61998J0314

1. Tilnærmelse af lovgivningerne - informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter - direktiv 83/189 - tidsmæssig anvendelse

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/10; Rådets direktiv 83/189)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne - informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter - tekniske forskrifter i direktiv 83/189's forstand - begreb - nationale bestemmelser om fastsættelse af datoen for første godkendelse af motorkøretøjer - ikke omfattet

(Rådets direktiv 83/189, art. 1, nr. 1 og 5)

3. Frie varebevægelser - kvantitative restriktioner - foranstaltninger med tilsvarende virkning - nationale bestemmelser, hvorefter fastlæggelse af datoen for den første godkendelse af importerede motorkøretøjer til færdsel på datoen for udstedelsen af motorkøretøjets registreringsattest er undergivet en betingelse om, at motorkøretøjet ikke har været registreret i mere end to dage i en anden medlemsstat - ulovlige - berettigelse - hensyn til færdselssikkerheden - beskyttelse af miljøet - betingelser

(EF-traktaten, art. 30 (efter ændring nu art. 28 EF))

1. Ved vurderingen af, om nationale bestemmelser, der er udstedt efter vedtagelsen af direktiv 94/10 om anden væsentlige ændring af direktiv 83/189, men inden udløbet af fristen for gennemførelse af direktivet, udgør en teknisk forskrift, der er undergivet den meddelelsespligt, som er fastsat i direktiv 83/189 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter, som ændret ved direktiv 88/182, skal der ikke tages hensyn til de senere ændringer heraf, som er foretaget ved direktiv 94/10.

Formålet med direktiv 94/10 er ikke blot at klarlægge begreberne i direktiv 83/189. Som det også fremgår af titlen, anden betragtning til og bestemmelserne i direktiv 94/10, ændrer dette det materielle anvendelsesområde for direktiv 83/189 væsentligt.

( jf. præmis 31 og 33 samt domskonkl. 1 )

2. Nationale bestemmelser om fastlæggelse af datoen for den første godkendelse af et motorkøretøj til færdsel på offentlig vej falder ikke ind under anvendelsesområdet for direktiv 83/189 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter, som ændret ved direktiv 88/182.

Regler, der har til formål at fastlægge datoen for den første godkendelse af et motorkøretøj til færdsel på offentlig vej, med henblik på udfærdigelsen af en registreringsattest, og som ikke fastlægger noget som helst kendetegn for produktet som sådant, er således ikke tekniske specifikationer i direktiv 83/189's forstand. De kan derfor ikke kvalificeres som tekniske forskrifter, der falder ind under direktivets anvendelsesområde.

( jf. præmis 37-40 samt domskonkl. 2 )

3. Nationale bestemmelser - i henhold til hvilke fastlæggelsen af datoen for den første godkendelse af et importeret motorkøretøj til færdsel på datoen for udstedelsen af motorkøretøjets registreringsattest er undergivet en betingelse om, at motorkøretøjet ikke har været registreret i mere end to dage i en anden medlemsstat - er en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion i traktatens artikel 30's (efter ændring nu artikel 28 EF's) forstand.

Selv om bestemmelserne formelt set ikke sondrer mellem officielle og parallelimportører, medfører de i praksis, at parallelimportørerne stilles mindre fordelagtigt, idet de skal overholde krav, som er strenge og vanskelige at opfylde, for at opnå registreringsattester, der som dato for den første godkendelse af motorkøretøjet til færdsel på offentlig vej angiver datoen for udstedelsen af registreringsattesten. Bestemmelserne påvirker derfor ikke markedsføringen af de af autoriserede forhandlere indførte motorkøretøjer på samme måde som markedsføringen af de af parallelimportørerne indførte motorkøretøjer.

Sådanne nationale bestemmelser kan, på trods af deres restriktive virkninger for de frie varebevægelser, begrundes i tvingende hensyn såsom færdselssikkerheden og/eller beskyttelsen af miljøet, såfremt det kan bevises, at den restriktion, som følger heraf, er nødvendig for at sikre færdselssikkerheden og/eller beskyttelsen af miljøet og står i et rimeligt forhold til de formål, der forfølges, herunder navnlig om det er muligt at anvende andre mindre restriktive foranstaltninger.

( jf. præmis 46, 48 og 60 samt domskonkl. 3 og 4 )

I sag C-314/98,

angående en anmodning, som Nederlandenes Raad van State i medfør af EF-traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF) har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag,

Snellers Auto's BV

mod

Algemeen Directeur van de Dienst Wegverkeer,

at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af Rådets direktiv 83/189/EØF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (EFT L 109, s. 8), som ændret ved Rådets direktiv 88/182/EØF af 22. marts 1988 (EFT L 81, s. 75) og ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/10/EF af 23. marts 1994 om anden væsentlige ændring af direktiv 83/189/EØF (EFT L 100, s. 30), samt EF-traktatens artikel 30 og 36 (efter ændring nu artikel 28 EF og 30 EF),

har

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, C. Gulmann (refererende dommer), og dommerne, J.-P. Puissochet og F. Macken,

generaladvokat: P. Léger

justitssekretær: ekspeditionssekretær H.A. Rühl,

efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:

