52014PC0040

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Den verdensomspændende finanskrise i 2008 afslørede en række problemer i det finansielle system: alvorlige huller i lovgivningen, ineffektivt tilsyn, uigennemsigtige markeder og alt for komplekse produkter. EU har vedtaget flere foranstaltninger for at gøre banksektoren mere solid og stabil, herunder skærpede kapitalkrav, regler om bedre governance og tilsyn og afviklingsordninger. De skridt, der er taget i retning af etableringen af bankunionen, er også af afgørende betydning i denne sammenhæng.

Krisen understregede imidlertid også behovet for at forbedre gennemsigtigheden og overvågningen ikke blot i den traditionelle banksektor, men også i det såkaldte skyggebanksystem 1 , hvor der anvendes ikke-bankmæssige kreditter. I skyggebanksektoren og gennem dennes aktiviteter sker der i praksis tilvejebringelse af finansielle midler af indskudslignende karakter, omdannelse af likviditet eller løbetidsændring, overførsel af kreditrisiko eller anvendelse af direkte eller indirekte gearing. Ved udgangen af 2012 udgjorde aktiverne i skyggebanksystemet globalt set 53 billioner EUR 2 , dvs. omkring halvt så meget som størrelsen af det regulerede banksystem, og var hovedsagelig koncentreret i Europa (ca. 23 billioner EUR) og i USA (ca. 19,3 billioner EUR).

Initiativerne på dette område har fundet sted på internationalt plan og har været koordineret gennem G20 og Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB), som iværksatte en omfattende analyse med henblik på at udpege de vigtigste risici inden for skyggebanksystemet 3 . Det overordnede mål, som G20 har bekræftet ved flere lejligheder, er at fjerne alle mørke kroge i finanssektoren, der har en virkning på den systemiske risiko, eller som blot skyldes regelarbitrage, og at udvide reguleringen og overvågningen, således at alle systemisk vigtige finansielle institutioner, instrumenter og markeder omfattes heraf. I august 2013 vedtog FSB i den forbindelse en politikramme bestående af 11 anbefalinger vedrørende skyggebankrisici inden for værdipapirudlånsforretninger og genkøbsaftaler (repoer). Disse anbefalinger blev efterfølgende godkendt i september 2013 af G20-lederne. Rammen omfatter gennemsigtighed vedrørende værdipapirudlån og genkøbsaftaler fra finansielle institutioner over for myndighederne samt mellem fondsforvaltere og slutinvestorerne, minimumsstandarder for geninvestering af kontant sikkerhedsstillelse, frempantsætning af kundeaktiver, reguleringsmæssige minimumsstandarder for værdiansættelse og forvaltning af sikkerhedsstillelse samt evaluering af indførelsen af centrale modparter på inter-dealer-repomarkederne. Denne forordning har fokus på en forbedring af gennemsigtigheden af værdipapirudlånstransaktioner og genkøbsaftaler. Gennemsigtighed er vigtigt, hvis det skal sikres, at myndighederne og alle de berørte markedsaktører får en forståelse af, hvordan markederne virker, og af omfanget og arten af potentielle risici. Gennemsigtighed er desuden vigtigt, fordi man derved får de nødvendige oplysninger til at udvikle effektive politikværktøjer, der skal forebygge systemiske risici.

I oktober 2012 blev det i Liikanen-rapporten 4 konkluderet, at de eksisterende og igangværende reformer af regelsættet ikke løser alle de grundlæggende problemer i EU's banksektor, og der blev i rapporten fremsat en række anbefalinger. Opfølgningen på disse anbefalinger gennem forordningen om en reform af strukturen i banksektoren, der skal vedtages parallelt med dette forslag, vil betyde, at visse af bankernes handelsaktiviteter forbydes eller underlægges strukturelle begrænsninger. Som det imidlertid fremgår af grønbogen om skyggebanker, der blev vedtaget af Kommissionen den 19. marts 2012, kan en skærpelse af bankreguleringen risikere at presse en væsentlig del af bankaktiviteterne ud af den traditionelle banksektor og i retning af skyggebanksektoren. Resultatet vil være et mere og mere uigennemsigtigt finansielt system med ringere mulighed for kontrol fra tilsynsmyndighedernes side. Dette skal også ses på baggrund af de allerede veletablerede forbindelser mellem den regulerede banksektor og skyggebanksektoren. En sådan regelarbitrage vil i høj grad undergrave virkningen af reformbestræbelserne på globalt og europæisk plan og skabe stor risiko for finansiel ustabilitet. Derfor er det nødvendigt at lade forslaget til retsakt om strukturreformer ledsage af bindende krav om gennemsigtighed og rapportering i forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner. Disse to sæt reguleringsforanstaltninger supplerer og styrker således hinanden.

Stillet over for denne nye udvikling i lovgivningen i banksektoren, herunder strukturelle foranstaltninger, er det muligt, at nogle banker vil flytte dele af deres aktiviteter over i den mindre regulerede skyggebanksektor. For nøje at kunne følge markedsudviklingen for så vidt angår enheder, hvis aktiviteter må henregnes til skyggebanksektoren, navnlig hvad angår værdipapirfinansieringstransaktioner, er det nødvendigt at indføre gennemsigtighedskrav, der kan hjælpe de tilsynsførende og regeludstedende myndigheder med at indkredse sårbarheder og påpege mulige måder at løse eventuelle konstaterede problemer på.

For at sikre, at de fordele, der opnås ved at styrke visse sektorers og markeders modstandsdygtighed, ikke mindskes, ved at de finansielle risici flyttes til mindre regulerede sektorer, er det vigtigt at styrke gennemsigtigheden og datatilgængeligheden vedrørende skyggebankaktiviteter. Som påpeget i Kommissionens meddelelse om skyggebanker og i Europa-Parlamentets beslutning om skyggebanker fra november 2012 5 er det af afgørende betydning at forbedre gennemsigtigheden og datatilgængeligheden, især hvad angår aktiviteter, der hyppigt finder sted i skyggebanksektoren, f.eks. genkøbsaftaler og værdipapirudlån (også kaldet værdipapirfinansieringstransaktioner) 6 . I denne henseende kan det arbejde, der har fundet sted i FSB, være retningsgivende for det krævede gennemsigtighedsniveau. Desuden er det særligt vigtigt i forbindelse med observering af de risici, der kan opstå som følge af den indbyrdes afhængighed mellem den regulerede finansielle sektor og skyggebanksektoren, overdreven gearing og procyklisk adfærd. En sådan tilgang er fuldt ud i overensstemmelse med FSB's anbefalinger fra 2013 om skyggebanker 7 , som G20-landene tilsluttede sig på topmødet i Skt. Petersborg. De har til formål at lægge en dæmper på risici og procykliske incitamenter i tilknytning til værdipapirfinansieringstransaktioner og frempantsætning, som kan forværre finansieringsvanskeligheder i stressede markedssituationer.

Værdipapirfinansieringstransaktioner, andre tilsvarende finansieringsstrukturer og frempantsætning spiller en vigtig rolle i det globale finansielle system. Ved værdipapirfinansieringstransaktioner forstås transaktioner, ved hvilke der anvendes aktiver tilhørende modparten til at generere finansieringsmidler. Disse omfatter i praksis for det meste udlån og lån af værdipapirer og råvarer, genkøbsaftaler eller omvendte genkøbsaftaler, buy/sell-back-forretninger eller sell/buy-back-forretninger. Alle disse transaktioner og forretninger har økonomiske virkninger, der ligner hinanden, og som endda kan være identiske. Disse teknikker anvendes af næsten samtlige aktører i det finansielle system, det være sig banker, værdipapirhandlere, forsikringsselskaber, pensionskasser eller investeringsfonde. De øger likviditeten i markederne, gavner markedsdeltagernes finansieringsmuligheder, fremmer prisfastsættelsen for omsættelige aktiver og danner grundlag for centralbankernes finansieringstransaktioner som led i pengepolitikken. De kan imidlertid også føre til kreditskabelse gennem løbetidsændring og omdannelse af likviditet og give markedsdeltagerne mulighed for at opbygge store engagementer over for hinanden. Gennem frempantsætning af sikkerhedsstillelse til støtte for flere forretninger, særlig værdipapirfinansieringstransaktioner, opstod der øget likviditet, opbygning af skjult gearing og indbyrdes afhængighed i systemet.

Da tilliden til aktivernes værdi, modparternes kreditværdighed og investorbeskyttelsen forsvandt, skabte det stormløb på engrosmarkederne og dermed en pludselig nedbringelse af gearingen og/eller behov for offentlige sikkerhedsnet (centralbankfaciliteter mv.). I den forbindelse forsvandt tilliden og likviditeten, og det blev umuligt for selv de største og stærkeste banker at få adgang til kortfristet eller langfristet finansiering. De bidrager til at øge gearingen og fremme det finansielle systems procykliske karakter, og derefter bliver systemet sårbart over for stormløb mod banker og pludselig nedbringelse af gearingen. Disse teknikker kan have en stor indflydelse på resultaterne i investeringsfonde, men som tingene forholder sig nu, får investorerne ikke tilstrækkelige oplysninger om dem. I modsætning til andre finansielle institutioner bruger investeringsfondsforvaltere investorernes penge, når de indgår værdipapirfinansieringstransaktioner. Uden fuldstændige og nøjagtige oplysninger om anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner og de potentielle interessekonflikter, der kan opstå, kan investorerne ikke træffe kvalificerede beslutninger. Det er derfor afgørende at begrænse manglen på gennemsigtighed i forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner, andre tilsvarende finansieringsstrukturer og frempantsætning.

