Vælg de eksperimentelle funktioner, som du ønsker at prøve

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 52021XC1026(01)

Meddelelse fra kommissionen om godkendelse af indholdet af et udkast til Kommissionens forordning om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108

C/2021/7126

EUT C 433 af 26.10.2021, s. 1–46 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

26.10.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 433/1


MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

om godkendelse af indholdet af et udkast til Kommissionens forordning om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108

(2021/C 433/01)

Kommissionen godkendte den 6. oktober 2021 indholdet af et udkast til Kommissionens forordning om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.

Udkastet til Kommissionens forordning findes i bilaget til denne meddelelse. Udkastet til Kommissionens forordning er lagt frem til offentlig høring på: http://ec.europa.eu/competition/consultations/open.html.


BILAG

UDKAST TIL KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) …/…

af …

om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 108, stk. 4,

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2015/1588 af 13. juli 2015 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse former for horisontal statsstøtte (1), særlig artikel 1, stk. 1, litra a) og b),

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter vedtagelsen af de reviderede retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for perioden fra den 1. januar 2022 (2) bør definitioner og artikler vedrørende regionalstøtte i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (3) tilpasses for at sikre sammenhæng mellem de forskellige regelsæt, der har samme formål. Anvendelsesområdet for kapitel III, afdeling 1, i forordning (EU) nr. 651/2014 bør tilpasses for at tage hensyn til ændringer på markedet og den grønne pagt (4) og målene i den europæiske klimalov (5). Driftsstøtte, der skal forebygge eller mindske affolkning bør udvides til at omfatte tyndt befolkede områder for at fremme bedre støtte i områder med demografiske udfordringer. For at lette anvendelsen af forordning (EU) nr. 651/2014 på støttede projekter under 50 mio. EUR, der gennemføres af små og mellemstore virksomheder (SMV'er), bør anmeldelsestærsklerne tilpasses i overensstemmelse hermed og præciseres.

(2)

Støtte til etablering og opgradering af test- og forsøgsinfrastruktur skal primært afhjælpe markedssvigt, der hidrører fra mangelfuld og asymmetrisk information eller mangelfuld koordinering. I modsætning til forskningsinfrastruktur anvendes test- og forsøgsinfrastruktur hovedsagelig til økonomiske aktiviteter og mere specifikt til levering af tjenesteydelser til virksomheder. Opførelse eller opgradering af avanceret test- og forsøgsinfrastruktur indebærer høje investeringsomkostninger i startfasen, som kombineret med et usikkert kundegrundlag kan gøre det vanskeligt at skaffe privat finansiering Der bør gives adgang til offentligt finansieret test- og forsøgsinfrastruktur på gennemsigtige og ikkediskriminerende betingelser og på markedsvilkår til flere brugere. For at lette brugernes adgang til test- og forsøgsinfrastruktur kan deres brugerbetaling reduceres i overensstemmelse med andre bestemmelser i forordning (EU) nr. 651/2014 eller de minimis-forordningen (6). Hvis disse betingelser ikke overholdes, kan foranstaltningen indebære statsstøtte til brugerne af infrastrukturen. I sådanne situationer er støtte til brugerne eller til opførelse eller opgradering kun fritaget for anmeldelsespligten, hvis støtten til brugerne ydes i overensstemmelse med de gældende statsstøtteregler. Flere parter kan også eje og drive en given test- og forsøgsinfrastruktur, og offentlige enheder og virksomheder kan anvende infrastrukturen i fællesskab. Test- og forsøgsinfrastruktur kaldes også teknologiinfrastruktur.

(3)

Støtte til innovationsklynger er rettet mod markedssvigt, som beror på koordinationsproblemer, der hæmmer udviklingen af klynger eller begrænser samspillet og videnstrømmen i klyngerne. Statsstøtte kan enten ydes som støtte til investeringer i åben og fælles infrastruktur for innovationsklynger eller som støtte til driften af klyngerne med henblik på at forbedre samarbejde, netværksdannelse og læring. Driftsstøtte til innovationsklynger bør imidlertid alene ydes midlertidigt og i en begrænset periode. For at lette adgangen til innovationsklyngefaciliteter eller deltagelsen i deres aktiviteter, kan der gives adgang hertil til nedsat pris i overensstemmelse med andre bestemmelser i forordning (EU) nr. 651/2014 eller de minimis-forordningen. Afhængigt af de specifikke mål, der forfølges, eller de aktiviteter og funktioner, der tilbydes, kan digitale innovationsknudepunkter (herunder europæiske digitale innovationsknudepunkter finansieret under det centralt forvaltede program for et digitalt Europa, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 (7)), der har til formål at stimulere en vid udbredelse af digitale teknologier såsom kunstig intelligens, cloudcomputing, edge computing og højtydende databehandling og cybersikkerhed i industrien (navnlig SMV'er) og organisationer i den offentlige sektor, selv betragtes som innovationsklynger i henhold til denne forordning.

(4)

Støtte til innovationsaktiviteter er primært rettet mod markedssvigt i forbindelse med positive eksternaliteter (videnoverførsel), mangelfuld koordinering og i mindre grad asymmetrisk information. I forbindelse med SMV'er kan der ydes innovationsstøtte til at opnå, validere og forsvare patenter og andre immaterielle aktiver, til udstationering af højt kvalificeret personale og til innovationsrådgivning og innovationssupportydelser, som f.eks. tilbydes af forsknings- og videnformidlende organisationer, forskningsinfrastruktur, test- og forsøgsinfrastruktur eller innovationsklynger.

(5)

Med henblik på vedtagelsen af reviderede retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikofinansieringsinvesteringer for perioden fra 2022 bør definitioner og artikler vedrørende SMV'ers adgang til finansiering i forordning (EU) nr. 651/2014 bringes i overensstemmelse med de reviderede retningslinjer for at sikre konsekvens. Støtte til SMV'ers adgang til finansiering er rettet mod markedssvigt, der forhindrer SMV'er i at tiltrække den finansiering, de har brug for at udnytte deres potentiale fuldt ud: SMV'er, især når de er unge, kan ofte ikke at påvise deres kreditværdighed over for investorerne. Evalueringen (8) af de relevante regler, der blev foretaget i 2019 og 2020, har bekræftet, at dette markedssvigt fortsætter, hvilket sandsynligvis vil blive forværret af covid-19-pandemien. For yderligere at lette anvendelsen af sådan støtte og skabe større klarhed er strukturen i bestemmelserne om risikofinansiering blevet revideret.

(6)

Med henblik på vedtagelsen af reviderede retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi for perioden fra 2022 bør definitionerne og artiklerne i forordning (EU) nr. 651/2014 vedrørende støtte til miljøbeskyttelse, herunder klimabeskyttelse og energi, tilpasses for at sikre sammenhæng mellem de forskellige regelsæt, der har samme mål. Anvendelsesområdet for afdeling 7 i forordning (EU) nr. 651/2014 bør tilpasses for at tage hensyn til ændringer på markedet og den grønne pagt og målene i den europæiske klimalov, herunder de bestemmelser, der blev indført for at ændre forordning (EU) nr. 651/2014 i 2021 (9).

(7)

Investeringsstøtte, der tager sigte på at støtte erhvervelse eller leasing af nulemissionskøretøjer eller renere køretøjer eller opdatering af køretøjer, således at de kan betragtes som nulemissionskøretøjer eller renere køretøjer, bidrager til overgangen til nulemissionsmobilitet og til at nå de ambitiøse mål i den grønne pagt, navnlig reduktionen af drivhusgasemissioner i transportsektoren. I lyset af Kommissionens erfaringer med statsstøtteforanstaltninger til støtte for ren mobilitet er det hensigtsmæssigt at indføre særlige forenelighedsbetingelser for at sikre, at støtten er forholdsmæssig og ikke unødigt forvrider konkurrencen ved at flytte efterspørgslen væk fra renere alternativer. [Anvendelsesområdet for bestemmelserne vedrørende investeringsstøtte til opladnings- eller optankningsinfrastruktur bør udvides til at omfatte optankningsinfrastruktur, som leverer kulstoffattig brint.] Endvidere bør støtte til opladnings- eller optankningsinfrastruktur også være tilgængelig for infrastruktur, der ikke er offentligt tilgængelig.

(8)

Anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 651/2014 bør udvides ved at indføre forenelighedsbetingelser for støtte til brint i overensstemmelse med målsætningerne for strategien for brint med henblik på et klimaneutralt Europa (10) og for lagring. Disse betingelser bør føjes til de eksisterende bestemmelser om støtte til fremme af energi fra vedvarende energikilder. Støtte til fremme af brint bør kun betragtes som forenelig med det indre marked og fritages for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, i det omfang der udelukkende produceres vedvarende brint. Støtte til projekter vedrørende ellagring bør kun fritages for anmeldelsespligten i det omfang, der er tilslutning til oplagringsanlæg og anlæg til produktion af vedvarende energi.

(9)

Bestemmelserne i forordning (EU) nr. 651/2014 om driftsstøtte til fremme af energi fra vedvarende energikilder bør udvides til VE-fællesskaber i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/ 2001 (11).

(10)

Det er hensigtsmæssigt at udvide anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 651/2014 ved at indføre forenelighedsbetingelser for investeringsstøtte til genopretning af naturtyper og økosystemer, beskyttelse og genopretning af biodiversitet og naturbaserede løsninger til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer i overensstemmelse med målene i biodiversitetsstrategien for 2030 (12), den europæiske klimalov og EU-strategien for tilpasning til klimaændringer (13). Disse betingelser bør føjes til de eksisterende bestemmelser om støtte til rensning af forurenede grunde. Investeringsstøtte i disse områder bør derfor betragtes som forenelig med det indre marked og på visse betingelser fritages for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3. Det er navnlig nødvendigt at sikre overholdelse af princippet om at forureneren betaler, ifølge hvilket omkostningerne ved forureningsbekæmpelse skal dækkes af den forurener, der forårsager forureningen.

(11)

Bestemmelserne i forordning (EU) nr. 651/2014 om investeringsstøtte til genbrug og genanvendelse af affald bør tilpasses og udvides for at tage højde for udviklingen på markedet og i overensstemmelse med handlingsplanen for den cirkulære økonomi (14) for at afspejle overgangen til foranstaltninger, der har til formål at fremme ressourceeffektivitet og støtte omstillingen til en cirkulær økonomi.

(12)

Det er nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 651/2014 ved at indføre forenelighedsbetingelser for støtte i form af nedsættelse af miljøskatter eller -afgifter. Miljøskatter og -afgifter eller skattelignende afgifter pålægges for at øge omkostningerne ved miljøskadelig adfærd og dermed modvirke en sådan adfærd og øge miljøbeskyttelsesniveauet. Selv om nedsættelser af miljøskatter og -afgifter eller skattelignende afgifter kan have en negativ indvirkning på dette mål, kan en sådan tilgang ikke desto mindre være nødvendig, hvis støttemodtagerne ellers ville blive stillet så meget ringere i konkurrencen, at det ikke ville være muligt overhovedet at indføre miljøskatten eller -afgiften eller den skattelignende afgift.

(13)

Med hensyn til investeringsstøtte til fjernvarmesystemer bør forenelighedsbetingelserne i artikel 46 i forordning (EU) nr. 651/2014 om støtte til investeringer i fjernvarmesystemer, der er baseret på fossile brændstoffer, navnlig naturgas, samt investeringer i eller opgradering af distributionsnet tilpasses for at tage hensyn til den grønne pagt og målene i den europæiske klimalov og navnlig investeringsplanen for et bæredygtigt Europa (15).

(14)

For så vidt angår investeringer i energiinfrastruktur bør anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 651/2014 udvides til at omfatte gruppefritagelse for støtte til investeringer, der ikke er beliggende i »støtteberettigede områder«. Desuden skal forenelighedsbetingelserne i forordning (EU) nr. 651/2014 for støtte til investeringer i energiinfrastruktur, for naturgas, tilpasses for at tage hensyn til målene i den grønne pagt og for at sikre den nødvendige overholdelse af klimamålene for 2030 og 2050.

(15)

I betragtning af de særlige forhold for finansiering af projekter i forsvarssektoren og reglerne under Den Europæiske Forsvarsfond, hvor der fastsættes maksimale finansieringssatser for ikke at begrænse den samlede offentlige finansiering, men for at tiltrække medfinansiering fra medlemsstaterne, bør artikel 8 ændres for at gøre det muligt at kombinere centralt forvaltet EU-finansiering og statsstøtte op til de samlede projektomkostninger.

(16)

Forordning (EU) nr. 651/2014 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 651/2014 foretages følgende ændringer:

(1)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

(a)

Nr. 18), litra a) og b), affattes således:

»a)

for selskaber med begrænset ansvar (bortset fra en SMV, der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV, der opfylder betingelsen i artikel 21, stk. 3, litra b), og som efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets tegnede kapital er forsvundet som følge af akkumulerede tab. Dette er tilfældet, når der ved at trække de akkumulerede tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) forekommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af den tegnede kapital. I denne bestemmelse forstås ved »selskab med begrænset ansvar« navnlig de virksomhedstyper, der nævnes i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (*1), og »kapital« omfatter, når det er relevant, en eventuel kurspræmie

b)

for selskaber, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for selskabets gæld (bortset fra en SMV, der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV, der opfylder betingelsen i artikel 21, stk. 3, litra b), og som efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets kapital som opført i selskabets regnskaber er forsvundet som følge af akkumulerede tab. I denne bestemmelse forstås ved »selskab, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for selskabets gæld«, navnlig de virksomhedstyper, der er nævnt i bilag II i direktiv 2013/34/EU

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).«"

(b)

Nr. 20) affattes således:

»20)

»justeret støttebeløb«: den maksimalt tilladte støtte til et stort investeringsprojekt beregnet efter følgende formel:

justeret støttebeløb = R × (A + 0,50 × B + 0 × C)

hvor: R er den maksimale støtteintensitet for det pågældende område, uden hensyn til den forhøjede støtteintensitet for SMV'er, A er den del af de støtteberettigede omkostninger, der svarer til 50 mio. EUR, B er den del af de støtteberettigede omkostninger, der er mellem 50 mio. EUR og 100 mio. EUR, og C er den del af de støtteberettigede omkostninger, der overstiger 100 mio. EUR«

(c)

Nr. 27) affattes således:

»27)

»støtteberettigede områder«: områder, der er udpeget i et regionalstøttekort, som er godkendt i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra a) og c), og gyldigt på det tidspunkt, hvor støtten tildeles«

(d)

Nr. 32) affattes således:

»32)

»nettoforøgelse af antallet af beskæftigede«: en nettoforøgelse af antallet af ansatte i den pågældende virksomhedsenhed sammenlignet med gennemsnittet i en given periode, idet antallet af nye arbejdspladser i den pågældende periode skal fratrækkes de tabte arbejdspladser i samme periode. Antallet af fuldtids- og deltidsbeskæftigede og sæsonarbejdere skal opgøres som brøkdele af årsværk«

(e)

Nr. 34) affattes således:

»34)

»finansiel formidler«: enhver finansiel institution, uanset form og ejerskab, herunder funds of funds, private investeringsfonde, offentlige investeringsfonde, banker, mikrofinansieringsinstitutioner og garantiselskaber«

(f)

Følgende indsættes som nr. 39a):

»39a)

»armslængdeprincippet«: betingelserne for transaktionen mellem de kontraherende parter adskiller sig ikke fra dem, der ville være blevet aftalt mellem uafhængige virksomheder, og omfatter ikke nogen form for samråd. Armslængdeprincippet opfattes som værende opfyldt, når en transaktion er resultatet af et åbent, gennemsigtigt og ikkediskriminerende forløb«

(g)

Nr. 40) udgår.

(h)

Nr. 42) affattes således:

»42)

»regional driftsstøtte«: støtte til nedbringelse af en virksomheds løbende udgifter, herunder kategorier som omkostninger ved personale, materialer, udliciterede tjenester, kommunikation, energi, vedligeholdelse, husleje og administration, men ikke afskrivninger og finansieringsomkostninger i forbindelse med en investering, hvortil der er ydet investeringsstøtte«

(i)

Nr. 43) affattes således:

»43)

»stålsektoren«: produktionen af en eller flere af følgende produkter:

a)

råjern og ferrolegeringer:

råjern til fabrikation af stål, støbejern og andre råjernsorter, spejljern og kulstofholdigt ferromangan, andre ferrolegeringer ikke indbefattet

b)

råprodukter og halvfabrikata af jern, stål eller specialstål:

flydende stål, støbt eller ikke i ingots, herunder ingots bestemt til smedning af halvfabrikata: blooms, billets og slabs, sheet bars og tinplate bars, varmtvalsede pladeemner i ruller, heri ikke indbefattet fremstilling af flydende støbestål i små og middelstore støberier

c)

varmebehandlede produkter af jern, stål eller specialstål:

skinner, sveller, underlagsplader og lasker, bjælker, svære profiler på 80 mm og derover, spunsvægjern, stænger og profiler på under 80 mm samt fladjern på under 150 mm, valstråd, rørrundstål og rørfirkantstål, varmtvalsede bånd (herunder bånd til fremstilling af rør), varmtvalsede plader på 3 mm og derover (med eller uden overtræk), universalplader på 150 mm og derover, heri ikke indbefattet tråd og trådprodukter, blanke stænger og støbte produkter af jern

d)

koldtvalsede færdigprodukter:

hvidblik, forblyede plader, sortblik, galvaniserede plader og andre plader forsynet med overtræk, koldtvalsede plader, transformator- og dynamoblik, bånd bestemt til fremstilling af hvidblik, koldtvalsede plader, i ruller eller som plade

e)

rør:

alle sømløse stålrør, svejste stålrør med en diameter på over 406,4 mm«

(j)

Følgende indsættes som nr. 43a):

»43a)

»brunkul«: lavkvalitets-C eller ortho-brunkål og lavkvalitets-B eller meta-lignit som defineret i det internationale kulklassificeringssystem, som er udarbejdet af FN's Økonomiske Kommission for Europa«

(k)

Nr. 44) udgår.

(l)

Nr. 45) affattes således:

»45)

»transportsektor«: transport af passagerer med fly, søtransport, ad vej eller jernbane eller indre vandveje eller godstransport for fremmed regning; ved »transportsektor« forstås nærmere bestemt følgende aktiviteter i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter (NACE rev. 2) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (*2):

a)

NACE 49: landtransport og rørtransport, undtagen NACE 49.32 taxikørsel, 49.39 drift af telefærger, tovbaner, skilifte og kabelbaner, hvis de ikke indgår i transitsystemer i by- eller forstadsområder, 49.42 flytteforretninger, 49.5 rørtransport

b)

NACE 50: skibsfart

c)

NACE 51: luftfart, undtagen NACE 51.22 rumfart

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).«"

(m)

Følgende indsættes som nr. 47a):

»47a)

»investeringens afslutning«: det tidspunkt, hvor de nationale myndigheder betragter investeringen som afsluttet, eller tre år efter arbejdets påbegyndelse, alt efter hvad der indtræffer først«

(n)

Nr. 49)-51) affattes således:

»49)

»initialinvestering«:

a)

en investering i materielle og immaterielle aktiver i forbindelse med en eller flere af følgende aktiviteter:

etablering af en ny virksomhedsenhed

udvidelse en eksisterende virksomhedsenheds kapacitet

diversificering af en virksomhedsenheds produktion til produkter, der ikke tidligere blev produceret i virksomhedsenheden, eller

en grundlæggende ændring af den overordnede produktionsproces for produktet eller produkterne eller den overordnede ydelse af den eller de tjenesteydelser, der er berørt af investeringen i virksomhedsenheden,

eller

b)

erhvervelse af aktiver tilhørende en virksomhedsenhed, som er lukket, eller som ville være blevet lukket, hvis den ikke var blevet købt. Køb af en virksomheds aktier betragtes ikke i sig selv som en initialinvestering.

