EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 01994L0080-20070101
Council Directive 94/80/EC of 19 December 1994 laying down detailed arrangements for the exercise of the right to vote and to stand as a candidate in municipal elections by citizens of the Union residing in a Member State of which they are not nationals
Consolidated text: Rådets direktiv 94/80/EF af 19. december 1994 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere
Rådets direktiv 94/80/EF af 19. december 1994 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere
- Date of document:
- 01/01/2007
- Date of effect:
- 01/01/2007
- Author:
- Rådet for Den Europæiske Union
- Form:
- Konsolideret tekst
- Additional information:
- LASTMODIN 32006L0106
- Link
- Link
- Link
- Select all documents mentioning this document
- Consolidation: basic act:
- 31994L0080
1994L0080 — DA — 01.01.2007 — 003.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
|
RÅDETS DIREKTIV 94/80/EF af 19. december 1994 (EFT L 368, 31.12.1994, p.38) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
No |
page |
date |
||
|
L 122 |
14 |
22.5.1996 |
||
|
L 363 |
409 |
20.12.2006 |
||
Ændret ved:
|
L 236 |
33 |
23.9.2003 |
RÅDETS DIREKTIV 94/80/EF
af 19. december 1994
om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 8 B, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 1 ),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget ( 3 ), og
ud fra følgende betragtninger:Traktaten om Den Europæiske Union udgør en ny fase i processen hen imod en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk; Unionen har bl.a. til opgave på en sammenhængende og solidarisk måde at tilrettelægge forbindelserne mellem medlemsstaternes folk, og et af dens grundlæggende mål er at styrke beskyttelsen af de rettigheder og interesser, der tilkommer medlemsstaternes statsborgere, gennem indførelsen af et unionsborgerskab;
i afsnit II i traktaten om Den Europæiske Union indføres der med henblik herpå et unionsborgerskab for alle medlemsstaternes statsborgere, som der i kraft af dette unionsborgerskab tillægges en række rettigheder;
den valgret og valgbarhed ved kommunale valg i bopælslandet, der garanteres ved traktatens artikel 8 B, stk. 1, er en udmøntning af forbuddet mod forskelsbehandling mellem en medlemsstats statsborgere og statsborgere fra andre medlemsstater samt en logisk følge af retten til at færdes og opholde sig frit på andre medlemsstaters område i henhold til traktatens artikel 8 A;
anvendelsen af traktatens artikel 8 B, stk. 1, forudsætter ikke en global harmonisering af medlemsstaternes valgordninger, men har hovedsagelig til formål at ophæve det krav om statsborgerskab, der for øjeblikket i de fleste medlemsstater stilles for udøvelse af valgret og valgbarhed; i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i traktatens artikel 3 B, stk. 3, bør Fællesskabets lovgivning på dette område desuden ikke omfatte mere, end hvad der er nødvendigt for at nå målet i traktatens artikel 8 B, stk. 1;
traktatens artikel 8 B, stk. 1, tilsigter, at alle unionsborgere skal kunne udøve deres valgret og valgbarhed ved kommunale valg i deres bopælsland på samme vilkår, uanset om de er statsborgere i det pågældende land; de krav, bl.a. med hensyn til varighed af bopæl i landet samt bevis herfor, der stilles til statsborgere fra andre medlemsstater, må derfor være de samme som dem, der i givet fald stilles til landets egne statsborgere; der bør ikke gælde særlige betingelser for udenlandske statsborgere, medmindre det i særlige tilfælde er berettiget at behandle dem anderledes end landets egne statsborgere, fordi de befinder sig i en anden situation end landets egne statsborgere;
den valgret og valgbarhed ved kommunale valg i bopælslandet, som unionsborgere har i henhold til traktatens artikel 8 B, stk. 1, træder dog ikke i stedet for deres valgret og valgbarhed i deres hjemland; det er vigtigt at respektere unionsborgernes frihed til selv at bestemme, om de ønsker at deltage i de kommunale valg i bopælslandet; det vil derfor være korrekt, at disse borgere selv tilkendegiver ønsket om at udøve deres valgret i bopælslandet, hvorimod der i medlemsstater uden stemmepligt kan gives tilladelse til, at disse borgere automatisk optages på valglisten;
medlemsstaternes lokale forvaltning afspejler forskellige politiske og juridiske traditioner og er organiseret efter mange forskellige strukturer; begrebet kommunale valg har ikke samme indhold i alle medlemsstater; dette direktivs anvendelsesområde bør derfor præciseres ved at definere, hvad der forstås ved kommunale valg; der er med disse valg tale om almindelige, direkte valg vedrørende de primære lokale forvaltningsområder og disses underordnede enheder; der er desuden tale om almindelige, direkte valg såvel til de kommunale repræsentative forsamlinger som af det kommunale udøvende organs medlemmer;