På denne baggrund er formålet med denne forordning at skabe et mere sikkert og mere gennemsigtigt finansielt system og at indføre foranstaltninger, der forbedrer gennemsigtigheden på tre vigtige områder: 1) overvågning af opbygningen af systemiske risici i tilknytning til værdipapirfinansieringstransaktioner i det finansielle system, 2) videregivelse af oplysningerne om sådanne transaktioner til de investorer, hvis aktiver indgår i disse eller tilsvarende transaktioner, 3) kontraktmæssig gennemsigtighed i frempantsætningsaktiviteter. I praksis omfatter de foreslåede foranstaltninger FSB-henstilling 1 og 2, i henhold til hvilke de kompetente myndigheder skal indsamle supplerende oplysninger om anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner, henstilling 5, i henhold til hvilken fondsforvaltere skal sikre gennemsigtighed over for investorerne, og henstilling 7, i henhold til hvilken det særlig kræves, at finansielle formidlere skal give deres kunder tilstrækkelige oplysninger om frempantsætning af aktiver. Disse anbefalinger dækker således alle gennemsigtighedsaspekter i forbindelse med brugen af værdipapirfinansieringstransaktioner. I denne sammenhæng supplerer nærværende forordning forslaget til forordning om en reform af strukturen i banksektoren.

2.RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Den 19. marts 2012 iværksatte Kommissionen en offentlig høring parallelt med grønbogen om skyggebanker. Kommissionen modtog et omfattende og indgående input fra interesserede parter. Der var bred opbakning til et initiativ fra Kommissionen på dette område og voksende enighed om, at tilsyn og strammere regulering er en forudsætning for at tackle de problemer, der er forbundet med skyggebanksystemet. I Europa-Parlamentets initiativbetænkning om skyggebanker blev betydningen af hensigtsmæssige foranstaltninger på dette område også fremhævet. FSB gennemførte i november 2012 i forbindelse med udarbejdelsen af FSB's internationale anbefalinger om skyggebanker en offentlig høring om relevante problemer på markederne for værdipapirfinansieringstransaktioner, bl.a. den manglende gennemsigtighed. Det fremgik af høringen, at der var bred opbakning til mere gennemsigtighed på værdipapirudlåns- og repomarkederne. Mange respondenter foreslog, at man skulle tage hensyn til eksisterende rapporteringskrav og andre tilgængelige markedsdata. Mange interesserede parter var også enige i, at transaktionsregistre må forventes at være den mest effektive måde, hvorpå der kan indsamles omfattende oplysninger om repo- og værdipapirudlånsmarkederne.

Der blev i 2012 gennemført en mere målrettet offentlig høring om forskellige spørgsmål vedrørende investeringsinstitutter, og de interesserede parter blev bl.a. spurgt om behovet for at skærpe gennemsigtighedskravene for investeringsfonde. Kommissionen modtog en stor mængde oplysninger om de gældende gennemsigtighedsstandarder i kapitalforvaltningssektoren samt en række synspunkter om mulige måder, hvorpå gennemsigtigheden over for investorerne kan forbedres.

Dette initiativ afspejler også drøftelserne med samtlige vigtige interesserede parter, herunder reguleringsmyndighederne inden for værdipapir- og banksektoren, ECB og alle typer markedsdeltagere. Der er taget hensyn til de synspunkter, der kom frem ved en offentlig høring om skyggebanker i 2012. Medlemsstaterne er også blevet spurgt om deres synspunkter.

Der blev i marts 2013 nedsat en tværtjenstlig styregruppe om en reform af strukturen i banksektoren med repræsentanter for GD COMP, ECFIN, EMPL, ENTR, JUST, MARKT, SG, SJ og TAXUD og JRC. Styregruppen for konsekvensanalysen holdt møde i marts, april og september 2013 og støttede arbejdet med konsekvensanalysen. Udkastet til konsekvensanalysen blev drøftet med Kommissionens konsekvensanalyseudvalg den 16. oktober 2013. Udvalget afgav en negativ udtalelse om konsekvensanalysen, og der blev derfor forelagt et revideret udgave i december 2013.

I konsekvensanalysen påpeges tre hovedproblemer for så vidt angår værdipapirfinansieringstransaktioner: At reguleringsmyndighederne ikke effektivt kan overvåge anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner, at der er en risiko for, at værdipapirfinansieringstransaktioner anvendes til skade for fondsinvestorerne, og at frempantsætning flytter den juridiske og økonomiske risiko på markedet. Til grund for alle disse problemer ligger de forhold, som også FSB pegede på, nemlig manglen på omfattende (hyppige og detaljerede) data om værdipapirfinansieringstransaktioner, og at værdipapirfinansieringstransaktioner skaber interessekonflikter mellem fondsforvaltere og fondsinvestorer.

Det konkluderes i konsekvensanalysen, at det for at løse de problemer, der peges på, er nødvendigt med en kombination af forskellige foranstaltninger, herunder indberetning af værdipapirfinansieringstransaktioner til transaktionsregistre, videregivelse af oplysninger om anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner til fondsinvestorerne og behovet for forudgående samtykke til frempantsætning af de finansielle instrumenter, og at disse finansielle instrumenter skal overføres til en konto åbnet i den modtagende modparts navn, før frempantsætning kan finde sted. Dette vil sikre, at skyggebankaktiviteter, hvori værdipapirfinansieringstransaktioner indgår, overvåges og reguleres behørigt. Anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner som sådan vil ikke blive forbudt eller begrænset ved hjælp af specifikke restriktioner, men blive mere gennemsigtig. I den forstand forventes de valgte politikmuligheder ikke at have strukturelle virkninger på markedet for værdipapirfinansieringstransaktioner. De valgte politikmuligheder vil forøge indberetningsomkostningerne for modparterne, men denne forøgelse vil blive opvejet af fordelene ved større gennemsigtighed for de kompetente myndigheder, kunderne, investorerne og samfundet som helhed.

3.JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

3.1.Retsgrundlag

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), i henhold til hvilken der kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af nationale bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.

FSB's anbefalinger og den udvikling, der forventes at ske som følge af reformen af strukturen i EU's banksektor, vil efter al sandsynlighed få medlemsstaterne til at indføre lovgivning, idet de ønsker at reagere på behovet for øget gennemsigtighed vedrørende aktiviteter, der kan skabe et skifte værk fra den regulerede banksektor til skyggebankerne, hvor tilsynsmyndighederne kan have færre kontrolmuligheder. Det er derfor nødvendigt med ensartede regler om gennemsigtighed for at styrke den finansielle stabilitet, beskytte investorerne, forbedre den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser og forhindre regelarbitrage. Det må også undgås, at divergerende nationale foranstaltninger skaber hindringer for, at det indre marked fungerer optimalt.

3.2.Nærhedsprincippet

I henhold til nærhedsprincippet i artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) skal Unionen på de områder, der ikke hører ind under dens enekompetence, kun handle, hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan.

Langt de fleste værdipapirfinansieringstransaktioner og frempantsætningsaktiviteter finder sted på grænseoverskridende basis mellem enheder, der ofte ikke har deres hjemsted i samme land, og omfatter aktiver og valutaer udstedt i forskellige lande. En indsats på EU-plan er et minimumskrav, hvis en hel række forskellige transaktioner skal dækkes, og hvis de regulerende myndigheder på nationalt plan og EU-plan skal kunne få et samlet overblik over markederne for værdipapirfinansieringstransaktioner i hele EU. Hvis de enkelte medlemsstater selvstændigt og ukoordineret indfører foranstaltninger, må de forventes at blive meget lidt effektive, da sådanne foranstaltninger kun vil kunne omfatte en lille del af markedet. På grund af problemernes systemiske konsekvenser kan en ukoordineret indsats endda risikere at virke stik mod hensigten som følge af risikoen for dataopsplitning og dermed manglende sammenhæng. Kun aggregerede data på EU-plan kan give det makroøkonomiske billede, der er nødvendigt for at overvåge brugen af værdipapirfinansieringstransaktioner.

For så vidt angår investeringsfonde har den europæiske fondsindustri en vigtig grænseoverskridende dimension. Andelen af grænseoverskridende aktiver for den europæiske investeringsfondsindustri som helhed (aktiver, der forvaltes i henhold til reglerne om investeringsinstitutter, og aktiver, der ikke gør det) er blevet mere end fordoblet i løbet af de seneste ti år. Siden 2012 har omkring hver anden investor investeret i fonde, der ikke har hjemsted i investorens bopælsland. Det er derfor vigtigt, at investorbeskyttelsesstandarderne anvendes på samme måde i hele EU, således at man sikrer, at alle europæiske investorer har gavn af den krævede gennemsigtighed vedrørende anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner.

3.3.Proportionalitet

I medfør af proportionalitetsprincippet i artikel 5 i TEU må indholdet og formen af EU's handling ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målene i traktaterne.

Ved at undlade at indføre anden regulering end bestemmelser om gennemsigtighed i forbindelse med værdipapirtransaktioner, frempantsætning og andre finansieringsstrukturer begrænses forslaget til de foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre en effektiv eliminering af de risici, som er forbundet med skyggebankenheder.

Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

3.4.Nærmere redegørelse for forslaget

Forslaget til forordning indeholder foranstaltninger vedrørende indberetning om værdipapirfinansieringstransaktioner til transaktionsregistre (kapitel II og III), indberetningskrav for fonde (kapitel IV) og krav vedrørende modparter, der anvender frempantsætning (kapitel V). De resterende kapitler om anvendelsesområde og definitioner (kapitel I), tilsyn og kompetente myndigheder (kapitel VI), forbindelserne med tredjelande (kapitel VII), administrative sanktioner og foranstaltninger (kapitel VIII) og revision og afsluttende bestemmelser (kapitel IX og X) finder anvendelse på alle disse dele.