Genanskaffelsesinvesteringer udgør således ikke en initialinvestering

50)

»samme eller tilsvarende aktivitet«: en aktivitet i samme klasse (firecifret talkode) i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter (NACE rev. 2), der er fastlagt ved forordning (EF) nr. 1893/2006

51)

»initialinvestering, der skaber en ny økonomisk aktivitet«:

a)

en investering i materielle og immaterielle aktiver i forbindelse med en eller begge af følgende aktiviteter:

etablering af en ny virksomhedsenhed

diversificering af den aktivitet, der udøves af en virksomhedsenhed, under forudsætning af, at den nye aktivitet ikke er den samme aktivitet eller en aktivitet svarende til den, der tidligere blev udøvet i virksomhedsenheden

b)

erhvervelse af aktiver tilhørende en virksomhedsenhed, som er lukket, eller som ville være blevet lukket, hvis den ikke var blevet erhvervet, under forudsætning af, at den nye aktivitet, der skal udøves ved hjælp af de erhvervede aktiver, ikke er den samme som eller svarer til den aktivitet, der blev udøvet i virksomhedsenheden forud for erhvervelsen.

Køb af en virksomheds aktier betragtes ikke i sig selv som en initialinvestering, der skaber en ny økonomisk aktivitet«

(o)

Nr. 72) og 73) affattes således:

»72)

»uafhængig privat investor«: en privat og uafhængig investor som beskrevet i dette nummer. »Private« investorer vil typisk omfatte banker, der investerer på egen risiko og med egne midler, private stiftelser og fonde, familieforetagender og »business angels«, erhvervsinvestorer, forsikringsselskaber, pensionsfonde, privatpersoner og højere læreanstalter. Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Investeringsfond, en international finansiel institution, hvori en medlemsstat er aktionær, eller en finansiel institution, der er etableret i en medlemsstat med det formål at opfylde målsætninger i offentlighedens interesse under tilsyn af en offentlig myndighed, samt offentligretlige eller privatretlige organer, der har fået overdraget en offentlig serviceopgave, vil ikke blive betragtet som private investorer med henblik på denne definition. »Uafhængig« betyder, at en privat investor ikke er aktionær i den støtteberettigede virksomhed, hvor investoren investerer. Ved oprettelsen af et nyt selskab betragtes private investorer, herunder stifterne, som uafhængige af dette selskab

73)

»fysisk person«: med hensyn til artikel 21a og 23 en person, der ikke er en juridisk person og ikke en virksomhed i relation til traktatens artikel 107, stk. 1«

(p)

Nr. 79) affattes således:

»79)

»bemyndiget enhed«: Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond, en international finansiel institution, hvori en medlemsstat er aktionær, eller en finansiel institution, der er etableret i en medlemsstat med det formål at opfylde målsætninger i offentlighedens interesse under tilsyn af en offentlig myndighed, offentligretlige og privatretlige organer, der har fået overdraget en offentlig serviceopgave. Den bemyndigede enhed kan vælges eller udpeges direkte i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (*3) eller i overensstemmelse med artikel 38, stk. 4, litra b), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (*4) eller artikel 59, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (*5), alt efter hvad der er relevant

(*3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65)."

(*4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320)."

(*5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).«"

(q)

Nr. 80) affattes således:

»80)

»Innovativ virksomhed«: en virksomhed, der opfylder en af følgende betingelser:

a)

ved hjælp af en evaluering, der udføres af en ekstern sagkyndig, godtgør, at den inden for en overskuelig fremtid vil udvikle produkter, tjenesteydelser eller processer, som er nye eller væsentligt forbedrede sammenlignet med den seneste teknologi inden for den pågældende branche, og som indebærer en risiko for teknologisk eller erhvervsmæssig fiasko, eller

b)

har udgifter til forskning og udvikling, som udgør mindst 10 % af virksomhedens samlede driftsudgifter i mindst et af de tre år forud for ydelsen af støtte, eller, for nystartede virksomheder uden forudgående afsluttede regnskaber, mindst 10 % af de reviderede udgifter i det indeværende regnskabsår som attesteret af en ekstern revisor

c)

for nylig af Det Europæiske Innovationsråd har fået tildelt kvalitetsmærket »Seal of Excellence« i overensstemmelse med Horisont 2020-arbejdsprogrammet for 2018-2020 vedtaget ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2017)7124 (*6) eller artikel 2, stk. 23, og artikel 15, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (*7) eller for nylig har modtaget en investering fra Det Europæiske Innovationsråds fond, såsom en investering inden for rammerne af Accelerator-programmet som omhandlet i artikel 48, stk. 7, i forordning (EU) 2021/695

(*6)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2017)7124 af 27. oktober 2017 om vedtagelse af arbejdsprogrammet for 2018-2020 inden for rammerne af særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 — rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) og om finansiering af arbejdsprogrammet for 2018."

(*7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).«"

(r)

Nr. 81) affattes således:

»81)

»alternativ handelsplatform«: en multilateral handelsfacilitet som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 22), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (*8), hvor mindst 50 % af de finansielle instrumenter, der optages til handel, er udstedt af SMV'er

(*8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (omarbejdning) (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).«"

(s)

Nr. 85) og 86) affattes således:

»85)

»industriel forskning«: planlagt forskning eller kritiske undersøgelser med henblik på erhvervelse af ny viden og nye færdigheder med det formål at udvikle nye produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser eller med henblik på en væsentlig forbedring af eksisterende produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser, herunder digitale produkter, processer eller tjenesteydelser inden for alle områder, teknologier, industrier eller sektorer (herunder, men ikke begrænset til, digitale industrier og teknologier såsom supercomputing, kvanteteknologi, blockchainteknologi, kunstig intelligens, cybersikkerhed, big data og cloudteknologi).

Industriel forskning omfatter frembringelse af komponenter til komplekse systemer og kan omfatte konstruktion af prototyper i et laboratoriemiljø eller i et miljø med simulerede brugerflader til eksisterende systemer samt pilotlinjer, hvor det måtte være nødvendigt for den industrielle forskning og navnlig for validering af generisk teknologi

86)

»eksperimentel udvikling«: erhvervelse, kombination, udformning og anvendelse af eksisterende videnskabelig, teknologisk, forretningsmæssig og anden relevant viden og færdigheder, der har som mål at udvikle nye eller forbedrede produkter, processer eller tjenesteydelser inden for alle områder, teknologier, industrier eller sektorer (herunder, men ikke begrænset til, digitale industrier og teknologier såsom supercomputing, kvanteteknologi, blockchainteknologi, kunstig intelligens, cybersikkerhed, big data og cloudteknologi eller edge computing). Dette kan f.eks. også omfatte aktiviteter, der er rettet mod konceptformulering, planlægning og frembringelse af dokumentation vedrørende nye produkter, processer eller tjenesteydelser.

Eksperimentel udvikling kan omfatte fremstilling af prototyper, demonstrationer, fremstilling af piloter, afprøvning og validering af nye eller forbedrede produkter, processer eller tjenesteydelser i sammenhænge, der er repræsentative for de reelle driftsforhold, med det primære formål teknisk at videreudvikle produkter, processer eller tjenesteydelser, som endnu ikke har fået en endelig form. Dette kan omfatte udvikling af en kommercielt anvendelig prototype eller pilot, når en sådan nødvendigvis må være det endelige kommercielle produkt, og såfremt den er for kostbar at fremstille til kun at blive brugt til demonstrations- og valideringsformål.

Eksperimentel udvikling omfatter ikke rutinemæssige eller regelmæssige ændringer af eksisterende produkter, produktionslinjer, fremstillingsmetoder, tjenesteydelser og andre igangværende transaktioner, selv om sådanne ændringer kan udgøre forbedringer«

(t)

Nr. 89) udgår.

(u)

Nr. 92) affattes således:

»92)

»innovationsklynger«: strukturer eller organiserede grupper af uafhængige parter (såsom innovative nyetablerede virksomheder, små, mellemstore og store virksomheder samt forsknings- og videnformidlende organisationer, forskningsinfrastruktur, test- og forsøgsinfrastruktur, digitale innovationsknudepunkter, nonprofitorganisationer og andre tilknyttede økonomiske aktører), som har til formål at stimulere innovativ aktivitet og nye metoder til samarbejde, herunder med digitale midler, gennem promovering, deling af faciliteter og udveksling af viden og ekspertise samt ved at bidrage effektivt til videnoverførsel, netværkssamarbejde, formidling af oplysninger og samarbejde mellem virksomheder og andre organisationer i klyngen«

(v)

Nr. 94) til 97) affattes således:

»94)

»innovationsrådgivning«: rådgivning, bistand og uddannelse inden for videnoverførsel, erhvervelse, beskyttelse og udnyttelse af immaterielle aktiver eller anvendelse af standarder og regler herfor samt rådgivning, bistand eller uddannelse inden for indførelse eller anvendelse af innovative teknologier og løsninger (herunder digitale teknologier og løsninger)

95)

»innovationssupportydelser«: tilrådighedsstillelse af kontorplads, databaser, biblioteker, markedsundersøgelser, laboratorier, kvalitetsmærkning, afprøvning og certificering eller andre relaterede tjenester, herunder tjenester ydet af forsknings- og videnformidlende organisationer, forskningsinfrastruktur, test- og forsøgsinfrastruktur eller innovationsklynger, med henblik på at udvikle mere effektive eller teknologisk avancerede produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser, herunder gennemførelse af innovative teknologier og løsninger (herunder digitale teknologier og løsninger)

96)

»organisationsinnovation«: indførelse af en ny organisationsmetode i virksomhedens forretningspraksis, arbejdspladsorganisation eller eksterne forbindelser. f.eks. ved at gøre brug af nye eller innovative digitale teknologier. Denne definition omfatter ikke ændringer, som er baseret på organisationsmetoder, der allerede er i brug i virksomheden, ændret ledelsesstrategi, fusioner og overtagelser, stop for anvendelse af en proces, almindelig udskiftning eller udvidelse af kapital, ændringer, der udelukkende skyldes skiftende faktorpriser, tilpasning, lokalisering, regelmæssige udsving, sæsonudsving eller andre konjunkturudsving samt handel med nye eller væsentligt forbedrede produkter

97)

»procesinnovation«: gennemførelse af en ny eller betydeligt forbedret produktions- eller distributionsmetode, herunder væsentlige ændringer i teknik, udstyr eller software, f.eks. ved at gøre brug af nye eller innovative digitale teknologier. Denne definition omfatter ikke mindre ændringer eller forbedringer, forøgelse af produktionskapaciteten eller evnen til at levere tjenesteydelser gennem tilføjelse af produktions- eller logistiksystemer, der er meget lig dem, der allerede er i brug, stop for anvendelse af en proces, almindelig udskiftning eller udvidelse af kapital, ændringer, der udelukkende skyldes skiftende faktorpriser, tilpasning, lokalisering, regelmæssige udsving, sæsonudsving og andre konjunkturudsving samt handel med nye eller væsentligt forbedrede produkter«

(w)

Følgende indsættes som nr. 98a):

»98a)

»test- og forsøgsinfrastruktur«: faciliteter, udstyr, kapacitet og tilknyttede supportydelser, som er nødvendige for udviklingen, afprøvningen og opskaleringen af teknologi til at gøre fremskridt inden for industriel forskning og eksperimentel udvikling, fra validering i et laboratorium til en valideringsrepræsentant for det operationelle miljø, og hvor brugerne primært er industrielle aktører, herunder SMV'er, der søger støtte til udvikling og integration af innovative teknologier med henblik på at udvikle nye produkter, processer og tjenesteydelser, samtidig med at gennemførligheden og den lovgivningsmæssige overholdelse sikres (*9). Test- og forsøgsinfrastruktur kaldes undertiden også teknologiinfrastruktur

(*9)  Jf. Kommissionens arbejdsdokument »Technology Infrastructures« (SWD(2019) 158 final af 8.4.2019).«"

(x)

Nr. 101) affattes således:

»101)

»miljøbeskyttelse«: enhver foranstaltning, der tager sigte på at afværge eller forebygge skader på det fysiske miljø eller naturressourcerne ved menneskelige aktiviteter, herunder at tilpasse sig og afbøde klimaændringer, at mindske risikoen for sådanne skader eller at udnytte naturressourcerne mere effektivt, herunder energibesparende foranstaltninger og anvendelse af vedvarende energikilder samt andre teknikker til reduktion af drivhusgasemissioner«

(y)

Nr. 102a, 102b og 102c affattes således:

»102a)

»opladningsinfrastruktur«: et fast eller mobilt anlæg, som forsyner køretøjer med elektricitet til transportformål

102b)

»optankningsinfrastruktur«: et fast eller mobilt anlæg, som forsyner køretøjer med brint til transportformål

102c)

»vedvarende brint«: brint produceret udelukkende ved hjælp af vedvarende energikilder i overensstemmelse med [henvisning til delegeret retsakt fra GD ENER i henhold til artikel 28 i RED II]«

(z)

Følgende indsættes som nr. 102d)-102h):

»102d)

»elektricitet fra vedvarende energikilder«: elektricitet produceret fra vedvarende energikilder som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (*10)

102e)

»kulstoffattig brint«: brint baseret på fossile brændstoffer med CO2-opsamling og -lagring eller elbaseret brint, hvor brinten opnår besparelser i vugge til grav-drivhusgasemissioner på mindst [73,4 %] [, hvilket resulterer i vugge til grav-drivhusgasemissioner på mindre end 3 tCO2eq/tH2] i forhold til et sammenligneligt fossilt brændstof på [94 g CO2e/MJ (2,256 tCO2eq/tH2)]. Kulstofindholdet i elbaseret brint bestemmes af den marginale produktionsenhed i det budområde, hvor elektrolyseanlægget befinder sig i perioden for opgørelse af ubalancer, når elektrolyseanlægget forbruger elektricitet fra nettet

102f)

»renere køretøj«:

a)

et renere køretøj som defineret i artikel 4, nr. 4), litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF (*11)

b)

indtil den 31. december 2025 et tungt lavemissionskøretøj som defineret i artikel 3, nr. 12), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 (*12)

c)

indtil den 31. december 2025 et renere køretøj som defineret i artikel 4, nr. 4), litra b), i direktiv 2009/33/EF, som ikke er omfattet af forordning (EU) 2019/1242

d)

indtil den 31. december 2025 et indlandsfartøj til passagertransport, som har en hybridmotor eller dobbeltbrændstofmotor, der får mindst 50 % af sin energi fra CO2-emissionsbrændstoffer med ingen direkte emissioner (udstødningsemissioner), eller plug-in-effekt til normal drift

e)

indtil den 31. december 2025 et indlandsfartøj til godstransport med direkte CO2-emissioner (udstødningsemissioner) pr. tonkilometer (gCO2/tkm) beregnet (eller estimeret, hvis der er tale om nye fartøjer) ved hjælp af Den Internationale Søfartsorganisations energieffektivitetsindikator (EEOI), der er 50 % lavere end den gennemsnitlige referenceværdi for CO2-emissioner, som er fastsat for tunge køretøjer (undergruppe af 5-LH) i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2019/1242

f)

et hav- og kystfartøj til havneoperationer eller til hjælpeaktiviteter med ingen direkte CO2-emissioner (udstødningsemissioner)

g)

indtil den 31. december 2025 et hav- og kystfartøj til passager- og godstransport til havneoperationer eller til hjælpeaktiviteter, der har en hybridmotor eller dobbeltbrændstofmotor, der får mindst 25 % af sin energi fra CO2-emissionsbrændstoffer med ingen direkte emissioner (udstødningsemissioner) eller plug-in-effekt til normal drift på havet og i havne, eller som har opnået en EEOI-værdi på 10 % under de EEOI-krav, der var gældende den 1. april 2022, og fartøjet er i stand til at køre på CO2-emissionsbrændstoffer med ingen direkte emissioner (udstødningsemissioner) eller på brændstoffer fra vedvarende energikilder

h)

et sø- og kystfartøj til godstransport, der udelukkende anvendes til kyst- og nærskibsfart, og som er beregnet til at muliggøre modalskift af gods, der i øjeblikket transporteres ad landvejen, til havet, og som har direkte CO2-emissioner (udstødningsemissioner) beregnet ved hjælp af EEOI, der er 50 % lavere end den gennemsnitlige referenceværdi for CO2-emissioner, som er fastsat for tunge køretøjer (undergruppe 5-LH) i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2019/1242

i)

rullende materiel med ingen direkte CO2-udstødningsemissioner, når det kører på et spor med den nødvendige infrastruktur og anvender en konventionel motor, hvor en sådan infrastruktur ikke er tilgængelig (elektrodiesel)

102g)

»nulemissionskøretøj«:

a)

et køretøj, der hører under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 (*13) med udstødningsemissioner af CO2 svarende til 0 g CO2e/km beregnet i overensstemmelse med kravene i forordningens artikel 24 og bilag V

b)

et køretøj i klasse M1, M2 eller N1 med ingen CO2-udstødningsemissioner som bestemt i overensstemmelse med kravene i Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 (*14)

c)

et tungt nulemissionskøretøj som defineret i artikel 4, nr. 5), i direktiv 2009/33/EF

d)

et fartøj til sø- og kysttransport eller transport ad indre vandveje af passagerer eller gods med ingen direkte CO2-emissioner (udstødningsgas/udstødning)

e)

rullende materiel med ingen direkte CO2-emissioner (udstødningsemissioner)

102h)

»køretøj«: ethvert af følgende:

a)

et vejkøretøj i klasse M1, M2, N1, M3, N2, N3 eller L

b)

et fartøj til sø- og kysttransport eller transport ad indre vandveje af passagerer eller gods

c)

rullende materiel

(*10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82)."

(*11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere køretøjer til vejtransport til støtte for lavemissionsmobilitet (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5)."

(*12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 af 20. juni 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye tunge køretøjers CO2-emissioner og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 og (EU) 2018/956 og Rådets direktiv 96/53/EF (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 202)."

(*13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 52)."

