Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 01990L0539-20070101

    Consolidated text: Rådets direktiv af 15. oktober 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande (90/539/EØF)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1990/539/2007-01-01

    1990L0539 — DA — 01.01.2007 — 013.001


    Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

    ►B

    RÅDETS DIREKTIV

    af 15. oktober 1990

    om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande

    (90/539/EØF)

    (EFT L 303, 31.10.1990, p.6)

    Ændret ved:

     

     

    Tidende

      No

    page

    date

    ►M1

    RÅDETS DIREKTIV 91/494/EØF af 26. juni 1991

      L 268

    35

    24.9.1991

    ►M2

    RÅDETS DIREKTIV 91/496/EØF af 15. juli 1991

      L 268

    56

    24.9.1991

    ►M3

    KOMMISSIONENS BESLUTNING af 24. juni 1992

      L 195

    25

    14.7.1992

    ►M4

    RÅDETS DIREKTIV 92/65/EØF af 13. juli 1992

      L 268

    54

    14.9.1992

    ►M5

    RÅDETS DIREKTIV 93/120/EF af 22. december 1993

      L 340

    35

    31.12.1993

    ►M6

    RÅDETS DIREKTIV 1999/90/EF af 15. november 1999

      L 300

    19

    23.11.1999

     M7

    KOMMISSIONENS BESLUTNING af 25. juli 2000

      L 201

    8

    9.8.2000

    ►M8

    KOMMISSIONENS BESLUTNING af 3. december 2001

      L 323

    29

    7.12.2001

    ►M9

    RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 806/2003 af 14. april 2003

      L 122

    1

    16.5.2003

    ►M10

    KOMMISSIONENS BESLUTNING af 5. december 2006

      L 346

    41

    9.12.2006

    ►M11

    RÅDETS DIREKTIV 2006/104/EF af 20. november 2006

      L 363

    352

    20.12.2006


    Ændret ved:

     A1

    Tiltrædelsesakt for Østrig, Finland og Sverige

      C 241

    21

    29.8.1994

     

    (tilpasset ved Rådets beslutning 95/1EF, Euratom, EKSF)

      L 001

    1

    ..

     A2

    Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union

      L 236

    33

    23.9.2003




    ▼B

    RÅDETS DIREKTIV

    af 15. oktober 1990

    om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande

    (90/539/EØF)



    RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 43,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

    under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 2 ),

    under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 3 ), og

    ud fra følgende betragtninger:

    Fjerkræ og rugeæg er opført på listen over varer i Traktatens bilag II som henholdsvis levende dyr og animalske produkter;

    for at sikre en rationel udvikling af fjerkræproduktionen og dermed øge produktiviteten inden for denne bør der på fællesskabsplan fastsættes visse dyresundhedsmæssige regler for samhandelen med fjerkræ og rugeæg inden for Fællesskabet;

    fjerkræopdræt udgør en integrerende del af landbrugets aktiviteter; det er en indkomstkilde for en del af landbrugsbefolkningen;

    de dyresundhedsmæssige forskelle, der findes medlemsstaterne imellem, bør fjernes for at fremme samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg og dermed bidrage til gennemførelsen af det indre marked;

    med henblik på en harmonisk udvikling af samhandelen inden for Fællesskabet bør der fastsættes en fællesskabsordning for indførsel fra tredjelande;

    særlige former for samhandel, f.eks. i forbindelse med udstillinger, skuer og konkurrencer, bør i princippet undtages fra dette direktiv;

    dette direktiv bør også gælde for samhandelen med vagtler, duer, ænder, fasaner og agerhøns, som opdrættes med henblik på avl eller konsum;

    således som moderne fjerkræopdræt er opbygget, fremmes en harmonisk udvikling af samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg bedst ved at kontrollere produktionsvirksomhederne;

    det bør overlades til medlemsstaternes kompetente myndigheder at godkende de virksomheder, der opfylder dette direktivs bestemmelser, og sørge for, at de overholdes;

    ved Rådets forordning (EØF) nr. 2782/75 af 29. oktober 1975 om produktion og afsætning af rugeæg og kyllinger af fjerkræ ( 4 ), senest ændret ved forordning (EØF) nr. 3987/87 ( 5 ), fastsættes det, at hver produktionsvirksomhed tildeles et registreringsnummer, og at rugeæg skal mærkes; ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 1868/77 ( 6 ), senest ændret ved forordning (EØF) nr. 1351/87 ( 7 ), fastsættes gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning; ved anvendelsen af nærværende direktiv bør der af praktiske grunde anvendes identiske kriterier til identifikation af produktionsvirksomheder og mærkning af rugeæg;

    fjerkræ og rugeæg skal for at kunne indgå i samhandelen inden for Fællesskabet opfylde visse dyresundhedsmæssige krav for at undgå spredning af smitsomme sygdomme;

    det er vigtigt at udsætte fastlæggelsen af kontrolregler for bekæmpelse af fjerkræinfluenza og Newcastle disease til et senere tidspunkt;

    af samme årsager bør der ligeledes fastsættes bestemmelser vedrørende transport;

    det bør fastsættes, at Kommissionen på baggrund af en medlemsstats fremskridt med hensyn til at udrydde visse fjerkræsygdomme kan indrømme supplerende garantier, der dog ikke må være mere omfattende end dem, som denne medlemsstat anvender på sit eget område; det kan i denne forbindelse vise sig hensigtsmæssigt at fastlægge, hvilken status der gælder i medlemsstaterne eller områder af medlemsstaterne for visse sygdomme, som kan ramme fjerkræ;

    selv om samhandelen med meget små mængder inden for Fællesskabet af praktiske årsager ikke kan underkastes alle fællesskabskravene, bør visse væsentlige regler dog overholdes;

    for at sikre at de gældende krav overholdes, bør det fastsættes, at en embedsdyrlæge skal udstede et sundhedscertifikat, som skal ledsage fjerkræ og rugeæg til bestemmelsesstedet;

    med hensyn til tilrettelæggelse og opfølgning af den kontrol, som bestemmelsesmedlemsstaten skal foretage, og de beskyttelsesforanstaltninger, der skal iværksættes, bør der henvises til de almindelige bestemmelser i Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked ( 8 );

    der bør fastsættes mulighed for, at Kommissionen kan foretage kontrol i samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder;

    fastsættelsen af en fællesskabsordning for indførsel fra tredjelande forudsætter, at der udarbejdes en liste over tredjelande eller dele af tredjelande, hvorfra der må indføres fjerkræ og rugeæg;

    udvælgelsen af disse lande bør baseres på generelle kriterier såsom sundhedstilstanden hos fjerkræ og andre dyr, veterinærtjenesternes organisation og beføjelser og de gældende sundhedsmæssige bestemmelser;

    endvidere bør det ikke tillades at indføre fjerkræ og rugeæg fra lande, der er ramt af eller i for kort tid har været fri for smitsomme fjerkræsygdomme, der frembyder en fare for Fællesskabets bestand;

    de almindelige bestemmelser vedrørende indførsel fra tredjelande bør suppleres med særlige bestemmelser, som fastsættes efter sundhedssituationen i hvert enkelt land; fastsættelsen af de særlige bestemmelser kræver på grund af de tilgrundliggende kriteriers tekniske karakter og mangfoldighed, at proceduren med Den Stående Veterinærkomité anvendes;

    forelæggelsen af et certifikat på en standardformular ved indførsel af fjerkræ eller rugeæg er et effektivt middel til at føre kontrol med anvendelsen af fællesskabsreglerne; disse regler kan omfatte særlige bestemmelser, der kan variere efter de enkelte tredjelande, og standardformularerne til certifikatet bør udformes i overensstemmelse hermed;

    det bør pålægges Kommissionens veterinærsagkyndige at kontrollere, om disse bestemmelser overholdes i de enkelte tredjelande;

    kontrollen ved indførslen bør vedrøre fjerkræets og rugeæggenes oprindelse og sundhedstilstand;

    for at beskytte menneskers og dyrs sundhed bør medlemsstaterne have mulighed for at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder nedslagtning og destruktion, ved fjerkræs og rugeægs ankomst til Fællesskabets område og under transporten til bestemmelsesstedet;

    de generelle regler og principper for kontrol med fjerkræ og rugeæg fastlægges senere som led i de foranstaltninger, der skal træffes for at gennemføre det indre marked;

    hver medlemsstat bør have mulighed for omgående at forbyde indførsel fra et tredjeland, når denne kan indebære fare for menneskers og dyrs sundhed; i et sådant tilfælde bør medlemsstaternes holdning over for dette tredjeland straks samordnes, idet der siden kan tages stilling til eventuelle ændringer af listen over lande, som har tilladelse til at udføre til Fællesskabet;

    den stadige udvikling af metoderne inden for fjerkræopdræt kræver en regelmæssig tilpasning af metoderne til bekæmpelse af fjerkræsygdomme;

    dette direktivs bestemmelser bør tages op til fornyet overvejelse i forbindelse med gennemførelsen af det indre marked;

    der bør fastsættes en procedure, der indebærer et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Veterinærkomité —

    UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:



    KAPITEL I

    Almindelige bestemmelser

    Artikel 1

    1.  I dette direktiv fastsættes de dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande.

    2.  Dette direktiv gælder ikke for fjerkræ til udstillinger, skuer eller konkurrencer.

    Artikel 2

    I dette direktiv forstås ved »embedsdyrlæge« og »tredjeland«, embedsdyrlæge og tredjeland som omhandlet i direktiv 72/462/EØF.