I dette afsnit beskrives denne forordnings vigtigste bestanddele i hovedtræk.

3.4.1.Anvendelsesområde (kapitel I)

Forordningen har til formål at forbedre den finansielle stabilitet i EU ved at forbedre gennemsigtigheden af en række markedsaktiviteter, heriblandt værdipapirfinansieringstransaktioner, frempantsætning og andre finansieringsstrukturer, der har tilsvarende økonomiske virkninger som værdipapirfinansieringstransaktioner. Den finder anvendelse på alle modparter på markeder for værdipapirfinansieringstransaktioner, investeringsfonde som defineret i direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU samt modparter, der anvender frempantsætning. Forslaget til forordning dækker alle finansielle instrumenter, der stilles som sikkerhed, jf. afsnit C i bilag I til direktiv 2004/39/EF (MiFID).

3.4.2.Gennemsigtighed vedrørende værdipapirfinansieringstransaktioner, herunder registrering af og tilsyn med transaktionsregistre (kapitel II og III)

Med forordningen skabes der en EU-ramme, inden for hvilken finansielle eller ikke-finansielle modparter i en værdipapirfinansieringstransaktion skal indberette oplysninger om transaktionen til transaktionsregistre. Disse oplysninger vil blive lagret centralt og være let og direkte tilgængelige for de relevante myndigheder, f.eks. ESMA, ESRB og ESCB, med henblik på identifikation og overvågning af risici for den finansielle stabilitet i forbindelse med skyggebankaktiviteter foretaget af regulerede og ikke-regulerede enheder. Disse bestemmelser er i overensstemmelse med FSB's anbefalinger, som siger, at de enkelte lande bør træffe afgørelse om, hvordan der mest hensigtsmæssigt kan indsamles data, og, hvis det er muligt, anvende eksisterende dataindsamlingsprocedurer og markedsinfrastrukturer. FSB er desuden af den opfattelse, at transaktionsregistre må forventes at være en effektiv måde at indsamle sådanne data på.

Denne rapportering bør i videst muligt omfang begrænse driftsomkostningerne for markedsdeltagerne og således opbygges omkring allerede eksisterende infrastrukturer og processer. ESMA bør tage hensyn til de standarder, der er fastlagt ved forordning (EU) nr. 648/2012 vedrørende transaktionsregistre for derivataftaler, og videreudviklingen heraf, når ESMA udarbejder eller foreslår at revidere de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i denne forordning.

3.4.3.Gennemsigtighed over for investorerne (kapitel IV)

De nye bestemmelser om gennemsigtighed i forbindelse med anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner og andre bestemmelser om finansieringsstrukturer, der fastsættes ved denne forordning, hænger nøje sammen med direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU, idet de danner den retlige ramme for oprettelse, forvaltning og markedsføring af institutter for kollektiv investering i Unionen. For at gøre investorerne opmærksomme på de risici, der er forbundet med anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner og andre finansieringsstrukturer, bør fondsforvalterne med regelmæssige mellemrum fremlægge oplysninger om den brug, de måtte have gjort af disse teknikker. De eksisterende periodiske rapporter, som investeringsinstitutters administrationsselskaber eller investeringsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde skal udarbejde, vil blive suppleret af disse yderligere oplysninger om anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner og andre finansieringsstrukturer. Disse nye regler om gennemsigtighed supplerer bestemmelserne i direktiv 2009/65/EF og direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde. De nye ensartede bestemmelser om gennemsigtigheden af værdipapirfinansieringstransaktioner og andre finansieringsstrukturer bør finde anvendelse som supplement til bestemmelserne i direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU. Disse bestemmelser er i overensstemmelse med FSB's anbefalinger, som siger, at myndighederne bør holde indberetningskravene for fondsforvaltere over for slutinvestorerne op imod FSB's forslag og overveje, om der er huller, der skal lukkes.

3.4.4.Gennemsigtighed i forbindelse med frempantsætning (kapitel V)

For at forbedre den kontraktfastsatte gennemsigtighed og dens gennemførelse i praksis bør der pålægges modparter, der anvender frempantsætning, en række minimumsoplysningskrav. Frempantsætning bør derfor kun finde sted, hvis den modpart, der stiller sikkerhed i et kontraktforhold, har fuldt kendskab til de iboende risici og har givet sit samtykke på forhånd; frempantsætningen bør desuden fremgå behørigt af værdipapirkontiene. Den modpart, der modtager finansielle instrumenter som sikkerhed, vil kun kunne frempantsætte dem med udtrykkeligt samtykke fra den modpart, der stiller sikkerheden, og kun efter at have overført dem til sin egen konto. Dette krav bør ses som supplement til direktiv 2002/47/EF og 2004/39/EF. Det hedder i FSB's anbefalinger, at myndighederne bør sikre, at kunderne i forbindelse med kapitalforvaltning gives så fyldestgørende oplysninger om frempantsætning, at de forstår risikoen. Denne forordning er i overensstemmelse med denne anbefaling.

3.4.5.Tilsyn og kompetente myndigheder (kapitel VI)

Forslaget til forordning indeholder bestemmelser om udpegning af kompetente myndigheder til forskellige formål, herunder godkendelse, registrering og tilsyn samt håndhævelse af foranstaltningerne vedrørende indberetning af værdipapirfinansieringstransaktioner til transaktionsregistre og anvendelse af frempantsætning. Når ESMA har modtaget underretning fra medlemsstaterne, skal ESMA offentliggøre en liste over de kompetente myndigheder og holde den ajourført på sin hjemmeside.

Med denne forordning pålægges tilsynet med overholdelsen af reglerne om investeringsfondes gennemsigtighed de kompetente myndigheder, som medlemsstaterne allerede har udpeget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde. Tilsynet med indberetning af frempantsætning og med overholdelsen af reglerne herom bør varetages af kompetente myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til denne forordnings artikel 16.

3.4.6.Forholdet til tredjelande (kapitel VII)

På grund af den globale karakter af værdipapirfinansieringstransaktioner skal forskellige landes pågældende myndigheder have mulighed for at få adgang til data i transaktionsregistre i forskellige lande. For at sikre de pågældende myndigheder gensidig direkte adgang til dataene bemyndiges Kommissionen i henhold til artikel 19 i denne forordning til at indgå samarbejdsaftaler med relevante tredjelande, forudsat at der sikres tavshedspligt, herunder beskyttelse af forretningshemmeligheder, som myndighederne deler med tredjeparter.

3.4.7.Administrative sanktioner og foranstaltninger (kapitel VIII)

Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om, at der kan indføres hensigtsmæssige administrative sanktioner og foranstaltninger ved overtrædelse af bestemmelserne i forordningen. Med henblik herpå bør de kompetente myndigheder råde over et minimum af administrative sanktioner og foranstaltninger, herunder inddragelse af godkendelsen, offentlige advarsler, afskedigelse af ledelsen, tilbagebetaling af gevinster opnået ved overtrædelse af denne forordning, såfremt sådanne gevinster kan opgøres, samt administrative bøder. Når de kompetente myndigheder skal træffe afgørelse om sanktionernes art og størrelse, bør de tage hensyn til en række kriterier i denne forordning, herunder den ansvarlige persons størrelse og finansielle kapacitet, virkningerne af overtrædelserne og den ansvarlige persons samarbejdsvilje. Dette forhindrer ikke de enkelte medlemsstater i at fastsætte højere standarder.

3.4.8.Revision (kapitel IX)

Denne forordning vil udgøre det første sæt gennemsigtighedsregler om værdipapirfinansieringstransaktioner, andre finansieringsstrukturer og frempantsætning på EU-plan. Det er derfor vigtigt at evaluere, om de ovenfor beskrevne foranstaltninger har været et effektivt middel til at opnå større gennemsigtighed vedrørende disse aktiviteter. Kommissionen vil derfor tre år efter forordningens ikrafttrædelse aflægge rapport om, hvorvidt gennemsigtighedsforanstaltningerne er egnede, og om nødvendigt forelægge et forslag til ændring.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Der gøres rede for dette forslags finansielle og budgetmæssige virkninger i vedlagte finansieringsoversigt.

2014/0017 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om indberetning af værdipapirfinansieringstransaktioner og om disses gennemsigtighed

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 8 ,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank 9 ,

efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse 10 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den verdensomspændende finanskrise i 2008 afslørede en række problemer i det finansielle system: alvorlige huller i lovgivningen, ineffektivt tilsyn, uigennemsigtige markeder og alt for komplekse produkter. EU har vedtaget en række foranstaltninger for at gøre banksektoren mere solid og stabil, herunder skærpede kapitalkrav, regler om bedre governance og tilsyn og afviklingsordninger. De skridt, der er taget i retning af etableringen af bankunionen, er også af afgørende betydning i denne sammenhæng. Krisen understregede imidlertid også behovet for at forbedre gennemsigtigheden og overvågningen ikke blot i den traditionelle banksektor, men også i det såkaldte skyggebanksystem, hvor der anvendes ikke-bankmæssige kreditter.

(2)Som led i deres arbejde med at lægge rammer for skyggebanksektoren har Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) indkredset de risici, som værdipapirfinansieringstransaktioner indebærer. I forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner kan der opstå gearing, procykliske virkninger og indbyrdes afhængighed på de finansielle markeder. Navnlig har manglen på gennemsigtighed i forbindelse med anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner og andre finansieringsstrukturer forhindret regulerings- og tilsynsmyndighederne samt investorerne i at foretage en korrekt vurdering og overvågning af de respektive banklignende risici og graden af indbyrdes afhængighed i det finansielle system i perioden før og under finanskrisen. Den 29. august 2013 vedtog FSB på denne baggrund en politikramme vedrørende skyggebankrisici inden for værdipapirudlånsforretninger og genkøbsaftaler (repoer). Denne blev efterfølgende godkendt i september 2013 af G20-lederne.