(*14)  Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 af 1. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 1).«"

(aaa)

Nr. 103) affattes således:

»103)

»energieffektivitet«: energieffektivitet som defineret i artikel 2, nr. 4), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (*15)

(*15)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).«"

(abb)

Følgende indsættes som nr. 103f):

»103f)

»energibesparelser«: energibesparelser som defineret i artikel 2, nr. 5), i direktiv 2012/27/EU«

(acc)

Nr. 105) affattes således:

»105)

»energieffektivitetsfond«: et specialiseret investeringsinstrument, der er etableret med henblik på at investere i energieffektivitetsprojekter til forbedring af bygningers energieffektivitet. Energieffektivitetsfonde forvaltes af en forvalter af energieffektivitetsfonde«

(add)

Nr. 108) affattes således:

»108)

»kraftvarmeproduktion«: kraftvarmeproduktion som defineret i artikel 2, nr. 30), i direktiv 2012/27/EU«

(aee)

Følgende indsættes som nr. 108b):

»108b)

»grøn kraftvarmeproduktion«: kraftvarmeproduktion, der anvender 100 % vedvarende energikilder som input til produktion af varme og elektricitet«

(aff)

Nr. 109) affattes således:

»109)

»energi fra vedvarende energikilder« eller »vedvarende energi«: energi fra vedvarende ikkefossile kilder som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv 2018/2001/EU samt den andel af energi udtrykt i varmeværdi, der fremstilles på grundlag af vedvarende energikilder i hybridanlæg, hvor der også benyttes konventionelle energikilder; omfatter elektricitet fra vedvarende energikilder, som benyttes til opfyldning af lagringssystemer, der er forbundet bag måleren (installeret i fællesskab eller som supplement til det vedvarende anlæg), men ikke elektricitet fremstillet på grundlag af lagringssystemer«

(agg)

Følgende indsættes som nr. 109a):

»109a)

»VE-fællesskab«: VE-fællesskab som defineret i artikel 2, nr. 16), i direktiv (EU) 2018/2001«

(ahh)

Nr. 110) affattes således:

»110)

»vedvarende energikilder«: kilder til vedvarende energi som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2018/2001«

(aii)

Nr. 111), 112) og 113) udgår

(ajj)

Nr. 114) og 115) affattes således:

»114)

»ny og innovativ teknologi«: en ny og nyligt kvalificeret teknologi sammenlignet med branchens seneste teknologi, som indebærer en risiko for teknologisk eller erhvervsmæssig fiasko, og som ikke er en optimering eller opskalering af eksisterende teknologi

115)

»balancering«: balancering som defineret i artikel 2, nr. 10), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 (*16)

(*16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 54).«"

(akk)

Følgende indsættes som nr. 116a):

»116a)

»balanceansvarlig aktør«: balanceansvarlig aktør som defineret i artikel 2, nr. 14), i forordning (EU) 2019/943«

(all)

Nr. 117) affattes således:

»117)

»biomasse«: biomasse som defineret i artikel 2, nr. 24), i direktiv (EU) 2018/2001«

(amm)

Følgende indsættes som nr. 117a)-117e):

»117a)

»avancerede biobrændstoffer «: biobrændstoffer som defineret i artikel 2, nr. 34), i direktiv (EU) 2018/2001

117b)

»biobrændstoffer« biobrændstoffer som defineret i artikel 2, nr. 33), i direktiv (EU) 2018/2001

117c)

»biogas«: biogas som defineret i artikel 2, nr. 28), i direktiv (EU) 2018/2001

117d)

»flydende biobrændsler«: flydende biobrændsler som defineret i artikel 2, nr. 32), i direktiv (EU) 2018/2001

117e)

»biomassebrændsel«: biomassebrændsel som defineret i artikel 2, nr. 27), i direktiv (EU) 2018/2001«

(ann)

Nr. 119) affattes således:

»119)

»miljøskatter og -afgifter«: skatter eller afgifter, hvis skatte- eller afgiftsgrundlag har en klar negativ miljøpåvirkning, eller som har til formål at belægge visse aktiviteter, varer eller tjenester med skat eller afgift, således at miljøomkostningerne kan indregnes i deres pris, eller således at producenter og forbrugere kanaliseres mod aktiviteter, der i højere grad skåner miljøet«

(aoo)

Nr. 121) udgår

(app)

Følgende indsættes som nr. 121a)-121d):

»121a)

»rensning«: foranstaltninger såsom fjernelse eller afgiftning af forurenende stoffer eller overskydende næringsstoffer fra jord og vand, der har til formål at fjerne kilder til forringelse

121b)

»rehabilitering«: foranstaltninger, der har til formål at genoprette et niveau af økosystemets funktion i et forringet område med henblik på ny og løbende levering af økosystemtjenester

121c)

»økosystem«: økosystem som defineret i artikel 2, nr. 13), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (*17)

121d)

»biodiversitet«: biodiversitet som defineret i artikel 2, nr. 15), i forordning (EU) 2020/852

(*17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).«"

(aqq)

Følgende indsættes som nr. 123a), 123b) og 123c):

»123a)

»forurenende stof«: forurenende stof som defineret i artikel 2, nr. 10), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852

123b)

»naturbaseret løsning«: en foranstaltning, der har til formål at beskytte, forvalte og genoprette naturlige eller ændrede økosystemer på en bæredygtig måde, som tackler samfundsmæssige udfordringer effektivt og reagerende og samtidig forbedrer menneskers trivsel og skaber fordele for biodiversiteten

123c)

»genopretning«: en proces, der bidrager til genopretning af et økosystem som et middel til at bevare biodiversiteten og økosystemets modstandsdygtighed, herunder foranstaltninger til at forbedre et økosystems tilstand og genskabe eller genetablere et økosystem, hvor denne tilstand er gået tabt«

(arr)

Nr. 124) affattes således:

»124)

»energieffektiv fjernvarme og fjernkøling«: effektiv fjernvarme og fjernkøling som defineret i artikel 2, nr. 41), i direktiv 2012/27/EU«

(ass)

Følgende indsættes som nr. 124a) og 124b):

»124a)

»fjernvarme« og/eller »fjernkøling«: fjernvarme eller fjernkøling som defineret i artikel 2, nr. 19), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU (*18)

124b)

»fjernvarme- og fjernkølingssystemer«: omfatter varmeproduktionsanlæg (varme-/køleproduktionsanlæg), lagrings- og distributionsnettet til opvarmning/køling (både »primære« rørledninger (transmissionsrørledninger) og »sekundære« rørledninger til levering af varme til forbrugerne). Henvisning til fjernvarme skal fortolkes som fjernvarme- og/eller fjernkølingssystemer, afhængigt af om nettene leverer varme eller køling i fællesskab eller separat

(*18)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).«"

(att)

Følgende indsættes som nr. 128a)-128h):

»128a)

»ressourceeffektivitet«: reduktion af den mængde input, der er nødvendig for at producere en outputenhed, eller erstatning af primære input med sekundære input

128b)

»affald«: affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (*19)

128c)

»behandling«: behandling som defineret i artikel 3, nr. 14), i direktiv 2008/98/EF

128d)

»nyttiggørelse«: nyttiggørelse som defineret i artikel 3, nr. 15), i direktiv 2008/98/EF

128e)

»bortskaffelse«: bortskaffelse som defineret i artikel 3, nr. 19), i direktiv 2008/98/EF

128f)

»andre produkter, materialer eller stoffer«: biprodukter som omhandlet i artikel 5 i direktiv 2008/98/EF, restprodukter fra landbrug og skovbrug, spildevand, regnvand og afstrømningsvand, mineraler, næringsstoffer, restgasser fra produktionsprocesser og overflødige produkter, dele og materialer

128g)

»overflødige produkter, dele og materialer«: produkter, dele og materialer, der ikke længere er nødvendige eller nyttige for indehaveren, men som er egnede til genbrug

128h)

»særskilt indsamling«: særskilt indsamling som defineret i artikel 3, nr. 11), i direktiv 2008/98/EF

(*19)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).«"

(auu)

Nr. 129) udgår.

(avv)

Nr. 130) affattes således:

»130)

»energiinfrastruktur«: fysisk udstyr eller anlæg, der befinder sig i EU eller forbinder EU og et eller flere tredjelande, og som falder ind under følgende kategorier:

a)

el:

i)

transmissions- og distributionssystemer, idet der ved »transmission« forstås transport af elektricitet via det sammenkoblede system for meget høj spænding og højspænding med henblik på levering til slutkunder eller distributører, men ikke forsyning, og idet der ved »distribution« forstås transport af elektricitet via høj-, mellemspændings- og lavspændingsdistributionssystemer med henblik på levering til kunder, men ikke forsyning

ii)

udstyr eller anlæg, som er væsentlige for systemer, der er defineret i nr. i), med henblik på sikkerhed, sikring og effektiv drift, herunder beskyttelses-, overvågnings- og kontrolsystemer på alle spændingsniveauer og transformerstationer

iii)

fuldt integrerede netkomponenter som defineret i artikel 2, nr. 51), i direktiv (EU) 2019/ 944 (*20)

iv)

intelligente net, dvs. systemer og komponenter, der integrerer informations- og kommunikationsteknologi (»IKT«) gennem operationelle digitale platforme, kontrolsystemer og sensorteknologier både på transmissions- og distributionsniveau, med henblik på et mere effektivt og intelligent eltransmissions- og -distributionsnet, øget kapacitet til at integrere nye former for produktion, lagring og forbrug og fremme af nye forretningsmodeller og markedsstrukturer

v)

offshoreelektricitetsnet, dvs. udstyr eller installation af de systemer, der er omhandlet i nr. i), som har dobbelt funktionalitet: sammenkobling og transmission eller distribution af vedvarende offshoreelektricitet fra offshore produktionsanlæg til to eller flere lande samt alt udstyr eller anlæg tæt på kysten, der er nødvendigt for sikkerhed, sikring og effektiv drift, herunder beskyttelses-, overvågnings- og kontrolsystemer og nødvendige transformerstationer, hvis de også sikrer interoperabilitet mellem teknologier, bl.a. grænsefladekompatibilitet mellem forskellige teknologier

b)

gas:

i)

transmissions- og distributionsrørledninger til transport af naturgas, biogas og vedvarende gasformige brændstoffer af ikkebiologisk oprindelse, som indgår i et net, bortset fra højtryksrørledninger, der anvendes til opstrømsdistribution af naturgas

ii)

underjordiske lagre tilsluttet de i nr. i) omhandlede højtryksgasrørledninger

iii)

modtagelses-, oplagrings-, forgasnings- eller trykfaldsfaciliteter til flydende naturgas (LNG) eller komprimeret naturgas (CNG)

iv)

udstyr eller anlæg, der er afgørende for, at systemet drives sikkert, forsvarligt og effektivt eller for at muliggøre tovejskapacitet, herunder kompressorstationer

v)

intelligente gasnet, dvs. ethvert af følgende udstyr eller anlæg, der har til formål at muliggøre og lette integrationen af vedvarende og kulstoffattige gasser (herunder biomethan eller hydrogen) i nettet: digitale systemer og komponenter, der integrerer IKT, kontrolsystemer og sensorteknologier for at skabe de nødvendige forudsætninger for interaktiv og intelligent overvågning, måling, kvalitetskontrol og forvaltning af gasproduktion, -transmission, -distribution og -forbrug inden for et gasnet. Desuden kan intelligente net også omfatte udstyr, der gør det muligt at vende strømmene fra distributions- til transmissionsniveau og foretage relaterede nødvendige opgraderinger af det eksisterende net

c)

brint:

i)

transmissionsrørledninger til transport af brint, hovedsagelig højtryksbrint, samt rørledninger til lokal distribution af brint, der giver adgang til flere netbrugere på et gennemsigtigt og ikkediskriminerende grundlag

ii)

underjordiske lagre tilsluttet de i nr. i) omhandlede højtryksrørledninger

iii)

afsendelses-, modtagelses-, oplagrings-, forgasnings- eller trykfaldsfaciliteter for flydende brint eller brint bundet til andre kemiske stoffer med det formål at tilføre brint til nettet

iv)

alt udstyr eller alle anlæg, der er afgørende for brintsystemets sikkerhed, sikring og effektive drift, eller som skaber de nødvendige forudsætninger for tovejskapacitet, herunder kompressorstationer.

v)

ethvert af de aktiver, der er anført i nr. i), ii), iii) og iv), kan være nyopførte aktiver eller aktiver, der omdannes fra naturgas til brint, eller en kombination af de to. Aktiver, der er opført under nr. i), ii), iii) og iv), og som er underlagt tredjepartsadgang, betragtes som energiinfrastruktur

d)

kuldioxid (CO2):

i)

rørledninger, bortset fra opstrømsrørledningsnet, der anvendes til transport af CO2 fra mere end én kilde, dvs. industrianlæg (herunder kraftværker), der producerer CO2-gas ved forbrænding eller andre kemiske reaktioner, som involverer fossile eller ikkefossile kulstofholdige forbindelser, med henblik på permanent geologisk lagring af CO2 i henhold til artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF (*21) eller med henblik på anvendelse af CO2 som råvare eller for at øge udbyttet fra biologiske processer

ii)

anlæg til kompression og bufferlagring af CO2 med henblik på videre transport. Dette omfatter ikke infrastruktur i en geologisk formation, der anvendes til geologisk lagring af CO2 i henhold til artikel 3 i direktiv 2009/31/EF, samt tilhørende anlæg på jordoverfladen og injektionsanlæg

iii)

udstyr eller anlæg, der er afgørende for, at det pågældende system kan fungere korrekt, sikkert og effektivt, herunder beskyttelses-, overvågnings- og kontrolsystemer.

Aktiver, der er opført under nr. i), ii) og iii), og som er underlagt tredjepartsadgang, betragtes som energiinfrastruktur

e)

infrastruktur, der anvendes til transmission eller distribution af varme/damp fra flere producenter eller brugere, baseret på anvendelse af nulemissionsvarme/kulstoffattig varme, damp eller restvarme fra industrielle anvendelser eller fra produktionsprocesser (spildvarme)

f)

projekter af fælles interesse som defineret i TEN-T-lovgivningen (artikel 2, nr. 4), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 (*22))

g)

andre typer energiinfrastruktur: andre infrastrukturkategorier, der har samme karakteristika som de kategorier, der er omhandlet i litra a)-f) ovenfor. Dette gælder navnlig infrastruktur, der muliggør fysisk eller trådløs forbindelse mellem nulemissionsenergi- eller lavemissionsenergi- (eller energibærer-) -producenter og -brugere fra flere adgangspunkter og exitpunkter, og som tredjeparter, der ikke tilhører infrastrukturejeren eller infrastrukturforvalterne, har adgang til.

Aktiver, der er opført under litra a)-g), og som er bygget til én bruger eller en lille gruppe af på forhånd identificerede brugere, og som er skræddersyet til deres behov (»specialiseret infrastruktur«), betragtes ikke som energiinfrastruktur

(*20)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125)."

(*21)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114)."

(*22)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).«"

(aww)

Følgende indsættes som nr. 130a) og 130b):

»130a)

»distributionssystemoperatør«: distributionssystemoperatør som defineret i artikel 2, nr. 29), i direktiv (EU) 2019/944

130b)

»transmissionssystemoperatør«: transmissionssystemoperatør som defineret i artikel 2, nr. 35), i direktiv (EU) 2019/944«

(axx)

Nr. 131) affattes således:

»131)

»lovgivning om det indre marked for energi«: omfatter direktiv (EU) 2019/944, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF (*23), forordning (EU) 2019/943 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 (*24)

(*23)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94)."

(*24)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005 (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 36).«"

(ayy)

Følgende indsættes som nr. 131a) og 131b):

»131a)

»CO2-opsamling og -lagring« eller »CCS«: en række teknologier, som opsamler den (CO2), der udledes fra industrianlæg, som anvender fossile brændstoffer eller biomasse, herunder kraftværker, transporterer den til et lagringsanlæg og injicerer den i velegnede underjordiske geologiske formationer med henblik på permanent lagring af CO2

131b)

»CO2-opsamling og -anvendelse« eller »CCU«: en række teknologier, som opsamler den CO2, der udledes fra industrianlæg, som anvender fossile brændstoffer eller biomasse, herunder kraftværker, og transporterer den til et CO2-forbrugssted«

(2)

I artikel 4, stk. 1, foretages følgende ændringer:

(a)

Litra a) affattes således:

»a)

regional investeringsstøtte: for en investering med støtteberettigede omkostninger på 100 mio. EUR eller derover udgør støtten pr. virksomhed pr. investeringsprojekt følgende:

ved maksimal regionalstøtteintensitet på 10 %: 7,5 mio. EUR

ved maksimal regionalstøtteintensitet på 15 %: 11,25 mio. EUR

ved maksimal regionalstøtteintensitet på 20 %: 15 mio. EUR

ved maksimal regionalstøtteintensitet på 25 %: 18,75 mio. EUR

ved maksimal regionalstøtteintensitet på 30 %: 22,5 mio. EUR

ved maksimal regionalstøtteintensitet på 35 %: 26,25 mio. EUR

ved maksimal regionalstøtteintensitet på 40 %: 30 mio. EUR

ved maksimal regionalstøtteintensitet på 50 %: 37,5 mio. EUR

ved maksimal regionalstøtteintensitet på 60 %: 45 mio. EUR

ved maksimal regionalstøtteintensitet på 70 %: 52,5 mio. EUR«

(b)

Følgende indsættes som litra ja):

»ja)

investeringsstøtte til test- og forsøgsinfrastruktur: 15 mio. EUR pr. infrastruktur«

(c)

litra s) og sa) affattes således:

»s)

investeringsstøtte til miljøbeskyttelse, medmindre andet er angivet: 20 mio. EUR pr. virksomhed pr. investeringsprojekt

sa)

støtte til specialiseret infrastruktur og oplagring, jf. artikel 36, stk. 5: 20 mio. EUR pr. projekt«

(d)

Følgende indsættes som litra sb)-sf):

»sb)

investeringsstøtte til opladnings- eller optankningsinfrastruktur som omhandlet i artikel 36a, stk. 1 og 2: 20 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt og, i forbindelse med støtteordninger, et gennemsnitligt årligt budget på 150 mio. EUR

sc)

investeringsstøtte til kombineret forbedring af bygningers energi- og miljøpræstationer, jf. artikel 38, stk. 3b, og artikel 39, stk. 2a: 30 mio. EUR pr. projekt

sd)

investeringsstøtte til investeringer i energieffektivisering, der er omfattet af artikel 38, stk. 7: 30 mio. EUR af den samlede pålydende udestående finansiering pr. projekt

se)

investeringsstøtte til energieffektivitetsprojekter i bygninger i form af finansielle instrumenter: de i artikel 39, stk. 5, fastsatte beløb

sf)

støtte i form af nedsættelse af miljøskatter og -afgifter og skattelignende afgifter, jf. artikel 44a: 50 mio. EUR årligt pr. ordning«

(e)

litra v) affattes således:

»v)

driftsstøtte til fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder, jf. artikel 42, og driftsstøtte til fremme af energi fra vedvarende energikilder og vedvarende brint i små anlæg samt til fremme af VE-fællesskaber, jf. artikel 43: 20 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt«

(f)

Følgende indsættes som litra va):

»va)

driftsstøtte til fremme af energi fra vedvarende energikilder og vedvarende brint i små anlæg og til fremme af VE-fællesskaber, jf. artikel 43, og driftsstøtte til fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder, jf. artikel 42: 250 mio. EUR årligt under hensyntagen til det samlede budget for alle ordninger, der falder ind under den respektive artikel«

(g)

Litra w) og x) affattes således:

»w)

støtte til fjernvarme- eller fjernkølingssystemer, jf. artikel 46: 50 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt

x)

støtte til energiinfrastruktur, jf. artikel 48: 70 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt«

(3)

Følgende indsættes som artikel 5, stk. 2, litra ga):

»ga)

støtte til SMV'er i form af nedsatte adgangsgebyrer eller fri adgang til innovationsrådgivning og innovationssupportydelser som defineret i henholdsvis artikel 2, nr. 94 og 95, der tilbydes af f.eks. forsknings- og videnformidlende organisationer, forskningsinfrastruktur, test- og forsøgsinfrastruktur eller innovationsklynger baseret på en støtteordning, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

i)

fordelen i form af nedsatte gebyrer eller fri adgang er kvantificerbar og dokumenterbar

ii)

de fulde eller delvise rabatter på tjenesteydelser og de regler, i henhold til hvilke SMV'er kan ansøge om og blive udvalgt og tildelt rabatter, gøres offentligt tilgængelige (via websteder eller andre egnede midler), inden tjenesteudbyderen begynder at tilbyde rabatterne

iii)

tjenesteyderen skal føre fortegnelser over de støttebeløb, der ydes til hver enkelt SMV i form af rabatter, for at sikre, at de lofter, der er fastsat i artikel 28, stk. 3 og 4, overholdes. Disse fortegnelser skal opbevares i 10 år fra den dato, hvor den sidste støtte blev ydet af tjenesteyderen«

(4)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

(a)

Stk. 3, litra a), affattes således:

»a)

ved regional investeringsstøtte: at der gennemføres et projekt, som ikke ville være blevet gennemført i det pågældende område eller ikke ville have været tilstrækkeligt rentabelt for støttemodtageren i det pågældende område eller nogen steder i EØS uden støtten«

(b)

Følgende indsættes som stk. 5, litra m) og n):

»m)

støtte til rensning efter miljøskader og rehabilitering af naturtyper og økosystemer, hvor udgifterne til rensning eller rehabilitering overstiger grundens eller ejendommens værdistigning og betingelserne i artikel 45 er opfyldt

n)

støtte til beskyttelse af biodiversitet og gennemførelse af naturbaserede løsninger til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer, hvor betingelserne i artikel 45 er opfyldt.«

(5)

Artikel 7, stk. 1, affattes således:

»1.   Ved beregning af støtteintensitet og støtteberettigede omkostninger skal alle anvendte tal opgøres inden eventuelt fradrag af skat og andre afgifter. Der skal foreligge klar, specificeret og aktuel dokumentation for de støtteberettigede omkostninger. De støtteberettigede omkostninger kan beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne om forenklede omkostninger i forordning (EU) nr. 1303/2013 eller (EU) 2021/1060, alt efter hvad der er relevant, forudsat at aktiviteten i det mindste delvis finansieres gennem en EU-fond, der gør det muligt at benytte bestemmelserne om forenklede omkostninger, og at omkostningskategorien er støtteberettiget i henhold til den relevante fritagelsesbestemmelse.«

(6)

Artikel 8, stk. 2, affattes således:

»2.   Når EU-finansiering, der forvaltes centralt af institutionerne, agenturerne, fællesforetagender eller andre Unionsorganer, som ikke kontrolleres direkte eller indirekte af medlemsstaten, kombineres med statsstøtte, vil alene sidstnævnte blive taget i betragtning ved vurderingen af, hvorvidt anmeldelsestærskler og maksimale støtteintensiteter eller -beløb er overholdt, forudsat at den samlede offentlige finansiering af de samme støtteberettigede omkostninger ikke overstiger den højeste støttesats, der er fastsat i de relevante bestemmelser i EU-retten. Som en undtagelse kan den samlede offentlige støtte til projekter, der støttes af Den Europæiske Forsvarsfond, være op til de samlede støtteberettigede omkostninger ved projektet, forudsat at anmeldelsestærsklerne og de maksimale støtteintensiteter eller maksimale støttebeløb i henhold til denne forordning er overholdt.«

(7)

Artikel 9, stk. 1, affattes således:

»1.   Den berørte medlemsstat offentliggør på et centralt statsstøttewebsted, på nationalt eller regionalt niveau:

a)

et resumé som omhandlet i artikel 11 i det standardiserede format, der er fastsat i bilag II, eller et link hertil

b)

den fulde ordlyd af hver enkelt støtteforanstaltning som omhandlet i artikel 11 eller et link, der giver adgang hertil

c)

de i bilag III anførte oplysninger om hver enkelt individuel støttetildeling på over 100 000 EUR, eller, for støttemodtagere, der beskæftiger sig med primær landbrugsproduktion, bortset fra dem, som er omfattet af afdeling 2a, om hver individuel støttetildeling til en sådan produktion på over 60 000 EUR, og, for støttemodtagere, der er aktive i fiskeri- og akvakultursektoren, bortset fra dem, der er omfattet af afdeling 2a, om hver individuel støttetildeling på over 30 000 EUR.

