(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 367/2001 ( 2 ) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af polyethylenterephthalatfolie (»PET-folie«) henhørende under KN-kode ex392062 19 og ex392062 90 og med oprindelse i Indien og Republikken Korea (»Korea«).

(2)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. april 1999 til 31. marts 2000 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af den udvikling, der blev lagt til grund for skadesanalysen, omfattede perioden fra 1. januar 1996 til 31. marts 2000 (»den betragtede periode«).

(3)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger over for importen af PET-folie med oprindelse i Indien og Korea fremsatte flere interesserede parter skriftlige bemærkninger. De parter, der anmodede herom, fik også mulighed for at blive hørt mundtligt.

(4)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en endelig afgørelse.

(5)

Der blev aflagt yderligere kontrolbesøg hos følgende selskaber:

(6)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold, og at der sker en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også en frist til at gøre indsigelse efter denne meddelelse.

(7)

Der blev taget hensyn til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og de midlertidige afgørelser er i påkommende tilfælde blevet ændret i overensstemmelse hermed.

(8)

Visse eksporterende producenter gentog argumentet om, at metalliseret PET-folie ikke burde være omfattet af varedækningen i den aktuelle procedure, idet metalliseret PET-folie ikke kunne anses for at være identisk med PET-grundfolie, da den havde andre grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og krævede andet produktionsudstyr og -processer, således at den var dyrere at fremstille og derfor solgtes til en højere pris. Disse parter fremførte også, at metalliseret PET-folie har andre anvendelsesformål end PET-grundfolie og også tariferes under andre KN-koder end KN-kode ex392062 19 og 3920 62 90, nemlig under KN-kode 3921.

(9)

Det fremgik af undersøgelsen, at metalliseringsprocessen, der består af en tilføjelse af metal, f.eks. aluminium, ved en pådampningsproces, ikke ændrer PET-folies grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber. Desuden er PET-grundfolie og metalliseret PET-folie indbyrdes udskiftelige i mange anvendelsesformål og kan have samme eller næsten samme brug. Derfor bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater i betragtning 19 i forordningen om midlertidig told, nemlig at metalliseret PET-folie og PET-grundfolie er en og samme vare, som tariferes under de KN-koder, der er omfattet af proceduren, dvs. KN-kode ex392062 19 og 3920 62 90.

(10)

Det skal bemærkes, at det forhold, at et yderligere produktionstrin er nødvendigt for at fremstille metalliseret PET-folie med højere produktionsomkostninger og salgspriser til følge, ikke i sig selv er et element, der berettiger en udelukkelse af en bestemt type PET-folie fra varedækningen i proceduren.

(11)

Endelig fremgik det af undersøgelsen, at der må sondres mellem metalliseret PET-folie og folie, der er forstærket, lamineret, støttet eller på lignende måde kombineret med andre materialer. Disse processer ændrer PET-folies grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber i en sådan grad, at den vare, der følger af disse processer, ikke kan anses for at være den pågældende vare. Det skal desuden bemærkes, at kun når PET-folie kombineres med andre materialer på en sådan måde, kan den færdige vare tariferes under KN-kode 3921.

(12)

I mangel af andre bemærkninger end de ovennævnte bekræftes varebeskrivelsen i betragtning 9 til 22 i forordningen om midlertidig told.

(13)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes definitionen af den samme vare i betragtning 23 i forordningen om midlertidig told.

(14)

I mangel af bemærkninger til disse punkter bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater i betragtning 28 til 34 i forordningen om midlertidig told.

(15)

Den generelle metode, som er benyttet til at fastsætte dumpingmargenerne for de undersøgte selskaber, og som er beskrevet i betragtning 35 i forordningen om midlertidig told, bekræftes.

(16)

Den generelle metode, som er benyttet til at fastsætte dumpingmargenerne for de samarbejdsvillige selskaber, der ikke indgik i stikprøven, og som er beskrevet i betragtning 36 i forordningen om midlertidig told, bekræftes. Ved fastsættelsen af dumpingmargenen for de samarbejdsvillige selskaber, som ikke indgik i stikprøven, blev der set bort fra tilfælde, hvor dumpingmargenen udgjorde 0 % eller var ubetydelig.

(17)

Den generelle metode, som er benyttet til at fastsætte dumpingmargenerne for de eksporterende producenter, som enten ikke besvarede spørgeskemaet, eller som ikke gav sig til kende på anden måde, og som er beskrevet i betragtning 37 og 38 i forordningen om midlertidig told, bekræftes. For så vidt angår Korea, hvor kun en af de tre eksporterende producenter i stikprøven fandtes at have foretaget dumping, blev restdumpingmargenen imidlertid fastsat til den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for et repræsentativt antal modeller med de højeste dumpingmargener, som eksporteredes af den pågældende eksporterende producent.

(18)

Det skal bemærkes, at i tilfælde, hvor en eksporterende producent eksporterede mere end en varetype til Fællesskabet, blev den vejede gennemsnitlige samlede dumpingmargen fastsat ved at beregne den dumping, der fandtes for hver type, uden nulstilling af den »negative dumping«, der fandtes for individuelle typer.

