Antidumpingforanstaltninger

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2016/1036 om beskyttelse mod dumpingimport fra ikke-EU-lande.

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Forordning (EU) 2016/1036 fastsætter EU’s handelsbeskyttelsesregler, der skal beskytte mod dumpingimport fra ikke-EU-lande på EU-markedet.

Den er blevet ændret tre gange: ved forordning (EU) 2017/2321, forordning (EU) 2018/825 og ved delegeret forordning (EU) 2020/1173.

HOVEDPUNKTER

Forordning (EU) 2016/1036 fastlægger følgende bestemmelser.

Betingelser

Fire betingelser skal opfyldes, før der kan indføres antidumpingforanstaltninger vedrørende import af en vare:

• der skal være tale om dumpingimport — hvis en vares eksportpris ved salg til EU er lavere end dens normale værdi*
• der skal være tale om væsentlig skade* påført en erhvervsgren i EU, der producerer samme vare*
• der skal være årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, og
• antidumpingforanstaltningen* må ikke være i strid med EU’s interesser — foranstaltningerne bør ikke forårsage mere skade på den overordnede økonomi end den lempelse, der tildeles den erhvervsgren, som påvirkes af de importerede varer.

Indledning af klageprocedure

• En antidumpingklage indgives til Europa-Kommissionen af eller på vegne af EU-producenter af den berørte vare enten direkte eller via myndighederne i et EU-land. Fagforeninger kan også indgive klager i fællesskab med den pågældende EU-erhvervsgren og således blive berørte parter i klageproceduren. Under særlige omstændigheder kan Kommissionen desuden indlede en undersøgelse af dumping på eget initiativ.
• Alle klager skal inkludere beviser for, at der er sket dumping, forvoldt skade, og at der foreligger en årsagssammenhæng mellem den påståede subsidierede import og den påståede skade.
• For at beskytte fortrolige forretningsoplysninger skal der indgives to versioner af en klage: en fortrolig udgave og en ikke-fortrolig udgave. Den første udgave er kun tilgængelig for Kommissionens ansatte, der arbejder direkte med sagen. Den ikke-fortrolige udgave er tilgængelig for alle berørte parter, når først undersøgelsen er indledt.
• Kommissionen skal undersøge, hvorvidt oplysningerne i klagen er korrekte og så fyldestgørende, at det kan fastslås, at der foreligger tilstrækkeligt bevismateriale til at begrunde indledningen af en undersøgelse. Dette skal ske senest 45 dage efter, at klagen er indgivet.

Antidumpingundersøgelse

• Når Kommissionen har besluttet at iværksætte en undersøgelse, skal den offentliggøre en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen kontakter alle kendte producenter og andre berørte parter og beder dem om at udfylde et spørgeskema inden for en kort tidsfrist.
• Såfremt der er mange potentielt berørte parter, kan Kommissionen beslutte at gennemføre undersøgelsen på grundlag af en stikprøve blandt de erhvervsdrivende (eksporterende producenter, EU-producenter, importører, brugere).
• I henhold til den oprindelige forordning (EU) 2016/1036 kan det vare op til ni måneder, før Kommissionen kan indføre midlertidige foranstaltninger på grundlag af en undersøgelses foreløbige resultater.

Konstatering af dumping

Såfremt Kommissionen på grundlag af sine undersøgelser finder, at der er tale om dumping, kan følgende tiltag gennemføres.

• Der kan indføres antidumpingforanstaltninger på indførsel af den pågældende vare til EU, som generelt kan være i form af:
  • en værditoldsats — en procentdel af importværdien af det pågældende produkt
  • specifikke afgifter — en fast værdi for en bestemt mængde varer, f.eks. 100 EUR pr. ton eller
  • et pristilsagn — en eksportørs forpligtelse til at respektere en nedre grænse for importpriser.
• Midlertidige foranstaltninger, såfremt Kommissionen indfører disse, gælder i højst seks måneder. Efterfølgende kan der indføres endelige foranstaltninger, som gælder i fem år.
• Afgifterne betales af importøren i EU og opkræves af de nationale toldmyndigheder i det berørte EU-land.
• Indførte foranstaltninger kan undersøges (undersøgelse) under visse betingelser. Omfanget af en sådan undersøgelse er normalt begrænset til et eller flere elementer i de oprindelige foranstaltninger, dvs. dumpingniveauet og/eller skaden, produktets område, foranstaltningernes form.
• Efter fem år udløber foranstaltningerne, medmindre en undersøgelse om foranstaltningens udløb konkluderer, at dumping og væsentlig skade sandsynligvis fortsat eller igen vil finde sted, hvis foranstaltningerne bortfalder.
• Importører kan anmode om en hel eller delvis tilbagebetaling af betalt told, hvis de kan godtgøre, at dumpingmargenen*, som udgjorde grundlaget for betaling af told, er elimineret eller reduceret.

