Vælg de eksperimentelle funktioner, som du ønsker at prøve

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Den elektroniske udgave af den irske lovsamling lancerer serialisering af ELI-metadata i april 2017

Irland var et af de første lande til at indføre den europæiske lovgivningsidentifikator, da det implementerede den første ELI-søjle, dvs. URI-referencer for alle deres retsakter, tilbage i september 2015.

Efter udarbejdelse af en ELI-standardontologi for den elektroniske udgave af den irske lovsamling (eISB) i oktober 2016 begyndte eISB-projektteamet under statsadvokatens kontor at arbejde på et pilotprojekt om at tilføje RDFa-metadata til lovgivningen fra 2016. Arbejdet bestod i at udpege egenskaber for ELI-metadata, der automatisk kunne genereres fra produktionssystemet. En proces for indkapsling af data, der krævede juridisk analyse, blev testet og forbedret, og det samme blev en effektiv måde at levere dette indhold til produktionssystemet.

I april 2017 blev de serialiserede RDFa-metadata implementeret live på eISB for de 22 retsakter og de 685 bekendtgørelser, der blev offentliggjort i 2016. Indtil videre har 5 retsakter og 129 bekendtgørelse for 2017 fået tilføjet ELI-metadata. "Denne proces vil fortsætte for al ny lovgivning, der offentliggøres", udtaler Gerry Matthews fra statsadvokatens kontor. "Vi vil også undersøge udarbejdelsen af ELI-metadata for hele lovgivningsregistret (fra 1922 til 2015)".

Der findes dokumentation om implementeringsprocessen for ELI på http://www.irishstatutebook.ie/pdf/ELI_URI_schema.pdf .