    Endvidere forstås ved:

    1) fjerkræ: høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner og agerhøns, ►M4  samt strudsfugle (ratitae) ◄ der opdrættes eller holdes i fangenskab med henblik på avl, produktion af kød eller konsumæg eller levering af vildt til udsætning

    2) rugeæg: æg lagt af fjerkræ, som defineret i stk. 1, bestemt til udrugning

    ▼M5

    3) daggamle kyllinger: alt fjerkræ på under 72 timer, som endnu ikke er blevet fodret; moskusænder (Cairina moschata) eller krydsninger heraf må dog gerne fodres

    ▼B

    4) avlsfjerkræ: fjerkræ på 72 timer eller derover bestemt til produktion af rugeæg

    5) brugsfjerkræ: fjerkræ på 72 timer eller derover, der opdrættes med henblik på produktion af kød og/eller konsumæg eller levering af vildt til udsætning

    6) slagtefjerkræ: fjerkræ, der føres direkte til slagteriet for at blive slagtet så hurtigt som muligt og senest 72 timer efter ankomsten

    ▼M5

    7) flok: alt fjerkræ med samme sundhedsstatus, der holdes i samme rum eller samme indelukke, og som udgør en enkelt epidemiologisk enhed. For fjerkræ i bursystemer omfatter dette alle dyr, der er fælles om en given luftmængde

    ▼B

    8) bedrift: et anlæg — der kan omfatte en virksomhed — der anvendes til opdræt eller hold af avls- eller brugsfjerkræ

    9) virksomhed: et anlæg eller en del af et anlæg, der er beliggende på samme sted, med følgende aktivitetsområde:

    a) avlsvirksomhed: virksomhed, hvis aktivitet består i produktion af rugeæg bestemt til produktion af avlsfjerkræ

    b) formeringsvirksomhed: virksomhed, hvis aktivitet består i produktion af rugeæg bestemt til produktion af brugsfjerkræ

    ▼M5

    c) opdrætsvirksomhed:

    i) avlsfjerkræhold, som er en virksomhed, der opdrætter avlsfjerkræ indtil kønsmodenhed

    eller

    ii) brugsfjerkræhold, som er en virksomhed, der opdrætter æglæggere indtil æglægningsstadiet

    ▼B

    d) rugeri: virksomhed, hvis aktivitet består i udrugning og klækning af rugeæg og levering af daggamle kyllinger

    10) tilforordnet dyrlæge: dyrlæge, der af den kompetente veterinærmyndighed og på dennes ansvar har fået til opgave at føre den i dette direktiv omhandlede kontrol i en virksomhed

    11) godkendt laboratorium: et laboratorium, der er beliggende på en medlemsstats område, og som er godkendt af den kompetente veterinærmyndighed og på dennes ansvar har fået til opgave at udføre de diagnostiske prøver, der er foreskrevet i dette direktiv

    12) kontrolbesøg: besøg aflagt af embedsdyrlægen eller den tilforordnede dyrlæge med henblik på at undersøge sundhedstilstanden hos alt fjerkræ i en virksomhed

    13) anmeldelsespligtige sygdomme: de sygdomme, der er angivet i bilag V

    14) »udbrud«: et »udbrud« som defineret i direktiv 82/894/EØF

    ▼M5 —————

    ▼B

    16) en karantænestation: et anlæg, hvor fjerkræet holdes fuldstændig isoleret uden direkte eller indirekte kontakt med andre fugle for der at blive underkastet en længere observation og forskellige undersøgelser for at kontrollere, at det ikke er sygt

    17) sanitetsslagtning: består i under iagttagelse af alle de fornødne sundhedsmæssige forholdsregler, herunder desinfektion, at destruere alt det fjerkræ og alle de produkter, der er angrebet eller mistænkt for at være smittet.



    KAPITEL II

    Regler for samhandelen inden for Fællesskabet

    Artikel 3

    1.  De planer over nationale foranstaltninger, som hver medlemsstat har iværksat for at sikre, at reglerne i bilag II vedrørende godkendelse af virksomheder med henblik på samhandel med fjerkræ og rugeæg inden for Fællesskabet overholdes, forelægges Kommissionen inden 1. juli 1991.

    2.  Kommissionen gennemgår planerne. Efter fremgangsmåden i artikel 32 kan planerne godkendes, ændres eller suppleres før de godkendes.

    3.  Efter fremgangsmåden i stk. 2 kan ændringer eller supplering af en plan, der i forvejen er godkendt i henhold til dette stykke,

     godkendes efter anmodning fra den pågældende medlemsstat under hensyn til udviklingen i denne

     kræves under hensyn til udviklingen i metoderne til sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse.

    Artikel 4

    Hver medlemsstat udpeger et nationalt referencelaboratorium til at være ansvarligt for koordineringen af de diagnostiske metoder, der omhandles i dette direktiv, og deres anvendelse i de godkendte laboratorier, som er beliggende på dens område. Referencelaboratorierne er nævnt i bilag I.

    ▼M5

    Artikel 5

    For at kunne indgå i samhandelen inden for Fællesskabet:

    a) skal rugeæg, daggamle kyllinger, avlsfjerkræ og brugsfjerkræ opfylde betingelserne i artikel 6, 12, 15 og 17. Endvidere skal eventuelle betingelser fastsat i medfør af artikel 13 og 14 opfyldes.

    Derudover:

     skal rugeæg opfylde betingelserne i artikel 7

     skal daggamle kyllinger opfylde betingelserne i artikel 8

     skal avlsfjerkræ og brugsfjerkræ opfylde betingelserne i artikel 9

    b) skal slagtefjerkræ opfylde betingelserne i artikel 10, 12, 15 og 17 samt betingelser fastsat i medfør af artikel 13 og 14

    c) skal fjerkræ (inkl. daggamle kyllinger) bestemt til udsætning som fuglevildt opfylde betingelserne i artikel 10a, 12, 15 og 17 samt betingelser fastsat i medfør af artikel 13 og 14.

    d) skal fjerkræ bestemt til Finland og Sverige for så vidt angår salmonella opfylde de betingelser, der fastsættes i medfør af artikel 9a, 9b og 10b.

    ▼B

    Artikel 6

    Rugeæg, daggamle kyllinger, avlsfjerkræ og brugsfjerkræ skal stamme fra:

    1) virksomheder, der opfylder følgende krav:

    a) de skal af den kompetente myndighed være godkendt under et registreringsnummer efter reglerne i bilag II, kapitel I

    b) de må ved afsendelsen ikke være genstand for nogen dyresundhedsmæssig foranstaltning med hensyn til fjerkræ

    ▼M5

    c) de må ikke ligge i et område, der af hensyn til dyresundheden er underlagt restriktioner i henhold til EF-forskrifter som følge af udbrud af en sygdom, som kan ramme fjerkræ

    2) en flok, som ved afsendelsen ikke frembyder kliniske sygdomssymptomer eller vækker mistanke om smitsom fjerkræsygdom.

    Artikel 7

    Rugeæg skal ved afsendelsen

    1) komme fra flokke,

     der i over seks uger har været holdt på en eller flere EF-virksomheder, jf. artikel 6, nr. 1), litra a)

     der i tilfælde af vaccination er blevet vaccineret i henhold til vaccinationsbetingelserne i bilag III

     der

     

     enten er blevet underkastet en kontrolundersøgelse foretaget af en embedsdyrlæge eller tilforordnet dyrlæge i løbet af de sidste 72 timer inden afsendelsen, og som på undersøgelsestidspunktet ikke viste kliniske sygdomssymptomer eller vakte mistanke om smitsom sygdom, eller

     der hver måned og senest inden for 31 dage forud for afsendelsen er blevet undersøgt af en embedsdyrlæge eller tilforordnet dyrlæge. Hvis denne valgmulighed benyttes, skal embedsdyrlægen eller den tilforordnede dyrlæge tillige gennemgå optegnelserne om flokkens sundhedsstatus og vurdere den øjeblikkelige sundhedstilstand på baggrund af ajourførte oplysninger, som er givet af den, der har været ansvarlig for flokken i de sidste 72 timer inden afsendelsen. I tilfælde af at optegnelser eller andre oplysninger giver anledning til mistanke om sygdom, skal flokkene være kontrolundersøgt af embedsdyrlægen eller den tilforordnede dyrlæge, således at risikoen for smitsom fjerkræsygdom er blevet udelukket

    2) mærkes i henhold til Kommissionens forordning (EØF) nr. 1868/77

    3) være desinficeret i henhold til embedsdyrlægens instrukser.

