This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Modermælkserstatninger eller tilskudsblandinger, der ikke udelukkende er fremstillet af komælks- eller gedemælksproteiner, skal være forsynet med de betegnelser, der er fastsat for de enkelte sprog i Den Europæiske Union (EU). På dansk er de henholdsvis »modermælkserstatninger« og »tilskudsblandinger«.
Ingredienser
Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger:
Kun modermælkserstatninger må markedsføres som værende eller på anden måde udgives for at være egnet til at dække normale, sunde spædbørns ernæringsmæssige behov i de første levemåneder.
Fødevareinformation
Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger skal være i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne med følgende supplerende oplysninger:
De nødvendige oplysninger om produktets korrekte anvendelse skal gives i mærkningen og præsentation af samt reklame for modermælkserstatninger og tilskudsblandinger. Dette er for at der ikke tilskyndes til at opgive amning, og de angivne oplysninger skal undgå enhver risiko for forveksling mellem modermælkserstatninger og tilskudsblandinger.
Ud over de oplysninger, der henvises til i forordning (EU) nr. 1169/2011, skal den obligatoriske næringsdeklaration for modermælkserstatninger og tilskudsblandinger indeholde en angivelse af mængden af hvert af de mineraler og hvert af de vitaminer, der er opført i bilagene til forordningen og er til stede i produktet, med undtagelse af molybdæn og mængden af salt.
Den obligatoriske næringsdeklaration kan suppleres med mængderne af protein-, kulhydrat- eller fedtbestanddele og valleprotein:kasein-forholdet samt andre stoffer, der er opført i bilagene til denne forordning eller forordning (EU) nr. 609/2013.
Der må ikke anvendes ernærings- og sundhedsanprisninger for modermælkserstatninger.
Angivelsen »lactose alene« kan anvendes, hvis lactose er det eneste kulhydrat i produktet. Angivelsen »lactosefri« kan anvendes, hvis indholdet af lactose i produktet ikke overstiger 2,5 mg/100 kJ (10 mg/100 kcal).
Når angivelsen »lactosefri« bruges til modermælkserstatninger fremstillet af andre proteiner end sojaproteinisolater, skal den ledsages af angivelsen »ikke egnet til spædbørn med galaktosæmi*«. Angivelsen »indeholder docosahexaensyre (DHA)*« eller »indeholder DHA« (som påkrævet for alle modermælkserstatninger i henhold til lovgivningen) må kun bruges til modermælkserstatninger, der markedsføres inden den 22. februar 2025.
Reklame og salgsfremmende foranstaltninger
Reklamer for modermælkserstatninger, som kun må indeholde oplysninger af videnskabelig og faktuel karakter, er begrænset til speciallitteratur om børnepleje og videnskabelige publikationer. EU’s medlemsstater kan anvende strengere regler såsom forbud mod sådan reklame. Reklame må ikke indebære eller skabe en overbevisning om, at flaskeindføring svarer til eller ligger over ammning.
Der må ikke på udsalgssteder reklameres, uddeles prøver eller anvendes andre salgsfremmende metoder til at foranledige salg af modermælkserstatninger direkte til forbrugeren.
Oplysninger om ernæring
Medlemsstaterne skal sikre, at der gives objektive oplysninger om spædbørns- og småbørnsernæring. Oplysnings- og undervisningsmateriale skal indeholde klare oplysninger om følgende:
Sådanne oplysninger skal omfatte de sociale og økonomiske konsekvenser af brugen af modermælkserstatning, sundhedsfaren i forbindelse med uegnede fødevarer eller ernæringsmetoder samt navnlig sundhedsfaren i forbindelse med ukorrekt brug af modermælkserstatning. Sådant materiale må ikke indeholde billeder, som idealiserer anvendelsen af modermælkserstatning.
Anmeldelse
Når modermælkserstatninger markedsføres, skal fødevarevirksomheden underrette de nationale myndigheder om oplysningerne på mærkningen ved at sende en model for den anvendte mærkning og alle relevante oplysninger, der skønnes nødvendige for at påvise, at forordningen overholdes. Dette gælder også for tilskudsblandinger fremstillet af proteinhydrolysater eller visse stoffer.
Den trådte i kraft den 22. februar 2020, med undtagelse af reglerne om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger fremstillet af proteinhydrolysater, som trådte i kraft den 22. februar 2022.
For yderligere oplysninger henvises til:
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/127 af 25. september 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 for så vidt angår de særlige krav til sammensætningen af og oplysning om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger og for så vidt angår oplysning om spædbørns- og småbørnsernæring (EUT L 25 af 2.2.2016, s. 1-29).
Efterfølgende ændringer til forordning (EU) 2016/127 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 af 12. juni 2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol og om ophævelse af Rådets direktiv 92/52/EØF, Kommissionens direktiv 96/8/EF, 1999/21/EF, 2006/125/EF og 2006/141/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 41/2009 og (EF) nr. 953/2009 (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 35-56).
Se den konsoliderede udgave.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18-63).
Se den konsoliderede udgave.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9-25).
Se den konsoliderede udgave.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1-24).
Se den konsoliderede udgave.
seneste ajourføring 11.10.2024