For så vidt angår støtte til projekter inden for det europæiske territoriale samarbejde, jf. artikel 20, indlæses de oplysninger, der er omhandlet i dette stykke, på webstedet for den medlemsstat, hvor den berørte forvaltningsmyndighed som defineret i artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 (*25) eller artikel 45 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 (*26), alt efter hvad der er relevant, er beliggende. Alternativt kan de deltagende medlemsstater beslutte, at de hver især skal indlæse oplysningerne om støtteforanstaltninger på deres territorium på deres respektive websteder.

Oplysningskravene i første afsnit gælder ikke for støtte ydet inden for det europæiske territoriale samarbejde, jf. artikel 20a, eller projekter inden for operationelle grupper under Det Europæiske Innovationspartnerskab for landbrugets produktivitet og bæredygtighed eller lokaludviklingsprojekter styret af lokalsamfundet, jf. artikel 19b.

(*25)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259)."

(*26)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 af 24. juni 2021 om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 94).«"

(8)

Artikel 13 affattes således:

»Artikel 13

Anvendelsesområde for regionalstøtte

Bestemmelserne i denne afdeling finder ikke anvendelse på:

a)

støtte til stål-, brunkuls- og kulsektoren

b)

støtte til transportsektoren samt dertil knyttet infrastruktur og støtte til energiproduktion, -lagring, -transmission, -distribution og -infrastruktur med undtagelse af regional investeringsstøtte i regioner i den yderste periferi og regionale driftsstøtteordninger

c)

regionalstøtte i form af ordninger, som er rettet mod et begrænset antal specifikke erhvervssektorer; ordninger, som er rettet mod turisterhverv eller forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, betragtes ikke som værende rettet mod bestemte erhvervssektorer

d)

regional driftsstøtte til virksomheder, hvis hovedaktiviteter falder ind under Hovedafdeling K, »Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring«, i NACE rev. 2, eller til virksomheder, der udøver koncerninterne aktiviteter, og hvis hovedaktivitet falder ind under gruppe 70.10, »Hovedsæders virksomhed«, eller gruppe 70.22, »Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse«, i NACE rev. 2

e)

støtte til dækning af investeringsomkostninger til bygninger, jord og udstyr i det omfang og så længe de indgår i et projekt, der støttes i henhold til artikel 25.«

(9)

I artikel 14 foretages følgende ændringer:

(a)

Stk. 3, tredje punktum, affattes således:

»Støtte til store virksomheder ydes alene til en initialinvestering, der skaber nye økonomiske aktiviteter i det berørte område.«

(b)

Stk. 4, 5 og 6 affattes således:

»4.   Følgende omkostninger er støtteberettigede:

a)

investeringer i materielle og immaterielle aktiver eller

b)

de anslåede lønomkostninger i forbindelse med beskæftigelse, der skabes som følge af en initialinvestering, beregnet over to år, eller

c)

en kombination af en del af omkostningerne i litra a) og b), men som ikke overstiger omkostningerne ved enten litra a) eller b), afhængigt af hvilke der er højest.

5.   Investeringen skal fastholdes i det berørte område i mindst fem år eller for SMV'ers vedkommende i tre år, efter at investeringen er afsluttet. Dette er ikke til hinder for udskiftning af anlæg eller udstyr, som er blevet utidssvarende, eller som er brudt sammen i denne periode, forudsat at den økonomiske aktivitet forbliver i det pågældende område i minimumsperioden.

6.   De erhvervede aktiver skal være nye, medmindre der er tale om SMV'er eller erhvervelse af virksomhedsenheder.«

c)

Følgende indsættes som stk. 6a:

»6a   Udgifter til leje af materielle aktiver må medregnes, når følgende betingelser er opfyldt:

a)

ved leje af jord og bygninger skal lejeaftalen have en løbetid på mindst fem år efter det tidspunkt, hvor investeringsprojektet forventes afsluttet, hvad angår store virksomheder, og tre år for SMV'er

b)

ved leje af udstyr og maskiner, skal der være tale om finansiel leasing, hvor støttemodtageren er forpligtet til at købe det pågældende aktiv ved leasingperiodens udløb.

Ved en initialinvestering, jf. artikel 2, nr. 49), litra b), eller nr. 51), litra b), medregnes i princippet alene omkostningerne ved køb af aktiverne fra tredjeparter uden tilknytning til køberen. Når en lille virksomhed overdrages til den oprindelige ejers familie eller til en medarbejder, gælder betingelsen om, at aktiverne skal købes af en tredjepart uden tilknytning til køberen, imidlertid ikke. Transaktionen skal gennemføres på markedsvilkår. Hvis erhvervelse af en virksomhedsenheds aktiver ledsages af en supplerende investering, der er berettiget til regional støtte, skal de støtteberettigede omkostninger, der er knyttet til en sådan supplerende investering, lægges til omkostningerne ved erhvervelse af virksomhedsenhedens aktiver. Hvis der allerede er ydet støtte til erhvervelse af aktiver forud for erhvervelsen heraf, fratrækkes omkostningerne til disse aktiver de støtteberettigede omkostninger, der er knyttet til købet af en virksomhedsenhed.«

(d)

Stk. 7 affattes således:

»7.   For støtte tildelt store virksomheder til en gennemgribende ændring i produktionsprocessen gælder, at de støtteberettigede omkostninger skal overstige afskrivningen på de aktiver, som er knyttet til den aktivitet, der skal moderniseres, i de tre forudgående regnskabsår. For støtte tildelt diversificering af en eksisterende virksomhedsenheds aktiviteter gælder, at de støtteberettigede omkostninger skal overstige den bogførte værdi af de genbrugte aktiver i det regnskabsår, der gik forud for arbejdets påbegyndelse, med mindst 200 %.«

(e)

I stk. 8 foretages følgende ændringer:

i)

Første afsnit, litra d), affattes således:

»d)

de indgår i den støttemodtagende virksomheds aktiver og forbliver tilknyttet det projekt, hvortil støtten ydes, i mindst fem år (tre år for SMV'er).«

ii)

Andet afsnit affattes således:

»For store virksomheders vedkommende er omkostninger til immaterielle aktiver kun støtteberettigede op til 50 % af initialinvesteringens samlede støtteberettigede investeringsomkostninger. For SMV'ers vedkommende er 100 % af omkostningerne til immaterielle aktiver støtteberettigede.«

(f)

Stk. 9, litra a) og b), affattes således:

»a)

investeringsprojektet medfører en nettoforøgelse af antallet af beskæftigede i den pågældende virksomhedsenhed sammenlignet med gennemsnittet i de forudgående 12 måneder, idet antallet af antallet af nye arbejdspladser i den pågældende periode skal fratrækkes de tabte arbejdspladser i samme periode, udtrykt i årsværk

b)

alle stillinger besættes senest tre år efter afslutningen af investeringen«

(g)

Stk. 10 og 11 udgår.

(h)

Stk. 12, første punktum, affattes således:

»12.   Støtteintensiteten må ikke overstige den maksimale støtteintensitet, der er fastsat i det regionalstøttekort, der gælder for det pågældende støtteberettigede område på det tidspunkt, hvor støtten tildeles.«

(i)

Stk. 14 og 15 affattes således:

»14.   Støttemodtageren yder et finansielt bidrag på mindst 25 % af de støtteberettigede omkostninger, over sine egne midler eller ved fremmedfinansiering, i en form, der ikke indebærer offentlig støtte. Kravet om et egetbidrag på 25 % finder ikke anvendelse på investeringsstøtte til investeringer i regionerne i den yderste periferi, hvis det er nødvendigt med et lavere bidrag for fuldt ud at tage hensyn til den maksimale støtteintensitet.

15.   I forbindelse med initialinvesteringer med tilknytning til projekter inden for det europæiske territoriale samarbejde, der er omfattet af forordning (EU) nr. 1299/2013 eller forordning (EU) 2021/1059, finder støtteintensiteten i det område, hvor initialinvesteringen foretages, anvendelse på alle støttemodtagere, der deltager i projektet. Hvis initialinvesteringen foretages i to eller flere støtteberettigede områder, er den maksimale støtteintensitet den, der finder anvendelse i det støtteberettigede område, hvor den største andel af de støtteberettigede omkostninger afholdes. I områder, som er berettiget til støtte i medfør af traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), finder denne bestemmelse kun anvendelse på store virksomheder, hvis initialinvesteringen skaber en ny økonomisk aktivitet.«

(10)

Artikel 15, stk. 3, indledningen, affattes således:

»3.   I tyndt befolkede og meget tyndt befolkede områder skal regionale driftsstøtteordninger tage sigte på at forebygge eller mindske affolkning, og følgende betingelser skal være opfyldt:«

(11)

I artikel 17 foretages følgende ændringer:

(a)

Stk. 2 og 3 affattes således:

»2.   Følgende omkostninger er støtteberettigede:

a)

omkostningerne ved investering i materielle og immaterielle aktiver, forudsat at de ikke falder ind under anvendelsesområdet for artikel 25

b)

de anslåede lønomkostninger ved beskæftigelse, der skabes direkte af investeringsprojektet, beregnet over to år.

c)

en kombination af en del af omkostningerne i litra a) og b), men som ikke overstiger omkostningerne ved enten litra a) eller b), afhængigt af hvilke der er højest.

3.   For at kunne betragtes som støtteberettigede omkostninger ved anvendelse af denne artikel skal en investering bestå af følgende:

a)

en investering i materielle og immaterielle aktiver til etablering af en ny virksomhedsenhed, udvidelse en eksisterende virksomhedsenheds kapacitet diversificering af en virksomhedsenheds produktion til produkter, som virksomhedsenheden ikke tidligere har fremstillet, eller en grundlæggende ændring af den overordnede produktionsproces for det eller de produkter, der er berørt af investeringen i virksomhedsenheden, eller

b)

erhvervelse af aktiver tilhørende en virksomhedsenhed, som er lukket, eller som ville være blevet lukket, hvis den ikke var blevet købt. Køb af en virksomheds aktier betragtes ikke i sig selv som en investering. Transaktionen skal gennemføres på markedsvilkår. I princippet medregnes alene omkostningerne ved køb af aktiverne fra tredjeparter uden tilknytning til køberen. Når en lille virksomhed overdrages til den oprindelige ejers familie eller til en medarbejder, gælder betingelsen om, at aktiverne skal købes af en tredjepart uden tilknytning til køberen, imidlertid ikke.

Genanskaffelsesinvesteringer udgør således ikke en investering som omhandlet i dette stykke.«

(b)

I stk. 4 foretages følgende ændringer:

i)

Litra b) affattes således:

»b)

de skal kunne afskrives.«

ii)

Litra d) affattes således:

»d)

de indgår i den støttemodtagende virksomheds aktiver og forbliver tilknyttet det projekt, hvortil støtten ydes, i mindst tre år.«

(c)

I stk. 6 foretages følgende ændringer:

i)

Litra b) affattes således:

»b)

10 % af de støtteberettigede omkostninger for mellemstore virksomheder.«

ii)

Følgende indsættes som litra c):

»c)

Hvis støtteintensiteten beregnes efter stk. 2, litra c), må den maksimale støtteintensitet ikke være højere end det mest gunstige beløb, der fremkommer ved at anvende støtteintensiteten på enten investeringsomkostningerne eller lønomkostningerne.«

(12)

Artikel 21 affattes således:

»Artikel 21

Risikofinansieringsstøtte

1.   Risikofinansieringsstøtte til SMV'er er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

2.   Medlemsstaterne gennemfører risikofinansieringsforanstaltningen enten direkte eller gennem en bemyndiget enhed via en eller flere finansielle formidlere. Medlemsstaterne eller bemyndigede enheder yder et offentligt bidrag til finansielle formidlere i overensstemmelse med stk. 9-13 nedenfor, og finansielle formidlere foretager risikofinansieringsinvesteringer i støtteberettigede virksomheder. Hverken medlemsstaterne eller bemyndigede enheder må investere direkte i de støtteberettigede virksomheder uden inddragelse af en finansiel formidler.

3.   Støtteberettigede virksomheder er virksomheder, som på tidspunktet for den oprindelige risikofinansieringsinvestering er unoterede SMV'er og opfylder mindst en af følgende betingelser:

a)

de har ikke været aktive på noget marked

b)

de har været aktive på et marked i mindre end ti år efter deres registrering og/eller, for så vidt angår innovative virksomheder, syv år efter deres første kommercielle salg. For støtteberettigede virksomheder, der har overtaget en anden virksomheds aktiviteter eller er dannet ved en fusion, i hvilket tilfælde støtteberettigelsesperioden også omfatter den pågældende virksomheds eller de fusionerede selskabers aktiviteter. For støtteberettigede virksomheder, som ikke er omfattet af krav om registrering, anses støtteberettigelsesperioden for at begynde fra enten det tidspunkt, hvor virksomheden indleder sin økonomiske aktivitet, eller det tidspunkt, hvor den skal afregne skat for sin økonomiske aktivitet, alt efter hvad der ligger tidligst

c)

de har brug for en første risikofinansieringsinvestering, som er større end 50 % af deres gennemsnitlige årsomsætning i de foregående fem år, beregnet på grundlag af en forretningsplan, der er udarbejdet med henblik på en ny økonomisk aktivitet. Investeringer, der har til formål i væsentlig grad at forbedre aktivitetens miljøpræstationer i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2, og andre miljømæssigt bæredygtige investeringer som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852, betragtes som nye økonomiske aktiviteter, hvis deres indledende finansieringsbehov overstiger [30 %] af den gennemsnitlige årlige omsætning i de foregående fem år.

4.   Risikofinansieringsstøtten kan også omfatte opfølgende investeringer i støtteberettigede virksomheder, også efter den støtteberettigelsesperiode, der er nævnt i stk. 3, litra b), såfremt følgende kumulative betingelser er opfyldt:

a)

loftet over den samlede risikofinansiering i stk. 8 er ikke overskredet

b)

muligheden for at foretage opfølgende investeringer indgik i den oprindelige forretningsplan

c)

den virksomhed, der er genstand for opfølgende investeringer, er ikke blevet knyttet til en anden virksomhed som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i bilag I ud over den finansielle formidler eller uafhængige private investor, der stiller risikofinansiering til rådighed inden for rammerne af foranstaltningen, medmindre den nye enhed er en SMV.

5.   Risikofinansieringsinvesteringer i støtteberettigede virksomheder kan bestå i egenkapital- og kvasiegenkapitalinvesteringer, lån, garantier eller en blanding heraf.

6.   Når der ydes garantier, må garantien må ikke overstige 80 % af det underliggende lån.

7.   Ved risikofinansieringsinvesteringer i form af egenkapital- og kvasiegenkapitalinvesteringer i støtteberettigede virksomheder kan der alene ydes risikofinansieringsstøtte til erstatningskapital, hvis denne kombineres med ny kapital, der udgør mindst 50 % af investeringen i den støtteberettigede virksomhed i hver investeringsrunde.

8.   Den samlede udestående risikofinansieringsinvestering, der er omhandlet i stk. 5, må højst beløbe sig til 15 mio. EUR pr. støtteberettiget virksomhed pr. risikofinansieringsforanstaltning. Ved beregningen af dette maksimale risikofinansieringsbeløb skal der tages hensyn til følgende:

a)

for så vidt angår lån og kvasiegenkapitalinvesteringer struktureret som gæld, til instrumentets pålydende værdi

b)

for garantiers vedkommende, til det underliggende låns nominelle værdi.

9.   Det offentlige bidrag til finansielle formidlere kan antage en af følgende former:

a)

indskud af egenkapital eller kvasiegenkapital eller en bevillingsramme til direkte eller indirekte risikofinansieringsinvestering i støtteberettigede virksomheder

b)

lån til direkte eller indirekte risikofinansieringsinvestering i støtteberettigede virksomheder

c)

garantier til dækning af tab ved direkte eller indirekte risikofinansieringsinvestering i støtteberettigede virksomheder.

10.   Overskuds-/tabsdelingsordninger mellem medlemsstaten eller dens bemyndigede enhed og den finansielle formidler skal være tilstrækkelige og overholde følgende:

a)

for risikofinansieringsstøtte i andre former end garantier har asymmetrisk overskudsdeling forrang frem for foranstaltninger til beskyttelse mod tab (downside protection). Ved asymmetrisk tabsdeling mellem offentlige og private investorer er loftet for den offentlige investors »first loss« begrænset til 25 % af den samlede risikofinansieringsinvestering

b)

for risikofinansieringsstøtte i form af garantier er garantisatsen begrænset til 80 %, og de samlede tab for en medlemsstat kan højst være på 25 % af den portefølje, for hvilken garantien er udstedt. Kun garantier til dækning af forventede tab ved den underliggende garanterede portefølje kan ydes vederlagsfrit. Hvis en garanti også omfatter dækning af uventede tab, betaler den finansielle formidler en markedskonform garantipræmie for den del af garantien, der dækker uventede tab.

11.   Når det offentlige bidrag til den finansielle formidler har form af egenkapital og kvasiegenkapital som omhandlet i stk. 9, litra a), må højst 30 % af den finansielle formidlers samlede indskud og uudnyttede kapitaltilsagn anvendes til likviditetsforvaltning.

12.   For risikofinansieringsforanstaltninger, der har til formål at tilvejebringe risikofinansieringsinvesteringer i form af egenkapital, kvasiegenkapital eller lån til støtteberettigede virksomheder, skal det offentlige bidrag til den finansielle formidler tiltrække yderligere finansiering fra uafhængige private investorer til de finansielle formidlere eller de støtteberettigede virksomheder, så den samlede private deltagelse når følgende minimumstærskler:

a)

10 % af risikofinansieringsinvesteringen til de i stk. 3, litra a), omhandlede støtteberettigede virksomheder

b)

40 % af risikofinansieringsinvesteringen til de i stk. 3, litra b), omhandlede støtteberettigede virksomheder

c)

60 % af risikofinansieringsinvesteringen i de i stk. 3, litra c), nævnte støtteberettigede virksomheder og til opfølgende risikofinansieringsinvesteringer i støtteberettigede virksomheder efter den støtteberettigelsesperiode, der er nævnt i stk. 3, litra b).

