(1)

Statuttens artikel 19.2 sammenholdt med artikel 43.1, artikel 8 i protokol nr. 11 og artikel 2 i protokollen (nr. 12) om visse bestemmelser vedrørende Danmark påfører ikke ikke-deltagende medlemsstater nogen rettigheder eller forpligtelser;

(2)

ifølge statuttens artikel 19.2 skal Rådet bl.a. fastsætte grundlaget for mindstereserverne og de maksimale tilladte forhold mellem disse reserver og grundlaget herfor;

(3)

ifølge statuttens artikel 19.2 skal Rådet desuden fastsætte passende sanktioner i tilfælde af manglende efterlevelse af disse krav; der er fastsat specifikke sanktioner i denne forordning; denne forordning henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2532/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner ( 4 ) for så vidt angår principper og procedurer for pålæggelse af sanktioner og indeholder bestemmelse om en forenklet procedure for pålæggelse af sanktioner i tilfælde af visse typer overtrædelser; i tilfælde af uoverensstemmelse mellem bestemmelserne i forordning (EF) nr. 2532/98 og bestemmelserne i denne forordning, som bemyndiger ECB til at pålægge sanktioner, har bestemmelserne i denne forordning forrang;

(4)

ifølge statuttens artikel 19.1 kan ECB's Styrelsesråd fastsætte regler om beregning og fastsættelse af de krævede mindstereserver;

(5)

for at kunne fungere som instrument for pengemarkedsstyring og monetær kontrol skal systemet for pålæggelse af mindstereserver struktureres således, at ECB har evnen og fleksibiliteten til at pålægge reservekrav inden for rammerne af og underlagt de skiftende økonomiske og finansielle forhold blandt de deltagende medlemsstater; ECB må have en sådan fleksibilitet, at den kan reagere på nye betalingsteknologier som f.eks. udviklingen af elektroniske penge; ECB kan indføre mindstereservekrav for passiver afledt af ikke-balanceførte poster, især de passiver, der enten enkeltvis eller sammen med andre balanceførte eller ikke-balanceførte poster kan sammenlignes med balanceførte passiver, for at begrænse mulighederne for omgåelse;

(6)

ECB er ved udarbejdelsen af detaljerede regler for pålæggelse af mindstereservekrav, herunder fastsættelsen af de faktiske reserveforhold, eventuelt afkast af reserver, eventuelle fritagelser fra mindstereserverne eller eventuelle ændringer af sådanne krav for en eller flere specifikke grupper af institutioner, forpligtet til at handle i overensstemmelse med målene for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) som beskrevet i artikel 105, stk. 1, i traktaten, og som gengivet i statuttens artikel 2; dette indebærer bl.a. princippet om ikke at give anledning til nævneværdig uønsket udflytning eller disintermediering; fastsættelse af sådanne mindstereservekrav kan være en del af formuleringen og gennemførelsen af Fællesskabets monetære politik, som er en af ESCB's grundlæggende opgaver som beskrevet i traktatens artikel 105, stk. 2, første led, og som anført i statuttens artikel 3.1, første led;

(7)

de sanktioner, der kan pålægges i tilfælde af manglende overholdelse af de forpligtelser, der er beskrevet i denne forordning, gælder med forbehold af ESCB's mulighed for at fastsætte passende tvangsbestemmelser over for modparter, herunder hel eller delvis udelukkelse af en institution fra pengepolitiske operationer i tilfælde af alvorlig overtrædelse af mindstereservekravene;

(8)

ESCB og ECB har fået til opgave at udarbejde instrumenterne for den monetære politik med henblik på deres fulde anvendelse i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (i det følgende benævnt »tredje fase«); udarbejdelsen af disse instrumenter hviler i høj grad på vedtagelsen inden overgangen til tredje fase af ECB-forordninger, der pålægger institutionerne at holde mindstereserver fra den 1. januar 1999; det er ønskeligt, at markedsparterne i løbet af 1998 underrettes om de detaljerede bestemmelser, ECB måtte finde det nødvendigt at vedtage med henblik på gennemførelsen af mindstereservesystemet; det er derfor nødvendigt at tillægge ECB regeludstedende beføjelser fra datoen for denne forordnings ikrafttræden;

(9)

denne forordnings bestemmelser kan kun anvendes effektivt i alle enkeltheder, hvis de deltagende medlemsstater vedtager de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at deres myndigheder har beføjelse til i fuldt omfang at bistå og samarbejde med ECB under indsamling og verifikation af information som krævet i denne forordning, i overensstemmelse med traktatens artikel 5 —