en person kan fortabe sin valgbarhed ved en individuel afgørelse truffet af myndighederne i enten bopælslandet eller hjemlandet; i betragtning af den politiske betydning af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem bør medlemsstaterne kunne træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at hindre personer, der er blevet frataget deres valgbarhed i deres hjemland, i at generhverve denne ret blot ved at bosætte sig i en anden medlemsstat; da dette problem alene gør sig gældende for udenlandske kandidater, er det berettiget at give de medlemsstater, der skønner det nødvendigt, mulighed for at underkaste disse kandidater de regler om fortabelse af valgbarhed, der gælder ikke blot i bopælslandet, men også i hjemlandet; for valgrettens vedkommende er det imidlertid i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet tilstrækkeligt at følge de i bopælslandet gældende regler om valgretsfortabelse;
det udøvende organ for de primære lokale forvaltningsområder bestrider opgaver, som kan indebære deltagelse i udøvelse af offentlig myndighed og varetagelse af almene interesser, og medlemsstaterne bør derfor kunne bestemme, at denne funktion er forbeholdt landets egne statsborgere; medlemsstaterne bør tillige kunne træffe passende foranstaltninger med henblik herpå, idet disse foranstaltninger dog kun i det omfang, det er nødvendigt for virkeliggørelsen af dette mål, kan indskrænke andre medlemsstaters statsborgeres mulighed for at blive valgt;
på samme måde bør kommunalbestyrelsesmedlemmers deltagelse i valg af en parlamentarisk forsamling kunne forbeholdes landets egne statsborgere;
såfremt en medlemsstats lovgivning indeholder bestemmelse om, at hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem er uforeneligt med visse andre hverv, må vedkommende medlemsstat også kunne anvende disse bestemmelser for tilsvarende hverv, som udøves i andre medlemsstater;
enhver undtagelse fra de almindelige regler i dette direktiv bør ifølge traktatens artikel 8 B, stk. 1, være begrundet i specifikke problemer i en medlemsstat, og enhver undtagelse bør ifølge sagens natur kunne tages op til fornyet overvejelse;
sådanne specifikke problemer kan bl.a. opstå i en medlemsstat, hvor antallet af unionsborgere, der har bopæl i landet uden at have statsborgerskab dér, og som har nået valgalderen, langt overstiger gennemsnittet; udgør disse unionsborgere 20 % af den samlede vælgerskare, er det berettiget at træffe undtagelsesbestemmelser baseret på varigheden af bopæl i landet;
formålet med unionsborgerskabet er at fremme unionsborgernes integrering i deres bopælsland, og det stemmer i den sammenhæng overens med traktatens intentioner, nemlig at undgå enhver polarisering mellem nationale og ikke-nationale kandidatlister;
denne risiko for polarisering gør sig navnlig gældende i en medlemsstat, hvor antallet af bosiddende unionsborgere fra andre medlemsstater i den stemmeberettigede alder overstiger 20 % af det samlede antal derboende unionsborgere i den stemmeberettigede alder; den pågældende medlemsstat bør derfor under overholdelse af traktatens artikel 8 B kunne fastsætte særlige bestemmelser om kandidatlisters sammensætning;
i nogle medlemsstater har derboende statsborgere fra andre medlemsstater stemmeret ved valg til det nationale parlament, hvilket der bør tages hensyn til ved en lempelse af de krav, der stilles i dette direktiv;
Kongeriget Belgien udgør et særtilfælde med en egen ligevægt, eftersom landet har tre officielle sprog og er opdelt i regioner og sprogfællesskaber, jf. forfatningens artikel 1 til 4, og fuld anvendelse af dette direktiv i visse kommuner vil derfor kunne få sådanne følger, at der bør være mulighed for undtagelser fra direktivets bestemmelser for at tage hensyn til denne særegenhed og ligevægt;
Kommissionen foretager en retlig og faktisk evaluering af anvendelsen af dette direktiv, herunder af udviklingen i vælgerkorpset efter dette direktivs ikrafttræden; Kommissionen forelægger i den forbindelse Europa-Parlamentet og Rådet en rapport —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
KAPITEL I
Almindelige bestemmelser
Artikel 1
1. I dette direktiv fastsættes de nærmere bestemmelser om valgret og valgbarhed ved kommunale valg i bopælslandet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere.