Finansiering fra uafhængige private investorer, der modtager risikofinansieringsstøtte i form af skatteincitamenter i henhold til artikel 21a, tages ikke i betragtning med henblik på den samlede private deltagelse, der er fastsat i første afsnit.

Den private deltagelse, der er nævnt i første afsnit, litra b) og c), nedsættes til 20 % under litra b) og til 30 % under litra c) for investeringer i støtteberettigede områder, der er udpeget i et godkendt regionalstøttekort, der er godkendt i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), og gyldigt på tidspunktet for ydelsen af risikofinansieringsinvesteringen.

13.   Hvis en risikofinansieringsforanstaltning gennemføres via en finansiel formidler og er rettet mod støtteberettigede virksomheder på forskellige udviklingsstadier, jf. stk. 3 og 4, skal den finansielle formidler sikre en samlet privat deltagelse, som mindst svarer til et vægtet gennemsnit baseret på de individuelle investeringers volumen i den underliggende portefølje og anvendelsen af de i stk. 12 fastsatte minimumsdeltagelsesprocenter for sådanne investeringer, medmindre den påkrævede deltagelse for uafhængige private investorer opnås på de støtteberettigede virksomheders niveau.

14.   Finansielle formidlere og fondsforvaltere skal udvælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure i overensstemmelse med gældende EU-ret og national lovgivning. Proceduren skal bygge på objektive kriterier med udgangspunkt i erfaring og ekspertise samt driftskapacitet og finansiel kapacitet og skal opfylde følgende betingelser:

a)

den sikrer, at støtteberettigede finansielle formidlere og fondsforvaltere er etableret i overensstemmelse med gældende lovgivning

b)

den må ikke diskriminere mellem finansielle formidlere og fondsforvaltere på grundlag af disses etablering eller registrering i en bestemt medlemsstat

c)

den kan kræve, at støtteberettigede finansielle formidlere og fondsforvaltere opfylder foruddefinerede kriterier, der er objektivt begrundet af investeringernes art

d)

den har til formål at etablere passende overskuds-/tabsdelingsordninger som beskrevet i stk. 10.

15.   Risikofinansieringsforanstaltninger skal sikre, at de finansielle formidlere, der modtager det offentlige bidrag, træffer profitdrevne beslutninger, når de yder de støtteberettigede virksomheder risikofinansieringsinvesteringer. Det er tilfældet, når følgende betingelser er opfyldt:

a)

den medlemsstat eller den enhed, der har ansvar for foranstaltningens gennemførelse, gennemfører en due diligence-undersøgelse for at sikre en kommercielt forsvarlig investeringsstrategi med henblik på at gennemføre risikofinansieringsforanstaltningen, herunder en passende risikospredning, hvorved der opnås økonomisk levedygtighed og en effektiv skalering, hvad angår størrelse og territorialt omfang af den relevante investeringsportefølje

b)

risikofinansieringsinvesteringen til de støtteberettigede virksomheder baseres på en levedygtig forretningsplan, som indeholder udførlige oplysninger om produkt-, salgs- og rentabilitetsudviklingen, og som på forhånd godtgør, at projektet er økonomisk levedygtigt

c)

der foreligger en klar og realistisk exit-strategi for hver investering i egenkapital og kvasiegenkapital.

16.   Finansielle formidlere skal forvaltes på markedsvilkår. Denne betingelse er opfyldt, når den finansielle formidler og, afhængigt af risikofinansieringsforanstaltningens art, fondsforvalteren, opfylder følgende betingelser:

a)

de er ved lov eller kontrakt forpligtet til at handle i overensstemmelse med bedste praksis og med den omhu, som kræves af en professionel administrator i god tro, og undgå interessekonflikter. De er underlagt lovbestemt tilsyn

b)

de aflønnes i overensstemmelse med den etablerede markedspraksis. Denne betingelse anses for at være opfyldt, når de udvælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende udvælgelsesprocedure i overensstemmelse med stk. 14

c)

de modtager et resultatafhængigt vederlag eller deler nogle investeringsrisici ved at medinvestere deres egne midler, så det sikres, at forvalternes interesser er varigt knyttet sammen med medlemsstatens eller dens bemyndigede enheds interesser

d)

de fastlægger en investeringsstrategi samt kriterierne og den foreslåede tidsplan for investeringerne

e)

investorerne har mulighed for at være repræsenteret i investeringsfondens styrende organer som f.eks. bestyrelsen eller det rådgivende udvalg.

17.   I en risikofinansieringsforanstaltning, hvor der ydes risikofinansieringsinvesteringer til støtteberettigede virksomheder i form af garantier, lån eller kvasiegenkapitalinvesteringer struktureret som gæld, foretager den finansielle formidler risikofinansieringsinvesteringer i støtteberettigede virksomheder, som ikke ville være blevet gennemført eller ville være blevet gennemført i et begrænset omfang eller på anden måde uden støtten. Den finansielle formidler skal kunne dokumentere, at der følges en ordning, som sikrer, at alle fordelene i størst muligt omfang videregives til de endelige støttemodtagere i form af større finansieringsvolumener, mere risikofyldte porteføljer, lavere krav til sikkerhedsstillelse, lavere garantipræmier eller lavere rentesatser.

18.   Risikofinansieringsforanstaltninger, der yder risikofinansieringsinvesteringer til SMV'er, der ikke opfylder betingelserne i stk. 3, er forenelige med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

at støtten på SMV'ernes niveau opfylder betingelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 (*27), Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 (*28) eller Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 (*29), alt efter hvad der er relevant

b)

at alle betingelserne i denne artikel, med undtagelse af de i stk. 3, 4, 8, 12 og 13 anførte, er opfyldt, og

c)

hvor der er tale om risikofinansieringsforanstaltninger, der yder risikofinansieringsinvesteringer til støtteberettigede virksomheder i form af egenkapital, kvasiegenkapital eller lån, at foranstaltningen tiltrækker yderligere finansiering fra uafhængige private investorer til de finansielle formidlere eller SMV'erne, så den samlede private deltagelse når op på mindst 60 % af den risikofinansiering, der ydes til SMV'erne.

(*27)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT L 352 af 24.12.2013, s. 1)."

(*28)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren (EUT L 352 af 24.12.2013, s. 9)."

(*29)  Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 af 27. juni 2014 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i fiskeri- og akvakultursektoren (EUT L 190 af 28.6.2014, s. 45).«"

(13)

Følgende indsættes som artikel 21a:

»Artikel 21a

Risikofinansieringsstøtte i form af skatteincitamenter for private investorer

1.   Risikofinansieringsstøtte til SMV'er i form af skatteincitamenter til uafhængige private investorer, der er fysiske personer, som yder direkte eller indirekte risikofinansiering til støtteberettigede virksomheder, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

2.   Støtteberettigede virksomheder er dem, der er fastsat i artikel 21, stk. 3, og 4. Den samlede risikofinansieringsinvestering, der ydes i henhold til artikel 21 og i henhold til denne artikel for hver støtteberettiget virksomhed, må ikke overstige det maksimumsbeløb, der er fastsat i artikel 21, stk. 8.

3.   Hvis den uafhængige private investor yder risikofinansiering indirekte gennem en finansiel formidler, skal den støtteberettigede investering tage form af erhvervelse af aktier eller kapitalinteresser i den finansielle formidler, som derefter yder risikofinansieringsinvesteringer til støtteberettigede virksomheder i den form og på de betingelser, der er fastsat i artikel 21, stk. 5-8. Der må ikke gives skatteincitamenter for de tjenesteydelser, der leveres af den finansielle formidler eller dennes forvaltere.

4.   Hvis den uafhængige private investor yder risikofinansiering direkte til den støtteberettigede virksomhed, er det kun erhvervelse af stamaktier med fuld risiko udstedt af en støtteberettiget virksomhed, der udgør en støtteberettiget investering. Disse aktier skal besiddes i mindst tre år. Erstatningskapital er kun omfattet på de betingelser, der er fastsat i artikel 21, stk. 7. Tab, der opstår ved afhændelse af aktierne, kan modregnes i indkomstskatten. Hvad angår udbytteskattelettelser, kan ethvert udbytte, der er modtaget i forbindelse med kvalificerede aktier, fuldstændigt fritages for indkomstskat. Med hensyn til lettelser af kapitalvindingsskat kan ethvert overskud af salget af kvalificerede aktier fuldstændigt fritages for kapitalvindingsskat. Endvidere kan kapitalvindingsskatten ved salg af kvalificerede aktier udskydes, hvis der reinvesteres i nye kvalificerede aktier inden for et år.

5.   Den maksimale skattelettelse må ikke overstige den maksimale skattepligt for den uafhængige private investor for den skat, som lettelsen gælder for. For at sikre en passende deltagelse af den uafhængige private investor i overensstemmelse med artikel 21, stk. 12, må skattelettelsen ikke overstige følgende maksimale tærskler:

a)

50 % af den støtteberettigede investering, der foretages af den uafhængige private investor, hvis de endelige støttemodtagere er omfattet af artikel 21, stk. 3, litra a)

b)

35 % af den støtteberettigede investering, der foretages af den uafhængige private investor, hvis de endelige støttemodtagere er omfattet af artikel 21, stk. 3, litra b)

c)

20 % af den støtteberettigede investering, der foretages af den uafhængige private investor, hvis de endelige støttemodtagere er omfattet af artikel 21, stk. 3, litra c), eller for opfølgende støtteberettigede investeringer efter den støtteberettigelsesperiode, der er omhandlet i artikel 21, stk. 3, litra b).

De tærskler for skattelettelser, der er nævnt i første afsnit, litra b) og c), kan hæves op til 50 % under litra b) og op til 35 % under litra c) for investeringer i støtteberettigede områder, der er udpeget i et regionalstøttekort, der er godkendt i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra a).«

(14)

I artikel 22 foretages følgende ændringer:

(a)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Som støtteberettigede betragtes unoterede små virksomheder i de første fem år efter deres registrering, forudsat at den nyligt registrerede virksomhed:

a)

ikke har overtaget en anden virksomheds aktivitet

b)

endnu ikke har udloddet overskud og

c)

ikke er opstået gennem en fusion.

For støtteberettigede virksomheder, som ikke skal registreres, anses den femårige støtteberettigelsesperiode for enten at begynde fra det tidspunkt, hvor virksomheden indleder sin økonomiske aktivitet, eller fra det tidspunkt, hvor den skal afregne skat for sin økonomiske aktivitet, alt efter hvad der ligger tidligst.

Uanset første afsnit, litra c), betragtes virksomheder opstået gennem en fusion mellem virksomheder, der er støtteberettigede i henhold til bestemmelserne i denne artikel, også som støtteberettigede virksomheder i op til fem år efter datoen for den ældste fusionsparts registrering.«

(b)

Følgende indsættes som stk. 6:

»6.   Ud over beløbene i denne artikels stk. 3-5 kan etableringsstøtte tage form af en overførsel af intellektuelle ejendomsrettigheder og dertil knyttede adgangsrettigheder fra en forskningsinstitution, hvor den underliggende intellektuelle ejendomsrettighed er blevet udviklet, hvis overførslen er:

a)

til en lille og innovativ virksomhed

b)

nødvendig for at bringe et nyt produkt eller en ny tjeneste på markedet og

c)

værdien af den intellektuelle ejendomsrettighed fastsættes til markedspris, hvilket er tilfældet, hvis den er blevet fastsat efter en af følgende metoder:

i)

beløbet er blevet fastsat gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende konkurrencepræget salgsprocedure

ii)

en værdiansættelse af en uafhængig ekspert bekræfter, at beløbet mindst svarer til markedsprisen

iii)

beløbet er resultatet af forhandlinger på armslængdevilkår mellem forskningsinstitutionen og opstartsvirksomheden

iv)

hvor opstartsvirksomheden har forhåndsret til intellektuelle ejendomsrettigheder, der genereres i samarbejde med forskningsinstitutionen, og hvor forskningsinstitutionen udøver en gensidig ret til at søge mere økonomisk fordelagtige tilbud fra tredjeparter, som opstartsvirksomheden efterfølgende skal matche.

Den absolutte værdi af opstartsvirksomhedens bidrag, både finansielle og ikkefinansielle, til de omkostninger, der vedrører forskningsinstitutionernes aktiviteter, som resulterer i den pågældende intellektuelle ejendomsrettighed, kan fratrækkes markedsprisen.

Værdien af de intellektuelle ejendomsrettigheder, der er fastlagt ovenfor, kan overstige 0,8 mio. EUR, men det supplerende støttebeløb i henhold til dette stykke må ikke overstige 0,8 mio. EUR. Det supplerende støttebeløb vedrører værdien af de overførte intellektuelle ejendomsrettigheder, der er fastlagt ovenfor, herunder ovennævnte fradrag, som ikke er dækket af egenkapital og/eller andre midler.«

(15)

Artikel 23, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»Støtteforanstaltningen kan bestå i skatteincitamenter til uafhængige private investorer, der er fysiske personer, til deres risikofinansieringsinvesteringer, der foretages gennem en alternativ handelsplatform i virksomheder, der er støtteberettigede i henhold til betingelserne i artikel 21a, stk. 2 og 5.«

(16)

I artikel 24 foretages følgende ændringer:

(a)

Stk. 2 og 3 affattes således:

»2.   Følgende omkostninger er støtteberettigede:

a)

omkostningerne ved en første screening og formelle due diligence-undersøgelser, der udføres af forvaltere af finansielle formidlere eller investorer med henblik på at identificere støtteberettigede virksomheder efter artikel 21, 21a og 22

b)

omkostningerne ved investeringsanalyser som defineret i artikel 36, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/565 (*30) i en individuel støtteberettiget virksomhed i henhold til artikel 21, 21a og 22, forudsat at denne forskning formidles til offentligheden og, hvis den er blevet formidlet til kunder hos investeringsanalyseudbyderen inden den offentlige formidling, formidles offentligt i samme form og senest tre måneder efter den første formidling til kunder.

3.   Investeringsanalyser som omhandlet i stk. 2, litra b), skal opfylde kravene i artikel 36 og 37 i delegeret forordning (EU) 2017/565.

(*30)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/565 af 25. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 87 af 31.3.2017, s. 1).«"

(b)

Følgende indsættes som stk. 4:

»4.   Støtteintensiteten må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger.«

(17)

I artikel 25 foretages følgende ændringer:

(a)

Stk. 3, litra e), affattes således:

»e)

yderligere generalomkostninger og andre driftsudgifter, herunder udgifter til materialer, forsyninger og lignende produkter, der afholdes i direkte tilknytning til projektet. Uanset artikel 7, stk. 1, tredje punktum, kan indirekte FoU-projektomkostninger også beregnes på grundlag af fremgangsmåden med forenklede omkostninger i form af en fast sats på op til [15 %], som anvendes på de samlede støtteberettigede direkte omkostninger ved FoU-projektet. I dette tilfælde skal både de direkte og de indirekte omkostninger bestemmes på baggrund af sædvanlig regnskabspraksis, udelukkende omfatte de støtteberettigede FoU-projektomkostninger som anført ovenfor i litra a)-d) og være behørigt begrundede.«

(b)

I stk. 6, litra b), foretages følgende ændringer:

i)

Nr. ii) affattes således:

»ii)

projektets resultater formidles bredt gennem konferencer, publikationer, open access-samlinger, gratis software eller open source-software«

ii)

Følgende indsættes som nr. iii):

»iii)

modtageren forpligter sig til at formidle forskningsresultaterne bredt, herunder når modtageren forpligter sig til rettidigt at stille licenser til rådighed for forskningsresultater fra støttede FoU-projekter, som er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder, til markedspris og på ikke-eksklusivt og ikke-diskriminerende grundlag til brug for interesserede parter i EØS.«

(18)

Følgende indsættes som artikel 26a:

»Artikel 26a

Investeringsstøtte til test- og forsøgsinfrastruktur

1.   Støtte til opførelse eller udbygning af test- og forsøgsinfrastruktur er forenelig med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

2.   Den pris, der opkræves for drift eller brug af infrastrukturen, skal svare til markedsprisen eller afspejle deres omkostninger plus en rimelig avance i fravær af en markedspris.

3.   Det skal være muligt for flere brugere at få adgang til infrastrukturen, og adgangen skal gives på gennemsigtige og ikkediskriminerende betingelser. Virksomheder, som har finansieret mindst 10 % af investeringsomkostningerne ved infrastrukturen, kan indrømmes præferentiel adgang på mere favorable betingelser. For at undgå overkompensation skal en sådan adgang stå i et rimeligt forhold til virksomhedens bidrag til investeringsomkostningerne, og disse betingelser skal gøres offentligt tilgængelige.

4.   De støtteberettigede omkostninger er omkostningerne ved investering i materielle og immaterielle aktiver.

5.   Støtteintensiteten må ikke overstige 25 % af de støtteberettigede omkostninger.«

(19)

I artikel 27 foretages følgende ændringer:

(a)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Investeringsstøtte til innovationsklyngen må alene ydes til den enhed, der ejer klyngefaciliteterne. Driftsstøtte til innovationsklyngen ydes udelukkende til ejeren af faciliteterne, medmindre faciliteterne udlejes mod et markedsgebyr til en enhed, der driver klyngen, og som bærer den finansielle risiko ved dens drift. I sidstnævnte tilfælde ydes driftsstøtten udelukkende til den enhed, der driver innovationsklyngen på egen risiko. I tilfælde, hvor klyngeoperatøren også ejer klyngen eller er bruger af klyngen eller begge dele, og i tilfælde, hvor klyngeoperatøren er et konsortium af aktører uden særskilt status som juridisk person, skal finansiering, omkostninger og indtægter i forbindelse med aktiviteterne som klyngeoperatør på grundlag af konsekvent anvendte og objektivt begrundede omkostningsregnskabsprincipper bogføres særskilt fra alle andre typer aktiviteter i den samme juridiske enhed.«

(b)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Gebyrerne ved anvendelse af klyngens faciliteter og deltagelse i klyngens aktiviteter skal svare til markedsprisen eller afspejle omkostningerne inklusive en rimelig avance.«

(20)

Artikel 28, stk. 2, litra c), affattes således:

»c)

omkostninger ved innovationsrådgivning og supportydelser, herunder tjenester leveret af forsknings- og videnformidlende organisationer, forskningsinfrastruktur, test- og forsøgsinfrastruktur eller innovationsklynger.«

(21)

I artikel 36 foretages følgende ændringer:

(a)

Overskriften og stk. 1 affattes således:

»Artikel 36

Investeringsstøtte til miljøbeskyttelse, herunder klimabeskyttelse

1.   Investeringsstøtte til miljøbeskyttelse, herunder klimabeskyttelse, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.«

(b)

Følgende indsættes som stk. 1a:

»1a.   Denne artikel finder ikke anvendelse på foranstaltninger, for hvilke der er fastsat mere specifikke regler i artikel 36a, 36b og 38-48. Denne artikel finder heller ikke anvendelse på investeringer i udstyr, maskiner og industriel produktion, der anvender fossile brændstoffer, bortset fra investeringer, der anvender naturgas. Denne artikel finder anvendelse på investeringer i udstyr, maskiner og industriproduktion, der anvender brint, i det omfang den anvendte brint kan betegnes som vedvarende brint eller kulstoffattig brint. I et sådant tilfælde sikrer medlemsstaten, at kravet om anvendelse af vedvarende brint [eller kulstoffattig brint] overholdes gennem hele investeringens økonomiske levetid.«

(c)

I stk. 2 foretages følgende ændringer:

i)

Litra a) og b) affattes således:

»a)

den sætter støttemodtageren eller en anden enhed i stand til at højne det miljøbeskyttelsesniveau, der følger af dens aktiviteter, ved at gå videre end de gældende EU-standarder, uanset om der foreligger bindende nationale standarder, der er strengere end EU-standarderne

b)

den sætter støttemodtageren eller en anden enhed i stand til at øge det miljøbeskyttelsesniveau, der følger af dennes aktiviteter i fravær af EU-standarder«

ii)

Følgende indsættes som litra c):

»c)

den sætter støttemodtageren eller en anden enhed i stand til at øge det miljøbeskyttelsesniveau, der følger af dennes aktiviteter, med henblik på at overholde EU-standarder, der endnu ikke er trådt i kraft.«

(d)

Følgende indsættes som stk. 2a og 2b:

»2a.   Investeringer i CO2-opsamling, -anvendelse eller -lagring (»carbon capture and utilisation or storage«, »CCUS«) skal opfylde følgende kumulative betingelser:

a)

CO2-opsamling, -transport og -anvendelse eller -lagring, herunder enkelte elementer i CCUS-kæden, integreres i en komplet CCS-, CCU- eller CCUS-kæde

b)

nettonutidsværdien (»NNV«) af investeringsprojektet i dets økonomiske levetid skal være negativ. Ved beregningen af projektets nettonutidsværdi tages de undgåede omkostninger ved CO2-emissioner i betragtning

c)

investeringsomkostningerne vedrører ikke det anlæg, der udleder CO2 (industrielt anlæg eller kraftværk), men udelukkende CCUS-projektet.

