Retningslinjer for vurdering af horisontale fusioner

 

RESUMÉ AF:

Retningslinjer for vurdering af horisontale fusioner efter EU forordning om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser

HVAD ER FORMÅLET MED RETNINGSLINJERNE?

• De skal give vejledning i, hvordan Europa-Kommissionen vurderer den potentielle virkning af fusioner inden for rammerne af artikel 2 i forordning (EF) nr. 139/2004 (fusionsforordningen), hvis de berørte virksomheder er reelle eller potentielle konkurrenter på samme relevante marked (horisontale fusioner).
• Gennem denne vurdering kan Kommissionen udtrykke sin bekymring over konkurrencemæssige problemer, hvis det er sandsynligt, at en fusion vil afskære forbrugerne fra at opnå fordele af en effektiv konkurrence (f.eks. lavere priser, bredere udbud af varer og tjenesteydelser eller innovation).

HOVEDPUNKTER

• I retningslinjerne beskriver Kommissionen, hvornår den kan udtrykke bekymring over konkurrencemæssige problemer, men det angives også, hvornår den sandsynligvis ikke vil gribe ind.
• Kommissionen kan udtrykke bekymring over konkurrencemæssige problemer, når fusioner og overtagelser øger de involverede virksomheders markedsmagt i et omfang, der sandsynligvis vil have en betydelig negativ påvirkning for forbrugerne, navnlig ved at skabe eller styrke en dominerende stilling*. Dette kan muligvis være tilfældet, hvis fusionen vil fjerne en konkurrent fra markedet eller øge sandsynligheden for samordning mellem virksomheder på markedet.

Markedsandel og koncentrationsgrad

• Kommissionens vurdering af fusioner omfatter normalt følgende:
  • afgrænsning af det relevante produktmarked og det relevante geografiske marked
  • vurdering af fusionens konkurrencemæssige virkninger.
• Kommissionen definerer det relevante marked med udgangspunkt i sin meddelelse fra 1997. Hovedformålet med markedsafgrænsningen er på en systematisk måde at indkredse de konkurrencebegrænsninger, som den fusionerede enhed umiddelbart står overfor.
• Kommissionen griber normalt ikke ind, hvis fusionen ikke resulterer i en koncentrationsgrad på markedet, der overstiger bestemte tærskler, som målt ved virksomhedernes procentvise markedsandel eller ved Herfindahl-Hirschmann-indekset (HHI)*.

Mulige konkurrencebegrænsende virkninger af en horisontal fusion

• Der er hovedsagelig to måder, hvorpå horisontale fusioner kan hindre den effektive konkurrence betydeligt, især gennem etablering eller styrkelse af en dominerende stilling:
  • ved at fjerne et betydeligt konkurrencemæssigt pres på en eller flere virksomheder, som dermed får større markedsmagt uden at anvende en koordineret adfærd (kendt som ikke-koordinerede virkninger)
  • ved at ændre konkurrencens art, så det bliver betydeligt mere sandsynligt, at virksomheder, der ikke koordinerede deres adfærd tidligere, nu vil foretage en sådan koordinering og forhøje priserne eller på anden måde skade den effektive konkurrence. En fusion kan også lette, stabilisere eller effektivisere koordineringen mellem virksomheder, der allerede koordinerede deres adfærd inden fusionen (kendt som koordinerede virkninger).
• Kommissionen vurderer, om de ændringer, som fusionen medfører, vil resultere i nogen af disse virkninger. De to ovennævnte scenarier kan begge være relevante ved vurderingen af en bestemt transaktion.

Andre aspekter, som Kommissionen tager i betragtning:

• Modstående købermagt* — en leverandør udsættes ikke kun for et konkurrencemæssigt pres fra konkurrenternes side, men undertiden også fra kundernes. Selv virksomheder med meget store markedsandele vil ikke altid være i stand til at hindre den effektive konkurrence betydeligt efter fusionen ved at handle uafhængigt af deres kunder, hvis sidstnævnte har modstående købermagt
• Markedsadgang — når det er tilstrækkeligt let at få adgang til et marked, er det ikke sandsynligt, at en fusion indebærer nogen betydelig risiko for konkurrencebegrænsninger. Derfor er en analyse af virksomhedstilgangen et vigtigt led i den samlede vurdering af konkurrenceforholdene. For at virksomhedstilgang kan anses for at lægge et tilstrækkeligt konkurrencemæssigt pres på fusionsparterne, skal den være sandsynlig, rettidig og tilstrækkelig til at forhindre eller imødegå fusionens potentielle konkurrencebegrænsende virkninger.
• Effektivitetsgevinster — virksomheder kan påstå, at effektivitetsgevinster kan opveje de konkurrenceskadelige virkninger. I så fald skal fusionsparterne dokumentere, at effektivitetsgevinsterne er fusionsrelaterede, gavner forbrugerne og er påviselige.
• Forsvar begrundet med nødlidende virksomhed — en ellers problematisk fusion kan alligevel anses for at være forenelig med fællesmarkedet, hvis en af fusionsparterne er en nødlidende virksomhed. Det grundlæggende krav er, at den forringede konkurrence efter fusionens gennemførelse ikke kan siges at være forårsaget af fusionen.

HVORNÅR GÆLDER RETNINGSLINJERNE FRA?

De trådte i kraft den 5. februar 2004.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Mergers (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Retningslinjer for vurdering af horisontale fusioner efter Rådets forordning om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EUT C 31 af 5.2.2004, s. 5-18).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EF-fusionsforordningen) (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1-22).

Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret (EFT C 372 af 9.12.1997, s. 5-13).

seneste ajourføring 15.05.2020