2. Bestemmelserne i dette direktiv berører ikke de enkelte medlemsstaters bestemmelser om valgret og valgbarhed, hverken for de af deres statsborgere, der har bopæl uden for den pågældende medlemsstats område, eller for derboende statsborgere fra tredjelande.
Artikel 2
1. I dette direktiv forstås ved:
a) »primært lokalt forvaltningsområde«: de i bilaget angivne forvaltningsenheder, hvis organer i henhold til hver medlemsstats lovgivning vælges ved almindelige og direkte valg, og som har beføjelse til på eget ansvar at varetage forvaltningen af en række lokale opgaver på nederste trin i den politiske og administrative organisation
b) »kommunale valg«: direkte og almindelige valg af medlemmerne af et primært lokalt forvaltningsområdes repræsentative forsamling og, såfremt den nationale lovgivning foreskriver dette, formanden for og medlemmerne af dets udøvende organ
c) »bopælsland«: den medlemsstat, hvor unionsborgeren har bopæl, men ikke er statsborger
d) »hjemland«: den medlemsstat, hvor unionsborgeren er statsborger
e) »valgliste«: den officielle liste over alle vælgere med valgret i et bestemt primært lokalt forvaltningsområde eller i en af dets valgkredse, som udarbejdes og ajourføres af den kompetente myndighed i henhold til bopælslandets valglovgivning, eller folkeregisteret, såfremt en vælgers valgret fremgår heraf
f) »skæringsdato«: den dato, hvor unionsborgere i henhold til lovgivningen i bopælslandet skal opfylde betingelserne for valgret og valgbarhed i landet
g) »formel erklæring«: erklæring afgivet af en vælger eller en valgbar under strafansvar i overensstemmelse med gældende national lov.
2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen, hvis en af de i bilaget anførte primære lokale myndigheder som følge af en ændring af den nationale lovgivning erstattes af en anden myndighed, der varetager de funktioner, som er beskrevet i stk. 1, litra a), i denne artikel, eller hvis en sådan myndighed som følge af en lovændring afskaffes, eller der oprettes flere sådanne myndigheder.
Inden tre måneder efter modtagelsen af nævnte underretning, der skal ledsages af medlemsstatens forsikring om, at ændringen på ingen måde berører borgernes rettigheder i henhold til dette direktiv, skal Kommissionen tilpasse bilaget ved at foretage relevante ændringer, slettelser eller tilføjelser. Det reviderede bilag offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 3
1. (SIC!) Enhver person, der på skæringsdatoen:
a) er unionsborger i henhold til traktatens artikel 8, stk. 1, andet afsnit, og som
b) uden at være statsborger i bopælslandet i øvrigt opfylder de betingelser for valgret og valgbarhed, der i henhold til dette lands lovgivning kræves opfyldt af landets egne statsborgere
har valgret og er valgbar ved kommunale valg i bopælslandet efter reglerne i dette direktiv.
Artikel 4
1. Hvis bopælslandets egne statsborgere for at have valgret og være valgbare skal have haft bopæl i landet i et bestemt tidsrum, anses denne betingelse for at være opfyldt af de i artikel 3 omhandlede vælgere og valgbare, når de har haft bopæl i andre medlemsstater i et tilsvarende tidsrum.