2b.   Når støtten tager sigte på at reducere direkte emissioner, navnlig drivhusgasemissioner, må disse reduktioner ikke opvejes af stigninger i indirekte emissioner som følge af samme investering.«

(e)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Der må ikke ydes støtte, hvis investeringerne skal sikre, at virksomhederne blot overholder gældende EU-standarder. Støtte, der giver virksomheder tilskyndelse til at opfylde nye EU-standarder, der højner miljøbeskyttelsesniveauet og endnu ikke er trådt i kraft, kan ydes i henhold til denne artikel, forudsat at EU-standarden er vedtaget, og den investering, hvortil støtten ydes, er gennemført og afsluttet mindst 18 måneder før datoen for den pågældende standards ikrafttræden.«

(f)

Stk. 4 udgår.

(g)

Stk. 5 affattes således:

»5.   De støtteberettigede omkostninger er de yderligere miljøinvesteringsomkostninger, der beregnes ved at sammenligne investeringsomkostningerne med omkostningerne ved en kontrafaktisk investering, der ville være foretaget uden støtten, som følger:

a)

hvis den kontrafaktiske investering består af en mindre miljøvenlig investering, der svarer til normal handelspraksis i den pågældende sektor eller for den pågældende aktivitet, er de støtteberettigede omkostninger forskellen mellem investeringsomkostningerne og omkostningerne ved den kontrafaktiske investering

b)

hvis den kontrafaktiske investering består af den samme investering, der foretages på et senere tidspunkt, er de støtteberettigede omkostninger forskellen mellem investeringsomkostningerne og nettonutidsværdien af omkostningerne ved den kontrafaktiske investering, tilbagediskonteret til det tidspunkt, hvor den støttede investering ville blive foretaget

c)

hvis den kontrafaktiske investering ville føre til, at de eksisterende anlæg og det eksisterende udstyr blev holdt i drift, består de støtteberettigede omkostninger af forskellen mellem investeringsomkostningerne og nettonutidsværdien af omkostningerne til vedligeholdelse, reparation og modernisering af den kontrafaktiske investering, tilbagediskonteret til det tidspunkt, hvor den støttede investering ville blive foretaget

d)

for udstyr, der er omfattet af leasingaftaler, består de støtteberettigede omkostninger i forskellen i nettonutidsværdien mellem leasing af dette udstyr og leasing af udstyr, der ville blive anvendt uden støtten. Leasingomkostningerne omfatter ikke omkostninger i forbindelse med driften af udstyret eller anlægget (brændstofudgifter, forsikring, vedligeholdelse, andre hjælpematerialer), uanset om de er en del af leasingkontrakten.

I alle de situationer, der er anført i litra a)-d), skal den kontrafaktiske investering svare til en investering med sammenlignelig produktionskapacitet og økonomisk levetid, der er i overensstemmelse med gældende EU-standarder, navnlig for så vidt angår krav til drivhusgasemissioner. Den kontrafaktiske investering skal være troværdig i lyset af de retlige krav, markedsvilkårene og incitamenterne i EU's ETS-system.

Hvis investeringen består i en supplerende investering til en allerede eksisterende facilitet, hvor der ikke findes mindre miljøvenlige kontrafaktiske investeringer, er de støtteberettigede omkostninger de samlede omkostninger relateret til miljøbeskyttelse.

De støtteberettigede omkostninger kan omfatte omkostninger til opførelse af specialiseret infrastruktur og oplagringsfaciliteter til vedvarende eller kulstoffattig brint og overskudsvarme, som er nødvendig for at øge miljøbeskyttelsesniveauet, jf. stk. 2 og 2a. Omkostninger, der ikke er direkte knyttet til opnåelse af det højere miljøbeskyttelsesniveau, er ikke støtteberettigede.«

(h)

Stk. 6 affattes således:

»6.   Støtteintensiteten må ikke overstige 40 % af de støtteberettigede omkostninger. Hvis investeringen resulterer i nul direkte emissioner, kan støtteintensiteten nå op på 50 %.«

(i)

Følgende indsættes som stk. 6a og 6b:

»6a.   Ved investeringer relateret til CCUS må støtteintensiteten ikke overstige 20 %.

6b.   Støtteintensiteten kan nå op på 100 % af de støtteberettigede omkostninger, hvis støtten ydes efter en konkurrencepræget udbudsprocedure som defineret i artikel 2, nr. 38), som opfylder alle følgende yderligere betingelser:

a)

støttetildelingen skal være baseret på klare, gennemsigtige og ikkediskriminerende støtteberettigelses- og udvælgelseskriterier

b)

udvælgelseskriterierne skal primært være baseret på det afgivne bud eller auktionsprisen

c)

udvælgelseskriterierne kan også vedrøre andre aspekter, navnlig miljømæssige, teknologiske, geografiske eller sociale aspekter, forudsat at de er knyttet til foranstaltningens formål. [Det afgivne bud eller auktionsprisen må ikke udgøre mindre end 75 % af vægtningen af udvælgelseskriterierne.]«

(22)

Artikel 36a affattes således:

»Artikel 36a

Investeringsstøtte til opladnings- eller optankningsinfrastruktur

1.   Investeringsstøtte til opladnings- eller optankningsinfrastruktur til forsyning med energi med henblik på transport til renere køretøjer eller nulemissionskøretøjer er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

2.   Denne artikel vedrører alene støtte til opladnings- eller optankningsinfrastruktur, som forsyner køretøjer med elektricitet eller med vedvarende eller kulstoffattig brint med henblik på transport. Medlemsstaterne sikrer, at kravet om forsyning med vedvarende eller kulstoffattig brint overholdes gennem hele infrastrukturens økonomiske levetid. Denne artikel berører ikke muligheden for at yde støtte til investeringer i infrastruktur for alternative brændstoffer som led i havneinfrastruktur i henhold til artikel 56b og 56c.

3.   De støtteberettigede omkostninger er udgifterne til konstruktion, installering, opgradering eller udvidelse af opladnings- eller optankningsinfrastrukturen. Disse omkostninger kan omfatte udgifterne til selve opladnings- eller optankningsinfrastrukturen, til installering eller opgradering af elektriske eller andre komponenter, herunder elkabler og effekttransformere, som er nødvendige for at forbinde opladnings- eller optankningsinfrastrukturen til nettet eller til en lokal el- eller brintproduktionsenhed eller -lagringsenhed, samt udgifter til tilknyttet teknisk udstyr, anlægsarbejder, tilpasninger af områder eller veje, installationsudgifter samt omkostninger i forbindelse med indhentning af relevante tilladelser.

De støtteberettigede omkostninger kan også dække investeringsomkostningerne ved integrerede VE-anlæg på stedet eller investeringsomkostningerne til lagringsenheder til lagring af elektricitet fra vedvarende energikilder eller vedvarende eller kulstoffattig brint. Spidsbelastningskapaciteten i det integrerede VE-anlæg på stedet må ikke overstige den maksimale nominelle effekt for den opladningsinfrastruktur, som den er tilsluttet.

4.   Støtte i henhold til denne artikel ydes som led i en konkurrencepræget udbudsprocedure som defineret i artikel 2, nr. 38), som opfylder alle følgende yderligere betingelser:

a)

støttetildelingen skal være baseret på klare, gennemsigtige og ikkediskriminerende støtteberettigelses- og udvælgelseskriterier

b)

udvælgelseskriterierne skal primært være baseret på det afgivne bud eller auktionsprisen

c)

udvælgelseskriterierne kan også vedrøre andre aspekter, navnlig miljømæssige, teknologiske, geografiske eller sociale aspekter, forudsat at de er knyttet til foranstaltningens formål. Det afgivne bud eller auktionsprisen må ikke udgøre mindre end 75 % af vægtningen af udvælgelseskriterierne.

5.   Støtteintensiteten kan udgøre op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

6.   Støtte ydet til en enkelt støttemodtager må ikke overstige 40 % af den pågældende ordnings samlede budget.

7.   Hvis opladnings- eller optankningsinfrastrukturen er åben for andre brugere end støttemodtageren eller -modtagerne, ydes der alene støtte til konstruktion, installering, opgradering eller udvidelse af opladnings- eller optankningsinfrastruktur, som er tilgængelig for offentligheden, og som giver alle brugere ikkediskriminerende adgang, herunder i forbindelse med takster, autentificering og betalingsmetoder samt andre vilkår og betingelser for anvendelse. De gebyrer, der opkræves fra andre brugere end støttemodtageren eller -modtagerne for brug af opladnings- eller optankningsinfrastrukturen, skal svare til markedspriserne.

8.   Kravet om, at støtten skal tilskynde til etableringen af opladnings- eller optankningsinfrastruktur i samme kategori, skal opfyldes gennem en forudgående åben offentlig høring eller en uafhængig markedsundersøgelse. Navnlig skal det bekræftes, at der sandsynligvis ikke vil blive etableret sådan infrastruktur på kommercielle vilkår inden for tre år fra den planlagte støtteforanstaltnings ikrafttræden.

Forpligtelsen til at gennemføre en forudgående åben offentlig høring eller en uafhængig markedsundersøgelse i henhold til første afsnit finder ikke anvendelse på støtte til konstruktion, installering, opgradering eller udvidelse af opladnings- eller optankningsinfrastruktur, som ikke er tilgængelig for offentligheden.

9.   Uanset stk. 8 formodes støtte til opladnings- eller optankningsinfrastruktur til vejkøretøjer at være nødvendig, hvis køretøjer, der alene drives af elektricitet (for opladningsinfrastruktur), eller køretøjer, der som minimum delvis drives af brint (for optankningsinfrastruktur), hver især udgør mindre end 2 % af det samlede antal registrerede køretøjer i samme klasse i den pågældende medlemsstat. Med henblik på nærværende stykke betragtes personbiler og lette erhvervskøretøjer som værende i samme køretøjsklasse.

10.   Koncessioner og andre former for overdragelse til tredjemand af driften af den støttede opladnings- eller optankningsinfrastruktur skal tildeles på konkurrenceprægede, gennemsigtige og ikkediskriminerende betingelser under hensyntagen til de gældende regler for offentlige udbud.«

(23)

Følgende indsættes som artikel 36b:

»Artikel 36b

Investeringsstøtte til erhvervelse af renere køretøjer eller nulemissionskøretøjer og til opdatering af køretøjer

1.   Investeringsstøtte til erhvervelse af renere køretøjer og nulemissionskøretøjer og til opdatering af køretøjer, således at de kan betragtes som renere køretøjer eller nulemissionskøretøjer, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

2.   Der ydes støtte til køb eller leasing i mindst 12 måneder af renere køretøjer eller nulemissionskøretøjer til vejtransport, jernbanetransport, transport ad indre vandveje og søtransport, der som minimum delvis drives af elektricitet eller brint, og til opdatering af køretøjer, således at de kan betragtes som renere køretøjer eller nulemissionskøretøjer.

3.   Støtten kan ydes til følgende støtteberettigede omkostninger:

a)

for investeringer, der består i køb af renere køretøjer eller nulemissionskøretøjer, er de støtteberettigede omkostninger de yderligere investeringsomkostninger til køb af det renere køretøj eller nulemissionskøretøjet. Disse beregnes som forskellen mellem investeringsomkostningerne ved køb af det renere køretøj eller nulemissionskøretøjet og investeringsomkostningerne ved køb af et køretøj af samme kategori, som opfylder EU-standarderne, og som ville være blevet erhvervet uden støtten

b)

for investeringer, der består i leasing af renere køretøjer eller nulemissionskøretøjer, er de støtteberettigede omkostninger de yderligere omkostninger ved leasing af det renere køretøj eller nulemissionskøretøjet. Disse beregnes som forskellen i nettonutidsværdien ved leasing af det renere køretøj eller nulemissionskøretøjet og nettonutidsværdien ved leasing af et køretøj af samme kategori, som opfylder EU-standarderne, og som ville være blevet leaset uden støtten. Ved fastsættelsen af de støtteberettigede omkostninger tages der ikke hensyn til driftsomkostninger i forbindelse med driften af køretøjet, herunder energiomkostninger, forsikringsomkostninger og vedligeholdelsesomkostninger, uanset om de er indregnet i leasingomkostningerne

c)

for investeringer i opdatering af køretøjer, således at de kan betragtes som renere køretøjer eller nulemissionskøretøjer, er de støtteberettigede omkostninger omkostningerne ved opdatering.

4.   Støtte i henhold til denne artikel ydes som led i en konkurrencepræget udbudsprocedure som defineret i artikel 2, nr. 38), som opfylder alle følgende yderligere betingelser:

a)

støttetildelingen skal være baseret på klare, gennemsigtige og ikkediskriminerende støtteberettigelses- og udvælgelseskriterier

b)

udvælgelseskriterierne skal primært være baseret på det afgivne bud eller auktionsprisen

c)

udvælgelseskriterierne kan også vedrøre andre aspekter, navnlig miljømæssige, teknologiske, geografiske eller sociale aspekter, forudsat at de er knyttet til foranstaltningens formål. Det afgivne bud eller auktionsprisen må ikke udgøre mindre end 75 % af vægtningen af udvælgelseskriterierne.

5.   Uanset stk. 4 kan støtte i henhold til denne artikel, der ydes til en virksomhed, der har fået tildelt en kontrakt om offentlig trafikbetjening i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 (*31), ydes uden for en konkurrencepræget udbudsprocedure.

6.   Støtteintensiteten må ikke overstige:

a)

100 % af de støtteberettigede omkostninger ved køb eller leasing af nulemissionskøretøjer eller opdatering af køretøjer, således at de kan betragtes som nulemissionskøretøjer

b)

60 % af de støtteberettigede omkostninger til køb eller leasing af renere køretøjer eller til opdatering af køretøjer, således at de kan betragtes som renere køretøjer.

7.   Der ydes ikke støtte til leasing af renere køretøjer eller nulemissionskøretøjer, hvis den virksomhed, som køretøjerne er leaset fra, har modtaget støtte til køb af de leasede renere køretøjer eller nulemissionskøretøjer.

(*31)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 1).«"

(24)

Artikel 37 udgår.

(25)

I artikel 38 foretages følgende ændringer:

(a)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Der må ikke ydes støtte efter denne artikel til investeringer, der skal sikre, at virksomheder efterkommer EU-standarder, der allerede er vedtaget, selv hvis de endnu ikke er trådt i kraft.«

(b)

Følgende indsættes som stk. 2a og 2b:

»2a.   Uanset stk. 2 kan der i henhold til denne artikel ydes støtte til forbedring af bygningers energieffektivitet med henblik på overholdelse af EU-standarder, der er vedtaget, men endnu ikke er trådt i kraft, forudsat at investeringen gennemføres og afsluttes mindst 18 måneder inden standardens ikrafttræden.

2b.   Denne artikel omfatter ikke støtte til kraftvarmeproduktion og støtte til fjernvarme eller fjernkøling.«

(c)

Stk. 3 affattes således:

»3.   De støtteberettigede omkostninger er de yderligere investeringsomkostninger, der er nødvendige for at nå det højere energieffektivitetsniveau. De fastsættes ved at sammenligne investeringsomkostningerne med omkostningerne ved en kontrafaktisk investering, der ville være foretaget uden støtten, som følger:

a)

hvis den kontrafaktiske investering består af en mindre energieffektiv investering, der svarer til normal handelspraksis i den pågældende sektor eller for den pågældende aktivitet, er de støtteberettigede omkostninger forskellen mellem investeringsomkostningerne og omkostningerne ved den kontrafaktiske investering

b)

hvis den kontrafaktiske investering består af den samme investering, der foretages på et senere tidspunkt, er de støtteberettigede omkostninger forskellen mellem investeringsomkostningerne og nettonutidsværdien af omkostningerne ved den kontrafaktiske investering, tilbagediskonteret til det tidspunkt, hvor den støttede investering ville blive foretaget

c)

hvis den kontrafaktiske investering ville føre til, at de eksisterende anlæg og det eksisterende udstyr blev holdt i drift, består de støtteberettigede omkostninger af forskellen mellem investeringsomkostningerne og nettonutidsværdien af omkostningerne til vedligeholdelse, reparation og modernisering af den kontrafaktiske investering, tilbagediskonteret til det tidspunkt, hvor den støttede investering ville blive foretaget

d)

for udstyr, der er omfattet af leasingaftaler, er de støtteberettigede omkostninger forskellen i nettonutidsværdien mellem leasing af dette udstyr og leasing af udstyr, der ville blive anvendt uden støtten. Leasingomkostningerne omfatter ikke omkostninger i forbindelse med driften af udstyret eller anlægget (brændstofudgifter, forsikring, vedligeholdelse, andre hjælpematerialer), uanset om de er en del af leasingkontrakten

e)

I alle de situationer, der er anført i litra a)-d), skal den kontrafaktiske investering svare til en investering med samme produktionskapacitet og økonomisk levetid, der er i overensstemmelse med gældende EU-standarder. Den kontrafaktiske investering skal være troværdig i lyset af de retlige krav, markedsvilkårene og incitamenterne i EU's ETS-system.

f)

Hvis investeringen består i en klart identificerbar investering, der alene har til formål at forbedre bygningens energieffektivitet, hvor der ikke findes mindre miljøvenlige kontrafaktiske investeringer, er de støtteberettigede omkostninger de samlede omkostninger relateret til miljøbeskyttelse.«

(d)

Følgende indsættes som stk. 3a-3d:

»3a.   Forudsat at støtten medfører et fald i primærenergiefterspørgslen på mindst 20 % i forhold til situationen før investeringen i renovering af eksisterende bygninger og primærenergibesparelser på mindst 10 % i forhold til den tærskel, der er fastsat for kravet til næsten energineutrale bygninger i de nationale planer til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU for så vidt angår nye bygninger, er de støtteberettigede omkostninger alle de investeringsomkostninger, der er nødvendige for at opnå et højere energieffektivitetsniveau, hvis investeringen vedrører forbedring af energieffektiviteten af en af følgende:

i)

beboelsesejendomme

ii)

bygninger, der anvendes til uddannelsesformål eller levering af sociale tjenester

iii)

bygninger, der anvendes til udførelse af aktiviteter i forbindelse med offentlig forvaltning eller retsvæsen, retshåndhævelse eller brandvæsen og civilbeskyttelsestjenester

iv)

bygninger som omhandlet i nr. i), ii) eller iii), hvor andre aktiviteter end de i nr. i), ii) eller iii) nævnte aktiviteter optager mindre end 50 % af det interne etageareal.

