Aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter
RESUMÉ AF
Artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter
HVAD ER FORMÅLET MED ARTIKEL 15 I TEUF OG FORORDNINGEN?
- Artikel 15, stk. 3, i TEUF giver EU-borgere, personer med bopæl i EU og virksomheder ret til aktindsigt i dokumenter fra EU’s institutioner, organer, kontorer og agenturer i henhold til bestemte principper og betingelser.
- Forordningen fastlægger de generelle principper og begrænsninger for aktindsigten. Formålet er at sikre, at borgerne kan udøve deres ret til aktindsigt på den lettest mulige måde. Der kan begæres aktindsigt i alle dokumenter, der er udarbejdet eller modtaget af en institution, inden for alle EU’s aktivitetsområder.
HOVEDPUNKTER
Undtagelser og tredjemands rettigheder
Institutionerne kan afslå at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse:
- ville være til skade for:
- beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til offentlig sikkerhed, forsvar og militære anliggender, internationale forbindelser, EU’s eller et EU-lands finanspolitik, valutapolitik eller økonomiske politik
- privatlivets fred og den enkeltes integritet, navnlig i henhold til EU’s lovgivning om beskyttelse af personoplysninger
- ville være til skade for beskyttelsen af:
- en persons forretningsmæssige interesser, retslige procedurer og juridiske rådgivning
- formålet med inspektioner, undersøgelser og revision, medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumentet
- ville være til alvorlig skade for institutionens beslutningsproces, medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelse af dokumentet.
Med hensyn til dokumenter fra tredjemand skal EU-institutionen i tvivlstilfælde rådføre sig med tredjemanden for at vurdere, om der gælder en undtagelse. EU-landene har stærkere indsigelsesret (men ikke vetoret).
Dokumenter i EU-landene
Hvis et EU-land modtager en begæring om aktindsigt i et dokument i landets besiddelse, som stammer fra en EU-institution, skal landet i princippet rådføre sig med den pågældende institution for at sikre, at udbredelsen er på linje med denne forordnings målsætning. Landet kan i stedet henvise begæringen til institutionen.
Begæringer, behandling af disse og aktindsigt
- En begæring om aktindsigt i et dokument skal indgives i skriftlig form (herunder elektronisk form) på et af de officielle EU-sprog. Ansøgeren skal ikke angive årsagen til begæringen, men den skal være præcis.
- Institutionerne skal behandle begæringer om aktindsigt med det samme. De skal bekræfte modtagelsen og inden 15 arbejdsdage fra registreringen enten give eller afslå aktindsigt i det ønskede dokument. Denne frist kan forlænges med yderligere 15 arbejdsdage.
- I tilfælde af helt eller delvist afslag kan den, der har fremsat begæringen, inden 15 arbejdsdage fra modtagelsen af institutionens svar genfremsætte begæringen over for institutionen med henblik på at få denne til at tage begæringen op til fornyet behandling.
- Den, der har fremsat begæringen, kan udøve aktindsigten enten ved læsning på stedet, ved udlevering af en kopi eller ved at få oplyst, hvordan vedkommende let kan få adgang til dokumenterne.
Følsomme dokumenter
- Følsomme dokumenter er dokumenter, der stammer fra institutionerne eller de af dem oprettede organer, fra EU-lande, fra ikke-EU-lande eller fra internationale organisationer, og som er klassificeret som TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET, SECRET UE/EU SECRET eller CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL.
- Begæringer om aktindsigt i følsomme dokumenter kan kun behandles af personer, der har ret til at kende indholdet. Følsomme dokumenter kan kun indføres i registret eller gøres offentligt tilgængelige med samtykke fra den, som dokumentet stammer fra.
Registre og institutionernes forvaltningsskik
- Alle institutioner skal føre et register over dokumenter. Der gives adgang til registret i elektronisk form.
- EU-landene skal samarbejde med institutionerne om at informere borgerne.
- Institutionerne skal udvikle god forvaltningsskik for at sikre udøvelsen af den ret til aktindsigt, der er garanteret ved denne forordning.
Offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende
Mange EU-dokumenter offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. De omfatter:
Rapporter og gennemførelsesforanstaltninger
Hver institution offentliggør en årlig rapport, som dækker det foregående år og angiver antallet af tilfælde, hvor institutionen har afslået aktindsigt, begrundelserne for disse afslag og antallet af følsomme dokumenter, der ikke er indført i institutionens register.
HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?
Den trådte i kraft den 3. december 2001.
BAGGRUND
For yderligere oplysninger henvises til:
HOVEDDOKUMENTER
Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Første del: Principperne — Afsnit II: Almindelige bestemmelser — Artikel 15 (tidl. artikel 255 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 54-55)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43-48)
TILHØRENDE DOKUMENTER
Rapport fra Kommissionen om anvendelsen i 2016 af forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (COM(2017) 738 final af 6.12.2017)
seneste ajourføring 14.12.2017