2. Hvis bopælslandets egne statsborgere i henhold til landets lovgivning kun kan udøve deres valgret og valgbarhed i det primære lokale forvaltningsområde, hvor de har fast bopæl, gælder dette også for de i artikel 3 omhandlede vælgere og valgbare.
3. Stk. 1 berører ikke de nationale bestemmelser, der foreskriver, at alle vælgere og valgbare kun kan udøve deres valgret og valgbarhed i et bestemt primært forvaltningsområde eller i en af dets valgkredse, såfremt de har haft bopæl i dette område i et bestemt tidsrum.
Stk. 1 berører heller ikke de nationale bestemmelser, der allerede er i kraft på datoen for vedtagelsen af dette direktiv, og som indebærer, at vælgere og valgbare kun kan udøve deres valgret og valgbarhed, såfremt de i et bestemt tidsrum har haft bopæl i den del af medlemsstaten, som det primære lokale forvaltningsområde er en del af.
Artikel 5
1. Ethvert bopælsland kan fastsætte, at alle unionsborgere, som ved en individuel civilretlig afgørelse eller en strafferetlig afgørelse har fortabt deres valgbarhed i henhold til hjemlandets lovgivning, ikke er valgbare ved kommunale valg.
2. Enhver unionsborgers opstilling som kandidat ved kommunale valg i bopælslandet kan erklæres uantagelig, såfremt vedkommende ikke kan fremlægge den i artikel 9, stk. 2, litra a), omhandlede erklæring eller den i artikel 9, stk. 2, litra b), omhandlede attest.
3. Medlemsstaterne kan bestemme, at kun deres egne statsborgere er valgbare til hvervet som formand for, suppleant til eller medlem af en primær lokal myndigheds ledende kollegiale organ, hvis de vælges for at udøve disse hverv i den normale valgperiode.
Medlemsstaterne kan ligeledes bestemme, at kun deres egne statsborgere midlertidigt kan træde i stedet for eller konstitueres som formand for, suppleant til eller medlem af en primær lokal myndigheds ledende kollegiale organ.
De bestemmelser, som medlemsstaterne kan vedtage for at sikre, at kun egne statsborgere kan varetage de hverv, der er omhandlet i første afsnit, og udøve de stedfortræderbeføjelser, der er omhandlet i andet afsnit, skal være i overensstemmelse med traktaten og de almindelige retsprincipper og være passende og nødvendige og stå i rimeligt forhold til de ønskede mål.
4. Medlemsstaterne kan endvidere bestemme, at unionsborgere, der vælges til medlemmer af en repræsentativ forsamling, hverken må deltage i udpegningen af de personer, der skal foretage valget af en parlamentarisk forsamling, eller i valget af denne parlamentariske forsamlings medlemmer.
Artikel 6
1. For de i artikel 3 omhandlede valgbare gælder de samme regler om uforenelighed med andre hverv, som i henhold til bopælslandets lovgivning gælder for landets egne statsborgere.
2. Medlemsstaterne kan fastsætte, at hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem i bopælslandet tillige er uforeneligt med hverv som udøves i andre medlemsstater, og som svarer til de hverv, der i bopælslandet medfører uforenelighed.
KAPITEL II
Udøvelse af valget (SIC! valgret) og valgbarhed
Artikel 7
1. De vælgere, der er omhandlet i artikel 3, kan udøve deres valgret i bopælslandet, hvis de har udtrykt ønske derom.
2. Er der stemmepligt i bopælslandet, gælder denne pligt også for de i artikel 3 omhandlede vælgere, som har ladet sig optage på valglisten i landet.
3. Medlemsstater, der ikke har stemmepligt, kan bestemme, at de i artikel 3 omhandlede vælgere automatisk optages på valglisten.
Artikel 8
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til, at de i artikel 3 omhandlede vælgere kan blive optaget på valglisten i tilstrækkelig god tid inden selve valget.
2. For at blive optaget på valglisten skal de i artikel 3 omhandlede vælgere fremlægge samme beviser som vælgere med statsborgerskab i landet.
Bopælslandet kan endvidere kræve, at de i artikel 3 omhandlede vælgere fremlægger et gyldigt identitetsbevis, samt en formel erklæring med oplysning om deres nationalitet og adresse i bopælslandet.