(19)

I mangel af nye oplysninger bekræftes resultaterne i betragtning 39 til 42 i forordningen om midlertidig told.

(20)

En indisk eksporterende producent gentog sit krav om en justering for forskelle i handelsled mellem salget af den pågældende vare til forhandlere på hjemmemarkedet og eksportmarkedet (betragtning 47 i forordningen om midlertidig told).

(21)

Efter meddelelsen om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for vedtagelsen af de midlertidige foranstaltninger, blev det endvidere fremført, at der fandtes to handelsled (endelige brugere og forhandlere) på begge markeder (hjemmemarkedet og eksportmarkedet), og at der burde foretages en selektiv sammenligning, således at eksportpriserne ved salg til forhandlere skulle sammenlignes med normale værdier fastsat på grundlag af salget til forhandlere, og eksportpriserne ved salg til endelige brugere skulle sammenlignes med normale værdier fastsat på grundlag af salget til endelige brugere.

(22)

Oplysningerne i besvarelsen af spørgeskemaet, som efterfølgende kontrolleredes, tydede imidlertid allerede på, at der ikke var konsekvente og klare forskelle i funktioner og priser mellem de forskellige handelsled for sammenlignelige modeller, når de solgtes på eksportlandets hjemmemarked. Derfor bekræftes resultaterne i betragtning 46 og 47 i forordningen om midlertidig told, og kravet om en selektiv sammenligning afvises.

(23)

De indiske eksporterende producenter påstod, at eksportprisen burde være blevet justeret for de fordele, der blev opnået i henhold til toldgodtgørelsesordningen (DEPB) på efter-eksportbasis, jf. artikel 2, stk. 10, litra k), (»andre faktorer«) og/eller artikel 2, stk. 10, litra b), (»importafgifter og indirekte skatter«) (alt efter eksportøren). De hævdede, at indkomsten fra DEPB førte til en lavere eksportpris, og at Kommissionen derfor burde have lagt denne indkomst til eksportprisen for at sikre en rimelig sammenligning med den normale værdi, da hjemmemarkedssalget ikke opnår fordele af sådanne indtægter. De indiske eksportører hævdede desuden, at fradraget i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 1, af de eksportsubsidier, der er afhjulpet af den eksisterende udligningstold, fra antidumpingtolden ikke var retligt berettiget, da udligningstolden var fastsat på grundlag af en anden undersøgelsesperiode.

(24)

Artikel 2, stk. 10, i grundforordningen giver kun mulighed for justeringer, der påvirker prissammenligneligheden. I besvarelserne af spørgeskemaet og under kontrolbesøgene blev DEPB-fordelen altid angivet som »anden indtægt« og ikke som en »negativ omkostning«, der blev tilskrevet omkostningerne til råmaterialer for de eksporterede varer. Allerede på grundlag af selskabets regnskaber er der derfor ingen udtrykkelig forbindelse mellem prisfastsættelsen for de eksporterede varer og de indtægter, der er modtaget fra DEPB.

(25)

Bestemmelserne i artikel 14, stk. 1, i grundforordningen, som afspejler artikel VI i GATT-overenskomsten, viser, at en sådan subsidiering, omend indirekte, kan behandles i en antidumpingundersøgelse og enhver forordning om indførelse af antidumpingtold, forudsat at varen ikke er pålagt både antidumping- og udligningstold med det formål at afhjælpe en og samme situation, som er opstået som følge af dumping eller eksportsubsidiering. Begrundelsen for artikel 14, stk. 1, i grundforordningen er at undgå dobbelt told for at afhjælpe samme situation, der opstår som følge af dumping eller eksportsubsidiering, og udligningstold, der følger af eksportsubsidier, skal derfor fratrækkes uanset hvilken undersøgelsesperiode, der ligger til grund for fastsættelsen af denne told. Det bemærkes, at der som nævnt i betragtning 78 og 79 er foretaget en justering i henhold til artikel 14, stk. 1, i grundforordningen. Af alle disse årsager måtte ovennævnte anmodning afvises.

(26)

I mangel af bemærkninger eller nye oplysninger bekræftes den metode, der er anført i betragtning 51 til 53 i forordningen om midlertidig told.

(27)

Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, udgør de endelige dumpingmargener følgende:

(28)

To koreanske samarbejdsvillige eksporterende producenter fremførte, at det såkaldte lokale eksportsalg (dvs. hjemmemarkedssalg bestemt til eksportmarkedet efter yderligere forarbejdning og/eller pakning) var blevet udelukket fra beregningen af den normale værdi, uden at der var retsgrundlag herfor. Det er imidlertid klart, at de koreanske myndigheder tillader et sådant salg at finde sted, uden at der tillægges lokale omsætningsafgifter (moms); sælgeren kan også overføre retten til at kræve toldgodtgørelse til køberen, og salget finder sædvanligvis sted i udenlandsk valuta. Det er derfor klart fra den måde, hvorpå dette salg er struktureret i Korea, at det er bestemt for eksport, og en korrekt sammenligning er ikke mulig. Den fremgangsmåde, der blev fulgt ved den foreløbige fastsættelse, bibeholdes derfor.