    Dertil kommer, at hvis der i udrugningstiden udbryder en smitsom fjerkræsygdom, som kan overføres med æg, i den flok rugeæggene kom fra, skal det berørte rugeri og den myndighed, der er ansvarlig for rugeriet og oprindelsesflokken, underrettes herom.

    ▼B

    Artikel 8

    Daggamle kyllinger skal:

    a) stamme fra rugeæg, der opfylder betingelserne i artikel 6 og 7

    ▼M5

    b) opfylde vaccinationsbetingelserne i bilag III, hvis de er blevet vaccineret

    ▼B

    c) ved afsendelsen være fri for symptomer, der kan vække mistanke om sygdom på grundlag af bilag II, kapitel II, punkt B 2, litra g) og h).

    Artikel 9

    Avls- og brugsfjerkræ skal ved afsendelsen:

    a) siden klækningen eller i over seks uger have befundet sig på en eller flere godkendte virksomheder i Fællesskabet, jf. artikel 6, stk. 1, litra a)

    ▼M5

    b) opfylde vaccinationsbetingelserne i bilag II, hvis det er blevet vaccineret

    c) have været underkastet en kontrolundersøgelse foretaget af embedsdyrlægen eller den tilforordnede dyrlæge i løbet af de sidste 48 timer inden afsendelsen uden at vise kliniske sygdomssymptomer eller vække mistanke om smitsom fjerkræsygdom.

    Artikel 9a

    1.  Med hensyn til salmonella kan Finland og Sverige forelægge Kommissionen et bekæmpelsesprogram vedrørende avlsfjerkræ og daggamle kyllinger, der er bestemt til indsættelse i avlsfjerkræflokke eller brugsfjerkræflokke.

    2.  Kommissionen gennemgår bekæmpelsesprogrammerne. Efter denne gennemgang fastsætter Kommissionen, hvis det er berettiget, efter fremgangsmåden i artikel 32 de yderligere generelle eller begrænsede supplerende garantier, som kan kræves for forsendelser til Finland og Sverige. Disse garantier skal svare til dem, som henholdsvis Finland og Sverige anvender på deres eget område. De relevante afgørelser træffes inden datoen for tiltrædelsestraktatens ikrafttræden.

    Artikel 9b

    1.  Med hensyn til salmonella kan Finland og Sverige, indtil der vedtages fællesskabsbestemmelser, forelægge Kommissionen et bekæmpelsesprogram vedrørende flokke af æglæggende høns (brugsfjerkræ, der opdrættes med henblik på produktion af konsumæg).

    2.  Kommissionen gennemgår bekæmpelsesprogrammerne. Efter denne gennemgang fastsætter Kommissionen, hvis det er berettiget, efter fremgangsmåden i artikel 32 de generelle eller begrænsede supplerende garantier, der kan kræves for forsendelser til Finland og Sverige. Disse garantier skal svare til dem, som henholdsvis Finland og Sverige anvender på deres eget område. Der skal i forbindelse med disse garantier tages hensyn til Den Videnskabelige Veterinærkomités udtalelse om de salmonellaserotyper, der skal medtages på listen over serotyper, der angriber fjerkræ. De relevante afgørelser træffes inden datoen for tiltrædelsestraktatens ikrafttræden.

    ▼B

    Artikel 10

    Slagtefjerkræ skal ved afsendelsen stamme fra en bedrift;

    a) hvor det har befundet sig siden klækningen eller i over 21 dage

    b) der ikke er genstand for nogen dyresundhedsmæssig foranstaltning med hensyn til fjerkræ

    ▼M5

    c) hvor den kontrolundersøgelse, som embedsdyrlægen eller den tilforordnede dyrlæge har foretaget i løbet af de sidste fem dage inden afsendelse af den flok, hvorfra det til slagtning bestemte parti udtages, ikke har vist kliniske sygdomssymptomer eller vakt mistanke om smitsom fjerkræsygdom i flokken

    d) der ikke er beliggende i et område, som af hensyn til dyresundheden er underlagt restriktioner i henhold til EF-forskrifter som følge af udbrud af en sygdom, som kan ramme fjerkræ.

    ▼M5

    Artikel 10a

    1.  Fjerkræ på over 72 timer bestemt til udsætning som fuglevildt skal på afsendelsestidspunktet komme fra en virksomhed,

    a) hvor det har opholdt sig siden udklækningen eller i over 21 dage, og hvor det i de sidste to uger inden afsendelsen ikke har været i kontakt med nytilført fjerkræ

    b) der ikke er underlagt sundhedsrestriktioner i henseende til fjerkræ

    c) hvor den kontrolundersøgelse, som embedsdyrlægen eller den tilforordnede dyrlæge i løbet af de sidste 48 timer før afsendelsen har foretaget af den flok, hvorfra partiet udtages, ikke har vist kliniske sygdomssymptomer eller vakt mistanke om smitsomme fjerkræsygdom

    d) der ikke er beliggende i et område, der af hensyn til dyresundheden er pålagt forbud i henhold til EF-forskrifter som følge af udbrud af en sygdom, som kan ramme fjerkræ.

    2.  Bestemmelserne i artikel 6 og 9a gælder ikke for fjerkræ omhandlet i stk. 1 ovenfor.

    Artikel 10b

    1.  Med hensyn til salmonella skal forsendelser af slagtefjerkræ bestemt til Finland og Sverige for så vidt angår de serotyper, der ikke er nævnt i bilag II, kapitel III, punkt A), på oprindelsesbedriften underkastes en mikrobiologisk test ved prøveudtagning i henhold til regler, som Rådet fastsætter på forslag af Kommissionen inden datoen for tiltrædelsestraktatens ikrafttræden.

    2.  Omfanget af den i stk. 1 omhandlede test og de metoder, der skal anvendes, fastsættes på baggrund af en udtalelse fra Den Videnskabelige Veterinærkomité og det bekæmpelsesprogram, som Finland og Sverige skal forelægge Kommissionen.

    3.  Den i stk. 1 omhandlede test foretages ikke på slagtefjerkræ, der stammer fra en bedrift, som er omfattet af et program, der efter fremgangsmåden i artikel 32 er anerkendt som svarende til det i stk. 2 nævnte program.

    ▼B

    Artikel 11

    1.  Kravene i artikel 5 til 10 og artikel 15 gælder ikke samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg, når det drejer sig om små partier på under 20 stykker.

    2.  Dog skal fjerkræ og rugeæg som omhandlet i stk. 1 ved afsendelsen stamme fra flokke:

     der har befundet sig i Fællesskabet siden klækningen i mindst tre måneder

     der er fri for kliniske symptomer på smitsomme fjerkræsygdomme ved afsendelsen

    ▼M5

     der opfylder vaccinationsbetingelserne i bilag III, hvis der er vaccineret

    ▼B

     der ikke er genstand for dyresundhedsmæssige foranstaltninger med hensyn til fjerkræ

    ▼M5

     der ikke er beliggende i et område, der af hensyn til dyresundheden er underlagt restriktioner i henhold til EF-forskrifter som følge af udbrud af en sygdom, som kan ramme fjerkræ

     alt fjerkræ, der indgår i sendingen, skal i måneden forud for afsendelsen have reageret negativt på serologiske undersøgelser for antistoffer mod Salmonella pullorum og Salmonella gallinarum i henhold til bilag II, kapitel III. For rugeægs og daggamle kyllingers vedkommende skal oprindelsesflokken inden for de sidste tre måneder forud for afsendelsen undersøges serologisk for Salmonella pullorum og Salmonella gallinarum i et omfang, som med 95 % statistisk sikkerhed påviser infektion af 5 % af materialet.

