Ten dokument pochodzi ze strony internetowej EUR-Lex
Afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar - kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse
RESUMÉ AF:
HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?
- Den ophæver forordning (EF) nr. 2201/2003, kendt som »Bruxelles IIa-forordningen« med henblik på at sikre mere effektive bestemmelser for at beskytte børn og forældre, der er involveret i tvister om forældreansvar på tværs af grænser, eksempelvis sager vedrørende forældremyndighed, samvær og børnebortførelser.
- Forordningen har til formål at fremskynde procedurerne på grund af behovet for at handle hurtigt i mange af disse sager af hensyn til barnets bedste.
HOVEDPUNKTER
Forordningen gælder for civilretlige spørgsmål* i forbindelse med:
- skilsmisse
- separation
- annullation af ægteskab
- forældreansvar (tilkendelse, udøvelse, delegation samt hel eller delvis frakendelse heraf), navnlig:
- forældremyndighed og samvær
- værgemål, samværgemål* og lignende retsinstitutter
- børn på en institution eller i familiepleje
- beskyttelse af børn i forbindelse med forvaltning eller bevarelse af deres personlige formue.
Underholdspligt er ikke omfattet af forordningen.
I grænseoverskridende sammenhæng indfører forordningen:
- harmoniserede bestemmelser for kompetence i sager om skilsmisse, separation og annullation af ægteskab
- harmoniserede bestemmelser vedrørende kompetence i tvister om forældreansvar, f.eks. forældremyndighed, samvær eller anbringelse af et barn i et andet EU-land
- forbedret tilbagesendelsesprocedure i sager om børnebortførelser i form af indførelse af klare frister, så sager kan afgøres hurtigt. Således skal første- og andeninstansretter træffe afgørelse inden for seks uger
- fremme af tvistbilæggelse
- børn skal have mulighed for at blive hørt i sager, der vedrører dem
- eliminere behovet for en mellemmandsprocedure (»eksekvatur«) for afgørelser om forældreansvar, hvilket sparer tid og udgifter for de berørte enkeltpersoner
- klarere bestemmelser for anbringelse af børn i et andet EU-land, herunder behovet for godkendelse i alle situationer, undtagen hvor et barn anbringes hos en forælder
- mere effektiv gennemførelse af afgørelser ved indførelse af mulige årsager til at suspendere eller afslå fuldbyrdelse
- forenklet bevægelighed for afgørelser, officielt bekræftede dokumenter* og visse aftaler i EU gennem bestemmelser for deres anerkendelse og fuldbyrdelse i andre EU-lande
- bedre samarbejde mellem de centrale myndigheder i de forskellige EU-lande og mellem retterne, idet parternes rettigheder og fortrolighed samtidig respekteres.
Barnets bedste vil fortsat være det primære hensyn i overensstemmelse med artikel 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989, som gennemført ved national lovgivning og procedure.
Forordningen supplerer Haagerkonventionen af 1980 om civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser, der omhandler afgørelser om tilbagegivelse af børn til deres oprindelsesland.
Ophævelse
Forordning (EU) 2019/1111 ophæver forordning (EF) nr. 2201/2003 fra den 1. august 2022.
HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?
Den trådte i kraft den 1. august 2022. Visse bestemmelser vedrørende delegerede retsakter og krav til EU-landene om at give oplysninger til Europa-Kommissionen gælder fra den 22. juli 2019.
BAGGRUND
For yderligere oplysninger henvises til:
- Adoption of new rules to better protect children caught in cross-border parental disputes — pressemeddelelse (Europa-Kommissionen).
VIGTIGE BEGREBER
- et dokument, der er udstedt som et officielt bekræftet dokument, hvor den officielle bekræftelse
- vedrører underskriften og dokumentets indhold og
- er foretaget af en offentlig myndighed eller et andet organ, som er bemyndiget hertil af det EU-land, hvori dokumentet er udstedt eller
- en aftale om underholdspligt, som er indgået for en administrativ myndighed, eller som er bekræftet af en sådan myndighed.
HOVEDDOKUMENT
Rådets forordning (EU) 2019/1111 af 25. juni 2019 om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om internationale børnebortførelser (omarbejdning) (EUT L 178 af 2.7.2019, s. 1-115).
TILHØRENDE DOKUMENTER
Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1-29).
Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 2201/2003 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (EUT L 7 af 10.1.2009, s. 1-79).
Se den konsoliderede version.
seneste ajourføring 13.11.2019