Ændringsforordning (EU) 2017/2321 indfører en beregningsmetode for dumping, som skal anvendes i tilfælde, der vedrører import fra lande, der er medlem af Verdenshandelsorganisationen, hvor væsentlig markedsfordrejning finder sted som følge af statslig indgriben.

Forordning (EU) 2018/825 med ændringer

Forordningen indebærer bl.a. følgende:

• Den forkortede perioden for indførelse af eventuelle midlertidige antidumpingforanstaltninger fra ni måneder efter indledning af proceduren til syv måneder med mulighed for at forlænge perioden til otte måneder.
• Den gør det lettere for små og mellemstore virksomheder (SMV) at deltage i undersøgelser vedrørende handelsbeskyttelse (herunder en SMV-helpdesk med henblik på handelsbeskyttelse, oprettelsen af et dedikeret SMV-websted og offentliggørelse af en vejledning for SMV’er).
• Forordningen ændrer den måde, hvorpå bestemmelsen kendt som »reglen om den laveste told« finder anvendelse i antidumpingsager. EU kunne tidligere kun indføre foranstaltninger på et lavere niveau end dumpingens fulde omfang, såfremt et lavere niveau (»skadesmargenen«) var tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der blev påført den pågældende EU-erhvervsgren. I henhold til de nye bestemmelser kan der indføres antidumpingforanstaltninger på et niveau svarende til dumpingens fulde omfang, såfremt der kan dokumenteres væsentlig fordrejning af eksportmarkedet for de relevante råvarer, der bruges til fremstilling af den berørte vare, og forudsat at det er i EU’s interesse som helhed at gøre det.
• Den indfører nye regler for beregning af den »ikke-skadelige pris« (den pris, som erhvervsgrenen forventes at have krævet under normale omstændigheder). I beregningen kan der nu tages hensyn til omkostningerne ved nødvendige investeringer, f.eks. i infrastruktur eller forskning og udvikling, men også fremtidige omkostninger vedrørende hensyntagen til sociale standarder og miljøstandarder, eksempelvis under EU’s emissionshandelssystem. Den ikke-skadelige pris omfatter nu en minimumsfortjeneste på 6 %, der skal inkluderes i beregningen, idet der er mulighed for at fastsætte en højere profitmargen fra sag til sag.
• Den indfører en forhåndsfremlæggelsesperiode, hvorunder de berørte parter tre uger forud for indførelsen modtager oplysninger om, hvorvidt der skal indføres midlertidige foranstaltninger, idet Kommissionen var forpligtet til, senest den 9. juni 2020, at undersøge, hvorvidt der var sket en betydelig stigning i importen i denne 3-ugers forhåndsfremlæggelsesperiode, og såfremt en sådan stigning havde fundet sted, hvorvidt den havde forvoldt yderligere skade på de berørte EU-erhvervsgrene.
• Den indfører tilbagebetaling af told, der er opkrævet, mens en undersøgelse ved foranstaltningernes udløb pågår, såfremt undersøgelsen resulterer i en ophævelse af foranstaltningerne.

Delegeret forordning (EU) 2020/1173

I undersøgelsen udført i henhold til ændringsforordning (EU) 2018/825 konkluderede Kommissionen, at import generelt ikke havde forvoldt yderligere skade på EU-erhvervsgrene under forhåndsfremlæggelsesperioden. Den vedtog derfor en delegeret retsakt, der ændrede varigheden af forhåndsfremlæggelsesperioden til fire uger.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

• Den trådte i kraft den 20. juli 2016. Forordning (EU) 2016/1036 kodificerede og erstattede forordning (EF) nr. 1225/2009 og efterfølgende ændringer.
• Ændringsforordning (EU) 2017/2321 trådte i kraft den 20. december 2017.
• Ændringsforordning (EU) 2018/825 trådte i kraft den 08. juni 2018.
• Delegeret forordning (EU) 2020/1173 trådte i kraft den 11. august 2020.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Antidumping (Europa-Kommissionen)
• Om konsekvenserne af udbruddet af covid-19 for antidumping- og antisubsidieundersøgelser.

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (kodifikation) (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21-54).

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) 2016/1036 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (kodifikation) (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55-91).

Se den konsoliderede version.

seneste ajourføring 16.10.2020