Sager inden for familieret — forhandling af aftaler mellem EU-lande og ikke-EU-lande

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 664/2009 om indførelse af en procedure for aftaler mellem EU-lande og ikke-EU-lande i familiesager

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

Den fastlægger en streng, tidsbegrænset procedure, hvorunder EU-landene enkeltvis bemyndiges til at ændre eksisterende aftaler med ikke-EU-lande eller til at forhandle nye aftaler om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på visse familieretlige områder, som for eksempel forældreansvar og underholdspligt. Sådanne aftaler hører normalt under EU’s enekompetence.

HOVEDPUNKTER

Forordningen dækker kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om:

• ægteskabssager og sager vedrørende forældreansvar samt
• underholdspligt,

der falder inden for anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 2201/2003 og forordning (EF) nr. 4/2009. En relateret forordning dækker kontraktmæssige forpligtelser og forpligtelser uden for kontrakt.

Inden EU overtog enekompetencen på disse civilretlige områder, indgik de enkelte EU-lande selv aftaler med ikke-EU-lande. Denne forordning skaber en procedure for EU-landene for forhandling af internationale aftaler i særlige tilfælde.

Forordningen finder ikke anvendelse, hvis EU allerede har indgået en aftale med de berørte lande på det samme område.

Meddelelse: Hvis et EU-land har til hensigt at indlede forhandlinger for at ændre en eksisterende aftale eller for at indgå en ny aftale, som falder ind under forordningens anvendelsesområde, skal landet skriftligt meddele Europa-Kommissionen dette så tidligt som muligt inden den påtænkte indledning af formelle forhandlinger.

Fortrolige oplysninger: Kommissionen skal behandle de oplysninger, som EU-landet har fremsendt, som fortrolige, hvis den bliver bedt om det.

Vurdering

Kommissionen skal:

• kontrollere, at der ikke allerede er påtænkt en relevant aftale på EU-plan med det berørte ikke-EU-land inden for de næste 24 måneder
• hvis det ikke er tilfældet, kontrollere, at EU-landet har en særlig interesse i at indgå aftalen, og at den påtænkte aftale ikke gør EU-retten ineffektiv og ikke underminerer målet og formålet med EU’s udenrigspolitik, og
• om nødvendigt anmode om yderligere oplysninger.

Bemyndigelse til forhandlinger

Hvis alle betingelser er opfyldt, bemyndiger Kommissionen EU-landet til at indlede formelle forhandlinger om aftalen. Kommissionen kan foreslå forhandlingsdirektiver og anmode om indføjelse af særlige klausuler i den påtænkte aftale.

Deltagelse

Kommissionen kan deltage som observatør i forhandlingerne. Hvis den ikke gør det, skal den holdes underrettet om forløbet og resultaterne.

Klausuler i aftalen

Når der foreligger en bemyndigelse til aftalen, skal den under alle omstændigheder fastslå:

• at aftalen helt eller delvis ophæves, hvis der senere indgås en aftale mellem EU og det samme ikke-EU-land om det samme spørgsmål, og
• at en efterfølgende aftale mellem EU og ikke-EU-landet om det samme spørgsmål direkte erstatter de relevante klausuler i aftalen.

Bemyndigelse til indgåelse

Inden en forhandlet aftale underskrives, skal EU-landet give Kommissionen besked om resultatet af forhandlingerne og fremsende aftaleteksten til Kommissionen, som herefter bemyndiger indgåelse, hvis den vurderer, at betingelserne er opfyldt.

Afslag

Forordningen fastlægger proceduren for og konsekvenserne af Kommissionens afslag vedrørende bemyndigelse af forhandlinger eller indgåelse af aftalen.

Revision

Tidligst den 7. juni 2017 skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af direktivet. I denne rapport skal det enten:

• bekræftes, at det er hensigtsmæssigt, at denne forordning udløber på den dato, der er fastsat i overensstemmelse med vilkårene nedenfor, eller
• anbefales, at denne forordning erstattes af en ny forordning fra og med den pågældende dato.

Udløb

Forordningen udløber tre år efter Kommissionens forelæggelse af den rapport, der omtales ovenfor. Alle forhandlinger, der er i gang på udløbsdatoen, kan dog fortsætte.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 20. august 2009.

HOVEDDOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 664/2009 af 7. juli 2009 om indførelse af en procedure for forhandling og indgåelse af aftaler mellem medlemsstater og tredjelande om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af domme og retsafgørelser i ægteskabssager, sager om forældreansvar og sager om underholdspligt samt lovvalgsregler vedrørende underholdspligt (EUT L 200 af 31.7.2009, s. 46-51).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 664/2009 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 662/2009 af 13. juli 2009 om indførelse af en procedure for forhandling og indgåelse af visse aftaler mellem medlemsstater og tredjelande vedrørende lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og forpligtelser uden for kontraktforhold (EUT L 200 af 31.7.2009, s. 25-30).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (EUT L 7 af 10.1.2009, s. 1-79).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1-29).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 06.12.2017