Køb af fast ejendom til beboelse — regler om lån
RESUMÉ AF:
Direktiv 2014/17/EU — regler om boliglån
Direktiv (EU) 2021/2167 om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU
HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?
Direktiv 2014/17/EU, der er kendt som realkreditdirektivet, har til formål at sikre, at alle forbrugere, der optager et lån til at købe fast ejendom, modtager fyldestgørende forklaringer og er beskyttet mod risiciene.
HOVEDPUNKTER
- Direktivet finder anvendelse på alle lån til forbrugere med henblik på køb af beboelse, herunder lån, der er sikret med pant eller en anden tilsvarende sikkerhed.
- Det sikrer bedre oplysninger til forbrugere om tilgængelige kreditlånsprodukter, herunder:
- en forpligtelse for långivere til at give forbrugere et standardiseret informationsblad (det europæiske standardiserede informationsblad), der giver dem mulighed for at gå til forskellige långivere og finde det produkt, der passer til dem
- medtagelse i det europæiske standardiserede informationsblad af det værst tænkelige scenarie med hensyn til variabel rente og lån i udenlandsk valuta for at advare forbrugere om eventuelle udsving i rentesatsen
- en garanteret betænkningstid (inden kreditaftalen indgås) eller en fortrydelsesret (efter indgåelse af kreditaftalen) for låntagere
- en forpligtelse for långivere om at udføre en grundig vurdering af låntagerens kreditværdighed for at sikre, at denne kan overholde sine tilbagebetalingsforpligtelser.
- Direktivet fastsætter principper for forretningsskik:
- Disse sikrer, at långivere og kreditformidlere (dvs. personer eller selskaber, der giver oplysninger og hjælper forbrugere, der ønsker et realkreditlån) handler ærligt og gennemsigtigt i forbrugernes interesse
- Långivere og kreditformidlere skal sikre, at deres medarbejdere har opdateret viden om låneaftaler, og at forbrugerne får alle nødvendige oplysninger, før de underskriver en aftale.
- Forbrugere har en generel ret til at indfri deres lån før tid for at drage fordel af en reduktion af lånets samlede resterende omkostninger. I disse tilfælde kan EU’s medlemsstater give långivere ret til en rimelig kompensation for alle omkostninger, der er direkte og udelukkende forbundet med førtidig indfrielse.
- Direktivet opretter en EU-pasordning for kreditformidlere. Det betyder principielt, at når en kreditformidler er godkendt i én medlemsstat, må denne tilbyde sine tjenesteydelser i hele EU.
Direktiv (EU) 2021/2167 om ændring af direktiv 2014/17/EU
- For at sikre, at forbrugerbeskyttelsesniveauet ikke påvirkes, hvis en kreditgivers rettigheder i henhold til en realkreditaftale eller selve kreditaftalen overdrages til tredjemand (kreditkøber), tilføjer ændringsdirektiv (EU) 2021/2167 (som harmoniserer reglerne for kreditservicevirksomheder og kreditkøbere for så vidt angår misligholdte lån — se resumé) en ny artikel til direktiv 2014/17/EU, som, i tilfælde af overdragelse af kredit, giver forbrugeren ret til at gøre enhver indsigelse gældende over for kreditkøber, som vedkommende kunne gøre gældende over for den oprindelige kreditgiver, og til at blive underrettet om overførslen.
- Ændringsdirektiv (EU) 2021/2167 tilføjer også en artikel, der fastsætter regler vedrørende de oplysninger, som kreditgiver skal meddele forbrugeren forud for ændring af vilkår og betingelser for en kreditaftale.
- Desuden indfører ændringsdirektivet et krav om, at kreditgivere skal have passende politikker og procedurer, der tillader dem at udvise rimelig tilbageholdenhed, inden der indledes en procedure for tvangsauktion, hvor det er relevant og under hensyntagen til forbrugerens forhold. Ændringsdirektivet fastsætter en ikke-udtømmende liste over mulige kreditlempelsesforanstaltninger.
HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?
Realkreditdirektivet trådte i kraft den 20. marts 2014 og skulle indarbejdes i medlemsstaternes lovgivninger inden den 21. marts 2016. Det gælder for realkreditaftaler, der er indgået fra og med den 21. marts 2016.
Ændringsdirektiv (EU) 2021/2167 skal være indarbejdet i medlemsstaternes lovgivning senest den 29. december 2023. Medlemsstaterne skal anvende reglerne i direktivet fra den 30. december 2023.
BAGGRUND
For yderligere oplysninger henvises til:
HOVEDDOKUMENTER
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34-85).
Efterfølgende ændringer af direktiv 2014/17/EU er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU (EUT L 438 af 8.12.2021, s. 1-37).
seneste ajourføring 22.02.2022
Top