    ▼M6

    3.  Denne artikel gælder ikke for forsendelser af strudsefugle eller rugeæg af strudsefugle.

    ▼B

    Artikel 12

    ▼M6

    1.  Ved forsendelse af fjerkræ og rugeæg fra medlemsstater eller områder i medlemsstater, der vaccinerer det i artikel 1 omhandlede fjerkræ mod Newcastle disease, til en medlemsstat eller et område i en medlemsstat, hvis status er fastsat i henhold til stk. 2 i denne artikel, gælder følgende regler:

    a) rugeæg skal komme fra flokke, som

     ikke er vaccineret, eller

     er vaccineret med inaktiveret vaccine, eller

     er vaccineret med levende vaccine, forudsat at denne er indgivet mindst ti dage, før rugeæggene indsamles;

    b) daggamle kyllinger, herunder kyllinger til udsætning (genopbygning af fuglevildtbestande), må ikke vaccineres mod Newcastle disease og skal komme fra

     rugeæg som opfylder betingelserne i litra a), og

     et rugeri, hvor arbejdsmetoden sikrer, at sådanne æg udklækkes på helt andre tidspunkter og steder end æg, som ikke opfylder betingelserne i litra a);

    c) avls- og brugsfjerkræ

     må ikke vaccineres mod Newcastle disease

     skal have være isoleret i 14 dage før forsendelsen enten på en bedrift eller en karantænestation under embedsdyrlægens tilsyn. I den forbindelse må intet fjerkræ på bedriften eller karantænestationen være blevet vaccineret mod Newcastle disease i de sidste 21 dage før forsendelsen, og der må i den periode ikke være blevet indsat fjerkræ, som ikke skal indgå i forsendelsen, på bedriften eller karantænestationen; derudover må der ikke vaccineres på karantænestationerne

     skal i de sidste 14 dage før forsendelsen have været underkastet en repræsentativ serologisk undersøgelse med negativt resultat for antistoffer mod Newcastle disease efter nærmere regler, som fastsættes efter proceduren i artikel 32;

    d) slagtefjerkræ skal komme fra flokke, der

     hvis de ikke er vaccineret mod Newcastle disease, opfylder kravene i litra c), tredje led

     hvis de er vaccineret, i de sidste 14 dage før forsendelsen på grundlag af en repræsentativ prøve er blevet undersøgt for at isolere Newcastle disease-viruset efter nærmere regler, som fastsættes efter proceduren i artikel 32.

    ▼M5

    2.  Hvis en medlemsstat eller en region i en medlemsstat ønsker at blive betragtet som ikke-vaccinerede mod Newcastle disease, kan de forelægge et program som nærmere beskrevet i artikel 13, stk. 1.

    Kommissionen gennemgår de programmer, som medlemsstaterne forelægger. Programmerne kan godkendes ud fra de i artikel 13, stk. 1, omhandlede kriterier efter fremgangsmåden i artikel 32. Supplerende generelle eller specifikke garantier, som vil kunne kræves i samhandelen mellem medlemsstaterne, kan fastsættes efter samme fremgangsmåde.

    Når en medlemsstat eller region i en medlemsstat mener, at den opfylder betingelserne for at få status som ikke-vaccinerende mod Newcastle disease, kan de indgive ansøgning til Kommissionen om at få status som ikke-vaccinerende mod Newcastle disease efter fremgangsmåden i artikel 32.

    Ved bestemmelse af en medlemsstats eller et områdes status som ikke-vaccinerende mod Newcastle disease tages der hensyn til de data, der omhandles i artikel 14, stk. 1, og navnlig følgende kriterier:

     vaccination af det i artikel 1 omhandlede fjerkræ mod Newcastle disease bortset fra den i artikel 17, stk. 3, i direktiv 92/66/EØF omhandlede tvungne vaccination af brevduer, må ikke have været tilladt i de sidste tolv måneder

     der skal mindst en gang om året foretages serologisk kontrol af avlsflokkene for tilstedeværelse af Newcastle disease efter de detaljerede regler, der vedtages efter fremgangsmåden i artikel 32

     bortset fra brevduer, som er vaccineret i overensstemmelse med artikel 17, stk. 3, i direktiv 92/66/EØF, må virksomhederne ikke rumme fjerkræ, som er blevet vaccineret mod Newcastle disease i løbet af de sidste tolv måneder.

    For så vidt angår Finland og Sverige vedtages de relevante afgørelser om landenes status som områder, hvor der ikke vaccineres mod Newcastle disease, efter fremgangsmåden i artikel 32 inden datoen for tiltrædelsestraktatens ikrafttræden.

    ▼M5

    3.  Kommissionen kan suspendere status som ikke-vaccinerende mod Newcastle disease efter fremgangsmåden i artikel 32 i tilfælde af

    i) en alvorlig epizooti af Newcastle disease, som ikke holdes i ave, eller

    ii) ophævelse af de lovmæssige restriktioner, der forbyder rutinevaccination mod Newcastle disease.

    ▼M6 —————

    ▼B

    Artikel 13

    1.  Såfremt en medlemsstat opstiller eller har opstillet et fakultativt eller obligatorisk program til bekæmpelse af en sygdom, som kan ramme fjerkræ, kan den forelægge det for Kommissionen med oplysning om følgende:

     situationen med hensyn til den pågældende sygdom på dens område

     begrundelsen for programmet under hensyn til sygdommens alvor og de forventede cost/benefit-fordele

     det geografiske område, hvor programmet skal anvendes

     de forskellige former for status for virksomhederne og de normer, der skal opfyldes i hver kategori, samt undersøgelsesprocedurerne

     kontrollen med programmet

     konsekvenserne af, at en virksomhed mister sin status, uanset årsagen

     de foranstaltninger, der skal træffes, såfremt der som følge af kontrol, der gennemføres i henhold til bestemmelserne i programmet, konstateres positive resultater.

    2.  Kommissionen gennemgår de programmer, som medlemsstaterne har forelagt. Programmerne kan under overholdelse af kriterierne i stk. 1 godkendes efter fremgangsmåden i artikel 32. Efter samme fremgangsmåde kan der fastsættes generelle eller begrænsede supplerende garantier, som kan kræves i samhandelen inden for Fællesskabet. Disse garantier må ikke være mere omfattende end dem, som medlemsstaten anvender på sit eget område.

    Såfremt Kommissionen får forelagt programmer inden den 1. juli 1991, skal der træffes afgørelse om deres godkendelse samt om de supplerende handelsmæssige garantier inden den 1. januar 1992.

    3.  Det af medlemsstaten forelagte program kan ændres eller suppleres efter fremgangsmåden i artikel 32. Efter samme fremgangsmåde kan der godkendes ændringer af eller tillæg til et tidligere godkendt program eller garantier fastsat i henhold til stk. 2.

    4.  Kommissionen undersøger hurtigst muligt det af Sverige forelagte program for så vidt angår infektiøs bronkitis (IB). Som følge af denne undersøgelse kan bestemmelserne i stk. 2 finde anvendelse, hvis det er berettiget. De i stk. 2 omhandlede relevante afgørelser træffes hurtigst muligt. Indtil disse afgørelser er truffet, kan Sverige i en periode på et år efter datoen for tiltrædelsestraktatens ikrafttræden anvende de nationale regler vedrørende ovennævnte sygdomme, der er gældende inden denne dato. Ovennævnte periode på et år kan om nødvendigt forlænges efter fremgangsmåden i artikel 32.

    ▼B

    Artikel 14

    1.  En medlemsstat, der mener at være helt eller delvis fri for en af de sygdomme, som kan ramme fjerkræ, forelægger Kommissionen behørigt bevismateriale herfor. Den gør navnlig rede for følgende:

     sygdommens art og udviklingen i dens forekomst på medlemsstatens område

     resultaterne af kontroltest baseret på en serologisk, mirkobiologisk eller patologisk undersøgelse og på det forhold, at der er pligt til at anmelde denne sygdom til de kompetente myndigheder

     kontrollens varighed

     i givet fald den periode, i hvilken der har været forbud mod at vaccinere mod sygdommen, og det geografiske område omfattet af forbuddet

     reglerne for kontrol med, at sygdommen ikke forekommer.

    2.  Kommissionen gennemgår det bevismateriale, som medlemsstaterne har fremsendt. De generelle eller begrænsede supplerende garantier, der kan kræves i samhandelen inden for Fællesskabet, kan præciseres efter fremgangsmåden i artikel 32. Disse garantier må ikke være mere omfattende end dem, som medlemsstaten anvender på sit eget område. Hvis bevismaterialet forelægges før den 1. juli 1991, skal der træffes afgørelser om de supplerende garantier inden den 1. januar 1992.

    3.  Den pågældende medlemsstat giver Kommissionen meddelelse om enhver ændring af det i stk. 1 nævnte bevismateriale. På baggrund af de meddelte oplysninger kan de garantier, der er fastsat i henhold til stk. 2, ændres eller ophæves efter fremgangsmåden i artikel 32.