- Snellers Auto's BV ved advokat W.B.J. van Overbeek, Haag,

- den nederlandske regering ved kontorchef M.A. Fierstra, Afdelingen for EU-ret, Udenrigsministeriet, som befuldmægtiget

- den belgiske regering ved kommitteret J. Devadder, Juridisk Tjeneste, Ministeriet for Udenrigsanliggender, Udenrigshandel og Udviklingssamarbejde, som befuldmægtiget

- den franske regering ved kontorchef K. Rispal-Bellanger og fuldmægtig R. Loosli-Surrans, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmægtigede

- den østrigske regering ved gesandt C. Stix-Hackl, Forbundsudenrigsministeriet, som befuldmægtiget

- Det Forenede Kongeriges regering ved Assistant Treasury Solicitor J.E. Collins, som befuldmægtiget, bistået af barrister M. Hoskins

- Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved juridisk konsulent H. van Lier og M. Shotter, der er udstationeret som national ekspert ved Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, bistået af advokat M. van der Woude, Bruxelles,

på grundlag af retsmøderapporten,

efter at der i retsmødet den 25. november 1999 er afgivet mundtlige indlæg af Snellers Auto's BV, af den franske og den nederlandske regering samt af Kommissionen,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 17. februar 2000,

afsagt følgende

Dom

1 Ved dom af 10. august 1998, indgået til Domstolen den 14. august 1998, har Nederlandenes Raad van State i medfør af EF-traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF) forelagt seks præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af Rådets direktiv 83/189/EØF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (EFT L 109, s. 8), som ændret ved Rådets direktiv 88/182/EØF af 22. marts 1988 (EFT L 81, s. 75, herefter »direktiv 83/189«) og ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/10/EF af 23. marts 1994 om anden væsentlige ændring af direktiv 83/189/EØF (EFT L 100, s. 30), samt EF-traktatens artikel 30 og 36 (efter ændring nu artikel 28 EF og 30 EF).

2 Spørgsmålene er blevet rejst under en sag mellem selskabet Snellers Auto's BV (herefter »Snellers«), Deurningen (Nederlandene), og Algemeen Directeur van de Dienst Wegverkeer (direktøren for bilinspektionen) angående fastlæggelsen af datoen for den første godkendelse af et importeret motorkøretøj til færdsel på offentlig vej.

Fællesskabsbestemmelser

3 I henhold til traktatens artikel 30 er kvantitative indførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning forbudt mellem medlemsstaterne. I henhold til traktatens artikel 36 er forbud eller restriktioner vedrørende indførsel mellem medlemsstaterne, som er begrundet i hensynet til bl.a. den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og beskyttelsen af menneskers sundhed tilladt, såfremt de hverken udgør et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

4 I henhold til artikel 1, nr. 5, i direktiv 83/189 forstås ved begrebet »teknisk forskrift«: »tekniske specifikationer, herunder de administrative bestemmelser, der gælder herfor, som retligt eller faktisk skal overholdes, for at et produkt kan markedsføres eller anvendes i en medlemsstat eller i en væsentlig del af denne stat, bortset fra de specifikationer, som de lokale myndigheder fastsætter.«

5 I henhold til direktivets artikel 1, nr. 1, forstås ved »tekniske specifikationer«: »en specifikation, der indeholdes i et dokument, som fastlægger karakteristika for et produkt, som f.eks. kvalitet, brugsegenskaber, sikkerhed, dimensioner, herunder terminologiske forskrifter for varen, symboler, prøvning og prøvningsmetoder, emballering, mærkning eller etikettering ...«

6 Ifølge artikel 8 og 9 i direktiv 83/189 skal medlemsstaterne dels sende Kommissionen udkast til de tekniske forskrifter, som henhører under direktivets anvendelsesområde, dels i visse tilfælde udsætte vedtagelsen af disse udkast i flere måneder for at give Kommissionen mulighed for enten at fastslå, om de er i overensstemmelse med fællesskabsretten, eller at fremsætte forslag om eller udstede et direktiv på området.

7 Det fremgår af tolvte og fjortende betragtning til direktiv 94/10, dels at gennemførelsen af direktiv 83/189 har vist, at der er behov for at klarlægge begrebet teknisk forskrift, som faktisk skal overholdes, bl.a. for så vidt angår de regler, hvori de offentlige myndigheder henviser til tekniske specifikationer eller andre krav eller opfordrer til overholdelse af disse, dels at erfaringerne med anvendelsen i praksis af direktiv 83/189 også har vist, at det er hensigtsmæssigt at klarlægge eller præcisere en række definitioner, procedureregler eller forpligtelser for medlemsstaterne i medfør af nævnte direktiv.

8 Således indeholder artikel 1, nr. 2 og 3, i direktiv 83/189, som ændret ved direktiv 94/10, følgende nye definitioner:

»2) teknisk specifikation, en specifikation, der indeholdes i et dokument, som fastlægger karakteristika for et produkt, som f.eks. kvalitet, brugsegenskaber, sikkerhed, dimensioner, herunder forskrifter for varen vedrørende handelsmæssig betegnelse, terminologi, symboler, prøvning og prøvningsmetoder, emballering, mærkning eller etikettering samt procedurer for overensstemmelsesvurdering.«

...