3. De i artikel 3 omhandlede vælgere, der er blevet optaget på valglisten i bopælslandet, fortsætter med at være optaget på denne på samme vilkår som vælgere med statsborgerskab i landet, indtil de automatisk slettes, fordi de ikke længere opfylder de betingelser, der kræves opfyldt for udøvelse af valgretten.
Vælgere, der er blevet optaget på valglisten efter egen anmodning, kan også blive slettet af den, hvis de anmoder om det.
Hvis de flytter til et andet primært forvaltningsområde i samme medlemsstat, optages de på valglisten her på samme vilkår som landets egne statsborgere.
Artikel 9
1. Ved deres anmeldelse som kandidater skal de i artikel 3 omhandlede valgbare personer fremlægge samme beviser som kandidater med statsborgerskab i landet. Bopælslandet kan forlange, at de fremlægger en formel erklæring med oplysning om deres nationalitet og adresse i bopælslandet.
2. Bopælslandet kan endvidere kræve, at de i artikel 3 omhandlede valgbare:
a) ved deres anmeldelse af kandidatur fremlægger en formel erklæring, jf. stk. 1, hvoraf det fremgår, at de ikke har fortabt valgbarheden i hjemlandet
b) hvis der opstår tvivl om indholdet af den i litra a) omhandlede erklæring, eller hvis en medlemsstats lovgivning kræver det, før eller efter valget fremlægger en attest fra de kompetente administrative myndigheder i hjemlandet, hvoraf det fremgår, at de ikke har fortabt valgbarheden i dette land, eller at myndighederne ikke har kendskab til en sådan rettighedsfortabelse
c) fremlægger et gyldigt identitetsbevis
d) i deres formelle erklæring, jf. stk. 1, erklærer, at de ikke udøver noget uforeneligt hverv som omhandlet i artikel 6, stk. 2
e) i givet fald angiver deres seneste adresse i hjemlandet.
Artikel 10
1. Bopælslandet underretter i rette tid de pågældende om, hvorvidt anmodningen om optagelse på valglisten eller kandidatlisten er imødekommet.
2. Unionsborgere, som ikke er blevet optaget på valglisten, eller som har fået afslag på anmodningen om optagelse på valglisten, eller hvis opstilling er blevet afvist, har den samme klageadgang, som bopælslandets egne statsborgere har i tilsvarende tilfælde i henhold til landets lovgivning.
Artikel 11
Bopælslandet skal i tilstrækkelig god tid på behørig vis underrette de i artikel 3 omhandlede vælgere og valgbare om de betingelser og bestemmelser, der gælder for udøvelse af valgret og valgbarhed i det pågældende land.
KAPITEL III
Undtagelses- og overgangsbestemmelser
Artikel 12
1. Udgør de unionsborgere i den stemmeberettigede alder, der har bopæl i en medlemsstat, hvori de ikke har statsborgerskab, den 1. januar 1996 mere end 20 % af samtlige bosiddende unionsborgere i den stemmeberettigede alder i den pågældende medlemsstat, kan denne, uanset bestemmelserne i dette direktiv, bestemme:
a) at valgret er forbeholdt de i artikel 3 omhandlede vælgere, der har haft bopæl i landet i et nærmere fastsat tidsrum, som dog ikke må overstige én valgperiode for den repræsentative kommunale forsamling
b) at valgbarhed er forbeholdt de i artikel 3 omhandlede valgbare, der har haft bopæl i landet i et nærmere fastsat tidsrum, som dog ikke må overstige to valgperioder for denne forsamling
c) at særlige regler skal gælde for kandidatlisternes sammensætning, bl.a. med henblik på at fremme integreringen af unionsborgere, der er statsborgere i en anden medlemsstat.
2. Kongeriget Belgien kan uanset bestemmelserne i dette direktiv anvende stk. 1, litra a), på et begrænset antal kommuner, som det indgiver en liste over mindst et år inden det kommunale valg, hvor det agter at benytte sig af undtagelsen.