    4.  Kommissionen undersøger hurtigst muligt den af Sverige forelagte dokumentation for så vidt angår rhinotracheitis hos kalkuner (TRT), swollen head syndrome, infektiøs laryngotracheitis (ILT), egg drop syndrome og fjerkrækopper (Fowl pox). Som følge af denne undersøgelse kan bestemmelserne i stk. 2 finde anvendelse, hvis det er berettiget. De i stk. 2 omhandlede relevante afgørelser træffes hurtigst muligt. Indtil disse afgørelser er truffet, kan Sverige i en periode på et år efter datoen for tiltrædelsestraktatens ikrafttræden anvende de nationale regler vedrørende ovennævnte sygdomme, der er gældende inden denne dato. Ovennævnte periode på et år kan om nødvendigt forlænges efter fremgangsmåden i artikel 32.

    ▼B

    Artikel 15

    ▼M5

    1.  Daggamle kyllinger og rugeæg skal transporteres i

     dertil indrettede engangspakninger, der kun må bruges én gang og derefter destrueres eller

     pakninger, der kan genbruges, såfremt de forinden rengøres og desinficeres.

    Pakninger

    a) må kun indeholde daggamle kyllinger eller rugeæg af samme fjerkræart, -kategori og type, som kommer fra samme virksomhed

    b) skal være mærket med

     oprindelsesmedlemsstatens og -regionens navn

     oprindelsesvirksomhedens godkendelsesnummer, jf. bilag II, kapitel I, punkt 2

     antallet af kyllinger eller æg i hver kasse

     arten af fjerkræ, som æg eller kyllinger tilhører.

    ▼B

    2.  Pakninger med daggamle kyllinger eller rugeæg kan omgrupperes med henblik på transport i dertil indrettede containere. Antallet af omgrupperede pakninger og de i stk. 1, litra b), nævnte angivelser skal overføres på disse containere.

    3.  Avls- og brugsfjerkræ skal transporteres i kasser eller bure:

     der kun indeholder fjerkræ af samme art, kategori og type fra samme virksomhed

     der er forsynet med oprindelsesvirksomhedens registreringsnummer, jf. bilag II, kapitel I, punkt 2.

    ▼M5 —————

    ▼B

    4.  

    a) Avls- og brugsfjerkræ og daggamle kyllinger skal hurtigst muligt sendes til bestemmelsesvirksomheden uden at komme i kontakt med andre levende fugle end avls- og brugsfjerkræ og daggamle kyllinger, som opfylder betingelserne i dette direktiv.

    b) Slagtefjerkræ skal hurtigst muligt sendes til bestemmelsesslagteriet uden at komme i kontakt med andet fjerkræ end slagtefjerkræ, der opfylder betingelserne i dette direktiv.

    ▼M5

    c) Fjerkræ bestemt til udsætning som fuglevildt skal hurtigst muligt sendes til bestemmelsesstedet uden at komme i kontakt med andet fjerkræ end fjerkræ bestemt til udsætning som fuglevildt, der opfylder betingelserne i dette direktiv.

    ▼B

    5.  Kasser, bure og transportmidler skal være udformet således:

     at tab af gødning undgås, og tab af fjer reduceres mest muligt under transporten

     at der let kan føres tilsyn med fjerkræet

     at de kan rengøres og desinficeres.

    6.  Transportmidler og, hvis de ikke er til engangsbrug, containere, kasser og bure skal, før de fyldes og efter at de er tømt, rengøres og desinficeres i overensstemmelse med anvisningerne fra den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat.

    Artikel 16

    Det er forbudt at transportere fjerkræ som omhandlet i artikel 15, stk. 4, gennem et område, der er erklæret ramt af fjerkræinfluenza eller Newcastle disease, medmindre transporten foregår ad hovedfærdselsårer eller pr. bane ad hovedlinjerne.

    Artikel 17

    Fjerkræ og rugeæg, der indgår i samhandelen inden for Fællesskabet, skal under transporten til bestemmelsesstedet ledsages af et sundhedscertifikat:

     der er udfærdiget på en standardformular som vist i bilag IV

     der er underskrevet af en embedsdyrlæge

     der er udstedt på læssedagen på et af afsendelsesmedlemsstatens sprog og på et af bestemmelsesmedlemsstatens officielle sprog

     der er gyldigt i fem dage

     der kun består af ét blad

     der i princippet kun er bestemt til én modtager

    ▼M5

     der er forsynet med et stempel af anden farve og en underskrift af anden farve end certifikatet.

    ▼B

    Artikel 18

    Bestemmelsesmedlemsstaterne kan under overholdelse af Traktatens generelle bestemmelser give en eller flere afsendelsesmedlemsstater generelle tilladelser eller tilladelser, der er begrænset til enkelttilfælde, ifølge hvilke der på deres område kan indføres fjerkræ og rugeæg, som ikke er ledsaget af det i artikel 17 omhandlede certifikat.

    ▼M5 —————

    ▼B



    KAPITEL III

    Regler for indførsel fra tredjelande

    Artikel 20

    Æg og rugeæg, der indføres til Fællesskabet, skal opfylde betingelserne i artikel 21 til 24.

    Artikel 21

    1.  Fjerkræet og rugeæggene skal komme fra tredjelande eller dele af tredjelande, der er opført på en liste udarbejdet af Kommissionen efter fremgangsmåden i artikel 32. Denne liste kan ændres eller suppleres efter fremgangsmåden i artikel 33.

    2.  Når det skal afgøres, om et tredjeland eller en del af et tredjeland kan opføres på den i stk. 1 omhandlede liste, tages der navnlig hensyn til følgende:

    a) fjerkræets, andre husdyrs og vildtbestandens sundhedstilstand i tredjelandet, særlig med hensyn til eksotiske dyresygdomme, samt miljøets sundhedstilstand i dette land, i det omfang den kan blive til fare for befolkningens og bestandens sundhed i medlemsstaterne

    b) den regelmæssighed og den hurtighed, hvormed dette land fremsender oplysninger om forekomst af smitsomme dyresygdomme på dets område, navnlig de sygdomme, der er anført på liste A og B udarbejdet af Det Internationale Kontor for Epizootier

    c) dette lands bestemmelser om forebyggelse og bekæmpelse af dyresygdomme

    d) veterinærtjenesternes struktur og beføjelser i dette land

    e) tilrettelæggelsen og gennemførelsen af forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme dyresygdomme i dette land

    f) de garantier, som dette land kan give med hensyn til reglerne i dette direktiv

    g) overholdelsen af fællesskabsreglerne vedrørende hormoner og restkoncentrationer.

    3.  Den i stk. 1 omhandlede liste og alle ændringer hertil offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    ▼M5

    Artikel 22

    1.  Fjerkræ og rugeæg skal komme fra tredjelande

    a) hvori aviær influenza og Newcastle disease som defineret i Rådets direktiv 92/40/EØF og 92/66/EØF er anmeldepligtige sygdomme ifølge loven

    b) som er fri for aviær influenza og Newcastle disease

    eller

    som, skønt de ikke er fri for disse sygdomme, anvender bekæmpelsesforanstaltninger, som mindst svarer til foranstaltningerne i direktiv 92/40/EØF og 92/66/EØF.

    2.  Supplerende kriterier for kategorisering af tredjelande i henseende til stk. 1, litra b), især for så vidt angår den vaccinetype, som anvendes, vedtages efter fremgangsmåden i artikel 32 inden den 1. januar 1995.

    3.  Kommissionen kan efter fremgangsmåden i artikel 32 træffe beslutning om, på hvilke betingelser stk. 1 kun skal gælde for en del af et trejdelands område.

    ▼B

    Artikel 23

    1.  Indførsel af fjerkræe og rugeæg fra et tredjelands område eller en del heraf, der er opført på den liste, som er opstillet i henhold til artikel 21, stk. 1, må kun finde sted, hvis det pågældende fjerkræ og de pågældende rugeæg stammer fra flokke, der:

    a) før afsendelsen uafbrudt har befundet sig på dette lands eller en del af dette lands område i en periode, som fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 32

    b) opfylder de dyresundhedsmæssige betingelser, der fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 32 for indførsel af fjerkræ og rugeæg fra dette land. Disse betingelser kan være forskellige alt efter fjerkræart og -kategori.

    2.  Ved fastsættelsen af de dyresundhedsmæssige betingelser anvendes som referencebasis de regler, der er fastsat i kapitel II og de tilsvarende bilag. Det kan efter fremgangsmåden i artikel 32 besluttes at fravige disse bestemmelser i enkelttilfælde, hvis det berørte tredjeland giver tilsvarende og mindst lige så tilfredsstillende dyresundhedsmæssige garantier.