»3) andet krav, et krav, der ikke er en teknisk specifikation, og som pålægges et produkt af bl.a. forbruger- eller miljøbeskyttelseshensyn, og som vedrører produktets livscyklus efter markedsføring, såsom betingelser for anvendelse, genanvendelse, genbrug eller bortskaffelse, når disse betingelser kan influere betydeligt på sammensætningen af produktet, dets natur eller afsætningen af det.«

9 Ifølge artikel 1, nr. 9, i direktiv 83/189, som ændret ved direktiv 94/10, forstås der ved »teknisk forskrift« i direktivets forstand »en teknisk specifikation eller et andet krav, herunder de administrative bestemmelser, der gælder herfor, som retligt eller faktisk skal overholdes, for at et produkt kan markedsføres eller anvendes i en medlemsstat eller i en væsentlig del af denne stat, samt medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende forbud mod fremstilling, import, markedsføring eller anvendelse af et produkt, jf. dog artikel 10«.

10 I henhold til artikel 2 i direktiv 94/10 skal medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. juli 1995.

Nationale bestemmelser

11 Wegenverkeerswet 1994 (færdselsloven) udgør grundlaget for den nederlandske ordning med hensyn til færdsel. Der er ved loven oprettet et offentligt organ, Dienst Wegverkeer (færdselskontoret), som har til opgave at udstede registreringsattester for motorkøretøjer i Nederlandene.

12 Disse attester består af tre dele. Del I indeholder detaljerede tekniske oplysninger om køretøjet og en rubrik benævnt »Særlige omstændigheder«, som angiver datoen for den første godkendelse af motorkøretøjet til færdsel på offentlig vej.

13 Bestemmelserne vedrørende fastlæggelsen af denne dato er indeholdt i Regeling houdende vaststelling van regels omtrent de wijze waarop de datum van eerste toelating tot de openbare weg op het kentekenbewijs, dan wel het registratiebewijs van een voertuig wordt bepaald (bekendtgørelse om fastsættelse af regler for den måde, hvorpå datoen for den første godkendelse på registreringsattesten for et motorkøretøj fastsættes, herefter »bekendtgørelsen«). Bekendtgørelsen er udstedt af ministeren for transport og offentlige arbejder den 9. december 1994. Den trådte i kraft den 1. januar 1995.

14 Ved fastlæggelsen af datoen for den første godkendelse af et motorkøretøj til færdsel på offentlig vej sondres der i bekendtgørelsen mellem tre tilfælde.

15 Det første tilfælde vedrører motorkøretøjer, som aldrig har været registreret i Nederlandene eller i udlandet. Med hensyn til disse motorkøretøjer bestemmes det i bekendtgørelsens artikel 3, at Dienst Wegverkeer skal undersøge om motorkøretøjet fremviser »tydelige spor af brug«. Er dette tilfældet, er datoen for den første godkendelse af motorkøretøjet til færdsel på offentlig vej produktionsdatoen. Er der ikke tydelige spor af brug, udsteder Dienst Wegverkeer en »blanko«-registreringsattest, en attest, der som dato for den første godkendelse angiver datoen for udstedelsen af den pågældende registreringsattest.

16 Det andet tilfælde vedrører motorkøretøjer, som allerede tidligere har været registreret i Nederlandene. For dette tilfælde bestemmes det i bekendtgørelsens artikel 2, at oplysningerne fra den gamle nederlandske registreringsattest skal overføres til den nye registreringsattest.

17 Det tredje tilfælde vedrører motorkøretøjer, som allerede tidligere har været registreret uden for Nederlandene. For dette tilfælde bestemmes det i bekendtgørelsens artikel 4, at Dienst Wegverkeer skal undersøge, om motorkøretøjet fremviser »tydelige spor af brug«. Er der ikke tydelige spor af brug, er Dienst Wegverkeer bemyndiget til at udstede en blanko-registreringsattest, såfremt ansøgeren fremlægger:

- en udenlandsk registreringsattest udstedt højst to dage tidligere, og

- en original købsfaktura, hvorpå der er anført: sælgerens momsnummer, motorkøretøjets kilometerstand, som ikke må overstige 2 500 km, motorkøretøjets identifikationsnummer samt en erklæring fra sælgeren om, at motorkøretøjet er nyt og ubrugt.

18 Har motorkøretøjet været registreret i udlandet i mere end to dage, udsteder Dienst Wegverkeer en registreringsattest, der som dato for første godkendelse af motorkøretøjet til færdsel på offentlig vej angiver datoen for den første godkendelse i udlandet.

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

19 Den 6. august 1996 lod selskabet Autohaus Werner Pelster GmbH (herefter »Autohaus Werner«), med hjemsted i Gronau (Tyskland), en personbil af mærket BMW registrere i Zentrale Fahrzeugregister (centralregistret for motorkøretøjer). Det organ, som er ansvarlig for registrering af motorkøretøjer i Tyskland, udstedte på denne dato en registreringsattest lydende på navnet Autohaus Werner. I overensstemmelse med den tyske lovgivning blev motorkøretøjet således godkendt til færdsel på offentlig vej i Tyskland.

