejling.

▼M1

3.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på utilsigtede fangster af kulmule, der er omfattet af landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Sådanne utilsigtede fangster landes og afskrives på kvoten.

▼B

Artikel 3

Det er forbudt at anvende:

a) undtagen i ICES-underområde V og VI, en fangstpose og/eller et forlængelsesstykke på trukne redskaber, undtagen bomtrawl med en maskestørrelse på over 55 mm, der ikke er fremstillet af enkeltgarn, som ingen steder har en tykkelse på over 6 mm, eller af dobbeltgarn, som ingen steder har en tykkelse på over 4 mm

b) andre bundtrukne redskaber end bomtrawl med en fangstpose med 70-89 mm maskestørrelse, som intet sted, bortset fra sømforstærkninger og sammenføjninger, har mere end 120 masker i omkreds

c) bundtrukne redskaber, der har individuelle firsidede masker, hvis maskestolper ikke er omtrent lige lange

d) bundtrukne redskaber, hvortil en fangstpose med en maskestørrelse på under 100 mm er fastgjort på anden måde end ved indsyning i den del af nettet, der sidder foran den.

Artikel 4

Det er forbudt at medføre og anvende bomtrawl med en maskestørrelse, som er lig med eller større end 70 mm, medmindre hele den øverste halvdel af den forreste del af dette trawl består af et panel uden nogen enkeltmaske med en maskestørrelse på under 180 mm, som er fastgjort

 direkte til nettets overtælle, eller

 til højst tre rækker netmateriale med en hvilken som helst maskestørrelse, som er fastgjort direkte til overtællen.

Panelet skal strække sig mod nettets bagende over mindst det antal masker, der fremkommer ved, at

a) længden i meter af nettets bom divideres med 12, og

b) resultatet i henhold til litra a) multipliceres med 5 400 , og

c) resultatet i henhold til litra b) divideres med maskestørrelsen i mm på den mindste maske i panelet, og

d) decimaler eller andre brøkdele udelades i resultatet i henhold til litra c).

Artikel 5

1.  Med henblik på anvendelse af stk. 2 afgrænses følgende geografiske områder:

a) det område, som afgrænses af lige linjer trukket mellem følgende geografiske koordinater og eksklusive enhver del af området, som er beliggende inden for 12 sømil målt fra Irlands basislinjer:

53° 30′ N, 11° 00′V

53° 30′ N, 12° 00′ V

53° 00′ N, 12° 00′ V

51° 00′ N, 11° 00′ V

49° 30′ N, 11° 00′ V

49° 30′ N, 07° 00′ V

51° 00′ N, 07° 00′ V

51° 00′ N, 10° 30′ V

51° 30′ N, 11° 00′ V

53° 30′ N, 11° 00′ V

b) det område, som afgrænses af lige linjer trukket mellem følgende geografiske koordinater og eksklusive enhver del af området, som er beliggende inden for 12 sømil målt fra Frankrigs basislinjer:

48° 00′ N, 06° 00′ V

48° 00′ N, 07° 00′ V

45° 00′ N, 02° 00′ V

44° 00′ N, 02° 00′ V

et punkt på Frankrigs kyst ved 44° 00′ N

et punkt på Frankrigs kyst ved 45° 30′ N

45° 30′ N, 02° 00′ V

45° 45′ N, 02° 00′ V

48° 00′ N, 06° 00′ V.

2.  I de i stk. 1 afgrænsede områder

 er det forbudt at udøve fiskeri med trukne redskaber, bortset fra bomtrawl, med 55-99 mm maskestørrelse, og

 er det forbudt helt eller delvis at nedsænke eller på anden måde, uanset formålet, at anvende trukne redskaber, bortset fra bomtrawl, med 55-99 mm maskestørrelse, og

 skal alle trukne redskaber, bortset fra bomtrawl, med 55-99 mm maskestørrelse være fastsurret og stuvet i henhold til artikel 20, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik ( 5 ).

I de i stk. 1, litra a), afgrænsede områder

 er det forbudt at udøve fiskeri med faste redskaber med en maskestørrelse på under 120 mm, og

 er det forbudt helt eller delvis at nedsænke eller på anden måde, uanset formålet, at anvende faste redskaber med en maskestørrelse på under 120 mm, og

 skal alle faste redskaber med en maskestørrelse på under 120 mm være fastsurret og stuvet i henhold til artikel 20, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93.

I de i stk. 1, litra b), afgrænsede områder

 er det forbudt at udøve fiskeri med faste redskaber med en maskestørrelse på under 100 mm, og

 er det forbudt helt eller delvis at nedsænke eller på anden måde, uanset formålet, at anvende faste redskaber med en maskestørrelse på under 100 mm, og

 skal alle faste redskaber med en maskestørrelse på under 100 mm være fastsurret og stuvet i henhold til artikel 20, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93.

Artikel 6

1.  I de i artikel 5, stk. 1, litra a), afgrænsede områder må bomtrawl med en maskestørrelse på 55 til 99 mm kun helt eller delvis anvendes eller sættes i havet i den del af områderne, der ligger øst for 07° 30′ V, og kun i perioden fra april til oktober.

2.  I de i artikel 5, stk. 1, litra b), afgrænsede områder må bomtrawl med en maskestørrelse på 55 til 99 mm kun helt eller delvis anvendes eller sættes i havet i den del af områderne, der ligger syd for 46° 00′ N, og kun i perioden fra juni til september.

3.  I de i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), afgrænsede områder, som ligger uden for de i stk. 1 og 2 omhandlede områder, skal bomtrawl med en maskestørrelse på 55 til 99 mm være fastsurret og stuvet i henhold til artikel 20, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93.

Artikel 7

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. marts 2002.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.



( 1 ) EFT L 125 af 27.4.1998, s. 1.

( 2 ) EFT L 137 af 19.5.2001, s. 1.

( 3 ) EFT L 159 af 14.6.2001, s. 4.

( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

( 5 ) EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1.

Top