Fremsendelse af retslige og udenretslige dokumenter mellem EU-lande (indtil 2022)

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 1393/2007 om forkyndelse i EU-lande af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Den har til formål at indføre en hurtig, sikker og standardiseret fremsendelsesprocedure for retslige* og udenretslige dokumenter* i civile eller kommercielle sager mellem parter placeret i forskellige lande i Den Europæiske Union (EU).

Forordning (EF) nr. 1393/2007 ophæves og erstattes af forordning (EU) 2020/1784 (se resumé) fra den 1. juli 2022.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

• Forordningen finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område, når retslige og udenretslige dokumenter skal fremsendes fra et EU-land til et andet.
• Den finder ikke anvendelse på:
  • skat
  • told
  • administrative anliggender
  • statens ansvar for handlinger og undladelser under udøvelse af statsmagt.
• Forordningen finder ikke anvendelse, når adressen på den person, for hvem dokumentet skal forkyndes, ikke er kendt.

Bedre forkyndelse (fremsendelse) af retslige og udenretslige dokumenter

Forordningen introducerer:

• en regel om, at den modtagende instans tager de nødvendige skridt til at fremsende dokumentet hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for en måned efter modtagelsen
• en formular til at underrette modtageren om, at han kan nægte at modtage dokumentet, der skal forkyndes — på tidspunktet for forkyndelsen — eller ved at sende det tilbage til den modtagende instans senest inden en uge
• en regel om, at omkostninger i forbindelse med brug af en stævningsmand eller anden person, der er kompetent efter loven i det modtagende EU-land, beregnes efter et af det pågældende land på forhånd fastsat fast gebyr under overholdelse af principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling
• ensartede vilkår for postforkyndelse (anbefalet post med modtagelsesbevis eller tilsvarende).

Instanser i EU-landene sikrer forsendelse

• EU-landene udpeger instanser, som er ansvarlige for forsendelse og modtagelse af dokumenter. De skal oplyse Europa-Kommissionen om instansernes navn, adresse, geografisk anvendelsesområde og de sprog, som kan benyttes, samt på hvilke måder de kan modtage dokumenter.
• Hvert EU-land har også en central enhed, som er ansvarlig for at forsyne instanserne med oplysninger, løser de problemer, som måtte opstå og i undtagelsestilfælde videresender anmodninger fra den fremsendende instans om forkyndelse til den relevante modtagende instans.
• Forbundsstater, dvs. stater med flere retssystemer eller stater med autonome territoriale områder, kan udpege flere sådanne instanser. Udpegelsen gælder for fem år og kan forlænges hvert femte år.

Hurtigere forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter

• Rekvirenten videresender dokumenter til den fremsendende instans og betaler udgifterne til eventuel oversættelse, der er påløbet forud for dokumentets fremsendelse. Den fremsendende instans skal underrette rekvirenten om, at adressaten kan nægte at modtage dokumentet, hvis det ikke er affattet på et sprog han eller hun forstår eller på det officielle sprog i det EU-land, hvor forkyndelsen finder sted.
• Dokumenter skal fremsendes direkte og så hurtigt som muligt mellem instanserne ved brug af alle egnede midler, så længe de er læselige og pålidelige. Ved anmodning skal man vedlægge den formular, der findes i bilaget til forordningen, på et sprog, som accepteres af det modtagende EU-land. Dokumenterne er fritaget for legalisering eller tilsvarende formaliteter. Den modtagende instans sender senest 7 dage efter modtagelsen et modtagelsesbevis. Sidstnævnte skal tage kontakt med den fremsendende instans så hurtigt som muligt i tilfælde af, at der mangler oplysninger.