20 Den 13. august 1996 solgte Autohaus Werner, som er medlem af BMW AG's officielle forhandlernet, motorkøretøjet til Snellers, som, uden at være officiel BMW-forhandler, i Nederlandene bl.a. sælger motorkøretøjer af mærket BMW, som selskabet har parallelimporteret. På denne dato havde Snellers endnu ikke fundet en køber til motorkøretøjet. Ifølge fakturaen var der tale om et nyt motorkøretøj, og motorkøretøjets kilometerstand var angivet til 800 km, som skyldtes transporten ad landevej fra fabrikken, hvor motorkøretøjet var blevet produceret, til Gronau.

21 Den 14. august 1996 afhentede Snellers motorkøretøjet i Gronau og indførte det til Nederlandene. Den 15. august 1996 fremstillede Snellers motorkøretøjet til syn i Dienst Wegverkeer's synshal i Lichtenvoorde. I forbindelse med synet fik Snellers udleveret en anmeldelsesformular for beskatning af personbiler/omsætningsafgift, hvorpå der som dato for den første godkendelse til færdsel på offentlig vej var anført: »ny«.

22 Den 10. januar 1997 udstedte Dienst Wegverkeer en registreringsattest, hvor der i del I, under »Særlige omstændigheder« var anført: »Dato for første godkendelse 060896«.

23 Ved skrivelse af 27. januar 1997 klagede Snellers til Dienst Wegverkeer over at denne havde fastsat datoen for motorkøretøjets første godkendelse til færdsel på offentlig vej til den 6. august 1996. Snellers var af den opfattelse, at Dienst Wegverkeer's afgørelse, i betragtning af at datoen for udstedelse af den nederlandske registreringsattest var den 10. januar 1997, medførte en værdiforringelse af motorkøretøjet. På grund af anmærkningen »Dato for første godkendelse 060896« på registreringsattesten var køretøjet blevet anset for at hidrøre fra produktionsåret 1996, hvilket kunne medføre, at en køber til motorkøretøjet, som Snellers havde fundet, ville hæve salgskontrakten. Hvis Dienst Wegverkeer derimod havde udstedt en blanko-registreringsattest, ville motorkøretøjet, under hensyn til datoen for udstedelsen af registreringsattesten, have kunnet anses for at hidrøre fra produktionsåret 1997.

24 Ved afgørelse af 13. februar 1997 afviste Dienst Wegverkeer Snellers' klage.

25 Snellers indbragte denne afgørelse for Arrondissementsrechtbank, Almelo, og fremsatte ligeledes begæring for rettens præsident om, at der blev truffet foreløbige forholdsregler. Ved kendelse af 3. april 1997 antog præsidenten for Arrondissementsrechtbank sagen til realitetsbehandling og ophævede afgørelsen af 13. februar 1997. Ved appelskrift, indgået den 16. april 1997, har Dienst Wegverkeer appelleret denne kendelse til Nederlandenes Raad van State, Afdeling Bestuursrechtspraak (afdelingen for forvaltningsretssager).

26 Under appellen har Snellers gjort gældende, at bekendtgørelsen er en teknisk forskrift, som omhandlet i direktiv 83/189, der ikke var blevet meddelt Kommissionen, således som den burde have været det i overensstemmelse med forpligtelsen i henhold til direktivet. Selskabet har med henvisning til dom af 30. april 1996 (sag C-194/94, CIA Security International, Sml. I, s. 2201) tillige gjort gældende, at Nederlandenes Raad van State som følge heraf ikke kunne anvende bekendtgørelsen i den verserende sag. Endelig har selskabet gjort gældende, at bekendtgørelsen var uforenelig med traktatens artikel 30 og 36, fordi den udgjorde en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion, som ikke kan begrundes i hensynet til beskyttelsen af miljøet eller færdselssikkerheden.

De præjudicielle spørgsmål

27 Under disse omstændigheder har Nederlandenes Raad van State udsat sagen og forelagt Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1) Skal der ved anvendelsen af direktiv 83/189/EØF - som ændret ved direktiv 88/182/EØF - på nationale bestemmelser, der er udstedt den 9. december 1994, også tages hensyn til de ændringer, som er foretaget efter denne dato ved direktiv 94/10/EF, når bl.a. henses til de i betragtningerne til dette direktiv anvendte formuleringer?

2) Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: Falder bestemmelser som bekendtgørelsen inden for anvendelsesområdet for direktiv 83/189/EØF, som ændret ved direktiv 88/182/EØF og direktiv 94/10/EF?

3) Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende:

a) Skal udtrykket tekniske specifikationer i artikel 1, nr. 1, i direktiv 83/189/EØF - som ændret ved direktiv 88/182/EØF - fortolkes således, at også bestemmelser som bekendtgørelsen falder ind under dette udtryk?

b) I benægtende fald, falder sådanne bestemmelser ind under artikel 1, nr. 5, i det således ændrede direktiv (teknisk forskrift)?