3b.   For de i stk. 3a nævnte bygninger kan støtten til forbedring af bygningens energieffektivitet kombineres med støtte til en eller flere af følgende:

a)

installation af integrerede VE-anlæg på stedet til produktion af elektricitet, varme eller kulde

b)

installation af udstyr til lagring af den energi, der produceres af VE-anlæg på stedet

c)

opførelse og installation af opladningsinfrastruktur til brug for bygningens brugere og tilhørende infrastruktur, såsom kabelføring, hvor parkeringsfaciliteterne enten ligger inde i bygningen, eller den fysisk grænser op til bygningen

d)

installation af udstyr til digitalisering af bygningen, navnlig med henblik på at øge intelligensparatheden, herunder passive kabler eller strukturerede kabler til datanet i bygningen og de tilhørende dele af det passive net på den ejendom, bygningen tilhører, men ikke lednings- eller kabelføring til datanet uden for ejendommen

e)

investeringer i grønne tage og udstyr til genvinding af regnvand.

I tilfælde af kombinerede arbejder som nævnt i litra a)-e) udgør de samlede investeringsomkostninger i forbindelse med de enkelte anlæg og udstyrsdele de støtteberettigede omkostninger. Omkostninger, der ikke er direkte knyttet til opnåelse af et højere energieffektivitetsniveau, er ikke støtteberettigede.

3c.   Støtten kan ydes til enten bygningens ejer(e) eller lejer(e), afhængigt af hvem der har bestilt energieffektiviseringsarbejdet.

3d.   Der kan også ydes støtte til forbedring af energieffektiviteten af varme- eller køleudstyret i bygningen. Støtte til installation af oliefyret, kulfyret eller gasfyret energiudstyr er i henhold til denne artikel ikke fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3. Der kan ydes støtte til installation af mere energieffektivt gasfyret energiudstyr, forudsat at det erstatter oliefyret eller kulfyret energiudstyr, og at det sikres, at gasfyret energiudstyr erstattes af udstyr, der anvender vedvarende brændstoffer, senest i 2050.«

(e)

Følgende indsættes som stk. 6a og 7:

»6a.   Støtteintensiteten kan forhøjes med 15 procentpoint for støtte til forbedring af energieffektiviteten i bygninger som omhandlet i stk. 3a, hvis energieffektivitetsforbedringerne fører til en reduktion af primærenergiefterspørgslen på mindst 40 % ved renovering af eksisterende bygninger.

7.   Støtte til forbedring af bygningers energieffektivitet kan også vedrøre formidling af kontrakter om energimæssig ydeevne på følgende kumulative betingelser:

a)

støtten tager form af et lån eller en garanti til den, der leverer foranstaltningerne med henblik på forbedring af energieffektiviteten inden for rammerne af en kontrakt om energimæssig ydeevne, eller er et finansielt produkt til refinansiering af den pågældende leverandør (f.eks. factoring eller forfaitering)

b)

det samlede pålydende finansieringsbeløb, der ydes i henhold til dette stykke pr. støttemodtager, må ikke overstige 30 mio. EUR

c)

støtten ydes til SMV'er eller små midcapselskaber, som leverer foranstaltninger til forbedring af den energimæssige ydeevne

d)

støtten ydes til fremme af kontrakter om energimæssig ydeevne som defineret i artikel 2, nr. 27), i direktiv 2012/27/EU

e)

kontrakten om energimæssig ydeevne vedrører en bygning som omhandlet i stk. 3a.«

(26)

I artikel 39 foretages følgende ændringer:

(a)

Stk. 2, 2a og 3 affattes således:

»2.   Der kan ydes støtte i henhold til denne artikel til investeringer til forbedring af bygningers energieffektivitet.

2a.   Hvis investeringen vedrører en forbedring af energieffektiviteten af i) beboelsesejendomme, ii) bygninger, der anvendes til uddannelsesformål eller levering af sociale tjenester, iii) bygninger, der anvendes til udførelse af aktiviteter i forbindelse med offentlig forvaltning eller levering af juridiske tjenester, eller som anvendes af politiet eller brandvæsenet, eller iv) bygninger som omhandlet i nr. i), ii) eller iii), hvor andre aktiviteter end de i disse numre nævnte aktiviteter optager mindre end 50 % af det interne etageareal, kan støtten til forbedring af bygningen energieffektivitet kombineres med støtte til en eller flere af følgende foranstaltninger:

a)

installation af integrerede VE-anlæg på stedet til produktion af elektricitet, varme eller kulde

b)

installation af udstyr til lagring af den energi, der produceres af VE-anlæg på stedet

c)

opførelse og installation af opladningsinfrastruktur til brug for bygningens brugere og tilhørende infrastruktur, såsom kabelføring, hvor parkeringspladsen enten ligger inde i bygningen, eller den fysisk grænser op til bygningen

d)

installation af udstyr til digitalisering af bygningen, navnlig med henblik på at øge intelligensparatheden. De støtteberettigede investeringer kan omfatte tiltag, som er begrænsede til installering af passive kabler eller strukturerede kabler til datanet i bygningen og, om nødvendigt, de tilhørende dele af det passive net på den ejendom, som bygningen tilhører. Lednings- eller kabelføring til datanet uden for ejendommen er ikke omfattet

e)

investeringer i grønne tage og udstyr til genvinding af regnvand.

3.   De støtteberettigede omkostninger er energieffektivitetsprojektets samlede omkostninger, bortset fra bygninger som omhandlet i stk. 2a, hvor de støtteberettigede omkostninger er energieffektivitetsprojektets samlede omkostninger samt investeringsomkostningerne i forbindelse med de enkelte udstyrsdele, jf. stk. 2a.«

(b)

Stk. 5, første og andet punktum, affattes således:

»5.   Energieffektivitetsfonden eller en anden finansiel formidler yder lån eller garantier til de støtteberettigede energieffektivitetsprojekter. Lånets eller garantiens pålydende værdi må ikke overstige 20 mio. EUR pr. projekt for de endelige støttemodtagere, undtagen i forbindelse med kombinerede investeringer, jf. stk. 2a, hvor den ikke må overstige 30 mio. EUR.«

(c)

Stk. 8, litra f), affattes således:

»f)

energieffektivitetsfonden eller den finansielle formidler etableres i henhold til relevant lovgivning, og medlemsstaten sørger for, at der gennemføres en due diligence-undersøgelse for at sikre, at der anvendes en kommercielt forsvarlig investeringsstrategi med henblik på gennemførelse af energieffektivitetsforanstaltningen.«

(d)

Stk. 10 affattes således:

»10.   Der må ikke ydes støtte efter denne artikel til investeringer, der foretages for at opfylde EU-standarder, der er vedtaget og er i kraft. Der kan ydes støtte i henhold til denne artikel til investeringer med henblik på opfyldelse af EU-standarder, der er vedtaget, men endnu ikke er trådt i kraft, forudsat at investeringen gennemføres og afsluttes mindst 18 måneder inden standardens ikrafttræden.«

(e)

Følgende indsættes som stk. 11:

»11.   Der kan også ydes støtte til forbedring af energieffektiviteten af varme- eller køleudstyret i bygningen. Støtte til installation af oliefyret, kulfyret eller gasfyret energiudstyr er i henhold til denne artikel ikke fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3. Der kan ydes støtte til installation af mere energieffektivt gasfyret energiudstyr, forudsat at det erstatter oliefyret eller kulfyret varmeudstyr, og at det sikres, at gasfyret energiudstyr erstattes af udstyr, der anvender vedvarende brændstoffer, senest i 2050.«

(27)

Artikel 40 udgår.

(28)

I artikel 41 foretages følgende ændringer:

(a)

Overskriften og stk. 1 affattes således:

»Artikel 41

Investeringsstøtte til fremme af energi fra vedvarende energikilder, vedvarende brint og højeffektiv kraftvarmeproduktion

1.   Investeringsstøtte til fremme af energi fra vedvarende energikilder, vedvarende brint og højeffektiv kraftvarmeproduktion er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.«

(b)

Følgende indsættes som stk. 1a:

»1a.   Investeringsstøtte til lagringsprojekter i henhold til denne artikel er kun fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, i det omfang den ydes på grundlag af en ordning, der er åben for kombinerede projekter for vedvarende energi og lagring (bag måleren), hvor begge elementer installeres og tages i brug samtidig. Investeringen i lagring må højst have samme kapacitet som den forbundne investering i vedvarende energi. Støtte til lagring, der er forbundet med et eksisterende anlæg til vedvarende energi (bag måleren), kan også være omfattet af samme ordning, hvis investeringen i lagring opfylder de samme betingelser, og alle investeringsprojekter (vedvarende energikilder og lagring) betragtes som et integreret projekt med henblik på kontrol af overholdelsen af tærsklerne i artikel 4.«

(c)

Stk. 2, 3 og 4, affattes således:

»2.   Investeringsstøtte til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biogas og biomassebrændsler er kun fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, i det omfang de støttede brændstoffer opfylder bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne i direktiv (EU) 2018/2001 og gennemførelsesretsakter eller delegerede retsakter hertil og er fremstillet af råprodukter opført i del A i bilag IX til nævnte direktiv.

3.   Investeringsstøtte til brintproduktion er kun fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, for anlæg, der alene producerer vedvarende brint. For projekter vedrørende vedvarende brint, der består af et elektrolyseanlæg og en eller flere vedvarende produktionsenheder bag et enkelt nettilslutningspunkt, må elektrolyseanlæggets kapacitet ikke overstige de vedvarende produktionsenheders kombinerede kapacitet. Investeringsstøtten kan omfatte specialiseret infrastruktur til transmission eller distribution af vedvarende brint samt lagerfaciliteter til vedvarende brint.

4.   Investeringsstøtte til nye eller moderniserede højeffektive kraftvarmeenheder er kun fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, i det omfang de giver samlede primærenergibesparelser sammenlignet med separat produktion af varme og elektricitet som fastsat i direktiv 2012/27/EU eller senere lovgivning, der helt eller delvis erstatter denne retsakt.«

(d)

Følgende indsættes som stk. 4a:

»4a.   Investeringsstøtte til højeffektiv kraftvarmeproduktion er kun fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den ikke ydes til kraftvarmeanlæg fyret med fossilt brændsel, bortset fra naturgas, hvor det sikres, at klimamålene for 2030 og 2050 overholdes.«

(e)

Stk. 5, 6 og 7, affattes således:

»5.   Investeringsstøtten ydes til nyetablerede eller opgraderede anlæg. Støttebeløbet skal være uafhængigt af produktionen.

6.   De støtteberettigede omkostninger er de samlede investeringsomkostninger.

7.   Støtteintensiteten må ikke overstige:

a)

30 % af de støtteberettigede omkostninger til produktion af energi fra vedvarende energikilder, vedvarende brint og højeffektiv kraftvarmeproduktion

b)

15 % af de støtteberettigede omkostninger til projekter vedrørende oplagring af el.«

(f)

Stk. 9 og 10 affattes således:

»9.   Støtteintensiteten kan forhøjes med 15 procentpoint for investeringer, der udelukkende anvender vedvarende energikilder, herunder grøn kraftvarmeproduktion.

10.   Hvis støtten ydes efter en konkurrencepræget udbudsprocedure på grundlag af klare, gennemsigtige, ikkediskriminerende og objektive kriterier, der er fastlagt på forhånd i overensstemmelse med foranstaltningens mål, og som minimerer risikoen for strategisk afgivelse af bud, kan støtteintensiteten nå op på 100 % af de støtteberettigede omkostninger. Disse kriterier offentliggøres mindst seks uger inden ansøgningsfristens udløb for at muliggøre en effektiv konkurrence. Den konkurrenceprægede udbudsprocedure skal opfylde alle følgende kriterier:

i)

budget eller volumen i forbindelse med udbudsproceduren er bindende, idet det kan forventes, at ikke alle tilbudsgivere vil modtage støtte

ii)

det forventede antal tilbudsgivere skal være tilstrækkeligt til at sikre effektiv konkurrence

iii)

udformningen af undertegnede udbudsprocedurer under gennemførelsen af en ordning skal korrigeres for at genoprette effektiv konkurrence i de efterfølgende udbudsprocedurer eller så hurtigt som muligt

iv)

efterfølgende justeringer af resultatet af udbudsproceduren (f.eks. efterfølgende forhandlinger om budresultater eller rationalisering) skal undgås, da de kan underminere effektiviteten af procedurens resultater.«

(29)

I artikel 42 foretages følgende ændringer:

(a)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Støtten ydes efter en konkurrencepræget udbudsprocedure på grundlag af klare, gennemsigtige, ikkediskriminerende og objektive kriterier, der er fastlagt på forhånd i overensstemmelse med foranstaltningens mål, og som minimerer risikoen for strategisk afgivelse af bud. Disse kriterier offentliggøres mindst seks uger inden ansøgningsfristens udløb for at muliggøre en effektiv konkurrence. Den konkurrenceprægede udbudsprocedure skal opfylde alle følgende kriterier:

i)

budget eller volumen i forbindelse med udbudsproceduren er bindende, idet det kan forventes, at ikke alle tilbudsgivere vil modtage støtte

ii)

det forventede antal tilbudsgivere skal være tilstrækkeligt til at sikre effektiv konkurrence

iii)

udformningen af undertegnede udbudsprocedurer under gennemførelsen af en ordning skal korrigeres for at genoprette effektiv konkurrence i de efterfølgende udbudsprocedurer eller så hurtigt som muligt

iv)

efterfølgende justeringer af resultatet af udbudsproceduren (f.eks. efterfølgende forhandlinger om budresultater eller rationalisering) skal undgås, da de kan underminere effektiviteten af procedurens resultater.

Udbudsproceduren skal være åben for alle producenter af el fra vedvarende energikilder på et ikkediskriminerende grundlag.«

(b)

Stk. 7 affattes således:

»7.   Der må ydes ikke støtte for perioder, hvor priserne er negative. For at undgå tvivl gælder dette fra det tidspunkt, hvor priserne bliver negative.«

(c)

Stk. 8, 9 og 10 udgår.

(d)

Stk. 11 affattes således:

»11.   Der må alene ydes støtte, indtil det anlæg, der anvendes til fremstilling af el fra vedvarende energikilder, er fuldt afskrevet i henhold til almindeligt anerkendte regnskabsprincipper. Eventuelt modtaget investeringsstøtte skal trækkes fra driftsstøtten.«

(30)

I artikel 43 foretages følgende ændringer:

(a)

Overskriften og stk. 1 og 2 affattes således:

»Artikel 43

Driftsstøtte til fremme af energi fra vedvarende energikilder og vedvarende brint i små anlæg og til fremme af VE-fællesskaber

1.   Driftsstøtte til fremme af energi fra vedvarende energikilder og vedvarende brint i små anlæg og til fremme af VE-fællesskaber er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelseskravet i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

2.   Driftsstøtte til små anlæg er kun fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, op til følgende størrelsestærskler:

a)

for projekter vedrørende produktion eller lagring af elektricitet: projekter under tærsklen i artikel 5 i forordning (EU) 2019/943

b)

for teknologier til produktion af varme og vedvarende gas: projekter under 400 kW installeret kapacitet.

Ved beregningen af disse maksimale kapaciteter betragtes små anlæg med en fælles tilslutning til elnettet som ét anlæg.«

(b)

Følgende indsættes som stk. 2a og 2b:

»2a.   Støtte til VE-fællesskaber er kun fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, for projekter med en installeret kapacitet på mindre end 1 MW, der gennemføres af enheder, der falder ind under definitionen af VE-fællesskab.

2b.   Driftsstøtte til brintproduktion er kun fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, for anlæg, der alene producerer vedvarende brint.«

(c)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Driftsstøtte til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biogas og biomassebrændsler er kun fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, i det omfang de støttede brændstoffer opfylder bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne i direktiv (EU) 2018/2001 og gennemførelsesretsakter eller delegerede retsakter hertil og er fremstillet af råprodukter opført i del A i bilag IX til nævnte direktiv.«

(31)

Artikel 44 affattes således:

»Artikel 44

Støtte i form af nedsættelse af skatter og afgifter efter direktiv 2003/96/EF

1.   Støtteordninger i form af lempelser af skatter og afgifter, der opfylder betingelserne i Rådets direktiv 2003/96/EF (*32), er forenelige med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelseskravet i artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

2.   Den, der bevilges en afgiftslempelse, udvælges på grundlag af gennemsigtige og objektive kriterier og skal mindst betale det relevante EU-minimumsafgiftsniveau, der er fastsat i direktiv 2003/96/EF.

3.   Støtteordninger i form af afgiftslempelser kan baseres på en lempelse af den gældende afgiftssats eller på udbetaling af en fast kompensation eller en kombination af disse mekanismer.

4.   Afgiftslempelser for de produkter, der er defineret i artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 2003/96/EF, er kun fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, i det omfang de støttede brændstoffer opfylder bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne i direktiv (EU) 2018/2001 og gennemførelsesretsakter eller delegerede retsakter hertil og er fremstillet af råprodukter opført i del A i bilag IX til nævnte direktiv.

5.   Afgiftslempelser til fordel for energiintensive virksomheder som defineret i artikel 17, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2003/96/EF er fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3. Støttemodtagere under sådanne ordninger, der er store virksomheder, skal desuden:

a)

overholde forpligtelsen til at foretage energisyn som omhandlet i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU, enten som energisyn, der står alene, eller inden for rammerne af et certificeret energi- eller miljøledelsessystem, f.eks. EU's ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS), og

b)

inden for [tre år] fra det tidspunkt, hvor lempelsen indrømmes:

gennemføre anbefalingerne i synsrapporten, i det omfang tilbagebetalingstiden for de relevante investeringer ikke overstiger tre år og omkostningerne ved deres investeringer er forholdsmæssige, eller

investere en betydelig andel på mindst 50 % af lempelserne i projekter, der fører til betydelige reduktioner af anlæggets drivhusgasemissioner. Hvor det er relevant, bør det føre til reduktioner, der ligger et godt stykke under det relevante benchmark, der anvendes til gratis tildeling i Unionens emissionshandelssystem.

(*32)  Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51).«"

(32)

Følgende indsættes som artikel 44a:

»Artikel 44a

Støtte i form af nedsættelse af miljøskatter og -afgifter eller skattelignende afgifter

1.   Støtteordninger i form af lempelser af miljøskatter og -afgifter eller skattelignende afgifter er forenelige med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelseskravet i artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt. Denne artikel finder ikke anvendelse på lempelser af skatter eller afgifter på energiprodukter, herunder elektricitet.

2.   De virksomheder, der er mest berørt af en højere skat eller afgift, og som ikke er i stand til at vælte stigningen i produktionsomkostningerne over på kunderne, uden at det fører til en betydelig salgsnedgang, kan få tildelt støtte i form af lempelser af skatter og afgifter. Støttemodtagerne udvælges på grundlag af gennemsigtige, ikkediskriminerende og objektive kriterier.

3.   Støtten ydes på samme måde til alle virksomheder, der er aktive inden for samme erhvervssektor, og som befinder sig i samme eller lignende faktiske situation med hensyn til formålene med lempelsen af skatten eller afgiften. Støttens bruttosubventionsækvivalent må ikke overstige 80 % af den nominelle skatte- eller afgiftssats.

4.   Støtteordninger i form af lempelser af miljøskatter og -afgifter eller skattelignende afgifter kan baseres på en lempelse af den gældende miljøafgiftssats eller på udbetaling af en fast kompensation eller en kombination af disse mekanismer.«

(33)

Artikel 45 og 46 affattes således:

»Artikel 45

Investeringsstøtte til rensning efter miljøskader, genopretning af naturtyper og økosystemer, beskyttelse eller genopretning af biodiversitet eller gennemførelse af naturbaserede løsninger til tilpasning til og afbødning af klimaændringer

1.   Investeringsstøtte til rensning efter miljøskader, genopretning af naturtyper og økosystemer, beskyttelse eller genopretning af biodiversitet eller gennemførelse af naturbaserede løsninger til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

2.   Støtten ydes til investeringer, der fører til et eller flere af følgende resultater:

a)

rensning efter miljøskader, herunder skade på jordbundens, overfladevandets eller grundvandets kvalitet eller på havmiljøet

b)

genopretning af naturtyper og økosystemer i en forringet tilstand

c)

beskyttelse eller genopretning af biodiversitet eller økosystemer, hvor disse investeringer bidrager til at opnå en god tilstand for økosystemer eller til at beskytte økosystemer, der allerede er i god tilstand

d)

gennemførelse af naturbaserede løsninger til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer.

