Strategien for EU’s sikkerhedsunion

RESUMÉ AF:

Meddelelse om strategien for EU’s sikkerhedsunion

HVAD ER FORMÅLET MED MEDDELELSEN?

• Den fastlægger de vigtigste prioriteringer med henblik på at sikre den fysiske og digitale sikkerhed for Den Europæiske Union (EU) og dens borgere i de næste fem år.
• Den har fokus på prioriteringer og tiltag, hvor EU kan tilføre værdi og støtte EU-landene i deres arbejde på at fremme sikkerhed for alle borgere i Europa.

HOVEDPUNKTER

Sikkerhed er et emne, der præger alle aspekter af tilværelsen. Derfor har EU besluttet at have en holistisk tilgang til sikkerhed. Denne meddelelse udstikker en overordnet ramme, der skal understøtte de nationale politikker ved at imødegå og håndtere foranderlige trusler, både online/offline, digitale/fysiske og interne/eksterne.

Strategien fastlægger fire strategiske prioriteter på EU-plan.

• 1.

  Et fremtidssikret sikkerhedsmiljø for borgerne

  De kritiske infrastrukturer*, vi benytter i dagligdagen, skal være sikre og modstandsdygtige, og de teknologier, vi er afhængige af, skal være beskyttet mod stadig mere avancerede cyberangreb, uanset om de har oprindelse i eller uden for EU.

  De vigtigste tiltag omfatter:

  • styrkelse af EU’s lovgivning om kritisk infrastruktur (direktiv 2008/114/EF — se resumé) og om net- og informationssystemer (direktiv (EU) 2016/1148 — se resumé)
  • styrkelse af finanssektorens operationelle modstandsdygtighed
  • udvikling af en EU-strategi for cybersikkerhed og en fælles cyberenhed
  • fremme af et intensiveret samarbejde om beskyttelse af det offentlige rum og deling af bedste praksis for at imødegå misbrug af droner.
• 2.

  Håndtering af foranderlige trusler

  Denne prioritet omfatter aspekter som cyberkriminalitet (f.eks. identitetstyveri eller tyveri af forretningsoplysninger), ulovligt indhold på internettet (seksuelt misbrug af børn eller tilskyndelse til had eller terrorisme) og hybride trusler (blanding af konventionelle/ukonventionelle og militære/ikkemilitære aktiviteter).

  I strategien foreslås en række tiltag, herunder at sikre, at lovgivning vedrørende cyberkriminalitet håndhæves og er velegnet til formålet, at revidere EU’s operationelle protokol for imødegåelse af hybride trusler og udarbejde en mere effektiv strategi for bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.

• 3.

  Beskyttelse af europæerne mod terrorisme og organiseret kriminalitet

  I strategien understreges det, at terrorisme og radikalisering koster liv og destabiliserer samfundet, og at organiseret kriminalitet er ansvarlig for økonomiske tab, der skønnes at udgøre mellem 218 og 282 mia. EUR hvert år.

  De vigtigste tiltag:

  • udvikling af en dagsorden for bekæmpelse af terrorisme og styrkelse af tiltag til bekæmpelse af radikalisering
  • mere samarbejde med ikke-EU-lande og internationale organisationer
  • en dagsorden for bekæmpelse af organiseret kriminalitet og en handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter
  • en narkotikadagsorden og -handlingsplan for 2021-2025
  • EU-handlingsplan for 2020-2025 om ulovlig handel med skydevåben;
  • revision af lovgivningen om indefrysning og konfiskation af aktiver (forordning (EU) 2018/1805 — se resumé), om kontorer for inddrivelse af aktiver (afgørelse 2007/845/RIA — se resumé) og om miljøkriminalitet (direktiv 2008/99/EF — se resumé).
• 4.

  Udvikling af et stærkt europæisk sikkerhedsøkosystem

  Det er en fælles prioritet for alle EU’s regeringer, retshåndhævende myndigheder, virksomheder, ngo’er og borgere at bekæmpe kriminalitet og opretholde retsordenen ved at samarbejde mere og dele information. Derfor skal vi sikre, at EU’s ydre grænser er stærke nok til at kunne tilvejebringe sikkerhed for vores borgere og bevare Schengenområdets integritet. Det indebærer desuden investeringer i sikkerhedsforskning og innovation med henblik på udvikling af nye teknologier og teknikker for at imødegå og forudse trusler og med henblik på opbygning af færdigheder og viden, så virksomheder, myndigheder og privatpersoner er bedre forberedt.