(29)

På dette grundlag bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 57 i forordningen om midlertidig told.

(30)

To af de eksporterende producenter var forretningsmæssigt forbundet med importører i Fællesskabet, og de oplyste begge, at de fandt, at den fastsatte fortjenstmargen på 5,5 % for disse importører var urimeligt høj i betragtning af, at importørernes funktioner var begrænset til refakturering af salget, uden at de spillede en aktiv rolle i forbindelse med selve salget. Det blev fremført, at disse forretningsmæssigt forbundne importører ikke i sig selv skabte fortjeneste, men at de blot modtog provision af salget. Den angivne provisionssats kan imidlertid ikke nødvendigvis anses for korrekt, da parterne er forretningsmæssigt forbundne. Det forhold, at de forretningsmæssigt forbundne importører kan være aflønnet på grundlag af en fast provision, har ikke nødvendigvis nogen forbindelse med de funktioner, som udføres af de pågældende importører. Ingen af selskaberne fremlagde desuden specifikke oplysninger, der tydede på, at den anvendte margen ikke var i overensstemmelse med de fremherskende forhold på markedet.

(31)

På dette grundlag bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater i betragtning 58 i forordningen om midlertidig told.

(32)

Efter anmodning fra de koreanske eksporterende producenter blev justeringen for en vedvarende bevægelse i vekselkurserne taget op til fornyet undersøgelse. Efter denne nye undersøgelse var gennemsnitsvalutakursen den kurs, der var gældende to måneder før den faktiske faktureringsdato.

(33)

Alle de koreanske samarbejdsvillige eksporterende producenter fandt, at den metode, der blev benyttet ved fordelingen af toldgodtgørelsen på hjemmemarkedssalget, var urimelig, især fordi de pågældende råmaterialer benyttes til at fremstille andre varer end PET-folie. Kommissionen genovervejede derfor spørgsmålet og besluttede at anvende en revideret fremgangsmåde med to trin:

(34)

Først beregnedes de mængder indkøbte råmaterialer, der udelukkende blev benyttet til fremstilling af PET-folie (uanset om varen var beregnet for salg til hjemmemarkedet eller til eksport), ved anvendelse af de nationalt godkendte koefficienter og udtrykt i procent af de samlede indkøbte råmaterialer. Disse procentsatser blev derfor anvendt på hver enkelt individuel råvareleverandør. Hvert råmateriale blev således fordelt på det hjemmemarkeds- og eksportsalg (af både den pågældende vare og andre varer), hvortil det blev benyttet, i det korrekte forhold. Fordelingen begyndte med de leverancer, hvor tolden var lavest, jf. forordningen om midlertidig told. Resultatet heraf var øgede justeringsberettigede toldgodtgørelsesbeløb for to eksporterende producenter.

Med ovennævnte undtagelser vedrørende toldgodtgørelse og valutakursomregning bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater, der er gengivet i betragtning 59 til 65 af forordningen om midlertidig told.

(35)

Undersøgelsesresultaterne i betragtning 66 og 67 i forordningen om midlertidig told bekræftes, undtagen for en samarbejdsvillig eksporterende producent, som modsatte sig anvendelsen af en sammenligning mellem en vejet gennemsnitlig normal værdi og individuelle transporttransaktioner med henblik på fastsættelsen af det pågældende selskabs dumpingmargen med den begrundelse, at blot udsving i eksportpriserne efter kunde, region eller periode ikke berettiger brugen af en sammenligning mellem vejede gennemsnit og transaktioner i forbindelse med fastsættelsen af dumpingmargenen. Spørgsmålet blev igen undersøgt, og det konstateredes, at der var et mønster af eksportpriser, som afviger mellem kunderne, og hvis virkninger for graden af den pågældende eksportørs dumping ikke var væsentlig. Den metode for fastsættelse af dumpingmargenerne for de undersøgte selskaber, som er beskrevet i betragtning 66 og 67 i forordningen om midlertidig told, blev derfor ændret for denne eksporterende producent fra en fremgangsmåde med sammenligning mellem et vejet gennemsnit og transaktioner til en fremgangsmåde med sammenligning mellem vejede gennemsnit.

(36)

Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, udgør de endelige dumpingmargener følgende:

(37)

Visse indiske eksporterende producenter fremførte, at definitionen af EF-erhvervsgrenen, og følgelig skadesanalysen, ikke burde have været begrænset til de tre samarbejdsvillige klagende fællesskabsproducenter, men også burde have omfattet alle de producenter i Fællesskabet, herunder Fapack, der var med til at indgive klagen, men som kun afgav visse grundlæggende oplysninger, samt tre andre producenter i Fællesskabet, som ikke er klagende parter og ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen eksporterende producent, og som ligeledes kun afgav visse grundlæggende oplysninger.