(3)I marts 2012 offentliggjorde Kommissionen en grønbog om skyggebanker. På grundlag af den omfattende feedback, der blev modtaget, og under hensyn til den internationale udvikling offentliggjorde Kommissionen den 4. september 2013 en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om skyggebanker 11 . I meddelelsen blev det understreget, at den komplekse og uigennemsigtige karakter af værdipapirfinansieringstransaktioner gør det vanskeligt at identificere modparter og overvåge risikokoncentrationen. Dette medfører også opbygning af overdreven gearing i det finansielle system.

(4)I oktober 2012 vedtog en højtstående ekspertgruppe med Erkki Liikanen som formand en rapport om en reform af strukturen af EU's banksektor. I rapporten behandles bl.a. samspillet mellem den traditionelle banksektor og skyggebankerne. Der peges i rapporten på risiciene ved skyggebankaktiviteter, f.eks. høj gearing og procykliske virkninger, og den indeholder en opfordring til at begrænse den indbyrdes afhængighed mellem bankerne og skyggebanksystemet, som var en kilde til afsmitning i den systemomfattende bankkrise. Der stilles i rapporten også forslag om en række strukturelle foranstaltninger, der skal afhjælpe de resterende svagheder i EU's banksektor.

(5)Strukturreformerne i EU's banksektor behandles i et særskilt forslag til retsakt. Hvis bankerne pålægges strukturelle foranstaltninger, kan det medføre, at nogle aktiviteter flyttes til mindre regulerede områder som f.eks. skyggebanksektoren. Forslaget til retsakt om en reform af strukturen af EU's banksektor bør derfor ledsages af bindende gennemsigtigheds- og indberetningskrav vedrørende værdipapirfinansieringstransaktioner som omhandlet i denne forordning. Gennemsigtighedsbestemmelserne i denne forordning supplerer således EU-bestemmelserne om en strukturreform.

(6)Denne forordning har til formål at opfylde behovet for at forbedre gennemsigtigheden af markederne for værdipapirfinansieringstransaktioner og dermed af det finansielle system. For at sikre lige konkurrencevilkår og international konvergens følger denne forordning FSB's anbefalinger. Den skaber en EU-ramme, inden for hvilken oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner effektivt kan indberettes til transaktionsregistre og meddeles investorerne. Dette behov for international konvergens forstærkes af, at aktiviteter, der i øjeblikket udøves af traditionelle banker, som følge af strukturreformen af EU's banksektor kan tænkes at blive flyttet til skyggebanksektoren og omfatte finansielle og ikke-finansielle enheder. Der kan derfor opstå endnu mindre gennemsigtighed for regulerings- og tilsynsmyndighederne med hensyn til disse aktiviteter, hvilket kan forhindre dem i at få et tilfredsstillende overblik over risiciene i forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner. Dette vil yderligere forstærke de allerede veletablerede forbindelser mellem den regulerede sektor og skyggebanksektoren på bestemte markeder.

(7)Som reaktion på de spørgsmål, som rejses i FSB's anbefalinger, og på den udvikling, der forventes som følge af reformen af strukturen af EU's banksektor, må medlemsstaterne påregnes at vedtage divergerende nationale foranstaltninger, som vil kunne skabe hindringer for det indre markeds funktion og være skadelige for markedsdeltagerne og den finansielle stabilitet. Manglen på harmoniserede gennemsigtighedsbestemmelser gør det desuden vanskeligt for de nationale myndigheder at sammenligne dataene på mikroniveau fra forskellige medlemsstater og dermed at forstå de risici, som de enkelte markedsdeltagere i realiteten udgør for systemet. Det er derfor nødvendigt at forhindre, at der opstår sådanne forvridninger og forhindringer i EU. Retsgrundlaget for denne forordning bør derfor være artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) som fortolket i henhold til Den Europæiske Unions Domstols faste praksis.

(8)I henhold til de nye bestemmelser om gennemsigtighed skal der derfor indberettes oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner, der foretages af alle markedsdeltagere, uanset om de er finansielle eller ikke-finansielle enheder, herunder om sammensætningen af den underliggende sikkerhedsstillelse, hvorvidt den underliggende sikkerhedsstillelse står til rådighed med henblik på anvendelse eller er blevet brugt, og om de anvendte haircuts. Af effektivitetshensyn bør de dermed forbundne driftsomkostninger for markedsdeltagerne minimeres, og de nye bestemmelser bør derfor være baseret på eksisterende infrastrukturer og processer. Det er derfor vigtigt, at disse retlige rammer i videst muligt omfang er identiske med rammerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 12 for så vidt angår indberetning af derivataftaler til transaktionsregistre, der er registreret med henblik herpå. Dette bør også gøre det muligt for transaktionsregistre, der er godkendt i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012, at udføre de transaktionsregisteropgaver, der pålægges med de nye bestemmelser, hvis de opfylder bestemte yderligere kriterier.

(9)Oplysninger om de iboende risici på markederne for værdipapirfinansieringstransaktioner vil således blive centralt lagret og være let og direkte tilgængelige for bl.a. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA), de relevante kompetente myndigheder, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) og de relevante centralbanker i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), herunder Den Europæiske Centralbank (ECB), med henblik på identificering og overvågning af risici for den finansielle stabilitet som følge af skyggebankaktiviteter foretaget af regulerede og ikke-regulerede enheder. ESMA bør tage hensyn til de gældende standarder, der er fastsat ved artikel 9 i forordning (EU) nr. 648/2012, og som vedrører reguleringen af transaktionsregistre i forbindelse med derivataftaler, og videreudviklingen af disse, når ESMA udarbejder eller stiller forslag om at revidere de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i denne forordning, og sigte på at sikre, at de relevante kompetente myndigheder, ESRB og de relevante centralbanker i ESCB, herunder ECB, har direkte og øjeblikkelig adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver.

(10)Uden at dette berører straffe- eller skatteretlige bestemmelser, bør de kompetente myndigheder, ESMA, organer eller andre fysiske eller juridiske personer end de kompetente myndigheder, der modtager fortrolige oplysninger, kun anvende oplysningerne i forbindelse med udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres funktioner. Dette bør imidlertid ikke hindre, at nationale organer med ansvar for bekæmpelse, efterforskning eller korrektion af tilfælde af dårlig forvaltning, i overensstemmelse med national ret udøver deres funktioner.

(11)Værdipapirfinansieringstransaktioner anvendes i vidt omfang af fondsforvaltere med henblik på effektiv porteføljeforvaltning. Denne anvendelse kan have betydelig indvirkning på disse fondes resultater. De kan anvendes enten til at opfylde investeringsmålsætninger eller til at forbedre afkastet. Forvalterne har også mulighed for at anvende andre finansieringsstrukturer, der har indvirkninger, der svarer til værdipapirfinansieringstransaktioner. Disse andre finansieringsstrukturer indbefatter total return swaps, likviditetsswaps og sikrede swaptransaktioner. De anvendes også i vidt omfang af fondsforvaltere med henblik på eksponering over for bestemte strategier eller for at forbedre afkastet. Fælles for både værdipapirfinansieringstransaktioner og andre finansieringsstrukturer er, at de øger den generelle risikoprofil i fonden, samtidig med at investorerne ikke i tilstrækkelig grad bliver informeret om anvendelsen af dem. Det er af afgørende betydning at sikre, at investorerne i sådanne fonde kan træffe informerede valg og vurdere investeringsfondes samlede risiko- og afkastprofil.

(12)Investeringer, der foretages på grundlag af ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger om en fonds investeringsstrategi, kan medføre store tab for investorerne. Det er derfor afgørende, at investeringsfonde offentliggør alle relevante oplysninger i tilknytning til deres anvendelse af værdipapirfinansieringstransaktioner. Fuldstændig gennemsigtighed er desuden særlig vigtig inden for investeringsfonde, idet de samlede aktiver, der er omfattet af værdipapirfinansieringstransaktioner, ikke ejes af fondsforvalterne, men af fondsinvestorerne. Fyldestgørende information om værdipapirfinansieringstransaktioner er derfor et vigtigt redskab til at skabe sikkerhed mod mulige interessekonflikter.

(13)De nye bestemmelser om gennemsigtighed i forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner og andre finansieringsstrukturer hænger nøje sammen med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF 13 og 2011/61/EU 14 , idet de danner den retlige ramme for oprettelse, forvaltning og markedsføring af institutter for kollektiv investering i EU.

(14)Institutter for kollektiv investering kan drives som institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) forvaltet af forvaltere af investeringsinstitutter eller investeringsselskaber, der er godkendt i henhold til direktiv 2009/65/EF, eller som alternative investeringsfonde (AIF'er) forvaltet af forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF'er), der har erhvervet tilladelse eller er registreret i henhold til direktiv 2011/61/EU. Disse nye bestemmelser om gennemsigtighed supplerer bestemmelserne i de nævnte direktiver. De nye ensartede bestemmelser om gennemsigtigheden af værdipapirfinansieringstransaktioner og andre finansieringsstrukturer bør derfor finde anvendelse som supplement til bestemmelserne i direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU.

(15)For at gøre investorerne opmærksomme på de risici, der er forbundet med anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner og andre finansieringsstrukturer, bør fondsforvalterne i deres periodiske rapporter fremlægge oplysninger om den brug, de måtte have gjort af disse teknikker. De eksisterende periodiske rapporter, som investeringsinstitutters administrationsselskaber eller investeringsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde skal udarbejde, bør suppleres med disse yderligere oplysninger om anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner og andre finansieringsstrukturer.

