1.   Der skabes interoperabilitet mellem ETIAS-informationssystemet, på den ene side, og andre EU-informationssystemer og Europoloplysninger, på den anden side, for at gøre det muligt at foretage den automatiserede verifikation i medfør af artikel 20, artikel 23, artikel 24, stk. 6, litra c), nr. ii), artikel 41 og artikel 54, stk. 1, litra b), hvilket skal ske under anvendelse af den europæiske søgeportal (»ESP«), der er oprettet ved artikel 6 i forordning (EU) 2019/817 og artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 (*7), fra den dato, der er omhandlet i artikel 72, stk. 1b, i forordning (EU) 2019/817 og artikel 68, stk. 1b, i forordning (EU) 2019/818.

2.   Med henblik på at foretage den i artikel 20, stk. 2, litra i), omhandlede verifikation skal den automatiserede verifikation i medfør af artikel 20, artikel 24, stk. 6, litra c), nr. ii), og artikel 54, stk. 1, litra b), gøre det muligt for ETIAS' centrale system at søge i VIS ved brug af følgende oplysninger indgivet af ansøgere i henhold til artikel 17, stk. 2, litra a), aa), c) og d):

3.   Med henblik på at foretage den i artikel 20, stk. 2, litra g) og h), omhandlede verifikation skal den automatiserede verifikation i medfør af artikel 20, artikel 24, stk. 6, litra c), nr. ii), artikel 41 og artikel 54, stk. 1, litra b), gøre det muligt for ETIAS' centrale system at søge i ind- og udrejsesystemet ved brug af følgende oplysninger indgivet af ansøgere i henhold til artikel 17, stk. 2, litra a)-d):

4.   Med henblik på at foretage den i denne forordnings artikel 20, stk. 2, litra c), litra m), nr. ii), og litra o), og artikel 23 omhandlede verifikation skal den automatiserede verifikation i medfør af denne forordnings artikel 20, artikel 23, artikel 24, stk. 6, litra c), nr. ii), artikel 41 og artikel 54, stk. 1, litra b), gøre det muligt for ETIAS' centrale system at søge i SIS som oprettet ved forordning (EU) 2018/1860 og (EU) 2018/1861 ved brug af følgende oplysninger indgivet af ansøgere i henhold til nærværende forordnings artikel 17, stk. 2, litra a)-d) og k):

5.   Med henblik på at foretage den i denne forordnings artikel 20, stk. 2, litra a) og d) og litra m), nr. i), og artikel 23, stk. 1, omhandlede verifikation skal den automatiserede verifikation i medfør af denne forordnings artikel 20, artikel 23, artikel 24, stk. 6, litra c), nr. ii), artikel 41 og artikel 54, stk. 1, litra b), gøre det muligt for ETIAS' centrale system at søge i SIS som oprettet ved forordning (EU) 2018/1862 ved brug af følgende oplysninger indgivet af ansøgere i henhold til nærværende forordnings artikel 17, stk. 2, litra a)-d) og k):

6.   Med henblik på at foretage den i artikel 20, stk. 2, litra n), omhandlede verifikation skal den automatiserede verifikation i medfør af artikel 20, artikel 24, stk. 6, litra c), nr. ii), og artikel 54, stk. 1, litra b), gøre det muligt for ETIAS' centrale system at søge i ECRIS-TCN ved brug af følgende oplysninger indgivet af ansøgere i henhold til artikel 17, stk. 2, litra a)-d):

7.   Med henblik på at foretage den i artikel 20, stk. 2, litra j), omhandlede verifikation skal den automatiserede verifikation i medfør af artikel 20, artikel 24, stk. 6, litra c), nr. ii), og artikel 54, stk. 1, litra b), gøre det muligt for ETIAS' centrale system at søge i Europoloplysninger ved brug af oplysningerne omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra a), aa), b), c), d), f), g), j), k) og m), og stk. 8.