(38)

Det bekræftes, at alle disse syv selskaber som nævnt i betragtning 73 i forordningen om midlertidig told faktisk er producenter i Fællesskabet og således tegner sig for produktionen i Fællesskabet, jf. artikel 4, stk. 1, i grundforordningen. Som anført i betragtning 70 i forordningen om midlertidig told afgav de fire sidstnævnte fællesskabsproducenter imidlertid kun nogle grundlæggende oplysninger, men besvarede ikke fuldt ud spørgeskemaet for producenter i Fællesskabet. Disse oplysninger kunne derfor ikke benyttes i forbindelse med vurderingen af EF-erhvervsgrenens situation. Disse fællesskabsproducenter indgik derfor ikke i definitionen af erhvervsgrenen i Fællesskabet. Argumentet måtte derfor afvises.

(39)

En interesseret part anfægtede konklusionen om, at EF-erhvervsgrenen tegner sig for mere end 70 % af den samlede produktion i Fællesskabet af PET-folie. Kommissionen undersøgte dette spørgsmål igen, og der blev fundet en regnefejl. EF-erhvervsgrenen tegner sig i virkeligheden for 60 % af den samlede produktion i Fællesskabet.

(40)

Visse interesserede parter hævdede, at hvis metalliseret PET-folie fortsat er omfattet af definitionen af den pågældende vare, bør visse producenter af metalliseret PET-folie også anses for at være fællesskabsproducenter, som udgør en del af erhvervsgrenen i Fællesskabet.

(41)

Det fremgik af undersøgelsen, at de pågældende selskaber ikke fremstiller PET-grundfolie, men faktisk køber PET-grundfolie fra forskellige leverandører og derefter udfører den yderligere metaliseringsproces. Denne yderligere forarbejdning, som de foretager, er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkelig til, at det er berettiget at anse dem for at være fællesskabsproducenter af PET-folie. De er blot forarbejdere af en vare uden at ændre dens grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber.

(42)

I mangel af nye oplysninger bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende forbruget i Fællesskabet i betragtning 76 til 79 i forordningen om midlertidig told.

(43)

Visse eksporterende producenter fremførte, at importen fra eksporterende producenter, som fandtes ikke at have foretaget dumping, ikke skulle indgå i analysen af skadesaspektet. Selv om denne import ikke blev medtaget i analysen, ville konklusionen om, at der forvoldes væsentlig skade som følge af dumpingimport, imidlertid være uændret. Prisunderbuddet ville fortsat være betydeligt, hvilket også gælder stigningen i mængde og markedsandel, idet den resterende import, der fandtes at finde sted til dumpingpriser, stadig vil tegne sig for mere end 13 % af markedet i Fællesskabet. Det fald, der er konstateret i salgspriserne, vil også fortsat være betydeligt.

(44)

Visse indiske eksporterende producenter fremførte, at importen af PET-folie med oprindelse i Indien ikke burde kumuleres med importen med oprindelse i Korea, da der var forskelle i konkurrencevilkårene. Påstanden var begrundet i, at importmængden, markedsandelene og priserne udviklede sig forskelligt i perioden fra 1997 til undersøgelsesperioden.

(45)

For så vidt angår vilkårene for konkurrencen mellem importen fra Korea og Indien udviklede importmængden, markedsandelene og importpriserne sig faktisk på tilsvarende måde for de to lande, hvis der tages hensyn til hele den betragtede periode, altså perioden mellem 1996 og undersøgelsesperioden, og ikke som foreslået perioden fra 1997 til undersøgelsesperioden. Det bekræftes også, at den importerede mængde var betydelig fra begge lande i undersøgelsesperioden. Endvidere konstateredes der et betydeligt prisunderbud for importen med oprindelse i såvel Indien som Korea, som solgtes gennem de samme salgskanaler og på samme handelsvilkår. Argumentet må derfor afvises. I betragtning af ovenstående bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 85 i forordningen om midlertidig told, som fastsætter, at importen med oprindelse i de pågældende lande bør vurderes kumulativt.

(46)

I mangel af nye oplysninger bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater om mængden og priserne på importen fra de pågældende lande.

(47)

For så vidt angår prisunderbudsmargenerne gjorde visse indiske eksporterende producenter indvendinger, fordi Kommissionens tjenestegrene ikke ved beregningen af de vejede gennemsnitlige eksportpriser havde taget hensyn til den udligningstold, der var blevet indført over for importen af PET-folie med oprindelse i Indien i 1999. De gentog også deres anmodning om en justering for handelsled, da de indiske eksportører hovedsagelig sælger til grossister, mens EF-erhvervsgrenen næsten altid sælger direkte til brugere af PET-folie.

