Den europæiske fælles akt

 

RESUMÉ AF:

Den europæiske fælles akt

HVAD ER FORMÅLET DENNE AKT?

• Den europæiske fælles akt (fællesakten) havde til formål at revidere Romtraktaterne, som oprettede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab.
• Det skulle fremme den europæiske integration og fuldende det indre marked (et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital) inden den 1. januar 1993.
• Den europæiske fælles akt ændrede bestemmelserne for de europæiske institutioners drift og udvidede det daværende Europæiske Fællesskabs beføjelser på en række politikområder.
• Med skabelsen af nye beføjelser på fællesskabsplan og en reform af institutionerne var det den europæiske fælles akt, der banede vejen for den politiske integration og Den Økonomiske og Monetære Union, som senere blev indført ved traktaten om Den Europæiske Union (Maastrichttraktaten).

HOVEDPUNKTER

Formål

• Regeringskonferencen, som førte til den europæiske fælles akt, havde et dobbelt mandat til at vedtage:
  • en traktat vedrørende fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og
  • en akt, som ændrede EØF-traktaten, navnlig med hensyn til:
    • beslutningsproceduren i Rådet
    • Europa-Kommissionens beføjelser
    • Europa-Parlamentets beføjelser
    • udvidelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs og Det Europæiske Atomenergifællesskabs ansvarsområder.

Struktur

• Den europæiske fælles akt består af en præambel og fire afsnit og omfatter en række erklæringer, som er vedtaget af regeringskonferencen.
• Præamblen beskriver de grundlæggende mål for traktaten og udtrykker de undertegnende parters vilje til at genskabe alle deres indbyrdes forbindelser med henblik på oprettelse af en europæisk union. Præamblen fastslår ligeledes aktens enestående karakter, idet den indeholder fælles regler om udenrigspolitisk samarbejde og om De Europæiske Fællesskaber. Endelig understreger den de to målsætninger for ændringen af traktaterne, nemlig »at forbedre den økonomiske og sociale situation gennem en uddybning af fælles politikker samt ved forfølgelse af nye målsætninger« og »at sikre, at Fællesskaberne kan fungere bedre«.
  • Afsnit I indeholder fælles bestemmelser for det politiske samarbejde og De Europæiske Fællesskaber.
  • Afsnit II er helliget ændringer af traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber.
  • Afsnit III vedrører det europæiske udenrigspolitiske samarbejde.
  • Afsnit IV indeholder almindelige og afsluttende bestemmelser.

Ændringer vedrørende EU’s institutioner

• For at kunne oprette det indre marked inden 1993 indførte den europæiske fælles akt et øget antal sager, hvor Rådet kunne træffe beslutninger ved kvalificeret flertal frem for ved enstemmighed. Dette forenklede beslutningstagningen og betød, at de forsinkelser, som ofte opstod, når man forsøgte at nå til en enstemmig aftale blandt de daværende 12 medlemslande, kunne undgås. Der krævedes ikke længere enstemmighed i forbindelse med lovgivning vedrørende oprettelsen af det indre marked, undtagen i forbindelse med foranstaltninger, der vedrørte beskatning, fri bevægelighed for personer og lønmodtageres rettigheder og interesser.
• Den europæiske fælles akt oprettede Det Europæiske Råd som en formalisering af statsoverhovedernes og regeringschefernes konferencer og topmøder. Dette organs beføjelser blev dog først defineret senere i artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).
• Parlamentets beføjelser blev styrket med kravet om, at det skulle afgive samstemmende udtalelse, når der blev indgået aftaler om udvidelser og associeringsaftaler. Den europæiske fælles akt indførte samarbejdsproceduren, som styrkede Parlamentets position i den interinstitutionelle dialog og gav Parlamentet mulighed for to behandlinger af lovforslag, som blev foreslået inden for et begrænset antal retsgrundlag. På denne måde blev der banet vej for Parlamentets senere rolle som medlovgiver med Rådet.
• Den europæiske fælles akt tydeliggjorde visse bestemmelser vedrørende gennemførelsesbeføjelser. Artikel 10 gjorde det som hovedregel muligt for Rådet at give Kommissionen gennemførelsesbeføjelser i forbindelse med de regler, som Rådet fastsatte. Rådet kunne kun i særlige tilfælde forbeholde sig retten til selv at udøve gennemførelsesbeføjelserne. Den europæiske fælles akt fastlagde grundlaget for Retten i Første Instans — nu Retten.

Politikområder

• Under den europæiske fælles akt blev beslutningstagning med kvalificeret flertal normen på fire af de eksisterende områder, som var omfattet af traktaterne:
  • den fælles toldtarif
  • kapitalens frie bevægelighed
  • fri bevægelighed for tjenesteydelser
  • sø- og lufttransport.
• Den europæiske fælles akt indførte en række nye politikområder, hvor beslutningerne blev truffet ved kvalificeret flertal. De omfattede:
  • det indre marked
  • økonomisk og social samhørighed — som modvægt til virkningerne af gennemførelsen af det indre marked i mindre udviklede regioner
  • social- og arbejdsmarkedspolitikken — to nye aspekter af denne politik, sundhed og sikkerhed på jobbet og arbejdsmarkedsdialogen mellem fagforeninger og arbejdsgivere
  • forskning og udvikling
  • miljø — indførsel af nærhedsprincippet (dvs. kun at handle på EU-plan, hvis det er mere effektivt end at handle på det individuelle lands plan)
  • fælles udenrigspolitik — formandskabet for Rådet har ansvaret for at iværksætte indsatsen og koordinere medlemslandenes holdninger.

HVORNÅR GÆLDER AKTEN FRA?

Den europæiske fælles akt trådte i kraft den 1. juli 1987.

BAGGRUND

Historien om Den Europæiske Union — 1980-1989 (Europa).

HOVEDDOKUMENT

Den europæiske fælles akt (EFT L 169 af 29.6.1987, s. 1-28 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Gennemførelse af det interne marked — hvidbog fra Kommissionen til Det Europæiske Råd (Milano, den 28.-29. juni 1985) (KOM(85) 310 endelig, af 14.6.1985).

seneste ajourføring 04.04.2018