(16)En fonds investeringspolitik med hensyn til værdipapirfinansieringstransaktioner og andre finansieringsstrukturer bør klart fremgå af de dokumenter, der går forud for aftaleindgåelsen, f.eks. prospektet for investeringsinstitutters vedkommende og de oplysninger, som skal gives investorerne forud for indgåelse af en aftale, for alternative investeringsfondes vedkommende. Dette bør sikre, at investorerne forstår og kan vurdere de iboende risici, før de beslutter at investere i et givet investeringsinstitut eller en given alternativ investeringsfond.

(17)Frempantsætning skaber likviditet og gør det muligt for modparter at begrænse finansieringsomkostningerne. Frempantsætning skaber imidlertid komplekse sikkerhedskæder mellem traditionelle bankaktiviteter og skyggebankaktiviteter, hvilket medfører risici for den finansielle stabilitet. Den manglende gennemsigtighed vedrørende det omfang, i hvilket finansielle instrumenter, der er stillet som sikkerhed, er blevet frempantsat, og de dertil knyttede risici i tilfælde af konkurs kan undergrave tilliden til modparter og forøge risiciene for den finansielle stabilitet.

(18)I denne forordning fastsættes der bestemmelser om information til modparter om frempantsætning; disse bestemmelser berører ikke anvendelsen af sektorbestemte bestemmelser, der er tilpasset bestemte aktører, strukturer og situationer. Bestemmelserne om frempantsætning i denne forordning bør derfor f.eks. kun anvendes på fonde og depoter, hvis der ikke i de lovgivningsmæssige rammer for investeringsfonde, i det omfang disse udgør en lex specialis og har forrang frem for bestemmelserne i denne forordning, findes strengere bestemmelser om genanvendelse. Denne forordning bør navnlig ikke berøre eventuelle bestemmelser, der begrænser modparters mulighed for at anvende frempantsætning af finansielle instrumenter, der stilles som sikkerhed af modparter eller andre personer end modparter.

(19)For at sikre, at modparter overholder de i denne forordning fastsatte forpligtelser, og at de får samme behandling i hele EU, bør der findes administrative foranstaltninger og sanktioner, som er effektive og forholdsmæssige, og som har afskrækkende virkning. Derfor bør de administrative sanktioner og foranstaltninger, som fastsættes i denne forordning, opfylde en række væsentlige krav vedrørende adressaterne, de kriterier, der skal tages hensyn til ved anvendelsen af en sanktion eller foranstaltning, offentliggørelsen af sanktioner og foranstaltninger, de vigtigste sanktionsbeføjelser og størrelsen af de administrative bøder. Det er hensigtsmæssigt, at foranstaltninger og sanktioner, der er fastsat i henhold til direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU, anvendes på overtrædelser af de forpligtelser vedrørende gennemsigtighed i investeringsfonde, der er omhandlet i denne forordning.

(20)Tekniske standarder i sektoren for finansielle tjenesteydelser bør sikre konsekvent harmonisering og passende beskyttelse af indskydere, investorer og forbrugere i hele EU. Da ESMA er i besiddelse af særdeles specialiseret viden, er det rationelt og hensigtsmæssigt, at denne myndighed udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder i de tilfælde, der ikke kræver politikvalg. ESMA bør sikre effektive forvaltnings- og indberetningsprocedurer i forbindelse med udarbejdelsen af tekniske standarder. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i overensstemmelse med artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 15 på følgende områder: specifikationer vedrørende de forskellige typer værdipapirfinansieringstransaktioner, specifikationer vedrørende transaktionsregistres ansøgninger om registrering og hyppigheden af og specifikationer vedrørende offentliggørelse af og adgang til transaktionsregisterdata.

(21)Kommissionen bør tillægges beføjelser til ved hjælp af gennemførelsesretsakter og i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt i overensstemmelse med proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010 at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af ESMA vedrørende formatet for og hyppigheden af rapporterne, formatet for ansøgningen om registrering af et transaktionsregister samt procedurerne for og formen af udveksling af oplysninger om sanktioner med ESMA.

(22)Beføjelsen til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør delegeres til Kommissionen for så vidt angår ændringer af listen over enheder, der bør være undtaget fra denne forordnings anvendelsesområde med henblik på at undgå en begrænsning af deres muligheder for at udføre deres opgaver af samfundsmæssig interesse; specifikke oplysninger vedrørende definitionerne; typen af gebyrer, de tilfælde, i hvilke der kræves gebyr, gebyrernes størrelse og den måde, hvorpå transaktionsregistrene skal betale dem, og vedrørende ændring af bilaget for at ajourføre oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner og andre finansieringsstrukturer og information til investorerne. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(23)For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at træffe afgørelser om vurderingen af bestemmelser fra tredjelande med henblik på anerkendelse af tredjelandes transaktionsregistre.

(24)I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det nødvendigt og hensigtsmæssigt at sikre gennemsigtigheden af visse markedsaktiviteter som f.eks. værdipapirfinansieringstransaktioner, frempantsætning og i givet fald andre finansieringsstrukturer og at gøre det muligt at overvåge og identificere risiciene i forbindelse hermed for den finansielle stabilitet. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå de tilstræbte mål.

(25)I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender, navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger, respekt for privatliv og familieliv, retten til et forsvar, retten til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse, frihed til at drive egen virksomhed, ejendomsretten samt adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol. Denne forordning bør anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I

Genstand og anvendelsesområde

Artikel 1

Genstand

I denne forordning fastsættes der bestemmelser om gennemsigtigheden af værdipapirfinansieringstransaktioner, andre finansieringsstrukturer og frempantsætning.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.Denne forordning finder anvendelse på:

a)en modpart i en værdipapirfinansieringstransaktion, hvis denne modpart er etableret:

1)i EU, herunder alle dens filialer, uanset hvor de er beliggende

2)i et tredjeland, hvis værdipapirfinansieringstransaktionen indgås som led i aktiviteter under en filial i EU

b)investeringsinstitutters administrationsselskaber samt investeringsinstitutters investeringsselskaber, jf. direktiv 2009/65/EF

c)forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF'er), der er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2011/61/EU

d)en modpart, der anvender frempantsætning, hvis denne modpart er etableret:

1)i EU, herunder alle dens filialer, uanset hvor de er beliggende

2)i et tredjeland i følgende tilfælde:

i)frempantsætningen finder sted som led i aktiviteter under en filial i EU

ii)frempantsætningen vedrører finansielle instrumenter, der er stillet som sikkerhed af en modpart, der er etableret i EU, eller en filial i EU af en modpart, der er etableret i et tredjeland.

2.Denne forordning finder ikke anvendelse på:

a)medlemmer af ESCB og andre af medlemsstaternes nationale organer med lignende funktioner samt andre offentlige organer i EU, der har ansvar for forvaltningen af den offentlige gæld, eller som deltager heri

b)Den Internationale Betalingsbank.

3.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27 for at ændre oversigten i stk. 2.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1."transaktionsregister": en juridisk person, der på central vis indsamler og vedligeholder optegnelser over værdipapirfinansieringstransaktioner

2."modparter": "finansielle modparter" og "ikke-finansielle modparter" som defineret i artikel 2, nr. 8) og 9), i forordning (EU) nr. 648/2012 samt "CCP'er" som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) nr. 648/2012

3."etableret":

a)hvis modparten er en fysisk person: som har sit hovedkontor

b)hvis modparten er en juridisk person: som har sit vedtægtsmæssige hjemsted

c)hvis modparten i henhold til national lovgivning ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted: som har sit hovedkontor

4."filial": et forretningssted, som ikke er hovedkontor, og som er del af en modpart, og som ikke har status som juridisk person

5."udlån af værdipapirer eller råvarer" og "indlån af værdipapirer eller råvarer": en transaktion, hvorved en modpart overdrager værdipapirer eller råvarer betinget af, at låntageren vil tilbagelevere værdipapirer eller råvarer af samme type på et senere tidspunkt, eller når overdrageren anmoder herom; dette er udlån af værdipapirer eller råvarer for den modpart, der overdrager værdipapirer eller råvarer, og indlån af værdipapirer eller råvarer for den modpart, til hvilken de overdrages

6."værdipapirfinansieringstransaktion":

–"genkøbstransaktion" som defineret i artikel 4, nr. 83), i forordning (EU) nr. 575/2013

–"udlån af værdipapirer eller råvarer" og "indlån af værdipapirer eller råvarer"

– enhver transaktion, der har en tilsvarende økonomisk virkning, og som indebærer lignende risici, navnlig en buy/sell-back-forretning eller en sell-back-forretning

7."frempantsætning": en modtagende modparts anvendelse af modtagne finansielle instrumenter som sikkerhed i vedkommendes eget navn og for egen regning eller for en anden modparts regning

8."finansielle instrumenter": finansielle instrumenter som defineret i afsnit C i bilag I til direktiv 2004/39/EF

9."andre finansieringsstrukturer": instrumenter eller foranstaltninger, der har tilsvarende virkninger som en værdipapirfinansieringstransaktion

10."råvare": en råvare som defineret i artikel 2, nr. 1), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1287/2006.

For at afspejle udviklingen i markedspraksis og den teknologiske udvikling tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27 vedrørende foranstaltninger til nærmere at specificere, hvilke typer transaktioner der har en tilsvarende økonomisk virkning og indebærer lignende risici som værdipapirfinansieringstransaktioner, jf. nr. 6).

Kapitel II

Værdipapirfinansieringstransaktioners gennemsigtighed

Artikel 4

Indberetningspligt vedrørende værdipapirfinansieringstransaktioner og beskyttelse af oplysninger

1.Modparter i værdipapirfinansieringstransaktioner skal indberette oplysninger om sådanne transaktioner til et transaktionsregister, der er registreret i henhold til artikel 5 eller anerkendt i henhold til artikel 19. Oplysningerne skal indberettes senest den første arbejdsdag efter transaktionens indgåelse, ændring eller ophævelse.