4) Er der tale om en i henhold til EF-traktatens artikel 30 forbudt foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion, såfremt nationale bestemmelser om udstedelse af blanko-registreringsattester, der ikke formelt sondrer mellem officielle importører og parallelimportører, faktisk gør det vanskeligere for parallelimportører at levere biler med en blanko-registreringsattest, fordi de kun kan skaffe sig registrerede biler fra udlandet, og såfremt disse bestemmelser bl.a. gør udstedelse af en blanko-registreringsattest betinget af, at den pågældende bil, der er importeret fra en anden medlemsstat, ikke har været registreret i mere end to dage i denne medlemsstat?

5) Såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende, er bestemmelser som bekendtgørelsen da berettiget af hensynet til færdselssikkerheden og/eller beskyttelsen af miljøet, navnlig på grund af bestemmelsernes forbindelse med de krav, der må stilles til bilen, og fastsættelsen af begyndelsesdatoen for et almindeligt periodisk lovpligtigt syn?

6) Såfremt spørgsmål 5 besvares bekræftende, skal en sådan handelshindring da anses for at stå i rimeligt forhold til det formål, der tilstræbes med de nationale bestemmelser om udstedelse af blanko-registreringsattester, når disse bestemmelser ikke tillader noget bevis for, at bilen er ny; er det af betydning for besvarelsen af dette spørgsmål, at en parallelimportør kan aftale med sin leverandør i en anden medlemsstat, at denne leverandør efter udstedelse af den udenlandske registreringsattest skal ansøge om udsættelse af den således meddelte godkendelse og skal lade denne udsættelse ophæve, når parallelimportøren ansøger om registrering i importlandet?«

Det første og andet præjudicielle spørgsmål

28 Med sit første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om der ved vurderingen af, om nationale bestemmelser som den omhandlede bekendtgørelse, udstedt den 9. december 1994, udgør en teknisk forskrift, der er undergivet den meddelelsespligt, som er fastsat i direktiv 83/189, skal tages hensyn til de senere ændringer heraf, som er foretaget ved direktiv 94/10.

29 Den forelæggende ret har i forelæggelsesdommen bemærket, at henset til datoen for dens udstedelse, falder bekendtgørelsen uden for det tidsmæssige anvendelsesområde for direktiv 94/10, idet medlemsstaterne kun var forpligtet til at gennemføre direktivet senest den 1. juli 1995. Under hensyn til betragtningerne til direktiv 94/10 kan dette dog kun være udtryk for en klarlægning af de begreber, som allerede er indeholdt i direktiv 83/189, og ikke en udvidelse eller ændring af disse begreber.

30 I denne forbindelse er det ifølge Snellers afgørende, at fællesskabslovgiver i fjortende betragtning til direktiv 94/10 konstaterer, at erfaringerne har vist, at det er hensigtsmæssigt at klarlægge en række definitioner i direktiv 83/189. Snellers har desuden gjort gældende, at indsættelsen af udtrykket »handelsmæssig betegnelse« i artikel 1, nr. 2, i direktiv 83/189, som ændret ved direktiv 94/10, kun klarlægger definitionen af udtrykket »teknisk specifikation«, som allerede er indeholdt i direktiv 83/189. Direktiv 94/10 er således relevant for den forelæggende ret ved afgørelsen af, om bekendtgørelsen burde have være meddelt, da den blev udstedt.

31 Hertil bemærkes således, som det også er blevet anført af den nederlandske, den belgiske, den franske, den østrigske og Det Forenede Kongeriges regering samt af Kommissionen, at formålet med direktiv 94/10 ikke blot er at klarlægge begreberne i direktiv 83/189. Som det også fremgår af titlen, anden betragtning til og bestemmelserne i direktiv 94/10, ændrer dette det materielle anvendelsesområde for direktiv 83/189 væsentligt.

32 Under disse omstændigheder og i overensstemmelse med disse regeringers og Kommissionens opfattelse, bør det fastslås, at ved vurderingen af, om bekendtgørelsen skal betegnes som en teknisk forskrift i henhold til Fællesskabets retsforskrifter, skal definitionen af dette begreb, som fastlagt i direktiv 83/189, lægges til grund, idet ændringen af denne definition, som blev foretaget ved direktiv 94/10, ikke blot klarlægger nævnte begreb.

33 Det første spørgsmål skal herefter besvares med, at der ved vurderingen af, om nationale bestemmelser som den omhandlede bekendtgørelse, udstedt den 9. december 1994, udgør en teknisk forskrift, der er undergivet den meddelelsespligt, som er fastsat i direktiv 83/189, ikke skal tages hensyn til de senere ændringer heraf, som er foretaget ved direktiv 94/10.

34 Under hensyn til besvarelsen af det første spørgsmål er det ufornødent at besvare det andet spørgsmål.

Det tredje spørgsmål

35 Med sit tredje spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om nationale bestemmelser som den omhandlede bekendtgørelse om fastlæggelse af datoen for den første godkendelse af et motorkøretøj til færdsel på offentlig vej falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 83/189.

36 Snellers har gjort gældende, at bekendtgørelsen falder ind under definitionen af »teknisk specifikation« i artikel 1, nr. 1, i direktiv 83/189. Selskabet har henvist til, at der ved bestemmelsen er fastsat de krav, som vedrører »mærkning eller etikettering« af de af definitionen omfattede produkter. Ifølge Snellers bør angivelsen af datoen for den første godkendelse på et dokument, når det drejer sig om motorkøretøjer, som har været indregistreret i cirka to dage, anses for at være mærkning eller etikettering af et produkt som nyt og ubrugt.