8.   Hvor den automatiserede verifikation i medfør af artikel 20 og 23 giver et hit, giver ESP den centrale ETIAS-enhed midlertidig skrivebeskyttet adgang til resultaterne af den automatiserede verifikation. I tilfælde af automatiseret verifikation i medfør af artikel 20 gives adgangen i ansøgningsmappen indtil afslutningen af den manuelle behandling i medfør af artikel 22, stk. 2. Hvor oplysningerne svarer til ansøgerens oplysninger, eller hvor der efter den automatiserede verifikation i henhold til artikel 20 og 23 fortsat hersker tvivl, gemmes det entydige referencenummer, som de oplysninger, der gav hittet, er registreret under i det forespurgte EU-informationssystem, i ansøgningsmappen.

Hvor den automatiserede verifikation i medfør af artikel 20 giver et hit, modtager den automatiske verifikation den relevante meddelelse herom, i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1a, i forordning (EU) 2016/794.

9.   Hvor alle eller nogle af oplysningerne i ansøgningsmappen, der anvendes til forespørgslen, stemmer helt eller delvis overens med oplysningerne i et register, en indberetning eller en mappe i et af de øvrige EU-informationssystemer, der søges i, skal det give et hit. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at præcisere betingelserne for overensstemmelse mellem de oplysninger, der findes i et register, en indberetning eller en mappe i de andre EU-informationssystemer, der søges i, og oplysningerne i en ansøgningsmappe.

10.   Med henblik på denne artikels stk. 1 fastsætter Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt de tekniske ordninger for gennemførelsen af artikel 24, stk. 6, litra c), nr. ii), og artikel 54, stk. 1, litra b), vedrørende lagring af oplysninger. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 90, stk. 2.

11.   Med henblik på artikel 25, stk. 2, artikel 28, stk. 8, og artikel 29, stk. 9, angives oplysningernes oprindelse ved hjælp af følgende oplysninger, når der registreres oplysninger vedrørende hit i en ETIAS-ansøgningsmappe:

Oplysningerne omhandlet i første afsnit, litra a)-d), må kun være tilgængelige og synlige for den centrale ETIAS-enhed, hvor ETIAS' centrale system ikke er i stand til at identificere den ansvarlige medlemsstat.

1.   Med henblik på gennemførelsen af artikel 41, stk. 8, foretages der ved hjælp af en automatiseret proces og ved brug af den sikre kommunikationskanal, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra da), en forespørgsel i ind- og udrejsesystemets centrale system for at verificere, om en ansøger, der har anmodet om inddragelse af vedkommendes rejsetilladelse, ikke befinder sig på medlemsstaternes område.

2.   Hvor resultatet af verifikationen i i stk. 1 i ind- og udrejsesystemets centrale system indikerer, at ansøgeren ikke befinder sig på medlemsstaternes område, træder inddragelsen straks i kraft.

3.   Hvor resultatet af verifikationen i stk. 1 i ind- og udrejsesystemets centrale system indikerer, at ansøgeren befinder sig på medlemsstaternes område, finder artikel 41, stk. 8, anvendelse. Det registreres i ind- og udrejsesystemets centrale system, at der skal sendes en meddelelse til ETIAS' centrale system, så snart der er oprettet en ind- og udrejseregistrering, der viser, at den ansøger, der har anmodet om inddragelse af rejsetilladelsen, har forladt medlemsstaternes område.«

1.   ETIAS' centrale system søger i INTERPOL's database over stjålne og bortkomne rejsedokumenter (SLTD) og INTERPOL's database over rejsedokumenter med tilknyttede notifikationer (TDAWN).

2.   Enhver søgning og kontrolproces udføres på en sådan måde, at ingen oplysninger videregives til indehaveren af INTERPOL-indberetningen.

