Handelspolitik i EU

EU’s fælles erhvervs- eller handelspolitik er et af de vigtigste instrumenter i Unionens forbindelser med resten af verden (artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, TEUF) og EU’s enekompetence (artikel 3 i TEUF). Lissabontraktaten udvidede denne kompetence til at dække direkte investeringer i udlandet samt til at gøre Europa-Parlamentet til medlovgiver sammen med Rådet i handelsspørgsmål.

På vegne af alle EU-landene varetager Europa-Kommissionen handelsforhold, såsom at indgå handelsaftaler med tredjelande. Disse vedtages med kvalificeret flertal med undtagelse af aftaler om handel med tjenesteydelser, intellektuel ejendomsret, direkte investeringer i udlandet, audiovisuelle og kulturelle tjenester samt social-, sundheds-, og uddannelsestjenester, hvor Rådets vedtagelse skal være enstemmig.

EU deltager aktivt i Verdenshandelsorganisationen. Den støtter afskaffelsen af handelshindringer og toldbarrierer. Til at beskytte det indre marked, har EU en række instrumenter, såsom antidumping-, antisubsidie- og beskyttelsesforanstaltninger samt forordningen om handelshindringer.

SE DESUDEN

• Toldunion
• Den Europæiske Unions optræden udadtil
• Handelspolitik på Europa-Kommissionens websted