EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R1205

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1205 af 23. juli 2015 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 743/2013 om beskyttelsesforanstaltninger over for import fra Tyrkiet af toskallede bløddyr bestemt til konsum for så vidt angår dens anvendelsesperiode (EØS-relevant tekst)

EUT L 196 af 24.7.2015, p. 2–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2016

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/1205/oj

24.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 196/2


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1205

af 23. juli 2015

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 743/2013 om beskyttelsesforanstaltninger over for import fra Tyrkiet af toskallede bløddyr bestemt til konsum for så vidt angår dens anvendelsesperiode

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (1), særlig artikel 22, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 743/2013 (2) blev vedtaget, da der ved audit gennemført af Kommissionens audittjeneste, Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret (FVO), blev konstateret mangler i Tyrkiet i forbindelse med gennemførelsen af offentlig kontrol af produktionen af toskallede bløddyr bestemt til eksport til Unionen, og da medlemsstater indberettede sendinger af toskallede bløddyr med oprindelse i Tyrkiet, der ikke levede op til EU's mikrobiologiske standarder.

(2)

Tyrkiets kompetente myndigheder har forelagt oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, der er blevet iværksat for at afhjælpe de mangler, der blev konstateret i systemet til kontrol af toskallede bløddyr bestemt til eksport til Unionen. Grundet alvoren af de mangler, der blev konstateret ved FVO's audit, er det dog nødvendigt, at FVO gennemfører en opfølgende audit, inden en ophævelse af foranstaltningerne kan komme i betragtning. Endvidere har medlemsstater indberettet visse sager om toskallede bløddyr, der er blevet frembudt til kontrol på Unionens indgangsgrænsekontrolsted og ikke levede op til EU's mikrobiologiske standarder.

(3)

Udløbet af anvendelsesperioden for gennemførelsesforordning (EU) nr. 743/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 5, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 743/2013 ændres datoen »4. august 2015« til »31. december 2016«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 743/2013 af 31. juli 2013 om beskyttelsesforanstaltninger over for import fra Tyrkiet af toskallede bløddyr bestemt til konsum (EUT L 205 af 1.8.2013, s. 1).


Top