3.   Hvis gennemførelsen af stk. 2 ikke er sikret, foretager ETIAS' centrale system ingen søgning i INTERPOL's databaser.«

1.   Uden at det berører artikel 13, stk. 1, har de nationale ETIAS-enheders behørigt bemyndigede personale skrivebeskyttet direkte adgang til og kan søge i de andre EU-informationssystemer med henblik på at eksaminere ansøgninger om rejsetilladelse og træffe afgørelse om disse ansøgninger i overensstemmelse med artikel 26. De nationale ETIAS-enheder kan søge i:

2.   For så vidt som et hit følger af en verifikation i medfør af artikel 20, stk. 2, litra n), skal det behørigt bemyndigede personale i de nationale ETIAS-enheder i overensstemmelse med national ret også have direkte eller indirekte adgang til de relevante oplysninger i deres egen medlemsstats nationale strafferegistre med henblik på at indhente oplysninger om tredjelandsstatsborgere som defineret i forordning (EU) 2019/816, der er dømt for en terrorhandling eller enhver anden af de strafbare handlinger, som er opført i bilaget til denne forordning, til de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede formål.«

1.   Fra datoen for idriftsættelsen af ETIAS som fastsat i overensstemmelse med artikel 88, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1240 forbindes VIS med ESP for at muliggøre den automatiserede verifikation i medfør af nævnte forordnings artikel 20, artikel 24, stk. 6, litra c), nr. ii), og artikel 54, stk. 1, litra b).

2.   Den automatiserede verifikation i medfør af artikel 20, artikel 24, stk. 6, litra c), nr. ii), og artikel 54, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2018/1240, skal muliggøre verifikationen fastsat ved nævnte forordnings artikel 20 og den efterfølgende verifikation fastsat ved nævnte forordnings artikel 22 og 26.

Med henblik på at kunne foretage den verifikation, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra i), i forordning (EU) 2018/1240, anvender ETIAS' centrale system ESP til at sammenligne de oplysninger, der er lagret i ETIAS, med oplysningerne lagret i VIS i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 11, stk. 8, ved brug af sammenligningstabellen i nærværende forordnings bilag II.

1.   Med henblik på at udføre de opgaver, der er pålagt den ved forordning (EU) 2018/1240, har den centrale ETIAS-enhed ret til at få adgang til og søge i relevante VIS-oplysninger i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 11, stk. 8.

2.   Hvor den centrale ETIAS-enheds verifikation i henhold til artikel 22 i forordning (EU) 2018/1240 bekræfter en overensstemmelse mellem oplysninger i en ETIAS-ansøgningsmappe og VIS-oplysninger, eller hvor der efter sådan verifikation fortsat hersker tvivl, finder proceduren i nævnte forordnings artikel 26 anvendelse.

1.   De nationale ETIAS-enheder som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1240 søger i VIS ved brug af de samme alfanumeriske oplysninger som dem, der anvendes til den automatiserede verifikation i medfør af nævnte forordnings artikel 20, artikel 24, stk. 6, litra c), nr. ii), og artikel 54, stk. 1, litra b).

2.   De nationale ETIAS-enheder har midlertidig skrivebeskyttet adgang til at søge i VIS med henblik på at undersøge ansøgninger om rejsetilladelse i medfør af artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1240. De nationale ETIAS-enheder kan søge i de oplysninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 9-14.

3.   Efter at nationale ETIAS-enheder som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1240 har søgt i VIS, registrerer de nationale ETIAS-enheders behørigt bemyndigede medarbejdere udelukkende resultatet af søgningen i ETIAS-ansøgningsmapperne.«

1.   En automatiseret proces ved brug af den sikre kommunikationskanal, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra da), i forordning (EU) 2018/1240, skal gøre det muligt for ind- og udrejsesystemet at foretage eller ajourføre en ind- og udrejseregistrering eller en registrering af nægtelse af indrejse for en tredjelandsstatsborger, der er fritaget for visumpligt, i ind- og udrejsesystemet i overensstemmelse mednærværende forordnings artikel 14, 17 og 18.