2a.   Denne artikel finder ikke anvendelse på støtte til at råde bod på skader forårsaget af jordskælv, laviner, jordskred, oversvømmelser, tornadoer, orkaner, vulkanudbrud og naturligt opståede ukontrollable brande, der er omfattet af artikel 50 i denne forordning.

2b.   Støtte til genopretning efter lukning af kraftværker og minedrift er ikke fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, i henhold til denne artikel.

3.   Med forbehold af EU-reglerne om erstatningsansvar for miljøskader, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF (*33), skal den virksomhed, der er ansvarlig for miljøskaden i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse i hver medlemsstat, finansiere de arbejder, der er nødvendige for at forebygge og korrigere miljøforringelse og -forurening i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, og der ydes ikke støtte til de arbejder, som virksomheden ville være retligt forpligtet til at udføre. Medlemsstaten træffer alle nødvendige foranstaltninger, herunder retlige skridt, for at identificere den ansvarlige virksomhed og få den til at afholde de relevante omkostninger. Hvis den enhed, der er ansvarlig i henhold til gældende ret, ikke kan identificeres eller pålægges at betale omkostningerne, navnlig fordi den ansvarlige virksomhed er ophørt med at eksistere lovligt, og ingen anden virksomhed kan betragtes som dens retlige efterfølger, eller hvis der ikke er tilstrækkelig finansiel sikkerhed til at dække udgifterne til rensning, kan der ydes støtte til hele projektet. Der må ikke ydes støtte til gennemførelse af kompensationsforanstaltninger som omhandlet i artikel 6, stk. 4, i Rådets direktiv 92/43/EØF (*34). Der kan i henhold til denne artikel ydes støtte til dækning af de yderligere omkostninger, der er nødvendige for at øge omfanget af eller ambitionen for disse foranstaltninger ud over de retlige forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 4, i Rådets direktiv 92/43/EØF.

4.   For investeringer i rensning efter miljøskader eller genopretning af naturtyper og økosystemer er de støtteberettigede omkostninger de omkostninger, der er afholdt til rensnings- eller genopretningsarbejdet, minus grundens eller ejendommens værdistigning.

5.   Evalueringer af grundens eller ejendommens værdistigning, der følger af rensningen eller genopretningen, skal foretages af en uafhængig sagkyndig.

5a.   For investeringer i beskyttelse eller genopretning af biodiversitet og i gennemførelsen af naturbaserede løsninger til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer er de støtteberettigede omkostninger de samlede omkostninger ved det arbejde, der resulterer i bidraget til at beskytte eller genoprette biodiversiteten eller til gennemførelsen af naturbaserede løsninger til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer.

6.   Støtteintensiteten må ikke overstige:

a)

100 % af de støtteberettigede omkostninger til investeringer i rensning efter miljøskader eller genopretning af naturtyper og økosystemer

b)

70 % af de støtteberettigede omkostninger til investeringer i beskyttelse eller genopretning af biodiversitet og i naturbaserede løsninger til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer.

7.   Støtteintensiteten for investeringer i beskyttelse eller genopretning af biodiversitet og gennemførelse af naturbaserede løsninger til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer kan forhøjes med 20 procentpoint for støtte til små virksomheder og med 10 procentpoint for støtte til mellemstore virksomheder.

Artikel 46

Investeringsstøtte til energieffektiv fjernvarme og fjernkøling

1.   Investeringsstøtte til opførelse eller opgradering af energieffektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

1a.   Der må kun ydes støtte til opførelse eller opgradering af fjernvarme- og fjernkølingssystemer, som er eller skal blive energieffektive. Hvis systemet ikke er blevet energieffektivt som følge af det støttede arbejde, skal de yderligere opgraderinger, der er nødvendige for at nå energieffektivitetsstandarden, påbegyndes senest tre år efter påbegyndelsen af det støttede arbejde.

1b.   Der må ikke ydes støtte til opførelse eller opgradering af produktionsanlæg baseret på fossile brændstoffer, bortset fra naturgas. Der kan kun ydes støtte til opførelse eller opgradering af naturgasbaseret produktion, hvis det sikres, at klimamålene for 2030 og 2050 overholdes.

1c.   Støtte til opgradering af lagrings- og distributionsnet, der overfører varme og køling produceret på grundlag af fossile brændstoffer, må kun ydes, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

distributionsnettet er eller bliver egnet til transmission af varme eller køling fra vedvarende energikilder

b)

opgraderingen resulterer ikke i en øget produktion af energi fra fossile brændstoffer, bortset fra naturgas

c)

i tilfælde af en opgradering til lagring eller net, der distribuerer varme og køling fra naturgas, sikres overholdelse af klimamålene for 2030 og 2050.

2.   De støtteberettigede omkostninger er investeringsomkostningerne i forbindelse med opførelse eller opgradering af et energieffektivt fjernvarme- og fjernkølingssystem.

3.   Støtteintensiteten må ikke overstige 30 % af de støtteberettigede omkostninger. Støtteintensiteten kan forhøjes med 20 procentpoint, hvis det drejer sig om støtte til små virksomheder, og med 10 procentpoint, hvis det drejer sig om støtte til mellemstore virksomheder.

4.   Støtteintensiteten kan forhøjes med 15 procentpoint for investeringer, der udelukkende anvender vedvarende energikilder, herunder grøn kraftvarmeproduktion.

5.   Som et alternativ til stk. 3 kan støtteintensiteten nå op på 100 % af finansieringsbehovet, beregnet som forskellen mellem de positive og negative pengestrømme i investeringens levetid og tilbagediskonteret til deres nutidsværdi ved brug af kapitalomkostningerne.

(*33)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56)."

(*34)  Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).«"

(34)

I artikel 47 foretages følgende ændringer:

(a)

Overskriften og stk. 1-7 affattes således:

»Artikel 47

Investeringsstøtte til ressourceeffektivitet og til støtte for omstillingen til en cirkulær økonomi

1.   Investeringsstøtte til ressourceeffektivitet og cirkularitet er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

2.   Der kan ydes støtte til følgende typer investeringer:

a)

investeringer, der forbedrer ressourceeffektiviteten gennem enten eller både:

en nettoreduktion af de ressourcer, der forbruges ved produktionen af en given produktionsmængde. De forbrugte ressourcer skal omfatte alle de materielle ressourcer, der forbruges, med undtagelse af energi, og reduktionen bestemmes ved at måle eller anslå forbruget før og efter støtteforanstaltningens gennemførelse under hensyntagen til eventuelle tilpasninger for eksterne forhold, der kan påvirke ressourceforbruget

udskiftning af primære råstoffer eller råmaterialer med sekundære (genbrugte eller genanvendte) råstoffer eller råmaterialer

b)

investeringer i reduktion, forebyggelse, forberedelse med henblik på genbrug, sortering og genanvendelse af affald produceret af støttemodtageren eller investeringer i forberedelse med henblik på genbrug, sortering og genanvendelse af affald produceret af tredjeparter, og som ellers ikke ville blive anvendt eller ville blive bortskaffet eller behandlet på grundlag af en behandlingsmetode, der ligger lavere i affaldshierarkiets prioriterede rækkefølge som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF, eller på en mindre ressourceeffektiv måde eller på en måde, som ville medføre en lavere genanvendelseskvalitet

c)

investeringer i forberedelse med henblik på genbrug, sortering og genanvendelse af andre produkter, materialer eller stoffer, der genereres af støttemodtageren eller tredjeparter, og som ellers ikke ville blive anvendt eller ville blive bortskaffet eller nyttiggjort på en mindre ressourceeffektiv måde eller på en måde, som ville medføre en lavere genanvendelseskvalitet

d)

investeringer i særskilt indsamling og sortering af affald eller andre produkter, materialer eller stoffer med henblik på forberedelse til genbrug eller genanvendelse.

3.   Støtte til bortskaffelse og nyttiggørelse af affald til produktion af energi er ikke fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, i henhold til denne artikel.

4.   Støtten må ikke fritage virksomheder, der frembringer affald, for omkostninger eller forpligtelser i forbindelse med behandling af affald, som de er ansvarlige for i henhold til EU-retten eller national ret, herunder ordninger for udvidet producentansvar, eller for omkostninger, der bør betragtes som normale omkostninger for en virksomhed.

5.   Investeringen må ikke blot øge efterspørgslen efter affald eller andre produkter, materialer eller stoffer, der skal genbruges, genanvendes eller nyttiggøres, uden at øge indsamlingen af disse materialer.

6.   Investeringen skal gå videre end økonomisk rentabel eller etableret handelspraksis, der er almindeligt anvendt i hele Unionen og på tværs af teknologier. Ud fra et teknologisk perspektiv bør investeringen føre til en højere grad af genanvendelighed eller en højere kvalitet af det genanvendte materiale sammenlignet med normal praksis.

7.   De støtteberettigede omkostninger er de yderligere investeringsomkostninger, der bestemmes ved at sammenligne projektets samlede investeringsomkostninger med omkostningerne ved et mindre miljøvenligt projekt eller en mindre miljøvenlig aktivitet, som kan være en af følgende:

a)

en sammenlignelig investering, som realistisk ville kunne gennemføres uden støtte, og som ikke opnår samme grad af ressourceeffektivitet

b)

behandling af affaldet på grundlag af en behandlingsoperation, der er lavere i affaldshierarkiets prioriterede rækkefølge som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF, eller på en mindre ressourceeffektiv måde

c)

den traditionelle produktionsproces vedrørende det primære råmateriale eller produkt, hvis det genbrugte eller genanvendte (sekundære) produkt er teknisk og økonomisk substituerbart med det primære råmateriale eller produkt.

Hvis investeringen består i en supplerende investering til en allerede eksisterende facilitet, hvor der ikke findes en mindre miljøvenlig ækvivalent, omfatter de støtteberettigede omkostninger de samlede investeringsomkostninger.«

(b)

Stk. 8, første punktum, affattes således:

»8.   Støtteintensiteten må ikke overstige 40 % af de støtteberettigede omkostninger.«

(c)

Stk. 10 affattes således:

»10.   Der må ikke ydes støtte, hvis investeringen foretages for at sikre overholdelse af gældende EU-standarder.«

(35)

Artikel 48 affattes således:

»Artikel 48

Investeringsstøtte til energiinfrastruktur

1.   Investeringsstøtte til opførelse eller opgradering af energiinfrastruktur er forenelig med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

2.   Støtte til energiinfrastruktur, der er helt eller delvis fritaget for tredjepartsadgang eller takstregulering i overensstemmelse med lovgivningen om det indre energimarked, er ikke fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, i henhold til denne artikel.

3.   Støtte til gasinfrastruktur er kun fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den pågældende infrastruktur er beregnet til brug for brint og/eller vedvarende gas eller hovedsagelig anvendes til transport af brint og vedvarende gasser.

4.   De støtteberettigede omkostninger er investeringsomkostningerne [de samlede investeringsomkostninger].

5.   Støtteintensiteten kan nå op på 100 % af finansieringsbehovet, beregnet som forskellen mellem de positive og negative pengestrømme i investeringens levetid og tilbagediskonteret til deres nutidsværdi ved brug af kapitalomkostningerne.«

(36)

Artikel 49 affattes således:

»Artikel 49

Støtte til undersøgelser og konsulenttjenester vedrørende miljøbeskyttelse og energi

1.   Støtte til undersøgelser eller konsulenttjenester, herunder energisyn, der er direkte knyttet til de støtteberettigede investeringer i denne afdeling, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelseskravet i artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

2.   Hvis hele undersøgelsen eller konsulenttjenesten vedrører investeringer, der er støtteberettigede i henhold til denne afdeling, er de støtteberettigede omkostninger omkostningerne ved undersøgelsen eller konsulenttjenesten. Hvis kun en del af undersøgelsen eller konsulenttjenesten vedrører investeringer, der er støtteberettigede i henhold til denne afdeling, er de støtteberettigede omkostninger omkostningerne til de dele af undersøgelsen eller konsulenttjenesten, der vedrører disse investeringer.

2a.   Støtten ydes, uanset om resultaterne af undersøgelsen eller konsulenttjenesten efterfølges af en investering, der er støtteberettiget i henhold til denne afdeling.

3.   Støtteintensiteten må ikke overstige 60 % af de støtteberettigede omkostninger.

4.   Støtteintensiteten kan forhøjes med 20 procentpoint for undersøgelser eller konsulenttjenester, der gennemføres på vegne af små virksomheder, og med 10 procentpoint for undersøgelser eller konsulenttjenester, der gennemføres på vegne af mellemstore virksomheder.

5.   Der må ikke ydes støtte til energisyn, der gennemføres med henblik på overholdelse af direktiv 2012/27/EU, med mindre energisynet gennemføres i tillæg til det obligatoriske energisyn efter det direktiv.«

(37)

Artikel 56e ændres således:

(a)

Stk. 4, litra b), nr. iv), affattes således:

»iv)

for anlæg, der producerer biobrændstoffer, ydes der kun støtte til anlæg, der producerer biobrændstoffer i overensstemmelse med bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne i artikel 29 i direktiv (EU) 2018/2001 og gennemførelsesretsakter eller delegerede retsakter hertil, og som er fremstillet af råprodukter opført i del A i bilag IX til nævnte direktiv.«

(b)

Stk. 6, litra a), nr. v), affattes således:

»v)

opladnings- eller optankningsinfrastruktur, som forsyner køretøjer med elektricitet eller vedvarende eller kulstoffattig brint.«

(c)

Stk. 7, litra a), nr. ii), affattes således:

»ii)

investeringer i ressourceeffektivitet og cirkularitet i overensstemmelse med artikel 47, stk. 1-6 og 10«

(d)

Stk. 8, litra b), affattes således:

»b)

hvis støtteforanstaltningen vedrører en forbedring af energieffektiviteten af i) beboelsesejendomme, ii) bygninger, der anvendes til uddannelsesformål eller levering af sociale tjenester eller til retsvæsen, retshåndhævelse eller brandvæsen og civilbeskyttelsestjenester, iii) bygninger, der anvendes til udførelse af aktiviteter i forbindelse med offentlig forvaltning, eller iv) bygninger som omhandlet i nr. i), ii) eller iii), hvor andre aktiviteter end de i nr. i), ii), og iii) nævnte aktiviteter optager mindre end 50 % af det interne etageareal, kan der for så vidt andet ikke er fastsat i litra a) ovenfor også ydes støtte til foranstaltninger, der forbedrer disse bygningers energieffektivitet og samtidig integrerer en af eller alle følgende investeringer:

i)

installation af integrerede VE-anlæg på stedet til produktion af elektricitet, varme eller kulde

ii)

installation af udstyr til lagring af den energi, der produceres af VE-anlæg på stedet

iii)

opførelse og installation af opladningsinfrastruktur til brug for bygningens brugere og tilhørende infrastruktur, såsom kabelføring, hvor parkeringsfaciliteterne enten ligger inde i bygningen eller fysisk grænser op til bygningen

iv)

installation af udstyr til digitalisering af bygningen, navnlig med henblik på at øge intelligensparatheden, herunder passive kabler eller strukturerede kabler til datanet i bygningen og de tilhørende dele af det passive net på den ejendom, bygningen tilhører, men ikke lednings- eller kabelføring til datanet uden for ejendommen

v)

investeringer i grønne tage og udstyr til genvinding af regnvand.

Den endelige støttemodtager kan enten være bygningens ejer(e) eller lejer(e), afhængigt af hvem der modtager finansiering til projektet«

(e)

Stk. 10, litra a), nr. i) og ii), affattes således:

»i)

unoterede SMV'er, der endnu ikke har været aktive på noget marked eller har været aktive i mindre end ti år efter deres registrering, medmindre de har overtaget en anden virksomheds aktiviteter eller er dannet ved en fusion, i hvilket tilfælde perioden på ti år også omfatter den pågældende virksomheds eller de fusionerede selskabers aktiviteter. For støtteberettigede virksomheder, som ikke er omfattet af krav om registrering, anses den tiårige støtteberettigelsesperiode for at begynde fra enten det tidspunkt, hvor virksomheden indleder sin økonomiske aktivitet, eller det tidspunkt, hvor den skal afregne skat for sin økonomiske aktivitet, alt efter hvad der ligger tidligst

ii)

unoterede SMV'er, der indleder en ny økonomisk aktivitet, hvor initialinvesteringen skal være større end 50 % af den gennemsnitlige årlige omsætning i de foregående fem år. Investeringer, der har til formål i væsentlig grad at forbedre aktivitetens miljøpræstationer ud over de obligatoriske EU-standarder eller påbegynde en ny miljøvenlig aktivitet, betragtes som en ny økonomisk aktivitet, hvis deres indledende finansieringsbehov overstiger [30 %] af den gennemsnitlige årlige omsætning i de foregående fem år. Investeringens miljømæssigt bæredygtige karakter skal påvises i overensstemmelse med artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852, herunder princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«, eller andre sammenlignelige metoder«

(38)

Bilag II, del II, affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på […] dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den …

På Kommissionens vegne

Formand


(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).«

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).«

(*3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

(*4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(*5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).«

(*6)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2017)7124 af 27. oktober 2017 om vedtagelse af arbejdsprogrammet for 2018-2020 inden for rammerne af særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 — rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) og om finansiering af arbejdsprogrammet for 2018.

(*7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).«

(*8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (omarbejdning) (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).«

(*9)  Jf. Kommissionens arbejdsdokument »Technology Infrastructures« (SWD(2019) 158 final af 8.4.2019).«

(*10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(*11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere køretøjer til vejtransport til støtte for lavemissionsmobilitet (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5).

(*12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 af 20. juni 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye tunge køretøjers CO2-emissioner og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 og (EU) 2018/956 og Rådets direktiv 96/53/EF (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 202).

(*13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 52).

(*14)  Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 af 1. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 1).«

(*15)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).«

(*16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 54).«

(*17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).«

(*18)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).«

(*19)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).«

(*20)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125).

(*21)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114).

(*22)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).«

(*23)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94).

(*24)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005 (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 36).«

(*25)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259).

(*26)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 af 24. juni 2021 om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 94).«

(*27)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT L 352 af 24.12.2013, s. 1).

(*28)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren (EUT L 352 af 24.12.2013, s. 9).

(*29)  Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 af 27. juni 2014 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i fiskeri- og akvakultursektoren (EUT L 190 af 28.6.2014, s. 45).«

(*30)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/565 af 25. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 87 af 31.3.2017, s. 1).«

(*31)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 1).«

(*32)  Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51).«

(*33)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56).

(*34)  Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).««


(1)  EUT L 248 af 24.9.2015, s. 1.

(2)  Kommissionens meddelelse, Retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte (C(2021) 2594) (EUT C 153 af 29.4.2021, s. 1).

(3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).

(4)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640 final).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(6)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT L 352 af 24.12.2013, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 af 29. april 2021 om programmet for et digitalt Europa og om ophævelse af afgørelse (EU) 2015/2240 (EUT L 166 af 11.5.2021, s. 1).

(8)  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om kvalitetskontrollen af pakken for modernisering af statsstøtte fra 2012, retningslinjerne for statsstøtte til jernbaner og kortfristet eksportkreditforsikring (SWD(2020) 257 final).

(9)  Kommissionens forordning (EU) 2021/1237 af 23. juli 2021 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 270 af 29.7.2021, s. 39).

(10)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, En strategi for brint med henblik på et klimaneutralt Europa (COM(2020) 301 final).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(12)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, EU's biodiversitetsstrategi for 2030: atter mere natur i vores liv (COM(2020) 380 final).

(13)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (COM(2021) 82 final).

(14)  Meddelelse fra Kommissionen, En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa (COM(2020) 98 final).

(15)  Kommissionens meddelelse om investeringsplanen for et bæredygtigt Europa/Investeringsplanen for den europæiske grønne pagt (COM(2020) 21 final).


Op