(48)

Beregningerne af prisunderbudsmargenerne blev revideret, idet udligningstolden blev lagt til eksportpriserne, hvor dette var relevant. For så vidt angår justeringen for handelsled bekræftede den yderligere analyse for det første, at salgsprisen til grossister eller til brugere som nævnt i betragtning 93 i forordningen om midlertidig told ikke afhænger af kundens type, men snarere af de købte mængder, og for det andet, at de to handelsled ikke er klart adskilt, og at der ikke er nogen klar prisforskel mellem dem. Det bekræftes desuden, at EF-erhvervsgrenen også sælger den pågældende vare til distributører og grossister, og ikke kun til brugere, hvilket står i modsætning til, hvad der blev hævdet af visse interesserede parter. Flere selskaber fandtes faktisk at modtage leverancer fra både eksporterende producenter i de pågældende lande og fra EF-erhvervsgrenen.

(49)

Under hensyntagen til ovenstående blev prisunderbudsmargenerne igen undersøgt og om fornødent ændret på grundlag af de beviser, der fremlagdes af interesserede parter. De reviderede vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargener for hvert land, udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens priser, var følgende:

(50)

Flere interesserede parter anfægtede konklusionen i forordningen om midlertidig told om, at EF-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, idet de hævdede, at nogle faktorer havde udviklet sig positivt mellem 1996 og undersøgelsesperioden (nemlig produktionskapacitet, produktion, salgsmængde, produktivitet, lagerbeholdninger og lønninger).

(51)

I denne forbindelse skal det bemærkes, at ikke alle de faktorer, der er nævnt i artikel 3, stk. 5, i grundforordningen, skal udvise en negativ udvikling, for at det kan konkluderes, at EF-erhvervsgrenen lider væsentlig skade. I det aktuelle tilfælde mistede EF-erhvervsgrenen markedsandele og måtte på grund af den pristrykkende virkning af importen fra de pågældende lande sænke sine salgspriser betydeligt, hvilket førte til en alvorlig forværring af dens finansielle situation.

(52)

En koreansk eksporterende producent anfægtede, at EF-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, da den som nævnt i betragtning 159 i forordningen om midlertidig told er levedygtig og konkurrencedygtig, og da den stadig havde en vigtig stilling på markedet i Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(53)

Det forhold, at EF-erhvervsgrenen er levedygtig og konkurrencedygtig, udelukker ikke, at det konkluderes, at der er forvoldt den væsentlig skade. Konklusionen om, at EF-erhvervsgrenen var levedygtig og konkurrencedygtig, blev draget i forbindelse med analysen af Fællesskabets interesser, der bl.a. undersøgte virkningerne for de forskellige erhvervsdrivende i Fællesskabet, hvis der blev indført, henholdsvis ikke indført, antidumpingforanstaltninger. Alt dette omstøder ikke konklusionen om, at EF-erhvervsgrenen led væsentlig skade, således som det fremgår af en række faktorer, herunder det betydelige tab af markedsandel i den betragtede periode. Argumentet må derfor afvises.

(54)

En koreansk eksporterende producent hævdede, at den stigning i EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet, der fandt sted mellem 1998 og 1999, er i modstrid med det forhold, at dens investeringer forblev begrænsede i samme periode. Det skal i den forbindelse bemærkes, at investeringerne vedrørende forøgelsen af produktionskapaciteten fandt sted i 1997 og 1998 som anført i betragtning 108 i forordningen om midlertidig told. Da den nyinstallerede kapacitet imidlertid først blev taget i brug i 1998 og 1999, fandt stigningen i produktionskapaciteten og investeringerne ikke sted i samme periode.

(55)

Visse indiske eksportører hævdede, at det var i modstrid med bestemmelserne i artikel 3, stk. 4, i WTO's antidumpingaftale at begrænse analysen af EF-erhvervsgrenens salg til hjemmemarkedssalget, da denne aftale henviser til det samlede salg, altså inklusive eksportsalget.

(56)

I denne forbindelse skal det bemærkes, at vurderingen af skaden er foretaget i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i grundforordningen og fællesskabsinstitutionernes faste praksis. Desuden skal det bemærkes, at artikel 3, stk. 4, i forbindelse med artikel 3, stk. 1 og 2, i WTO's antidumpingaftale klart henviser til vurderingen af virkningerne af dumpingimporten på priserne på hjemmemarkedet og på den nationale erhvervsgren. Det følger også af formålet med denne type undersøgelse, hvor bl.a. virkningerne af dumpingimport fra et eller flere lande til Fællesskabet behandles (og ikke virkningerne af dumpingimport til tredjelandes markeder), at skaden for EF-erhvervsgrenen kun skal konstateres for hjemmemarkedet, og at situationen med hensyn til eksporten eller på eksportmarkederne derfor ikke er relevant i forbindelse med vurderingen af skaden. Argumentet må derfor afvises. I overensstemmelse med fast praksis er EF-erhvervsgrenens eksportresultater imidlertid blevet undersøgt i forbindelse med spørgsmålet om en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den skadelige situation, jf. betragtning 144 i forordningen om midlertidig told.

(57)

De foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden, bekræftes derfor.