Hvor der foretages en ind- og udrejseregistrering eller en registrering af nægtelse af indrejse for en tredjelandsstatsborger, der er fritaget for visumpligt, skal den automatiserede proces, der er omhandlet i første afsnit, gøre det muligt for ind- og udrejsesystemets centrale system:

2.   En automatiseret proces, der anvender den sikre kommunikationskanal omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra da), i forordning (EU) 2018/1240, skal gøre det muligt for ind- og udrejsesystemet at behandle forespørgsler fra ETIAS' centrale system og svare herpå i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 11c og artikel 41, stk. 8. Om nødvendigt registreres det i ind- og udrejsesystemets centrale system, at der skal sendes en meddelelse til ETIAS' centrale system, så snart der er oprettet en ind- og udrejseregistrering, der viser, at den ansøger, der har anmodet om inddragelse af rejsetilladelsen, har forladt medlemsstaternes område.

1.   Fra datoen for idriftsættelsen af ETIAS som fastsat i overensstemmelse med artikel 88, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1240 forbindes ind- og udrejsesystemets centrale system med ESP for at muliggøre automatiseret verifikation i medfør af nævnte forordnings artikel 20, artikel 24, stk. 6, litra c), nr. ii), artikel 41 og artikel 54, stk. 1, litra b).

2.   Uden at det berører artikel 24 i forordning (EU) 2018/1240, skal automatiseret verifikation i medfør af nævnte forordnings artikel 20, artikel 24, stk. 6, litra c), nr. ii), artikel 41 og artikel 54, stk. 1, litra b), muliggøre verifikationen fastsat ved nævnte forordnings artikel 20 og den efterfølgende verifikation fastsat ved nævnte forordnings artikel 22 og 26.

Med henblik på at kunne foretage den verifikation, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra g) og h), i forordning (EU) 2018/1240, anvender ETIAS' centrale system ESP til at sammenligne oplysningerne lagret i ETIAS med oplysninger i ind- og udrejsesystemet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 11, stk. 8, ved brug af sammenligningstabellen i nærværende forordnings bilag III.

Verifikationen omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra g) og h) i forordning (EU) 2018/1240 berører ikke de særlige regler, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 24, stk. 3.«

1.   Hvor det er teknisk umuligt at foretage den verifikation, der er omhandlet i artikel 13, stk. 3, på grund af en driftsfejl i en hvilken som helst del af ind- og udrejsesystemet, fritages transportvirksomheder for forpligtelsen til at kontrollere, om en tredjelandsstatsborger, der er indehaver af et visum til kortvarigt ophold, der er udstedt til en eller to indrejser, allerede har indrejst det tilladte antal gange. Hvor eu-LISA konstaterer en sådan driftsfejl, underretter den centrale ETIAS-enhed transportvirksomhederne og medlemsstaten. Den underretter også transportvirksomhederne og medlemsstaterne, når driftsfejlen er afhjulpet. Hvis transportvirksomhederne konstaterer en sådan driftsfejl, kan de underrette den centrale ETIAS-enhed. Den centrale ETIAS-enhed informerer straks medlemsstaterne om underretningen fra transportvirksomhederne.

2.   Hvor det af andre grunde end en driftsfejl i hvilken som helst del af ind- og udrejsesystemet i en længere periode er teknisk umuligt for en transportvirksomhed at foretage den verifikation, der er omhandlet i artikel 13, stk. 3, underretter transportvirksomheden den centrale ETIAS-enhed. Den centrale ETIAS-enhed oplyser straks medlemsstaterne om nævnte transportvirksomheds underretning.

3.   Kommissionen fastsætter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt de nærmere detaljer for nødprocedurerne omhandlet i denne artikel. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 68, stk. 2.

4.   Den centrale ETIAS-enhed yder operationel støtte til transportvirksomheder i forbindelse med stk. 1 og 2. Den centrale ETIAS-enhed fastlægger operationelle standardprocedurer, der fastsætter, hvordan en sådan støtte skal ydes. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter yderligere detaljerede regler vedrørende den støtte, der skal ydes, og midlerne hertil. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 68, stk. 2.«

1.   Med henblik på at udføre de opgaver, der er pålagt den ved forordning (EU) 2018/1240, har den centrale ETIAS-enhed ret til at få adgang til og søge i oplysninger i ind- og udrejsesystemet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 11, stk. 8.