37 Det bemærkes, som anført af den nederlandske, den franske og den østrigske regering samt af Kommissionen, at regler som de i hovedsagen omhandlede, der har til formål at fastlægge datoen for den første godkendelse af et motorkøretøj til færdsel på offentlig vej, ikke er tekniske specifikationer i direktiv 83/189's forstand, og derfor ikke kan kvalificeres som tekniske forskrifter, der falder ind under direktivets anvendelsesområde.

38 I overensstemmelse med artikel 1, nr. 1, i direktiv 83/189, er en teknisk specifikation i direktivets forstand, for så vidt angår produkter som de i hovedsagen omhandlede, »en specifikation, der indeholdes i et dokument, som fastlægger karakteristika for et produkt«. Tekniske specifikationer i direktiv 83/189's forstand, skal således referere sig til produktet som sådan, hvilket i øvrigt bekræftes af den ikke udtømmende liste over de pågældende specifikationer, der er anført som eksempel i direktivets artikel 1, nr. 1.

39 Imidlertid er der i bekendtgørelsen fastsat kriterier for fastlæggelse af den dato, hvor et motorkøretøj - i Wegenverkeerswet's forstand - anses for at være godkendt til færdsel på offentlig vej for første gang med henblik på udfærdigelsen af en registreringsattest. I bekendtgørelsen er der derfor ikke fastlagt noget som helst karakteristikum for produktet som sådant.

40 Under disse omstændigheder skal det tredje spørgsmål herefter besvares med, at nationale bestemmelser som den omhandlede bekendtgørelse om fastlæggelse af datoen for den første godkendelse af et motorkøretøj til færdsel på offentlig vej ikke falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 83/189.

Det fjerde spørgsmål

41 Med sit fjerde spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om nationale bestemmelser - i henhold til hvilke fastlæggelsen af datoen for den første godkendelse af et importeret motorkøretøj til færdsel på datoen for udstedelsen af motorkøretøjets registreringsattest er undergivet en betingelse om, at motorkøretøjet ikke har været registreret i mere end to dage i en anden medlemsstat (herefter »den omtvistede betingelse«) - er en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion i traktatens artikel 30's forstand.

42 Den forelæggende ret har anført, at der i bekendtgørelsen formelt set ikke sondres mellem officielle importører og parallelimportører, men at den faktiske anvendelse af bekendtgørelsen medfører, at parallelimportørerne stilles ringere end de officielle importører.

43 Snellers har gjort gældende, at bekendtgørelsen er en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion i traktatens artikel 30's forstand. Selskabet har anført, at det i praksis næsten er umuligt for parallelimportørerne at skaffe sig uregistrerede motorkøretøjer hos de autoriserede forhandlere i en anden medlemsstat, eftersom producenterne og leverandørerne af motorkøretøjer normalt forbyder deres autoriserede forhandlere at sælge uregistrerede motorkøretøjer. Herudover har selskabet gjort gældende, at bekendtgørelsen medfører, at det kun kan videresælge bilerne til en lavere pris end den pris, selskabet selv har købt dem til, selv om det gør køberne opmærksom på, at der er tale om nye og ubrugte biler. Faktisk tager køberne hensyn til den pris, de ville kunne få, såfremt de videresolgte dem som brugte motorkøretøjer. I Nederlandene bestemmes denne pris hovedsagelig af den dato, som er angivet for den første godkendelse på den nederlandske registreringsattest. Ved et videresalg er der ikke noget, der kan dokumentere, om bilen, på tidspunktet for udstedelsen af denne attest, var en ny og ubrugt bil. Dette fremgår ikke af attesten. Det er netop fordi bilen ved et videresalg kun kan sælges til en lavere pris, at de nederlandske købere ikke køber sådanne biler eller ikke køber dem til samme pris.

44 Den nederlandske regering har gjort gældende, at den måde, hvorpå datoen for den første godkendelse til færdsel i Nederlandene fastlægges, ikke er en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion i traktatens artikel 30's forstand. Det fremgår af bekendtgørelsen, at når der anmodes om en registreringsattest i Nederlandene for en bil, som allerede på en tidligere dato er blevet godkendt til færdsel på offentlig vej, er det denne tidligere dato, som i princippet angives på registreringsattesten som dato for den første godkendelse til færdsel. Der foretages ikke i denne sammenhæng nogen sondring afhængig af det første registreringssted. Udsættes en parallelimportør derfor for en hindring, må det formodes at være en følge af de begrænsninger, som producenterne pålægger deres autoriserede forhandlere.

45 Den østrigske regering og Kommissionen har gjort gældende, at nationale bestemmelser som bekendtgørelsen medfører, at det parallelle forhandlernet stilles mindre fordelagtigt end det officielle forhandlernet, og derfor kan anses for en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion i traktatens artikel 30's forstand.