(58)

Nogle interesserede parter hævdede, at vurderingen af årsagssammenhængen var behæftet med fejl, da forværringen af visse skadesfaktorer, nemlig rentabilitet, likviditet, afkast af investeringer og mulighederne for at tilvejebringe kapital, burde anses for at være knyttet til autonome cykliske bevægelser og til de omfattende investeringer, som EF-erhvervsgrenen havde foretaget i den betragtede periode, og ikke til virkningerne af den pågældende import.

(59)

For det første er der ingen tegn på, at EF-erhvervsgrenen lider under en cyklisk tilbagegang. For det andet bekræftede den yderligere analyse af EF-erhvervsgrenens finansielle situation, at dens forværring hovedsagelig skyldtes faldet i dens enhedssalgspriser. Da enhedsproduktionsomkostningerne desuden faldt i hele den betragtede periode, kan forværringen ikke tilskrives højere produktionsomkostninger i forbindelse med de nye investeringer.

(60)

I betragtning af ovenstående og i mangel af nye oplysninger bekræftes de foreløbige resultater som angivet i betragtning 119 til 123 i forordningen om midlertidig told.

(61)

En ikke-forretningsmæssigt forbundet importør fremførte, at i modsætning til, hvad der fremgik af betragtning 188 i forordningen om midlertidig told, reducerede indførelsen af udligningstold tilstedeværelsen af indisk PET-folie på fællesskabsmarkedet, og at antidumpingtoldens niveau som fastsat i denne forordning vil gøre det umuligt for selskabet at købe PET-folie fra dets traditionelle indiske leverandører. Denne importør fremførte yderligere, at den PET-folie, der fremstilles af EF-erhvervsgrenen uden for Fællesskabet, importeres af EF-erhvervsgrenen selv, og at dette på grund af denne forbindelse ville eliminere alle andre reelle alternative forsyningskilder.

(62)

I denne forbindelse viste tal fra Eurostat, at importen fra Indien steg med 11 % mellem 1999 (den midlertidige udligningstold blev indført i august 1999) og 2000. For så vidt angår det foreslåede niveau for antidumpingtolden kan det ikke udelukkes, at det vil føre til en stigning i importpriserne. I betragtning af de forskellige foreslåede niveauer for foranstaltninger kan det imidlertid samtidig forventes, at nogle af de pågældende eksporterende producenter vil fortsætte med at sælge på fællesskabsmarkedet, om end til ikke-dumpede priser. For så vidt angår tilstedeværelsen af alternative forsyningskilder ser det ud til, at EF-erhvervsgrenens køb af PET-folie med oprindelse i USA og Japan (de to vigtigste eksporterende lande, som ikke er omfattet af denne procedure) i 1999 tegnede sig for omkring 35 % af den samlede import fra disse lande. Det bekræftes derfor, at der findes andre alternative forsyningskilder.

(63)

Det skal bemærkes, at ud af de 23 brugere, som samarbejdede i procedurens foreløbige fase, og som købte lidt over 40 % af den samlede import fra de pågældende lande, udtrykte kun en bekymring efter indførelsen af den midlertidige told. Denne begrænsede reaktion kan tyde på, at foranstaltningerne ikke vil have vigtige virkninger for de pågældende brugere.

(64)

Fire andre brugere, som gav sig til kende efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, fremførte, at en indførelse af told kunne begrænse deres valg af leverandører og muligvis skabe mangel på PET-folie på fællesskabsmarkedet. Disse brugere hævdede også, at prisen på PET-folie er steget på fællesskabsmarkedet siden indførelsen af den midlertidige told, hvilket havde haft negative følger for deres konkurrenceevne på verdensmarkedet.

(65)

Det bør i denne forbindelse erindres, at som konstateret i den foreløbige fase købte de undersøgte brugere i gennemsnit omkring 58 % af deres forbrug af PET-folie fra EF-erhvervsgrenen, omkring 28 % fra de pågældende lande og omkring 14 % fra andre tredjelande. Endvidere vil et betydeligt antal erhvervsdrivende fortsat være aktive på fællesskabsmarkedet, nemlig EF-erhvervsgrenen og andre fællesskabsproducenter, en erhvervsdrivende i Fællesskabet og i hvert fald nogle eksporterende producenter i de pågældende lande og i andre tredjelande. Selv om det ikke kan udelukkes, at nogle eksporterende producenter i de pågældende lande vil reducere deres eksport til Fællesskabet på grund af de indførte antidumpingforanstaltninger, er det derfor usandsynligt, at der vil opstå mangel på fællesskabsmarkedet. Hvis der derimod ikke indføres foranstaltninger, vil det mulige ophør af EF-erhvervsgrenens produktion af PET-folie som omhandlet i betragtning 185 i forordningen om midlertidig told skabe alvorlige forsyningsproblemer.

(66)

For så vidt angår prisniveauet skal det bemærkes, at brugerne indtil for nylig har nydt godt af kunstigt lave priser som følge af illoyal handelspraksis. Salgspriserne på fællesskabsmarkedet faldt i gennemsnit med 40 % mellem 1996 og undersøgelsesperioden. Selv om en prisstigning på PET-folie i Fællesskabet ikke kan udelukkes, forventes det, at den vil være begrænset. Dette forstærkes navnlig af niveauet for den told, der indføres for visse berørte eksporterende producenter, samt af tilstedeværelsen af en række erhvervsdrivende, som vil konkurrere med hinanden på fællesskabsmarkedet.