    Artikel 24

    1.  Fjerkræet og rugeæggene skal ledsages af et certifikat, der er udstedt og underskrevet af en embedsdyrlæge i det eksporterende tredjeland.

    Certifikatet skal:

    a) være udstedt den dag, der læsses med henblik på afsendelse til bestemmelsesmedlemsstaten

    b) være udfærdiget på bestemmelsesmedlemsstatens officielle sprog

    c) ledsage forsendelsen i original

    d) attestere, at fjerkræet eller rugeæggene opfylder de betingelser for indførsel fra tredjelande, der er fastsat i dette direktiv og i gennemførelsesbestemmelserne hertil

    e) være gyldigt i fem dage

    f) bestå af et enkelt blad

    g) kun være bestemt til én modtager

    ▼M5

    h) være forsynet med et stempel af anden farve og en underskrift af anden farve end certifikatet.

    ▼B

    2.  Det i stk. 1 omhandlede certifikat udstedes på en standardformular, som udformes efter fremgangsmåden i artikel 32.

    Artikel 25

    Medlemsstaternes og Kommissionens veterinærsagkyndige gennemfører kontrol på stedet for at sikre, at alle dette direktivs bestemmelser rent faktisk anvendes.

    Medlemsstaternes sagkyndige, der er ansvarlige for kontrollen; udpeges af Kommissionen på forslag af medlemsstaterne.

    Kontrollen foretages for Fællesskabets regning.

    De nærmere regler for kontrollen samt dens hyppighed fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 32.

    Artikel 26

    1.  Kommissionen kan efter fremgangsmåden i artikel 33 efter indførslen beslutte at begrænse indførslen fra et tredjeland eller en del af et tredjeland til bestemte arter, rugeæg, avls- og brugsfjerkræ, slagtefjerkræ eller fjerkræ til særlige formål.

    ▼M6

    2.  Kommissionen kan efter proceduren i artikel 32 beslutte, at indført fjerkræ, indførte rugeæg eller fjerkræ klækket af indførte æg skal holdes i karantæne eller isoleres i en periode, der ikke må overstige to måneder.

    ▼M2 —————

    ▼M6

    Artikel 27a

    Uanset artikel 20, 22, 23 og 24 kan Kommissionen efter proceduren i artikel 32 beslutte i enkelte tilfælde at tillade indførsel af fjerkræ og rugeæg fra tredjelande, hvis indførslen ikke opfylder betingelserne i artikel 20, 22, 23 og 24. Der fastsættes samtidig nærmere regler for denne indførsel efter samme procedure. Reglerne skal give dyresundhedsgarantier, som mindst svarer til dyresundhedsgarantierne i kapitel II i dette direktiv, og obligatorisk omfatte karantæne og undersøgelse for fjerkræinfluenza, Newcastle disease og andre relevante sygdomme.

    ▼B

    Artikel 28

    Slagtefjerkræ skal straks ved ankomsten til bestemmelsesmedlemsstaten føres direkte til et slagteri for at blive slagtet snarest muligt.

    Den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten kan, hvis dette er nødvendigt af dyresundhedsmæssige årsager, udpege det slagteri, hvortil fjerkræet skal sendes, jf. dog de særlige betingelser, der måtte være fastsat efter fremgangsmåden i artikel 33.



    KAPITEL IV

    Fælles bestemmelser

    Artikel 29

    1.  I samhandelen inden for Fællesskabet gælder de beskyttelsesforanstaltninger, som er fastsat i direktiv 89/662/EØF, ligeledes for fjerkræ og rugeæg.

    ▼M2 —————

    ▼B

    Artikel 30

    1.  De regler for veterinærkontrol, som er fastsat i direktiv 90/425/EØF, gælder ligeledes for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg.

    2.  I direktiv 90/425/EØF foretages følgende ændringer:

    a) I bilag A, punkt I, tilføjes følgende henvisning:

    »Rådets direktiv 90/539/EØF af 15. oktober 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt indførsel heraf fra tredjelande ( 9 ).

    b) I bilag B udgår følgende led:

    »— levende fjerkræ«

    »— rugeæg«

    .

    Artikel 31

    Indtil ikrafttrædelsen af de beslutninger, der skal træffes i henhold til artikel 20, 21 og 22, anvender medlemsstaterne, for så vidt angår indførsel af fjerkræ og rugeæg fra tredjelande, bestemmelser, der mindst svarer til dem, der følger af anvendelsen af kapitel II.

    ▼M9

    Artikel 32

    1.  Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed nedsat ved artikel 58 i forordning (EF) nr. 178/2002 ( 10 ).

    2.  Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF ( 11 ).

    Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

    3.  Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.

    Artikel 33

    1.  Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

    2.  Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

    Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til 15 dage.

    ▼B

    Artikel 34

    Ændringer til bilagene, navnlig med henblik på at tilpasse dem til udviklingen i de diagnostiske metoder og under hensyn til forskellene i den økonomiske betydning af specifikke sygdomme, vedtages af Kommissionen efter fremgangsmåden i artikel 32.

    ▼M5 —————

    ▼B

    Artikel 36

    Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest ►M1  den 1. maj 1992 ◄ . De underretter Kommissionen derom.

    Artikel 37

    Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.




    BILAG I

    ▼M10

    1. De nationale referencelaboratorier for fjerkræsygdomme er følgende:



    AT

    AGES: Österreichische Agentur für Gesundheit und Ernährungssicherheit GmbH — Institut für veterinärmedizinische Untersuchungen Mödling (Austrian Agency for Health and Consumer Protection-Institute for veterinary investigations Mödling)Robert Koch-Gasse 17A-2340 MödlingTel.: +43 (0) 505 55-38112Fax: +43 (0) 505 55-38108E-mail: vetmed.moedling@ages.at

    BE

    CODA — CERVA — VARVeterinary and Agrochemical Research CentreGroeselenberg 99B-1180 Brussels

    ▼M11

    BG

    Национален диагностичен научноизследователски ветеринарномедицински институт »Проф. д-р Георги Павлов«, Национална референтна лаборатория »Нюкясълска болест и Инфлуенца А по птиците«, бул. »Пенчо Славейков« 15, София 1606Det Nationale Diagnostiske Veterinære Forskningsinstitut »Prof. Dr. Georgi Pavlov«, Det Nationale Referencelaboratorium for Newcastle Disease og for Aviær Influenza A, 15, Pencho Slaveykov Blvd., 1606 Sofia

    ▼M10

    CY

    State Veterinary LaboratoryVeterinary Services1417 AthalassaNicosia

    CZ

    State Veterinary Institute PrahaSídlištní 136/24165 03 Praha 6

    DE

    Friedrich-Loeffler-InstitutBundesforschungsinstitut für TiergesundheitBoddenblick 5a17493 Greifswald-Insel RiemsTel.: +49 383 51-7-0Fax: +49 383 51-7-151

    DK

    Danish Institute for Food and Veterinary Research,Dpt. of Poultry, Fish and Fur Animals,Hangoevej 2,DK-8200 Aarhus N

    EE

    Veterinaar- ja ToidulaboratooriumVäike-Paala 3, 11415 Tallinn, EstoniaTel.: +372 603 58 10Faks: +372 603 58 11E-post: tallinn@vetlab.ee

    ES

    Laboratorio Central de Sanidad Animal de AlgeteCarretera de Algete, km 8Algete 28110 (Madrid)Tel.: +34 916 290 300Fax: +34 916 290 598E-mail: lcv@mapya.es

    FI

    Finnish Food Safety AuthorityAnimal Diseases and Food Safety ResearchMustialankatu 3FI-00790 Helsinki, FinlandE-mail: info@evira.fiTel.: +358 20 772 003 (exchange)Fax: +358 20 772 4350

    FR

    Laboratoire d’études et de recherches avicoles, porcines et piscicolesAFSSA site de Ploufragan/Brest — LERAPPBP 5322440 Ploufragan

    GB

    Veterinary Laboratories AgencyNew Haw, Addlestone, WeybridgeSurrey KT15 3NB, UKTel. (44-1932) 341111Fax (44-1932) 347046

    GR

    Centre of Thessaloniki Veterinary Institutions,80, 26th October Street,GR-546 27 ThessalonikiTel.: 2310785104

    HU

    Országos Állategészségügyi Intézet(Central Veterinary Institute)H-1581 Budapest146., Pf. 2.Tel.: +36-1-460-6300, +36-1-460-6317Fax: +36-1-222-6070

    IE

    Virology DivisionCentral Veterinary Research LaboratoryDepartment of Agriculture and Food LaboratoriesBackweston CampusStacumny LaneCelbridgeCo. Kildare