3. Såfremt det den 1. januar 1996 i en medlemsstats lovgivning er fastsat, at derboende statsborgere fra en anden medlemsstat har valgret til denne medlemsstats nationale parlament og derfor kan blive optaget på valglisten i staten på nøjagtigt samme vilkår som statens egne vælgere, kan denne medlemsstat undlade at anvende bestemmelserne i dette direktivs artikel 6 til 11 på disse unionsborgere.
4. Senest den 31. december 1998 og derefter hvert sjette år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori den undersøger, om begrundelserne for at give de pågældende medlemsstater tilladelse til at anvende undtagelsesbestemmelser efter traktatens artikel 8 B, stk. 1, fortsat består, og foreslår i givet fald de tilpasninger, der måtte være behov for. Medlemsstater, der indfører undtagelsesbestemmelser i henhold til stk. 1 og 2, meddeler Kommissionen alle fornødne oplysninger til begrundelse heraf.
KAPITEL IV
Afsluttende bestemmelser
Artikel 13
Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv, herunder om den udvikling, der er sket i vælgerkorpset, siden direktivet trådte i kraft, senest et år efter, at der i samtlige medlemsstater er blevet afholdt kommunale valg på grundlag af dette direktivs bestemmelser, og fremsætter i givet fald forslag om passende tilpasninger.
Artikel 14
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. januar 1996. De underretter straks Kommissionen herom.
Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 15
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 16
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG
Ved »primært lokalt forvaltningsområde« i direktivets artikel 2, stk. 1, litra a), forstås:
i Belgien:
commune/gemeente/Gemeinde,
i Bulgarien:
община/кметство/Общината е основната административно-териториална единица, в която се осъществява местното самоуправление,
i Den Tjekkiske Republik:
obec, městský obvod nebo městská část územně členěného statutárního města, městská část hlavního města Prahy,
i Danmark:
amtskommune, Københavns kommune, Frederiksberg kommune, primærkommune,
i Tyskland:
kreisfreie Stadt bzw. Stadtkreis; Kreis; Gemeinde, Bezirk in der Freien und Hansestadt Hamburg und im Land Berlin; Stadtgemeinde Bremen in der Freien Hansestadt Bremen, Stadt-, Gemeinde-, oder Ortsbezirke bzw. Ortschaften,
i Estland:
vald, linn,
i Grækenland:
οινότης, δήμος,
i Spanien:
municipio, entidad de ámbito territorial inferior al municipal,
i Frankrig:
commune, arrondissement dans les villes déterminées par la législation interne, section de commune,
i Irland:
country, county borough, borough, urban district, town,
i Italien:
comune, circoscrizione,
i Cypern:
δήμος, κοινότητα,
i Letland:
pagasts, novads, pilsēta,
i Litauen:
Savivaldybės taryba,
i Luxembourg:
commune,
i Ungarn
települési önkormányzat; község, nagyközség, város, megyei jogú város, főváros, főváros kerületei; területi önkormányzat; megye,
i Malta:
Kunsill Lokali,
i Nederlandene:
gemeente, deelgemeente,
i Østrig:
Gemeinden, Bezirke in der Stadt Wien,
i Polen:
gmina,
i Portugal:
município, freguesia,
i Rumænien:
comuna, orașul, municipiul, sectorul (numai în municipiul București) și județul,
i Slovenien:
občina,
i Slovakiet:
samospráva obce: obec, mesto, hlavné mesto Slovenskej republiky Bratislava, mesto Košice, mestská časť hlavného mesta Slovenskej republiky Bratislavy, mestská časť mesta Košice; samospráva vyššieho územného celku: samosprávny kraj,
i Finland
kunta, kommun, kommun på Åland,
i Sverige
kommuner, landsting,
i Det Forenede Kongerige:
counties in England; counties, county boroughs and communities in Wales: regions and Islands in Scotland; districts in England, Scotland and Northern Ireland; London boroughs; parishes in England; the City of London in relation to ward elections for common councilmen.
Erklæring til optagelse i mødeprotokollen fra den tyske delegation ad artikel 2, stk. 1, litra b)
Forbundsrepublikken Tyskland går ud fra, at definitionen i artikel 2, stk. 1, litra b), om valg af formanden for og medlemmerne af et primært lokalt forvaltningsområdes udøvende organ også kan omfatte afskedigelse efter afstemning (Abwahl).