Dokumenter skal forkyndes i henhold til det modtagende EU-lands lovgivning inden for 1 måned

• Den modtagende instans skal enten selv forkynde dokumentet eller lade det forkynde inden for 1 måned. Hvis det ikke er muligt, skal den modtagende instans underrette den fremsendende instans herom og fortsætte med at forsøge at forkynde dokumentet. Forkyndelse sker i overensstemmelse med det modtagende EU-lands lovgivning eller på en særlig måde, hvis den fremsendende instans har anmodet herom, og hvis det er i overensstemmelse med national lovgivning. Når forkyndelsen har fundet sted, udfærdiges der på et af de af afsenderlandets accepterede sprog en attest som bevis for afslutning af de pågældende formaliteter til den fremsendende instans.
• Datoen for forkyndelse er den dato, hvor dokumentet forkyndes i overensstemmelse med det modtagende EU-lands lovgivning, medmindre det i henhold til det pågældende lands lovgivning skal forkyndes inden for en bestemt frist. Forkyndelsen må ikke indebære omkostninger eller afgifter for det modtagende EU-land, medmindre der er blevet anvendt en særlig fremgangsmåde i forbindelse med forkyndelsen, eller der er benyttet en stævningsmand. I så tilfælde er det rekvirenten, der bærer omkostningerne. EU-landene skal på forhånd fastsætte et enhedsgebyr og underrette Kommissionen herom.
• Dokumenter kan også forkyndes direkte ved anbefalet brev med modtagelsesbevis eller af stævningsmænd, embedsmænd eller andre kompetente personer i det modtagende EU-land, hvis dette tillades af den pågældende medlemsstat. I særlige tilfælde kan dokumenterne fremsendes til instanser i et andet EU-land ad konsulær eller diplomatisk vej.

Underretning af adressaten om dennes ret til at nægte at modtage det dokumentet, der skal forkyndes

• Den modtagende instans bør oplyse adressaten om, at han kan nægte at modtage dokumentet, hvis det ikke er affattet enten på et sprog, som han eller hun forstår, eller på det officielle sprog i det EU-land, hvor forkyndelsen finder sted. Nægtelsen skal foregå i forbindelse med forkyndelsen eller ved at returnere dokumentet til den modtagende instans inden for en uge.
• Hvis der er tale om en stævning (et officielt påbud til en person om, at vedkommende skal møde i retten) eller tilsvarende, og sagsøgte ikke møder op, må sagen ikke afgøres, før det er fastslået, at dokumentet er forkyndt i overensstemmelse med EU-landets nationale lovgivning, at dokumentet faktisk er afleveret til sagsøgte, og at sagsøgte har haft tilstrækkelig tid til at forberede sit forsvar. Dog kan der afsiges dom, hvis dokumentet er fremsendt på en af de måder, der er omhandlet i forordningen, og hvis der er gået mere end seks måneder, og der ikke er modtaget et certifikat til trods for, at ethvert rimeligt forsøg er gjort for at opnå det gennem de kompetente myndigheder i det modtagende EU-land. Hvis den sagsøgte ikke kendte til dokumentet tids nok til at møde, er det stadig muligt at anmode om adgang til appel inden for en rimelig frist efter, at sagsøgte har fået kendskab til dommen.
• Kommissionen bør stille en håndbog med oplysninger fra EU-landene til rådighed og regelmæssigt opdatere den. I 2011 og efterfølgende hvert femte år skal Kommissionen fremlægge en rapport om anvendelsen af forordningen med fokus på instansernes effektivitet.

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1393/2007 ophæves og erstattes af forordning (EU) nr. 2020/1784 fra den 1. juli 2022.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 13. november 2008, med undtagelse af artikel 23 (om EU-landenes meddelelse og offentliggørelse af visse oplysninger), som trådte i kraft den 13. august 2008.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Forkyndelse af dokumenter (Europa-Kommissionen)
• Formularer vedrørende forkyndelse af dokumenter (Den europæiske e-justice-portal)

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 (EUT L 324 af 10.12.2007, s. 79-120).

Efterfølgende ændringer af Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 er blevet integreret i den originale tekst. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 11.12.2020