Indberetningspligten gælder for værdipapirfinansieringstransaktioner, der:

a)var indgået inden den i artikel 29, stk. 2, omhandlede dato, og som udestår på denne dato

b)indgås efter den i artikel 29, stk. 2, omhandlede dato.

En modpart, der er omfattet af indberetningspligten, kan overlade det til en anden at indberette oplysningerne om værdipapirfinansieringstransaktioner.

2.Modparter skal opbevare en fortegnelse over enhver værdipapirfinansieringstransaktion, de har indgået, ændret eller afsluttet, i mindst ti år efter transaktionens afslutning.

3.Hvis der ikke findes et transaktionsregister, til hvilket oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner kan indberettes, skal modparterne påse, at disse oplysninger indberettes til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).

I så fald sikrer ESMA, at alle de relevante enheder, der er nævnt i artikel 12, stk. 2, har adgang til alle de oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner, som er nødvendige for, at de kan opfylde deres respektive forpligtelser og mandater.

4.Transaktionsregistre og ESMA skal overholde de gældende bestemmelser om fortrolighed, integritet og beskyttelse af oplysninger, der modtages i henhold til denne artikel, jf. forordning (EU) nr. 648/2012, særlig artikel 80 heri. Henvisninger i nævnte artikel til artikel 9 i forordning (EU) nr. 648/2012 og til "derivataftaler" læses som henvisninger til hhv. artikel 4 i nærværende forordning og "værdipapirfinansieringstransaktioner".

5.En modpart, der indberetter oplysninger om en værdipapirfinansieringstransaktion til et transaktionsregister eller ESMA, eller en enhed, som indberetter disse oplysninger på vegne af en modpart, anses ikke for at have tilsidesat en eventuel begrænsning med hensyn til videregivelse af oplysninger, som gælder i henhold til en aftale eller en lovgivningsmæssig, reguleringsmæssig eller administrativ bestemmelse.

6.Denne videregivelse er ikke ansvarspådragende for den indberettende enhed eller dens ledelse eller personale.

I tilfælde, hvor oplysninger om en værdipapirfinansieringstransaktion skal indberettes til et transaktionsregister i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 648/2012 og den pågældende indberetning faktisk indeholder de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel, anses indberetningspligten, jf. stk. 1 i denne artikel, for at være opfyldt.

7.For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA i snævert samarbejde med Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og under hensyn til dettes behov udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med specifikationer af oplysningerne om de forskellige typer værdipapirfinansieringstransaktioner og som minimum specifikationer om:

a)værdipapirfinansieringstransaktionens parter og, såfremt der ikke er sammenfald, den berettigede modtager af rettigheder og forpligtelser i henhold til transaktionen

b)sikkerhedsstillelsens nominelle beløb, valuta, type, kvalitet og værdi, den metode, der er anvendt til at stille sikkerheden, om sikkerhedsstillelsen kan frempantsættes, om den er blevet frempantsat, eventuel substituering af sikkerhedstillelsen, reporenten eller vederlaget, modpart, haircut, valørdato, løbetid og første mulige opsigelsesfrist.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [12 måneder efter offentliggørelsen af denne forordning].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

8.For at sikre ensartet anvendelse af stk. 1 udarbejder ESMA i snævert samarbejde med ESCB og under hensyn til dettes behov udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med specifikationer af formatet og hyppigheden af den indberetning, der er omhandlet i stk. 1 og 3, for de forskellige typer værdipapirfinansieringstransaktioner.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [12 måneder efter offentliggørelsen af denne forordning].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Kapitel III

Registrering af og tilsyn med transaktionsregistre

Artikel 5

Registrering af transaktionsregistre

1.Transaktionsregistre skal registreres hos ESMA med henblik på anvendelsen af artikel 4 og på de vilkår og efter den procedure, der er fastsat i nævnte artikel.

For at være berettiget til at blive registreret i henhold til denne artikel skal et transaktionsregister være en juridisk person, der er etableret i EU, og opfylde de krav, der er fastsat i artikel 78 og 79 i forordning (EU) nr. 648/2012. Henvisninger til artikel 9 i forordning (EU) nr. 648/2012 læses som henvisninger til artikel 4 i nærværende forordning.

2.Registreringen af et transaktionsregister gælder for hele EU's område.

3.Et registreret transaktionsregister skal til enhver tid overholde betingelserne for registrering. Et transaktionsregister skal omgående underrette ESMA om eventuelle væsentlige ændringer i betingelserne for registrering.

4.Et transaktionsregister indgiver en ansøgning om registrering til ESMA.

5.Senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen vurderer ESMA, hvorvidt ansøgningen er fuldstændig. Hvis ansøgningen ikke er fuldstændig, fastsætter ESMA en frist, inden for hvilken transaktionsregistret skal fremlægge supplerende oplysninger. Når ESMA har vurderet, at ansøgningen er fuldstændig, underretter ESMA transaktionsregistret herom.

6.ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer indholdet af den ansøgning om registrering, der er omhandlet i stk. 4.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [12 måneder efter offentliggørelsen af denne forordning].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

7.For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af stk. 1 udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med specifikationer for formatet af ansøgningen om registrering, jf. stk. 4.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [12 måneder efter offentliggørelsen af denne forordning].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 6

Underretning af og samråd med de kompetente myndigheder inden registreringen

1.Er et transaktionsregister, der ansøger om registrering, en enhed, som er godkendt eller registreret af en kompetent myndighed i den medlemsstat, hvor det er etableret, underretter og hører ESMA hurtigst muligt denne kompetente myndighed, inden transaktionsregistret registreres.

2.ESMA og den relevante kompetente myndighed udveksler alle oplysninger, der er nødvendige for transaktionsregistrets registrering og for tilsynet med, at enheden opfylder betingelserne for dets registrering eller godkendelse i den medlemsstat, hvor den er etableret.

Artikel 7

Behandling af ansøgningen

1.ESMA skal senest 40 arbejdsdage efter underretningen i henhold til artikel 5, stk. 5, behandle ansøgningen om registrering på grundlag af transaktionsregistrets opfyldelse af bestemmelserne i dette kapitel og vedtage en fuldt begrundet afgørelse om at registrere eller en afgørelse om nægtelse af registrering.

2.En afgørelse, som ESMA har truffet i henhold til stk. 1, får virkning på den femte arbejdsdag efter vedtagelsen.

Artikel 8

Underretning om ESMA's afgørelser om registrering

1.Vedtager ESMA en afgørelse om at registrere eller en afgørelse om nægtelse af registrering eller tilbagetrækning af en registrering, underretter ESMA transaktionsregistret herom inden fem arbejdsdage med en fuldstændig begrundelse for afgørelsen.

ESMA underretter hurtigst muligt den i artikel 6, stk. 1, omhandlede kompetente myndighed om sin afgørelse.

2.ESMA underretter Kommissionen om alle afgørelser, der træffes i henhold til stk. 1.

3.ESMA offentliggør på sit websted en liste over alle transaktionsregistre, der er registreret i henhold til denne forordning. Denne liste ajourføres senest fem arbejdsdage efter vedtagelse af en afgørelse i henhold til stk. 1.

Artikel 9

ESMA's beføjelser

1.De beføjelser, der er tillagt ESMA i henhold til artikel 61-68, 73 og 74 i forordning (EU) nr. 648/2012, udøves også med hensyn til denne forordning.

Henvisninger til artikel 81, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 læses som henvisninger til hhv. artikel 12, stk. 1, og artikel 12, stk. 2, i nærværende forordning.

2.De beføjelser, som i medfør af artikel 61-63 i forordning (EU) nr. 648/2012 er tillagt ESMA, en embedsmand derfra eller anden person bemyndiget af ESMA, må ikke anvendes til at kræve videregivelse af oplysninger eller dokumenter, som er underlagt ret til fortrolighed.

Artikel 10

Tilbagetrækning af registreringen

1.Under forbehold af artikel 73 i forordning (EU) nr. 648/2012 trækker ESMA registreringen af et transaktionsregister tilbage, hvis transaktionsregistret:

a)udtrykkeligt giver afkald på registreringen eller ikke har leveret tjenesteydelser i de seks forudgående måneder

b)har opnået registrering på grundlag af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis

c)ikke længere opfylder de betingelser, der skulle opfyldes for at opnå registrering.

2.ESMA underretter uden unødig forsinkelse den i artikel 6, stk. 1, omhandlede kompetente myndighed om enhver afgørelse om at trække registreringen af et transaktionsregister tilbage.

3.Hvis den kompetente myndighed i en medlemsstat, hvor transaktionsregistret leverer tjenesteydelser og udøver aktiviteter, finder, at en af betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan den anmode ESMA om at undersøge, om betingelserne for tilbagetrækning af registreringen af det berørte transaktionsregister er opfyldt. Hvis ESMA beslutter sig for ikke at trække registreringen af det berørte transaktionsregister tilbage, skal ESMA give en fuldstændig begrundelse herfor.

4.Den i stk. 3 nævnte kompetente myndighed er den myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 22 i forordning (EU) nr. 648/2012.

Artikel 11

Tilsynsgebyrer

1.ESMA pålægger transaktionsregistrene gebyrer i overensstemmelse med denne forordning og i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til stk. 2 i denne artikel. Disse gebyrer skal stå i forhold til det pågældende transaktionsregisters omsætning og fuldt ud dække ESMA's nødvendige omkostninger vedrørende registrering af og tilsyn med transaktionsregistre samt godtgørelse af omkostninger, som de kompetente myndigheder måtte have ved at udføre opgaver i henhold til denne forordning, navnlig som følge af en eventuel delegering af opgaver i henhold til artikel 9, stk. 1, i denne forordning sammenholdt med artikel 74 i forordning (EU) nr. 648/2012. Henvisninger til artikel 72, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012 læses som henvisninger til stk. 2 i denne artikel.