Forbundsrepublikken Tyskland gør opmærksom på, at i henhold til tysk forfatningsret gælder reglerne for kommunalvalg også for lokale forsamlinger, når disse træder i stedet for en valgt repræsentativ forsamling.
Rådets og Kommissionens erklæring til mødeprotokollen ad artikel 3
Artikel 3 udelukker ikke muligheden for, at en medlemsstat uden at udøve forskelsbehandling sikrer sig, at de i artikel 3 omhandlede vælgere ikke har fortabt deres valgret i en anden medlemsstat end bopælslandet, hvis denne betingelse også finder anvendelse på medlemsstatens egne borgere.
Erklæring til mødeprotokollen fra den luxembourgske delegation vedrørende rådets og Kommissionens erklæring ad artikel 3
For de luxembourgske myndigheder indebærer ordene »sikrer sig«, at de i artikel 3 omhandlede vælgere, når de optages på valglisterne, skal afgive en erklæring på tro og love.
Rådets og Kommissionens erklæring til mødeprotokollen ad artikel 5, stk. 3, tredje afsnit
De foranstaltninger, der omhandles i artikel 5, stk. 3, tredje afsnit, må kun begrænse andre medlemsstaters statsborgeres mulighed for at blive valgt i den udstrækning, det er nødvendigt for at nå de mål, der er fastsat i artikel 5, stk. 3, første og andet afsnit.
Erklæring til mødeprotokollen fra den franske delegation ad artikel 5, stk. 4
Den i artikel 5, stk. 4, omhandlede mulighed for at udelukke unionsborgere, der er statsborgere i andre medlemsstater, fra valg af eller valgbarhed til det kollegium af valgmænd, der vælger Senatet i Frankrig, har på ingen måde til formål at anfægte valgretten og valgbarheden ved kommunale valg som omhandlet i artikel 8 B, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Rådets erklæring til mødeprotokollen vedrørende erklæringen fra den belgiske delegation ad artikel 12, stk. 2
Rådet noterer sig følgende erklæring fra den belgiske delegation:
Erklæring til mødeprotokollen fra den belgiske delegation ad artikel 12, stk. 2
Belgien erklærer, at såfremt Belgien gør brug af undtagelsesbestemmelsen i artikel 12, stk. 2, vil den kun blive anvendt i visse kommuner, hvor antallet af de i artikel 3 omhandlede vælgere overstiger 20 % af samtlige vælgere, og hvor en særlig situation efter den belgiske regerings opfattelse gør en sådan undtagelse berettiget.
Rådets erklæring til mødeprotokollen ad Kommissionens erklæring ad artikel 13
Rådet noterer sig følgende erklæring fra Kommissionen:
Kommissionens erklæring til mødeprotokollen ad artikel 13
Kommissionen erklærer, at den vil være særlig opmærksom på en eventuel udvikling i vælgerkorpset siden direktivets ikrafttræden som vil kunne skabe særlige problemer for visse medlemsstater.
Erklæring til mødeprotokollen fra den græske delegation ad artikel 13
Grækenland lægger i betragtning af landets geografiske beliggenhed særlig stor vægt på den rapport, som Kommissionen skal udarbejde i henhold til artikel 13.
Det forventer, at Kommissionen tager udviklingen i vælgerkorpset i medlemsstaterne i betragtning og evaluerer de særlige problemer, som disse måtte stå overfor efter direktivets ikrafttræden.
Erklæring til mødeprotokollen fra den spanske delegation vedrørende Gibraltar
Kongeriget Spanien erklærer, at hvis Det Forenede Kongerige i henhold til Rådets direktiv 94/80/EF af 19. december 1994 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, beslutter at udvide anvendelsesområdet til også at omfatte Gibraltar, vil denne anvendelse ikke berøre den spanske holdning med hensyn til Gibraltar.
( 1 ) EFT nr. C 329 af 6. 12. 1993, s. 130.
( 2 ) Udtalelse afgivet den 14. september 1994 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).
( 3 ) Udtalelse afgivet den 28. september 1994 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).