(67)

Den yderligere analyse og kontrolbesøg hos brugerne bekræftede endvidere, at PET-folie som råmateriale for forskellige færdige varer hyppigt ikke er et væsentligt omkostningselement, at varer, hvori der indgår PET-folie, kun tegner sig for en lille del af deres samlede produktion, og endelig at brugerne også indkøber deres varer i Fællesskabet og andre tredjelande, som ikke er omfattet af proceduren. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at antidumpingtolden for visse brugere, for hvilke PET-folie er et afgørende nødvendigt råmateriale, vil have en vigtig indvirkning på de samlede produktionsomkostninger. Dette ændrer imidlertid ikke de gennemsnitlige samlede resultater af undersøgelsen. Konklusionen i betragtning 183 i forordningen om midlertidig told, hvorefter en indførelse af told sandsynligvis i gennemsnit ikke vil have væsentlige virkninger for brugerne af PET-folie, bekræftes derfor.

(68)

I mangel af nye oplysninger om Fællesskabets interesser bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 156 til 191 i forordningen om midlertidig told.

(69)

På grundlag af den metode, der er anført i betragtning 193 til 195 i forordningen om midlertidig told, og under hensyntagen til de argumenter og ændringer, der er nævnt ovenfor i forbindelse med prisunderbudsberegningerne, er der fastsat en skadestærskel med henblik på at fastsætte det niveau, hvormed der skal indføres endelige foranstaltninger. For så vidt angår den manglende hensyntagen til udligningstolden skal det imidlertid bemærkes, at eksportsubsidierne som anført i betragtning 198 i forordningen om midlertidig told trækkes fra den foreslåede antidumpingtold i henhold til artikel 14, stk. 1, i grundforordningen efter anvendelse af reglen om mindste told, og det er derfor ikke nødvendigt at tage hensyn til denne told i forbindelse med beregningen af skadestærsklen.

(70)

Visse indiske eksporterende producenter fremførte, at skadestærsklerne var blevet beregnet forkert. Det blev hævdet, at skadestærsklen skulle udtrykkes i procent af den samlede cif-omsætning og ikke være begrænset til cif-omsætningen for de sammenlignelige modeller. De baserede deres argumenter på WTO-appelorganets konklusioner i sagen om sengelinned ( 3 ).

(71)

For det første skal det bemærkes, at disse konklusioner er draget i forbindelse med dumpingberegninger og ikke er relevante i forbindelse med skadesberegninger. For det andet er det konsekvent praksis at udtrykke skadens størrelse i procent af cif-omsætningen for de modeller, der blev benyttet til at fastsætte det nævnte skadesniveau. Den fremgangsmåde, der blev foreslået af de pågældende indiske eksporterende producenter, vil føre til anvendelse af tal, som ikke er sammenlignelige. Af alle disse årsager måtte påstanden afvises.

(72)

EF-erhvervsgrenen fremførte, at en fortjenstmargen på 13 % af omsætningen ville være mere passende end den fortjenstmargen på 6 %, som blev benyttet i forbindelse med beregningen af den midlertidige skadestærskel. Den fremførte, at et selskabs egne kapitalressourcer mindst burde give et afkast af nettoaktiverne, som svarer til bankers lånerenter. Det hævdedes yderligere, at dette fortjenstniveau blev opnået i 1996, hvor konkurrencevilkårene var redelige.

(73)

I denne forbindelse skal det bemærkes, at den fortjenstmargin, der skal benyttes ved fastsættelsen af den ikke-skadevoldende pris, skal forstås som det rentabilitetsniveau, der med rimelighed kunne forventes, hvis der ikke forekom skadelig dumping. I denne sag er det imidlertid ikke vigtigt at fastsætte en afgørende procentsats, da skadestærsklen allerede er baseret på en fortjenstmargen, der er 6 % højere end dumpingmargenerne. Argumentet har derfor ingen praktisk betydning.

(74)

I betragtning af ovenstående og da der ikke er fremkommet nye oplysninger, bekræftes den metode, som er benyttet til at fastsætte skadesmargenen, og som er beskrevet i betragtning 193 til 195 i forordningen om midlertidig told.

(75)

Det fremgik af undersøgelsen, at varen også var blevet importeret under andre KN-koder end dem, der var omfattet af denne procedure, nemlig KN-kode ex392062 19 og 3920 62 90. Toldmyndighederne gøres derfor opmærksomme på denne fejltarifering.

(76)

På baggrund af ovenstående og i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i grundforordningen bør der indføres en endelig antidumpingtold svarende til de fastlagte dumpingmargener, da de i alle tilfælde var lavere end skadestærsklerne.