2.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 27 for yderligere at præcisere gebyrernes art, de tjenester, for hvilke de skal erlægges, gebyrernes størrelse og betalingsmåden.

Artikel 12

Datagennemsigtighed og -tilgængelighed

1.Transaktionsregistre offentliggør regelmæssigt og på en lettilgængelig måde de samlede indberettede positioner opdelt på værdipapirfinansieringstransaktionstyper.

2.Transaktionsregistre indsamler oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner og holder dem ajourført og sikrer, at de i artikel 81, stk. 3. i forordning (EU) nr. 648/2012 omhandlede enheder, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) har direkte og øjeblikkelig adgang til disse oplysninger, således at de kan opfylde deres respektive forpligtelser og mandater.

3.For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA i snævert samarbejde med ESCB og under hensyn til de i stk. 2 omhandlede enheders behov udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)hyppigheden og indholdet af de aggregerede positioner, der er omhandlet i stk. 1, og de nærmere oplysninger om de værdipapirfinansieringstransaktioner, der er omhandlet i stk. 2

b)de operationelle standarder, der er nødvendige for at aggregere og sammenligne data transaktionsregistre imellem

c)indholdet af de oplysninger, som de i stk. 2 omhandlede enheder har adgang til.

Udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder skal sikre, at de oplysninger, som offentliggøres i henhold til stk. 1, ikke gør det muligt at identificere nogen part i en værdipapirfinansieringstransaktion.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [12 måneder efter offentliggørelsen af denne forordning].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Kapitel IV

Gennemsigtighed over for investorer

Artikel 13

Investeringsfondes gennemsigtighed i periodiske rapporter

1.Investeringsinstitutters administrationsselskaber og investeringsselskaber samt forvaltere af alternative investeringsfonde skal oplyse deres investorer om den brug, de gør af værdipapirfinansieringstransaktioner og andre finansieringsstrukturer:

a)investeringsinstitutters administrationsselskaber og investeringsselskaber skal lade disse oplysninger indgå i deres halvårs- og årsberetninger, jf. artikel 68 i direktiv 2009/65/EF

b)forvaltere af alternative investeringsfonde skal lade disse oplysninger indgå i deres årsrapport, jf. artikel 22 i direktiv 2011/61/EU.

2.Oplysningerne om værdipapirfinansieringstransaktioner og andre finansieringsstrukturer skal omfatte mindst de data, de er anført i afdeling A i bilaget.

3.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27 for at ændre afdeling A i bilaget med henblik på at afspejle udviklingen i markedspraksis og den teknologiske udvikling.

Artikel 14

Investeringsfondes gennemsigtighed i dokumenter, der forelægges forud for investeringen

1.Det skal af investeringsinstitutters prospekt, jf. artikel 69 i direktiv 2009/65/EF, og af de oplysninger, der af forvaltere af alternative investeringsfonde forelægges investorerne, jf. artikel 24, stk. 1 og 3, i direktiv 2011/61/EU, hvilke værdipapirfinansieringstransaktioner og andre finansieringsstrukturer hhv. investeringsinstitutters administrationsselskaber eller investeringsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde har tilladelse til at gøre brug af, og det skal klart fremgå, at disse teknikker anvendes.

2.Prospektet og oplysningerne til investorerne, jf. stk. 1, skal som minimum omfatte de data, der er anført i afdeling B i bilaget.

3.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27 for at ændre afdeling B i bilaget med henblik på at afspejle udviklingen i markedspraksis og den teknologiske udvikling.

KAPITEL V

Gennemsigtighed vedrørende frempantsætning

Artikel 15

Frempantsætning af finansielle instrumenter, der er modtaget som sikkerhed

1.Modparter har ret til frempantsætning, hvis som minimum følgende betingelser er opfyldt:

a)den modpart, der stiller sikkerheden, er af den modtagende modpart skriftligt blevet behørigt underrettet om de risici, som et samtykke, jf. litra b), kan indebære, navnlig de potentielle risici, i tilfælde af at den modtagende modpart bliver nødlidende

b)den modpart, der stiller sikkerheden, har på forhånd udtrykkeligt givet sit samtykke i form af sin underskrift på en skriftlig aftale eller på anden måde.

2.Modparter kan gøre brug af deres ret til frempantsætning, hvis som minimum følgende betingelser er opfyldt:

a)frempantsætningen finder sted i overensstemmelse med betingelserne i den skriftlige aftale, jf. stk. 1, litra b)

b)de finansielle instrumenter, der modtages som sikkerhedsstillelse, overføres til en konto, der åbnes i den modtagende modparts navn.

3.Denne artikel berører ikke strengere sektorspecifik lovgivning, navnlig direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF.

Kapitel VI

Tilsyn og kompetente myndigheder

Artikel 16

Udpegning af de kompetente myndigheder og disses beføjelser

1.Ved anvendelsen af denne forordning er de kompetente myndigheder:

a)for finansielle modparter: de kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 2, nr. 8), i forordning (EU) nr. 648/2012

b)for ikke-finansielle modparter: de kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 10, nr. 5), i forordning (EU) nr. 648/2012

c)for centrale modparter: de kompetente myndigheder udpeget i henhold til artikel 22 i forordning (EU) nr. 648/2012

d)for værdipapircentraler: de kompetente myndigheder udpeget i henhold til [CSDR]

e)for investeringsfonde: de kompetente myndigheder udpeget i henhold til direktiv 2009/65/EF og direktiv 2011/61/EU.

2.De kompetente myndigheder udøver de beføjelser, som er blevet tillagt dem ved de i stk. 1 nævnte bestemmelser, og fører tilsyn med, at bestemmelserne i denne forordning overholdes.

3.De kompetente myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, litra e), i denne artikel overvåger investeringsinstitutter og alternative investeringsfonde, der er etableret eller markedsføres på deres territorier, med henblik på at kontrollere, at de kun anvender værdipapirfinansieringstransaktioner og andre finansieringsstrukturer, hvis de overholder artikel 13 og 14.

Artikel 17

Samarbejde mellem kompetente myndigheder

1.De i artikel 16 omhandlede kompetente myndigheder og ESMA samarbejder snævert med hinanden og udveksler oplysninger med henblik på at udføre deres opgaver i henhold til denne forordning, navnlig for at identificere og afhjælpe overtrædelser af denne forordning.

2.De i artikel 16 omhandlede kompetente myndigheder og ESMA samarbejder snævert med de pågældende medlemmer af ESCB, hvis det er relevant for udførelsen af deres opgaver, navnlig hvad angår artikel 4.

Artikel 18

Tavshedspligt

1.Alle personer, der arbejder eller har arbejdet for de enheder, som er omhandlet i artikel 12, stk. 2, og de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 16, for ESMA, EBA og EIOPA eller for revisorer og eksperter, der handler på de kompetente myndigheders eller ESMA's, EBA's eller EIOPA's vegne, er pålagt tavshedspligt. Ingen af de fortrolige oplysninger, disse personer modtager i forbindelse med deres hverv, må videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at ingen individuel modpart, intet transaktionsregister eller nogen anden person kan identificeres, medmindre andet gælder for sager henhørende under strafferet eller skatteret eller i henhold til denne forordning.

2.Under forbehold af tilfælde omfattet af strafferetten eller skatteretten gælder, at de kompetente myndigheder, ESMA, EBA, EIOPA, organer eller fysiske eller juridiske personer ud over kompetente myndigheder, der modtager fortrolige oplysninger i henhold til denne forordning, kun må anvende disse oplysninger i forbindelse med udøvelsen af deres hverv og udførelsen af deres opgaver, og, for de kompetente myndigheders vedkommende, inden for denne forordnings anvendelsesområde, eller for andre myndigheders, organers eller fysiske eller juridiske personers vedkommende, til det formål, hvortil de fik udleveret disse oplysninger, og/eller i forbindelse med administrative eller retlige procedurer, der er specifikt knyttet til udøvelsen af deres hverv og udførelsen af deres opgaver. Den myndighed, der modtager oplysningerne, kan dog anvende dem til ikke-forretningsmæssige formål, hvis ESMA, EBA, EIOPA, den kompetente myndighed eller en anden myndighed, et andet organ eller en anden person, der har afgivet oplysningerne, giver sit samtykke hertil.

3.Enhver fortrolig oplysning, der modtages, udveksles eller videregives i overensstemmelse med denne forordning, er underlagt den i stk. 1 og 2 omhandlede tavshedspligt. Disse betingelser er dog ikke til hinder for, at ESMA, EBA, EIOPA, de kompetente myndigheder eller de relevante centralbanker udveksler eller fremsender fortrolige oplysninger i overensstemmelse med denne forordning og anden lovgivning, der finder anvendelse på investeringsselskaber, kreditinstitutter, pensionskasser, forsikrings- og genforsikringsformidlere, forsikringsselskaber, regulerede markeder eller markedsoperatører eller på anden måde med samtykke fra den kompetente myndighed eller andre myndigheder eller organer eller fysiske eller juridiske personer, som har meddelt oplysningerne.

4.Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i overensstemmelse med national lovgivning udveksler eller videregiver fortrolige oplysninger, som ikke er modtaget fra en kompetent myndighed i en anden medlemsstat.

Kapitel VII

Forbindelser med tredjelande

Artikel 19

Anerkendelse af transaktionsregistre

1.Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der bestemmer, at tredjelandes retlige og tilsynsmæssige rammer opfylder betingelserne i artikel 75 i forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår denne forordning.

