This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Livsforsikring: Fri udveksling af tjenesteydelser (frem til november 2012)
Den Europæiske Union omarbejder de særlige bestemmelser for fri grænseoverskridende udveksling af tjenesteydelser på livsforsikringsområdet med henblik på at forenkle den gældende lovgivning på dette område.
RETSAKT
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring (omarbejdning) [Se ændringsretsakter].
RESUMÉ
Anvendelsesområde
Dette direktiv vedrører adgang til udøvelse af selvstændig direkte forsikringsvirksomhed gennem selskaber, der er etableret i en medlemsstat, eller som ønsker at etablere sig i en medlemsstat. Det vedrører især livsforsikringer og bestemte former for opsparing baseret på kontrakter.
Betingelser for at opnå tilladelse
Adgang til udøvelse af selvstændig direkte forsikringsvirksomhed er betinget af en forudgående administrativ tilladelse. Ansøgning om denne tilladelse skal indgives til hjemlandets myndigheder, og tilladelsen er gyldig i hele EU og giver forsikringsselskaber ret til at udøve deres virksomhed i henhold til enten reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
For at kunne ansøge om og opnå tilladelse skal forsikringsselskabet opfylde følgende kriterier: det skal antage en bestemt juridisk form, råde over en nærmere fastsat minimumsgarantifond og fremlægge de oplysninger, der kræves af tilsynsmyndighederne. Ethvert afslag på tilladelse skal begrundes og meddeles de berørte selskab. I tilfælde af afslag skal de kompetente myndigheder i hjemlandet underrette de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder herom, hvorefter de skal træffe de nødvendige foranstaltninger.
Agenturer eller filialer, der er etableret inden for EU, men som hører under selskaber med hovedsæde uden for EU, kan opnå tilladelse, hvis de opfylder følgende betingelser: de skal være godkendt til udøvelse af den pågældende virksomhed i medfør af den nationale lovgivning, som de er undergivet, de skal oprette et agentur eller en filial i den pågældende medlemsstat, og de skal udpege en generalagent, som skal godkendes af den kompetente myndighed.
Finansielt tilsyn
Det finansielle tilsyn påhviler de kompetente myndigheder i hjemlandet. De skal føre kontrol med alle forsikringsselskabets aktiviteter og dets solvens. De skal ligeledes sikre, at selskabet har afsat tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser, indført sunde administrative og regnskabsmæssige procedurer samt passende interne kontrolmekanismer.
Tilsynsmæssig vurdering
I henhold til direktivet skal de kompetente myndigheder bl.a. vurdere den påtænkte erhververs egnethed og tage stilling til den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til forskellige kriterier:
Tavshedspligt
Direktivet fastsætter en række strenge betingelser for brugen af fortrolige oplysninger. De kompetente myndigheder må kun anvende sådanne oplysninger i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, og alle, der arbejder for de kompetente myndigheder, er bundet af tavshedspligt.
Forsikringsmæssige hensættelser og diversificering af investeringer
Forsikringsselskaber skal afsætte forsikringsmæssige hensættelser beregnet efter en prospektiv aktuarmæssig metode, og den rentesats, der lægges til grund, fastsættes af hjemlandets kompetente myndigheder. Forsikringsselskaberne skal give offentligheden adgang til oplysninger om de metoder, der benyttes til beregning af de forsikringsmæssige hensættelser.
Direktivet indeholder et krav om, at forsikringsselskaber skal diversificere deres investeringer. I denne forbindelse indeholder direktivet forskellige tærskler, som forsikringsselskaberne skal respektere ved investeringen af de aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser.
Solvensmargen og garantifond
Hvert forsikringsselskab skal råde over en tilstrækkelig solvensmargen. Solvensmargenen kan bestå af selskabets formue – den indbetalte aktiekapital, reserver og udbytte eller tab – eller af andre finansielle aktiver tilhørende selskabet.
En tredjedel af solvensmargenen udgør garantifonden, der skal være på mindst 3 mio. EUR. Dette beløb tages op til revision årligt.
Aftaleret og forsikringsbetingelser
Det er lovgivningen i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, der finder anvendelse på de forsikringsaftaler, der er omhandlet i dette direktiv. Direktivet indeholder imidlertid også bestemmelser, der giver mulighed for at vælge et andet lands lovgivning. En forsikringstager, der på eget initiativ tegner en individuel livsforsikring, har 14-30 dage til at opsige aftalen.
Etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser
Forsikringsselskaber, der ønsker at oprette en filial på en anden medlemsstats område, eller som agter at udøve sin virksomhed i en eller flere andre medlemsstater i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal underrette hjemlandets kompetente myndigheder herom og forsyne dem med de fornødne oplysninger. Den pågældende medlemsstat skal selv tage skridt til at bringe lovovertrædelser begået af et forsikringsselskab på dens område til ophør.
Samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen
Medlemsstaterne kompetente myndigheder arbejder tæt sammen med Kommissionen, der bistås af Forsikringskomitéen, for at lette kontrollen med forsikringsselskaber.
Dette direktiv ophæves ved direktiv om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed med virkning fra 1. november 2012.
Referencer
Retsakt |
Ikrafttrædelsesdato |
Gennemførelsesdato i medlemsstaterne |
Den Europæiske Unions Tidende |
Direktiv 2002/83/EF |
19.12.2002 |
Afhængigt af artiklerne:19.6.0417.11.0220.9.03 |
EUT L 345 af 19.12.2002 |
Ændringsretsakt(er) |
Ikrafttrædelsesdato |
Gennemførelsesdato i medlemsstaterne |
Den Europæiske Unions Tidende |
Direktiv 2004/66/EF |
1.5.2004 |
1.5.2004 |
EUT L 168 af 1.5.2004 |
Direktiv 2005/1/EF |
13.4.2005 |
13.5.2005 |
EUT L 79 af 24.3.2005 |
Direktiv 2005/68/EF |
10.12.2005 |
10.12.2007 |
EUT L 323 af 9.12.2005 |
Direktiv 2006/101/EF |
1.1.2007 |
1.1.2007 |
EUT L 363 af 20.12.2006 |
Direktiv 2007/44/EF |
21.9.2007 |
20.3.2009 |
EUT L 247 af 21.9.2007 |
Direktiv 2008/19/EF |
20.3.2008 |
- |
EUT L 76 af 19.3.2008 |
Ændringer og rettelser som følger af direktiv 2002/83/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.
Seneste ajourføring: 26.10.2011