Forenkling af udvekslingen af oplysninger mellem EU-landenes politi- og toldmyndigheder

 

RESUMÉ AF:

Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA — om forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE RAMMEAFGØRELSE?

Den gør det muligt for EU-landenes retshåndhævende myndigheder* effektivt at dele oplysninger og efterretninger med henblik på gennemførelse af kriminalefterforskninger eller kriminalefterretningsoperationer.

HOVEDPUNKTER

Betingelser for at dele oplysninger

• EU-landene må ikke anvende strengere regler for videregivelse af oplysninger på internationalt plan end dem, der normalt gælder internt, for eksempel ved at kræve godkendelse fra en retslig myndighed.
• EU-landene bør normalt svare inden for syv dage på anmodninger vedrørende lovovertrædelser, der kan danne grundlag for en europæisk arrestordre*, og når den retshåndhævende myndighed har adgang til oplysningerne. Svar bør gives inden for højst otte timer, når anmodningen er hastende. I andre tilfælde bør landene svare inden for 14 dage. Hvis fristerne ikke kan overholdes, skal det EU-land, der modtager anmodningen, begrunde, hvorfor det ikke er i stand til at overholde fristen.
• Oplysninger kan også afgives uanmodet. I dette tilfælde er det kun oplysninger, der er nødvendige med henblik på at afsløre, forebygge og efterforske kriminalitet og kriminelle aktiviteter, der bør gives.
• Udveksling af oplysninger kan finde sted via eksisterende kanaler, og de skal deles med Europol eller Eurojust, hvis de falder ind under deres område, og i overensstemmelse med almindelige regler om databeskyttelse.

Begrænsninger med hensyn til deling af oplysninger

De retshåndhævende myndigheder er ikke forpligtede til at indsamle oplysninger som svar på en anmodning eller for at tilvejebringe oplysninger gennem tvangsindgreb. Derudover:

• Oplysninger kan ikke bruges som bevismateriale for domstolene uden samtykke fra det land, der har afgivet dem (dette kan allerede angives i svaret).
• Oplysninger, der er indhentet fra et ikke-EU-land, kan kun deles med samtykke fra det pågældende land.
• En retshåndhævende myndighed kan afvise at afgive oplysninger, hvis der er grund til at tro, at det ville skade den nationale sikkerhed, en efterforskning, en operation, personers sikkerhed, eller det klart er uforholdsmæssigt eller irrelevant.
• En retshåndhævende myndighed kan også nægte at give oplysninger, hvis anmodningen vedrører en lovovertrædelse, der kan give en fængselsstraf på et år eller derunder, eller når en retslig myndighed er imod.

HVORNÅR TRÆDER RAMMEAFGØRELSEN I KRAFT?

Rammeafgørelsen har været gældende siden den 30. december 2006. EU-landene skulle indarbejde den i national lovgivning senest den 19. december 2008.

BAGGRUND

Rammeafgørelsen erstatter de dele af Schengenaftalen, der vedrører videregivelse af oplysninger (artikel 39) og uanmodet afgivelse af oplysninger (artikel 46).

Den 1. december 2014 meddelte Det Forende Kongerige (1) Kommissionen, at landet ønsker at deltage i afgørelsen. Dette blev bekræftet ved Kommissionens afgørelse 2014/858/EU.

For yderligere oplysninger henvises til:

• »Politisamarbejde« på Europa-Kommissionens websted.

* VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Rådets rammeafgørelse2006/960/JHA af 18. december 2006 om forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder (EUT L 386 af 29.12.2006, s. 89-100)

Efterfølgende ændringer af rammeafgørelse 2006/960/RIA er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens afgørelse 2014/858/EU af 1. december 2014 om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands meddelelse om, at det ønsker at deltage i Unionens retsakter på området politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, der er vedtaget inden Lissabontraktatens ikrafttrædelse, og som ikke indgår i Schengenreglerne (EUT L 345 af 1.12.2014, s. 6-9)

seneste ajourføring 07.09.2016

---

(1) Storbritannien forlader EU og bliver dermed et tredjeland (ikke-EU-land) fra og med den 1. februar 2020.