46 Det bemærkes i denne forbindelse, at selv om bekendtgørelsen formelt set ikke sondrer mellem officielle og parallelimportører, medfører den i praksis, at parallelimportørerne stilles mindre fordelagtigt, idet de skal overholde krav, som er strenge og vanskelige at opfylde, for at opnå registreringsattester, der som dato for den første godkendelse af motorkøretøjet til færdsel på offentlig vej angiver datoen for udstedelsen af registreringsattesten. Bekendtgørelsen påvirker derfor ikke markedsføringen af de af autoriserede forhandlere indførte motorkøretøjer på samme måde som markedsføringen af de af parallelimportørerne indførte motorkøretøjer.

47 Den omstændighed, at parallelimportørernes vanskeligheder med at overholde den omtvistede betingelse kan være en følge af, at de hos autoriserede forhandlere i en anden medlemsstat har svært ved at skaffe sig motorkøretøjer, som er registreret på en dato, som gør det muligt for dem at opfylde den omtvistede betingelse, således som det er anført af den nederlandske regering, medfører ikke, at den omtvistede betingelse ikke udgør en hindring for de frie varebevægelser i traktatens artikel 30's forstand.

48 Det fjerde spørgsmål skal derfor besvares dermed, at nationale bestemmelser - i henhold til hvilke fastlæggelsen af datoen for den første godkendelse af et importeret motorkøretøj til færdsel på datoen for udstedelsen af motorkøretøjets registreringsattest er undergivet en betingelse om, at motorkøretøjet ikke har været registreret i mere end to dage i en anden medlemsstat - er en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion i traktatens artikel 30's forstand.

Det femte og sjette spørgsmål

49 Med sit femte og sjette spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om nationale bestemmelser som den omhandlede bekendtgørelse, på trods af deres restriktive virkninger for de frie varebevægelser, kan begrundes i tvingende hensyn til færdselssikkerheden og/eller beskyttelsen af miljøet, og i givet fald, om en sådan restriktion står i et rimeligt forhold til disse formål.

50 Der spørges herved, om en parallelimportørs mulighed for at aftale med sin leverandør i udførselsmedlemsstaten, at denne, efter udstedelsen af registreringsattesten i udførselsmedlemsstaten, anmoder om udsættelse af den meddelte godkendelse og får udsættelsen ophævet, når parallelimportøren anmoder om en registrering i indførselsmedlemsstaten, har betydning for besvarelsen af dette spørgsmål.

51 Snellers har gjort gældende, at den omtvistede betingelse ikke kan begrundes i hensynet til færdselssikkerheden og/eller beskyttelsen af miljøet. Hvis en sådan handelshindring kunne anses for begrundet, ville den ikke kunne anses for at stå i et rimeligt forhold til det formål, der tilstræbes, såfremt den ikke gør det muligt at bevise, at motorkøretøjet er nyt.

52 Den nederlandske regering har gjort gældende, at den omtvistede betingelse er begrundet i tvingende hensyn til færdselssikkerheden og beskyttelsen af miljøet. De interesser, som i bekendtgørelsen varetages ved fastlæggelsen af datoen for motorkøretøjets første godkendelse til færdsel på offentlig vej, bevirker, at der kun i meget begrænset omfang vil kunne accepteres undtagelser til reglen om at fastlægge datoen i overensstemmelse med de faktiske forhold. I modsat fald vil de tilstræbte formål ikke eller ikke i tilstrækkelig grad kunne nås. I bekendtgørelsen er der fastsat en undtagelse til reglen om, at datoen for udstedelsen af den første registreringsattest lydende på navn er afgørende, og denne lempelse kan kun indrømmes, såfremt visse strenge betingelser er opfyldt.

53 Den franske regering har gjort gældende, at bekendtgørelsen kan begrundes i beskyttelsen af sundheden og miljøet gennem bestemmelser om inspektion af motorkøretøjer og deres emission af forurenende gasser. For så vidt angår foranstaltningens forholdsmæssighed har den franske regering gjort gældende, at Nederlandenes geografiske beliggenhed giver mulighed for i en radius af 2 500 km og inden for to dage at købe og parallelimportere et motorkøretøj fra samtlige medlemsstater.

54 Kommissionen har gjort gældende, at hensynet til færdselssikkerheden kan begrunde en restriktion for de frie varebevægelser. Jo ældre og mere brugt et motorkøretøj er, desto mere vigtigt er det at påse, at det stadig overholder de grundlæggende sikkerhedskrav. Imidlertid skal de nationale bestemmelser stå i et rimeligt forhold til det formål, som tilstræbes, hvilket ikke er tilfældet i den foreliggende sag. Det forhold, at et motorkøretøj har været registreret i mere end to dage i en anden medlemsstat, siger intet om motorkøretøjets alder, eller hvor brugt det er.

55 Det bemærkes, at det følger af Domstolens faste praksis, at restriktioner for de frie varebevægelser i traktatens artikel 30's forstand, kan være begrundet i tvingende hensyn såsom færdselssikkerheden (jf. dom af 5.10.1994, sag C-55/93, Van Schaik, Sml. I, s. 4837) og beskyttelsen af miljøet (jf. dom af 14.7.1998, sag C-341/95, Bettati, Sml. I, s. 4355, præmis 62), og at det derfor ikke kan udelukkes, at nationale bestemmelser, såsom den omhandlede bekendtgørelse, der definerer betingelserne for fastlæggelse af datoen for den første godkendelse af et motorkøretøj til færdsel på offentlig vej, kan være berettigede. Det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, om det er tilfældet i den foreliggende sag.

