EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Forordning om flyvebesætninger

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) nr. 1178/2011 — om tekniske krav og administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Den fastsætter detaljerede bestemmelser vedrørende flyvebesætninger i civil luftfart i overensstemmelse med de fælles bestemmelser om civil luftfart, der er fastsættes i forordning (EU) 2018/1139.

HOVEDPUNKTER

Forordningen fastsætter detaljerede bestemmelser på en række områder:

  • betingelserne for udstedelse, vedligeholdelse, ændring, begrænsning, suspension eller tilbagekaldelse af pilotcertifikater og tilhørende helbredsgodkendelser
  • rettighederne og ansvaret, der tildeles indehavere af pilotcertifikater og tilhørende helbredsgodkendelser
  • betingelserne for konvertering af eksisterende nationale pilotcertifikater og nationale flymekanikercertifikater til flyvebesætningscertifikater (del-FCL) samt betingelserne for accept af certifikater fra ikke-EU-lande
  • certificering af personer med ansvar for at udføre flyvetræning eller flyvesimulatortræning samt for bedømmelse af færdigheder
  • den jævnlige flyvemedicinske vurdering af kabinebesætningsmedlemmer samt kvalifikationerne for de personer, der er ansvarlige for denne undersøgelse
  • betingelserne for udstedelse, vedligeholdelse, ændring, begrænsning, suspension eller tilbagekaldelse af kabinepersonalecertifikater samt kabinepersonalecertifikatindehavernes rettigheder og ansvar
  • betingelserne for udstedelse, vedligeholdelse, ændring, begrænsning, suspension eller tilbagekaldelse af certifikater til organisationer, der træner piloter og til flyvemedicinske centre, der medvirker til kvalificering og flyvemedicinsk vurdering af flybesætningsmedlemmer inden for civil luftfart
  • kravene om certificering af flyvesimulatortræningsanordninger og kravene til organisationer, der betjener og anvender disse anordninger
  • kravene til administrations- og forvaltningssystemet, der skal opfyldes af EU-landene, Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur og organisationerne i henhold til de nævnte bestemmelser.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 8. april 2012.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 af 3. november 2011 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 311 af 25.11.2011, s. 1-193)

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) nr. 1178/2011 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1-122)

seneste ajourføring 05.12.2018

Top