(77)

Da samarbejdsviljen blev anset for betydelig i begge lande, bør den resttold, der skal fastsættes for de ikke-samarbejdsvillige producenter i de pågældende lande, for Indiens vedkommende fastsættes på grundlag af den højeste toldsats, der fastsattes for de samarbejdsvillige producenter i stikprøven. For så vidt angår Korea, hvor kun en af de tre eksporterende producenter i stikprøven fandtes at have foretaget dumping, bør restdumpingmargenen ved anvendelse af reglen om mindste told fastsættes til den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for et repræsentativt antal modeller med de højeste dumpingmargener, som eksporteredes af den pågældende eksporterende producent.

(78)

Som nævnt i betragtning 50 og 198 i forordningen om midlertidig told fastsætter artikel 14, stk. 1, i grundforordningen, at ingen vare må pålægges både antidumping- og udligningstold med det formål at afhjælpe en og samme situation, som er opstået som følge af dumping eller eksportsubsidiering. I denne forbindelse er det irrelevant, at udligningstolden blev fastsat på grundlag af en anden undersøgelsesperiode, og at eksportsubsidiebeløbet er forskelligt i antisubsidieundersøgelsesperioden og antidumpingundersøgelsesperioden. Begrundelsen for artikel 14, stk. 1, i grundforordningen er at undgå dobbelt told for at afhjælpe samme situation, der opstår som følge af dumping eller eksportsubsidiering, og udligningstold, der følger af eksportsubsidier, skal derfor fratrækkes, uanset hvilken undersøgelsesperiode der ligger til grund for fastsættelsen af denne told. Det bemærkes også, at der ikke er modtaget nogen anmodning om en fornyet undersøgelse af udligningsforanstaltningerne. De foreløbige undersøgelsesresultater i betragtning 50 og 198 i den midlertidige forordning bekræftes derfor.

(79)

For så vidt angår Indien blev den gældende udligningstold, der svarer til eksportsubsidierne, derfor fratrukket den antidumpingtold, der skal anvendes. For ikke-samarbejdsvillige selskaber svarer det fratrukne beløb til eksportsubsidiet for det samarbejdsvillige selskab, som lå til grund for fastsættelsen af restdumpingmargenen (og således resttolden).

(80)

På grundlag af ovenstående og under hensyntagen til resultaterne af den tidligere antidumpingundersøgelse udgør den endelige told udtrykt i procent af prisen, cif Fællesskabets grænse, ufortoldet, følgende:

(81)

De antidumpingtoldsatser for individuelle selskaber, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes for disse selskaber i undersøgelsen. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for alle andre selskaber) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af selskaberne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Varer, som er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den operative del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre selskaber«.

(82)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen ( 4 ) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af selskabets aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Kommissionen vil efter høring af det rådgivende udvalg ændre forordningen i overensstemmelse dermed ved at ajourføre listen over de selskaber, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(83)

På grund af størrelsen af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 367/2001, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told. I tilfælde, hvor den endelige told er højere end den midlertidige told, opkræves kun de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed med niveauet for den midlertidige told, endeligt.

(84)

Efter indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger afgav en række eksporterende producenter i Indien pristilsagn i henhold til artikel 8, stk. 1, i grundforordningen. De har derved indvilget i at sælge den pågældende vare til eller over en pris, der fjerner de skadelige virkninger af dumping. Selskaberne vil også give Kommissionen regelmæssige og detaljerede oplysninger om deres eksport til Fællesskabet, således at Kommissionen kan overvåge tilsagnene effektivt. Disse eksporterende producenter har desuden en sådan salgsstruktur, at Kommissionen finder, at risikoen for omgåelse af tilsagnene er begrænset.

(85)

Tilsagnene anses derfor for at kunne godtages, og de pågældende selskaber er blevet underrettet om de væsentligste kendsgerninger, overvejelser og forpligtelser, der ligger til grund for godtagelsen.

(86)

For yderligere at gøre det muligt for Kommissionen effektivt at overvåge, om selskaberne overholder deres tilsagn, når der fremlægges en anmodning om overgang til fri omsætning for de relevante toldmyndigheder, er fritagelsen for antidumpingtolden betinget af, at der fremlægges en handelsfaktura, som mindst indeholder de oplysninger, der er anført i bilaget. Disse oplysninger er også nødvendige, for at toldmyndighederne med en tilstrækkelig grad af nøjagtighed kan afgøre, om forsendelserne svarer til handelsdokumenterne. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, eller hvis den ikke svarer til den vare, der frembydes for toldmyndighederne, skal antidumpingtolden betales med den relevante sats.

(87)

Det skal bemærkes, at hvis tilsagnet brydes, trækkes tilbage eller formodes brudt, kan der indføres antidumpingtold, jf. artikel 8, stk. 9 og 10, i grundforordningen.

(88)

Antidumpingforanstaltningerne vil være i kraft indtil 2006, mens den gældende udligningstold over for Indien vil udløbe i 2004. Hvis udligningsforanstaltningerne udløber (eller ændres), bør antidumpingtoldens størrelse ændres, da den i øjeblikket tager hensyn til, at der allerede er indført udligningstold —