    IT

    Centro di Referenza Nazionale per l’influenza aviare e la malattia di New Castle e Centro di Referenza Nazionaleper le Salmonellosi c/o Istituto zooprofilattico sperimentale delle Venezie,V.le dell'Università,10-35020 Legnaro (Pd)

    LT

    National Veterinary Laboratory(Nacionalinė veterinarijos laboratorija)J. Kairiūkščio 10LT-08409 Vilnius

    LU

    CODA — CERVA — VARVeterinary and Agrochemical Research CentreGroeselenberg 99B-1180 Brussels

    LV

    Nacionālais diagnostikas centrs(National Diagnostic Centre)Lejupes iela 3, Rīga, LV-1076Tel.: +371 7620526Fax: +371 7620434E-mail: ndc@ndc.gov.lv

    MT

    National Veterinary Laboratory, Marsa

    NL

    Centraal Instituut voor Dierziekte ControleCIDC-LelystadHoofdvestiging: Houtribweg 39Nevenvestiging: Edelhertweg 15Postbus 20048203 AA Lelystad

    PL

    Laboratory Department of Poultry DiseasesPaństwowy Instytut Weterynaryjny – Państwowy Instytut BadawczyAl. Partyzantów 57, 24-100 PuławyTel.: +48.81.886 30 51Fax: +48.81.886 25 95E-mail: sekretariat@piwet.pulawy.pl

    PT

    Laboratório Nacional de Investigação Veterinária (LNIV)Estrada de Benfica, 701P-1549-011 Lisboa

    ▼M11

    RO

    Institutul de Diagnostic și Sănătate AnimalăStrada Dr. Staicovici nr. 63, sector 5Codul 050557, București

    ▼M10

    SE

    Statens Veterinärmedicinska AnstaltDepartment of VirologySE-751 89 UppsalaTel (46-18) 674000Fax (46-18) 674467Department of BacteriologySE-751 89 UppsalaTel (46-18) 674000Fax (46-18) 309162

    SI

    Univerza v LjubljaniVeterinarska fakultetaNacionalni veterinarski inštitutGerbičeva 60,SI-1000 Ljubljana

    SK

    Štátny veterinárny a potravinový ústav,Botanická 15, 842 52 Bratislava

    ▼B

    2. De i punkt 1 nævnte nationale referencelaboratorier for fjerkræsygdomme er for den medlemsstat, som de henhører under, ansvarlige for at koordinere de diagnostiske metoder, der omhandles i dette direktiv. Med henblik herpå:

    a) kan de til de godkendte laboratorier levere de reagenser, der er nødvendige for diagnosticering

    b) kontrollerer de kvaliteten af alle de reagenser, som de godkendte laboratorier anvender

    c) iværksætter de med regelmæssige mellemrum sammenlignende prøver.




    BILAG II

    GODKENDELSE AF VIRKSOMHEDER

    KAPITEL I

    Almindelige bestemmelser

    1. For at blive godkendt af den kompetente myndighed med henblik på samhandel inden for Fællesskabet skal virksomhederne:

    a) opfylde de betingelser vedrørende anlæg og drift, som er fastsat i kapitel II

    b) iværksætte og følge betingelserne i et program for sundhedskontrol, som er godkendt af den kompetente centrale veterinærmyndighed og udarbejdet under hensyn til kravene i kapitel III

    c) give adgang til, at de i litra d) omhandlede foranstaltninger kan træffes

    d) inden for rammerne af en organiseret sundhedskontrol underkastes den kompetente veterinærtjenestes tilsyn. Denne sundhedskontrol skal omfatte følgende:

     mindst et årligt kontrolbesøg af embedsdyrlægen suppleret med en kontrol af, at virksomhedens hygiejneforanstaltninger og drift er i overensstemmelse med betingelserne i kapitel II:

     driftslederens registrering af alle de oplysninger, der er nødvendige for den kompetente veterinærmyndigheds løbende kontrol med sundhedstilstanden

    e) sikre, at der på virksomhederne kun findes fjerkræ, der er defineret i artikel 2, stk. 1.

    2. Den kompetente myndighed giver de virksomheder, der opfylder betingelserne i stk. 1, et registreringsnummer, der kan være identisk med det, der i forvejen er tildelt i henhold til forordning (EØF) nr. 2782/75.

    KAPITEL II

    Anlæg og drift

    A.  Avls-, formerings- og opdrætsvirksomheder

    1.  Anlæggene

    a) Anlæggenes tilstand og indretning skal passe til produktionsformen og gøre det muligt at hindre indslæbning af sygdomme og at bekæmpe dem, hvis de opstår. Hvis der i en virksomhed findes flere fjerkræarter, skal disse arter være klart adskilt.

    b) Anlæggene skal være således indrettet, at der er gode hygiejneforhold, og at der kan gennemføres sundhedskontrol.

    c) Inventaret skal passe til produktionsformen og være af en sådan beskaffenhed, at anlæggene og transportmidlerne til fjerkræ og rugeæg kan rengøres og desinficeres på det mest hensigtsmæssige sted.

    2.  Driften

    a) Driftsformen baseres så vidt muligt på princippet om »beskyttet opdræt« og »alt ind — alt ud«-princippet. Der rengøres og desinficeres i perioden mellem tømning og indsætning.

    b) Der må i avls-, formerings- og opdrætsvirksomheder kun findes fjerkræ, der stammer fra:

     virksomheden selv, og/eller

     andre opdræts-, avls- eller formeringsvirksomheder i Fællesskabet, der også er godkendt i henhold til artikel 6, litra a), og/eller

     indførsler fra tredjelande, der er gennemført i henhold til dette direktiv.

    c) Hygiejnebestemmelserne fastsættes af virksomhedens ledelse. Personalet skal bære arbejdstøj og besøgende beskyttelsestøj.

    d) Bygninger, folde og inventar skal holdes i god stand.

    e) Æggene indsamles flere gange om dagen, og de skal være rene og desinficeres hurtigst muligt.

    f) Driftslederen skal give den tilforordnede dyrlæge meddelelse om enhver forandring i produktionsresultaterne eller ethvert andet symptom, der kan vække mistanke om en smitsom fjerkræsygdom. Så snart der er mistanke, skal den tilforordnede dyrlæge sende et godtkendt laboratorium de fornødne prøver til at stille eller bekræfte diagnosen.

    g) Der skal for hver flok føres en journal eller et papir- eller edb-register, som skal opbevares i mindst to år efter, at flokkene er fjernet, over

     ind- og udsættelser af fjerkræ

     produktionsydelser

     sygelighed og dødelighed og årsagerne hertil

     laboratorieundersøgelser og resultater

     fjerkræets herkomst

     æggenes bestemmelse.

    h) I tilfælde af en smitsom fjerkræsygdom skal resultaterne af laboratorieundersøgelserne straks meddeles den tilforordnede dyrlæge.

    B.  Rugerier

    1.  Anlæggene

    a) Der skal være en fysisk og driftsmæssig adskillelse mellem rugeri og avlsanlæg. De skal være således indrettet, at de forskellige afdelinger kan adskilles:

     opbevaring og klassificering af æg

     desinfektion

     forrugning

     klækning

     klargøring og pakning af forsendelser.

    b) Bygningerne skal være beskyttet mod fugle udefra samt mus og rotter. Gulve og vægge skal være af solidt, vandtæt og vaskbart materiale. De naturlige eller kunstige belysningsforhold og luft- og temperaturreguleringssystemerne skal være tilpasset. Der skal være mulighed for at fjerne affald (æg og kyllinger) på hygiejnisk vis.

    c) Inventaret skal have glatte og vandtætte vægge.