2.   Hvor den centrale ETIAS-enheds verifikation i henhold til artikel 22 i forordning (EU) 2018/1240 bekræfter en overensstemmelse mellem oplysninger i en ETIAS-ansøgningsmappe og oplysninger i ind- og udrejsesystemet, eller hvor der efter sådan verifikation fortsat hersker tvivl, finder proceduren i artikel 26 i nævnte forordning anvendelse.

1.   De nationale ETIAS-enheder som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1240, søger i ind- og udrejsesystemet ved brug af de samme alfanumeriske oplysninger som dem, der anvendes til den automatiserede verifikation i medfør af nævnte forordnings artikel 20, artikel 24, stk. 6, litra c), nr. ii), artikel 41 og artikel 54, stk. 1, litra b).

2.   De nationale ETIAS-enheder har skrivebeskyttet adgang til og kan søge i ind- og udrejsesystemet med henblik på at undersøge ansøgninger om rejsetilladelse i medfør af artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1240. De nationale ETIAS-enheder kan søge i de oplysninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 16-18, uden at det berører artikel 24 i forordning (EU) 2018/1240.

3.   Efter at nationale ETIAS-enheder som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1240 har søgt i ind- og udrejsesystemet. registrerer de nationale ETIAS-enheders behørigt bemyndigede medarbejdere udelukkende resultatet af søgningen i ETIAS-ansøgningsmapperne.«

1.   Med henblik på at udføre de opgaver, der er pålagt den ved forordning (EU) 2018/1240, har den centrale ETIAS-enhed, der blev oprettet i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 7, ret til at få adgang til og søge i relevante oplysninger indlæst i SIS i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 11, stk. 8. Nærværende forordnings artikel 36, stk. 4-8, finder anvendelse på denne adgang og søgning.

2.   Uden at det berører artikel 24 i forordning (EU) 2018/1240, hvor den centrale ETIAS-enheds verifikation i henhold til nævnte forordnings artikel 22 bekræfter en overensstemmelse mellem oplysningerne i en ETIAS-ansøgningsmappe og oplysningerne i ind- og udrejsesystemet, eller hvor der efter sådan verifikation fortsat hersker tvivl, finder proceduren i nævnte forordnings artikel 26 anvendelse.

1.   Fra datoen for idriftsættelsen af ETIAS som fastsat i overensstemmelse med artikel 88, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1240 forbindes det centrale SIS med ESP for at muliggøre den automatiserede verifikation i medfør af nævnte forordnings artikel 20, artikel 23, artikel 24, stk. 6, litra c), nr. ii), artikel 41 og artikel 54, stk. 1, litra b), og den efterfølgende verifikation fastsat ved nævnte forordnings artikel 22 og 26.

2.   Med henblik på at foretage den verifikation, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra c), litra m), nr. ii), og litra o), i forordning (EU) 2018/1240, anvender ETIAS' centrale system ESP til at sammenligne de oplysninger, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 11, stk. 4, med oplysninger i SIS i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 11, stk. 8.

3.   Med henblik på at foretage den verifikation, der er omhandlet i artikel 24, stk. 6, litra c), nr. ii), og artikel 54, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2018/1240, anvender ETIAS' centrale system ESP til regelmæssigt at verificere, om en indberetning om nægtelse af indrejse og ophold indlæst i SIS, som gav anledning til afslag på, annullering eller inddragelse af en rejsetilladelse, er blevet slettet.

4.   I medfør af artikel 41, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1240 overfører det centrale SIS, når der indlæses en ny indberetning om nægtelse af indrejse og ophold i SIS, de oplysninger, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra a)-d), f)-i) og, s)-v), i nærværende forordning, til ETIAS' centrale system ved brug af ESP for at verificere, om denne nye indberetning svarer til en gyldig rejsetilladelse.«