56 Såfremt den forelæggende ret herefter konstaterer, at sådanne bestemmelser er begrundede i hensyn til færdselssikkerheden og/eller beskyttelsen af miljøet, skal det ifølge fast domspraksis (jf. Bettati-dommen, præmis 63 og 64) desuden undersøges, om den restriktion for de frie varebevægelser, som følger af den omtvistede betingelse og særligt rammer parallelimportørerne, er nødvendig for at sikre færdselssikkerheden og/eller beskytte miljøet, og om denne restriktion går videre end nødvendigt for at opfylde de formål, der forfølges, herunder navnlig om det er muligt at anvende andre mindre restriktive foranstaltninger.

57 Det bemærkes, således som Kommissionen har anført, at den omstændighed, at et motorkøretøj har været registreret mere end to dage i en anden medlemsstat, ikke giver nogen oplysning om dets alder eller hvor brugt det er, og desuden vil synet af motorkøretøjet i det mindste til en vis grad kunne fastslå motorkøretøjets tekniske stand og kontrollere rigtigheden af sælgers erklæring om, at motorkøretøjet er nyt og ubrugt.

58 Det skal tilføjes, at der kan tages hensyn til det forhold, at parallelimportøren og dennes leverandør har mulighed for at indgå aftaler som dem, der er nævnt i denne doms præmis 50, ved vurderingen af, om den omtvistede betingelse i forhold til sit formål går videre end nødvendigt eller ej. For at kunne tage hensyn til dette forhold, skal muligheden imidlertid reelt være til stede for parallelimportøren.

59 I lyset af det foregående tilkommer det derfor den forelæggende ret at undersøge, om den omtvistede betingelse i det foreliggende tilfælde rent faktisk er nødvendig for at sikre færdselssikkerheden og/eller beskyttelsen af miljøet, og om den restriktion, som følger heraf, går videre end nødvendigt i forhold til de formål, der forfølges, herunder navnlig om det er muligt at anvende andre mindre restriktive foranstaltninger.

60 Under hensyn til det ovenfor anførte skal det femte og sjette spørgsmål besvares med, at nationale bestemmelser som den omhandlede bekendtgørelse, på trods af deres restriktive virkninger for de frie varebevægelser, kan begrundes i tvingende hensyn såsom færdselssikkerheden og/eller beskyttelsen af miljøet, såfremt det kan bevises, at den restriktion, som følger heraf, er nødvendig for at sikre færdselssikkerheden og/eller beskyttelsen af miljøet og står i et rimeligt forhold til de formål, der forfølges, herunder navnlig om det er muligt at anvende andre mindre restriktive foranstaltninger.

$ 3141DA $

Sagens omkostninger

61 De udgifter, der er afholdt af den nederlandske, den belgiske, den franske, den østrigske og af Det Forenede Kongeriges regering samt af Kommissionen, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

kender

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

vedrørende de spørgsmål, der er forelagt af Nederlandenes Raad van State ved dom af 10. august 1998, for ret:

1) Ved vurderingen af, om nationale bestemmelser som Regeling houdende vaststelling van regels omtrent de wijze waarop de datum van eerste toelating tot de openbare weg op het kentekenbewijs, dan wel het registratiebewijs van een voertuig wordt bepaald, udstedt den 9. december 1994, udgør en teknisk forskrift, der er undergivet den meddelelsespligt, som er fastsat i Rådets direktiv 83/189/EØF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter, som ændret ved Rådets direktiv 88/182/EØF af 22. marts 1988, skal der ikke tages hensyn til de senere ændringer heraf, som er foretaget ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/10/EF af 23. marts 1994 om anden væsentlige ændring af direktiv 83/189.

2) Nationale bestemmelser som Regeling houdende vaststelling van regels omtrent de wijze waarop de datum van eerste toelating tot de openbare weg op het kentekenbewijs, dan wel het registratiebewijs van een voertuig wordt bepaald om fastlæggelse af datoen for den første godkendelse af et motorkøretøj til færdsel på offentlig vej falder ikke ind under anvendelsesområdet for direktiv 83/189, som ændret ved direktiv 88/182.

3) Nationale bestemmelser - i henhold til hvilke fastlæggelsen af datoen for den første godkendelse af et importeret motorkøretøj til færdsel på datoen for udstedelsen af motorkøretøjets registreringsattest er undergivet en betingelse om, at motorkøretøjet ikke har været registreret i mere end to dage i en anden medlemsstat - er en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion i traktatens artikel 30's (efter ændring nu artikel 28 EF's) forstand.

4) Sådanne nationale bestemmelser kan, på trods af deres restriktive virkninger for de frie varebevægelser, begrundes i tvingende hensyn såsom færdselssikkerheden og/eller beskyttelsen af miljøet, såfremt det kan bevises, at den restriktion, som følger heraf, er nødvendig for at sikre færdselssikkerheden og/eller beskyttelsen af miljøet og står i et rimeligt forhold til de formål, der forfølges, herunder navnlig om det er muligt at anvende andre mindre restriktive foranstaltninger.