    2.  Driften

    a) Driften skal baseres på envejstrafik-princippet for æg, inventar og personale.

    b) Rugeæggene skal stamme fra:

     avls- eller formeringsvirksomheder i Fællesskabet, som er godkendt i henhold til artikel 6, litra a)

     indførsler fra tredjelande, der er gennemført i henhold til dette direktiv.

    c) Hygiejnebestemmelserne fastsættes af virksomhedens ledelse. Personalet skal bære arbejdstøj og besøgende beskyttelsestøj.

    d) Bygninger og inventar skal holdes i god stand.

    e) Desinfektion skal omfatte:

     æggene mellem ankomsten og udrugningen

     rugemaskinerne med regelmæssige mellemrum

     klækkemaskinerne og inventaret efter hver klækning.

    f) Sundhedsforholdene i rugeriet skal vurderes på grundlag af et program til kontrol af den mikrobiologiske kvalitet.

    g) Driftslederen skal give den tilforordnede dyrlæge meddelelse om enhver forandring i produktionsresultaterne eller ethvert andet symptom, der kan vække mistanke om en smitsom fjerkræsygdom. Så snart der er mistanke om en smitsom sygdom, skal den tilforordnede dyrlæge sende et godkendt laboratorium de fornødne prøver til at stille eller bekræfte diagnosen og underrette den kompetente veterinærmyndighed, som træffer afgørelse om, hvilke forholdsregler, der skal træffes.

    h) Der skal føres en journal eller et papir- eller edb-register, som skal opbevares i mindst to år, om muligt for hver flok, over

     æggenes herkomst og ankomstdato

     klækningsresultater

     anomalier

     laboratorieundersøgelser og resultater

     eventuelle vaccinationsprogrammer

     antal af og bestemmelse for de æg, der er udrugede, men ikke udklækkede

     de daggamle kyllingers bestemmelse.

    i) I tilfælde af en smitsom fjerkræsygdom skal resultaterne af laboratorieundersøgelserne straks meddeles den tilforordnede dyrlæge.

    KAPITEL III

    Program for sundhedskontrol

    Sundhedskontrolprogrammerne skal med forbehold af sundhedsforanstalmingerne og artikel 13 og 14 mindst omfatte kontrolbestemmelser for nedenstående infektioner og arter.

    A.  Infektioner med Salmonella pullorum-gallinarum og Salmonella arizonae

    1.  Arter

    a) Salmonella pullorum og gallinarum: høns, kalkuner, perlehøns, vagtler, fasaner, agerhøns og ænder.

    b) Salmonella arizonae: kalkuner.

    2.  Sundhedskontrolprogram

    a) Det undersøges, om der foreligger infektion, ved hjælp af serologiske og/eller bakteriologiske undersøgelser.

    b) De prøver, der skal undersøges, udtages afhængigt af de enkelte tilfælde af blod, kyllinger af anden sortering, dun eller støv fra klækning, svaberprøver fra rugeriets vægge, strøelse eller vand fra vandtrug.

    c) Udtagningen af blodprøver i en flok med henblik på serologisk undersøgelse for Salmonella pullorum eller Salmonella arizonae skal for så vidt angår antallet af prøver, der skal udtages, foretages under hensyn til infektionens forekomst i landet og dens tidligere forekomst i virksomheden.

    En flok skal undersøges i forbindelse med hver æglægningsperiode på det mest effektive tidspunkt med henblik på sporing af sygdommen.

    B.  Infektioner med Mycoplasma gallisepticum og Mycoplasma meleagridis

    1.  Arter

    a) Mycoplasma gallisepticum: høns og kalkuner,

    b) Mycoplasma meleagridis: kalkuner.

    2. Sundhedskontrolprogram

    a) Det undersøges, om der foreligger infektion, ved hjælp af serologiske og/eller bakteriologiske undersøgelser og/eller ved konstatering af luftsæklæsioner på daggamle kyllinger og kalkunkyllinger.

    b) De prøver, der skal undersøges, udtages afhængigt af de enkelte tilfælde af blod, daggamle kyllinger og kalkunkyllinger, sæd, svaberprøver fra luftrør, kloak eller luftsæk.

    c) Undersøgelserne for Mycoplasma gallisepticum og Mycoplasma meleagridis foretages på grundlag af en repræsentativ prøve, således at der kan foretages en løbende infektionskontrol i opdrætnings- og æglægningsperioden, dvs. lige inden æglægningens begyndelse og herefter hver tredje måned.

    C.  Resultater og foranstaltninger

    Er der ingen reaktion, er kontrollen negativ. I modsat fald er flokken under mistanke, og foranstaltningerne i kapitel IV skal anvendes.

    D. For så vidt angår bedrifter, der består af flere adskilte produktionsenheder, kan den kompetente veterinærmyndighed undlade at træffe disse foranstaltninger for så vidt angår sunde produktionsenheder tilhørende en inficeret bedrift, dersom der foreligger en bekræftelse fra den tilforordnede dyrlæge om, at denne produktionsenheds struktur og størrelse samt den virksomhed, der foregår her, er af en sådan art, at produktionsenheden med hensyn til opstaldning, pasning og fodring er klart adskilt fra de øvrige, således at den pågældende sygdom ikke kan sprede sig fra én produktionsenhed til en anden.

    KAPITEL IV

    Kriterier for suspension eller tilbagetrækning af en virksomheds godkendelse

    1. En virksomheds godkendelse suspenderes;

    a) når betingelserne i kapitel II ikke længere er opfyldt

    b) indtil der er afsluttet en undersøgelse vedrørende den pågældende sygdom:

     i tilfælde af mistanke om fjerkræinfluenza eller Newcastle disease i virksomheden

     hvis virksomheden har modtaget fjerkræ eller rugeæg fra en virksomhed, der er under mistanke for eller angrebet af fjerkræinfluenza eller Newcastle disease

     hvis der er etableret en kontakt, der kan overføre infektionen, mellem virksomheden og et udbrud af fjerkræinfluenza eller Newcastle disease

    c) indtil der er foretaget nye undersøgelser, hvis resultaterne af den kontrol, der er foretaget i henhold til kapitel II og III med hensyn til infektioner med Salmonella pullorum og gallinarum, Salmonella arizonae, Mycoplasma gallisepticum eller Mycoplasma meleagridis, lader formode, at der foreligger en infektion

    d) indtil der er truffet passende foranstaltninger på embedsdyrlægens foranledning, efter at det er konstateret, at virksomheden ikke overholder kravene i kapitel I, punkt I, litra a), b) og c).

    2. En virksomheds godkendelse trækkes tilbage:

    a) hvis der opstår fjerkræinfluenza eller Newcastle disease i virksomheden

    b) hvis en ny undersøgelse bekræfter, at der foreligger en infektion med Salmonella pullorum og gallinarum, Salmonella arizonae, Mycoplasma gallisepticum eller Mycoplasma meleagridis

    c) hvis der efter fornyet opfordring fra embedsdyrlægen ikke er blevet truffet foranstaltninger til at opfylde kravene i kapitel I, punkt 1, litra a), b) og c).

    3. Fornyet godkendelse er underkastet følgende betingelser:

    a) hvis godkendelsen er trukket tilbage på grund af forekomst af fjerkræinfluenza eller Newcastle disease, kan der gives fornyet godkendelse 21 dage efter rengøringen og desinfektionen, hvis der er foretaget sanitetsslagtning

    b) hvis godkendelsen er trukket tilbage som følge af infektioner fremkaldt

    i) af Salmonella pullorum og gallinarum eller Salmonella arizonae, kan der gives fornyet godkendelse, efter at virksomheden er blevet kontrolleret to gange med negativt resultat med mindst 21 dages mellemrum, og efter at der er foretaget desinfektion efter endt sanitetsslagtning af den sygdomsramte flok

    ii) af Mycoplasma gallisepticum eller Mycoplasma meleagridis, kan der gives fornyet godkendelse, efter at hele flokken er blevet kontrolleret to gange med mindst 60 dages mellemrum, og kontrollen begge gange har været negativ.

    ▼M3




    BILAG III

    BETINGELSER FOR VACCINATION AF FJERKRÆ

    1. Ved vaccination af fjerkræ eller flokke til produktion af rugeæg skal vaccinerne have en markedsføringstilladelse fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor vaccinen anvendes.

    2. Kriterierne for vaccination mod Newcastle disease i forbindelse med rutinevaccinationsprogrammer kan fastlægges af Kommissionen.

    ▼M8




    BILAG IV

    SUNDHEDSCERTIFIKATER TIL BRUG VED HANDEL INDEN FOR EF

    (Standardformular 1 til 6)

    image

    image

    image

    image

    image

    image

    ▼B




    BILAG V

    ANMELDELSESPLIGTIGE SYGDOMME

     Fjerkræinfluenza

     Newcastle disease.



    ( 1 ) EFT nr. C 89 af 10. 4. 1989, s. 1.

    ( 2 ) EFT nr. C 260 af 15. 10. 1990.

    ( 3 ) EFT nr. C 194 af 31. 7. 1989, s. 11.

    ( 4 ) EFT nr. L 282 af 1. 11. 1975, s. 100.

    ( 5 ) EFT nr. L 376 af 31. 12. 1987, s. 20.

    ( 6 ) EFT nr. L 209 af 17. 8. 1977, s. 1.

    ( 7 ) EFT nr. L 127 af 16. 5. 1987, s. 18.

    ( 8 ) EFT nr. L 224 af 18. 8. 1990, s. 29.

    ( 9 ) EFT nr. L 303 af 31. 10. 1990, s. 6.«

    ( 10 ) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

    ( 11 ) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

    Top