  Tiltag, der kan iværksættes med henblik på udvikling af et stærkere europæisk sikkerhedsøkosystem:

  • en eventuel »EU-kodeks for politisamarbejde« og koordinering af politiet i krisesituationer
  • et stærkere mandat til Europol
  • et stærkere Eurojust med henblik på at skabe forbindelse mellem de retshåndhævende og de retslige myndigheder
  • revision af direktivet om forhåndsoplysninger om passagerer (direktiv 2004/82/EF — se resumé)
  • et stærkere samarbejde mellem EU og Interpol.

  Europa-Kommissionen:

  • præsenterede samtidig med strategien tre konkrete initiativer med henblik på at implementere sine mål:
    • en EU-strategi om en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn,
    • en ny EU-narkotikadagsorden og -handlingsplan,
    • en EU-handlingsplan om ulovlig handel med skydevåben;
  • vil regelmæssigt rapportere om de opnåede fremskridt til Europa-Parlamentet og Rådet, som allerede har godkendt prioriteterne i strategien, samt til alle interessenter.

BAGGRUND

• EU’s første politiske reaktion på de tiltagende sikkerhedstrusler var Kommissionens meddelelse Den europæiske dagsorden om sikkerhed 2015-2020 (se resumé). Den blev udarbejdet i kølvandet på terrorangrebene på Charlie Hebdo i januar 2015 i Paris.
• I juli 2020 udsendte Kommissionen et arbejdsdokument om gennemførelse af lovgivning om indre anliggender vedrørende intern sikkerhed for perioden 2017-2020.
• For yderligere oplysninger henvises til:
  • Strategien for EU’s sikkerhedsunion 2020-2025 (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om strategien for EU’s sikkerhedsunion (COM(2020) 605 final af 24.7.2020).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — EU’s narkotikadagsorden og -handlingsplan 2021-2025 (COM(2020) 606 final af 24.7.2020).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — EU-strategi om en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (COM(2020) 607 final af 24.7.2020).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — EU’s handlingsplan for 2020-2025 om ulovlig handel med skydevåben (COM(2020) 608 final af 24.7.2020).

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Gennemførelse af lovgivning om indre anliggender vedrørende intern sikkerhed — 2017-2020 (SWD(2020) 135 final af 9.7.2020).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En EU-værktøjskasse til udrulning af sikre 5G-net i EU (COM(2020) 50 final af 29.1.2020).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/452 af 19. marts 2019 om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen (EUT L 79I af 21.3.2019, s. 1-14).

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) 2019/452 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1805 af 14. november 2018 om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og afgørelser om konfiskation (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 1-38).

Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet — Modstandsdygtighed, afskrækkelse og forsvar: opbygning af en stærk cybersikkerhed for EU (JOIN(2017) 450 final af 13.9.2017).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1-30).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet om gennemførelse af den europæiske dagsorden om sikkerhed for at bekæmpe terrorisme og bane vejen for en effektiv og ægte sikkerhedsunion (COM(2016) 230 final af 20.4.2016).

Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet — Fælles ramme for imødegåelse af hybride trusler — Den Europæiske Unions indsats (JOIN(2016) 18 final af 6.4.2016).

Udkast til Rådets konklusioner om den fornyede strategi for Den Europæiske Unions indre sikkerhed 2015-2020 af 10. juni 2015.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Den europæiske dagsorden om sikkerhed (COM(2015) 185 final af 28.4.2015).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1-14).

Se den konsoliderede version.

Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre (EUT L 345 af 23.12.2008, s. 75-82).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28-37).

Rådets afgørelse 2007/845/RIA af 6. december 2007 om samarbejde mellem medlemsstaternes kontorer for inddrivelse af aktiver om opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold eller andre formuegoder forbundet med kriminalitet (EUT L 332 af 18.12.2007, s. 103-105).

Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer (EUT L 261 af 6.8.2004, s. 24-27).

seneste ajourføring 04.12.2020