2.Et transaktionsregister, der er etableret i et tredjeland, må kun levere tjenesteydelser til enheder, der er etableret i EU, og udøve aktiviteter for dem med henblik på artikel 4, efter at ESMA har anerkendt transaktionsregistret i henhold til kravene i stk. 3 i denne artikel.

3.Et transaktionsregister som omhandlet i stk. 2 skal indgive sin ansøgning om anerkendelse til ESMA vedlagt alle nødvendige oplysninger, herunder som minimum de oplysninger, der er nødvendige for at kunne kontrollere, at transaktionsregistret er godkendt og underlagt effektivt tilsyn i et tredjeland, som opfylder samtlige følgende kriterier:

a)det er blevet anerkendt af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt i henhold til stk. 1 som havende en ækvivalent regulerings- og tilsynsramme, der kan håndhæves

b)det har indgået en international aftale med EU i henhold til artikel 75, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012

c)det har indgået samarbejdsordninger i henhold til artikel 75, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012 for at sikre, at EU's myndigheder, herunder ESMA, har umiddelbar og løbende adgang til alle nødvendige oplysninger.

Henvisninger til "derivataftaler" i artikel 75, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 læses som henvisninger til værdipapirfinansieringstransaktioner i forbindelse med anvendelsen af denne forordning.

4.Senest 30 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen vurderer ESMA, hvorvidt ansøgningen er fuldstændig. Hvis ansøgningen ikke er fuldstændig, fastsætter ESMA en frist, inden for hvilken det ansøgende transaktionsregister skal fremlægge de supplerende oplysninger.

5.ESMA giver senest 180 arbejdsdage efter indgivelsen af en fuldstændig ansøgning det ansøgende transaktionsregister skriftlig meddelelse om, hvorvidt der kan meddeles anerkendelse, eller anerkendelsen nægtes, med en fuldstændig begrundelse herfor.

6.ESMA offentliggør på sit websted en liste over alle transaktionsregistre, der er anerkendt i henhold til denne artikel.

7.Uanset stk. 3, litra b) og c), gælder, at hvis EU's relevante myndigheder er sikret direkte og øjeblikkelig adgang til de data, de har brug for for at opfylde deres respektive forpligtelser og mandat, hos transaktionsregistre, der er registreret eller etableret i tredjelande, i kraft af en bindende og eksigibel forpligtelse fra disse transaktionsregistres side, kan Kommissionen indgå samarbejdsaftaler med de relevante tredjelandsmyndigheder om gensidig adgang til og udveksling af oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner, som transaktionsregistre, der er etableret i det pågældende tredjeland, ligger inde med, forudsat at der garanteres tavshedspligt, herunder beskyttelse af forretningshemmeligheder, der af myndighederne deles med tredjeparter.

8.ESMA kan indgå samarbejdsaftaler med relevante myndigheder i tredjelande på de i artikel 76 i forordning (EU) nr. 648/2012 fastsatte betingelser med henblik på at etablere samarbejdsordninger vedrørende adgang til oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner, som transaktionsregistre i EU ligger inde med. Henvisninger til "derivataftaler" i artikel 76, i forordning (EU) nr. 648/2012 læses som henvisninger til værdipapirfinansieringstransaktioner i forbindelse med anvendelsen af denne forordning.

Kapitel VIII

Administrative sanktioner og foranstaltninger

Artikel 20

Administrative sanktioner og foranstaltninger

1.Uden at det berører artikel 25 og medlemsstaternes ret til at indføre og pålægge strafferetlige sanktioner, skal medlemsstaterne i overensstemmelse med national lovgivning påse, at de kompetente myndigheder har beføjelse til at pålægge administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger i tilknytning til som minimum følgende overtrædelser:

a)overtrædelse af indberetningspligten, jf. artikel 4

b)overtrædelse af artikel 15.

Hvis de i første afsnit omhandlede bestemmelser finder anvendelse på juridiske personer, skal medlemsstaterne påse, at de kompetente myndigheder i tilfælde af en overtrædelse kan anvende sanktioner i overensstemmelse med betingelserne i national lovgivning over for medlemmer af ledelsesorganet og over for andre personer, som i henhold til national lovgivning er ansvarlige for overtrædelsen.

2.De i stk. 1 omhandlede administrative sanktioner og foranstaltninger skal være effektive og forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

3.Hvis medlemsstaterne har valgt at indføre strafferetlige sanktioner for overtrædelser af de i stk. 1 omhandlede bestemmelser, sikrer de, at der er truffet egnede foranstaltninger, således at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser til at tage kontakt med retslige myndigheder inden for deres jurisdiktion for at indhente specifikke oplysninger om strafferetlig efterforskning eller straffesager, der er indledt for mulige overtrædelser af artikel 4 og 15, og at give andre kompetente myndigheder og ESMA de samme muligheder, således at disse kan opfylde deres forpligtelse til at samarbejde med hinanden og, hvis det er relevant, med ESMA i forbindelse med anvendelsen af stk. 1.

De kompetente myndigheder kan også samarbejde med de kompetente myndigheder i andre medlemsstater i forbindelse med udøvelsen af deres sanktionsbeføjelser.

4.Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med national lovgivning give de kompetente myndigheder beføjelse til at anvende som minimum følgende administrative sanktioner og andre foranstaltninger i tilfælde af overtrædelser som omhandlet i stk. 1:

a)et påbud, som pålægges den person, som er ansvarlig for overtrædelsen, om at bringe den udviste handlemåde til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan handlemåde

b)udlevering af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes

c)en offentlig advarsel, hvori nævnes den ansvarlige person og overtrædelsens art

d)inddragelse eller suspendering af godkendelsen

e)et midlertidigt eller i tilfælde af alvorlige eller gentagne overtrædelser permanent forbud over for personer, der har ledelsesmæssigt ansvar, eller fysiske personer, der anses for at være ansvarlige, mod at varetage ledelsesfunktioner

f)et midlertidigt eller i tilfælde af alvorlige eller gentagne overtrædelser permanent forbud over for personer, der har ledelsesmæssigt ansvar, eller fysiske personer, der anses for at være ansvarlige, mod at handle for egen regning

g)pålæggelse af administrative bøder inden for et loft på mindst tre gange den fortjeneste, der er opnået, eller det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes

h)for fysiske personer: administrative bøder inden for et loft på mindst 5 000 000 EUR eller i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i national valuta på datoen for denne forordnings ikrafttræden

i)for juridiske personer: administrative bøder inden for et loft på mindst 10 % af den samlede årlige omsætning for den juridiske person ifølge de seneste foreliggende regnskaber, der er godkendt af ledelsesorganet; hvis den juridiske person er en modervirksomhed eller en dattervirksomhed af den modervirksomhed, der skal udarbejde et konsolideret regnskab i henhold til direktiv 2013/34/EU 16 , er den relevante årlige omsætning den samlede årlige omsætning eller den tilsvarende type indtægter i overensstemmelse med den relevante regnskabsordning ifølge de seneste foreliggende konsoliderede regnskaber, der er godkendt af ledelsesorganet for den øverste dattervirksomhed.

Medlemsstaterne kan bestemme, at de kompetente myndigheder har yderligere beføjelser end dem, der er omhandlet i dette stykke, og kan fastsætte et bredere spektrum af sanktioner og et højere niveau for sanktionerne end dem, der er fastsat i dette stykke.

5.En overtrædelse af bestemmelserne i artikel 4 berører ikke gyldigheden af vilkårene i en værdipapirfinansieringstransaktion eller parternes mulighed for at håndhæve betingelserne i en værdipapirfinansieringstransaktion. En overtrædelse af bestemmelserne i artikel 4 danner ikke grundlag for et erstatningskrav mod en part i en værdipapirfinansieringstransaktion.

6.Medlemsstaterne giver senest den [12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] Kommissionen og ESMA meddelelse om bestemmelserne omhandlet i stk. 1, 3 og 4. De giver omgående Kommissionen og ESMA meddelelse om eventuelle senere ændringer af disse.

Artikel 21

Udøvelse af tilsynsbeføjelser og sanktioner

Når typen og niveauet af administrative sanktioner og andre foranstaltninger fastlægges, sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder tager højde for alle relevante forhold, herunder bl.a.:

a)overtrædelsens grovhed og dens varighed

b)graden af ansvar hos den person, der er ansvarlig for overtrædelsen

c)den finansielle styrke hos den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, under hensyn til faktorer som f.eks. den juridisk persons samlede omsætning eller en fysisk persons årsindkomst

d)omfanget af den fortjeneste, som den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, har opnået, eller det tab, den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, har undgået, såfremt disse beløb kan beregnes

e)den for overtrædelsen ansvarlige persons vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed, uden at det dog tilsidesætter kravet om tilbagebetaling af den pågældende persons fortjeneste eller undgåede tab

f)overtrædelser, som den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, tidligere har begået

g)foranstaltninger, som den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, har truffet for at forhindre gentagelser heraf.

Artikel 22

Indberetning af overtrædelser

1.De kompetente myndigheder indfører effektive ordninger for at muliggøre indberetning af faktiske eller potentielle overtrædelser af artikel 4 og 15 til de kompetente myndigheder.

2.De ordninger, som er omhandlet i stk. 1, skal som minimum omfatte:

a)særlige procedurer for modtagelse af indberetninger af overtrædelser og opfølgning heraf, herunder etablering af sikre kommunikationskanaler for sådanne indberetninger

b)hensigtsmæssig beskyttelse af kontraktansatte, der indberetter overtrædelser, eller som beskyldes for overtrædelser, mod gengældelsesforanstaltninger, diskrimination eller andre former for uretfærdig behandling

c)beskyttelse af personoplysninger vedrørende både den person, der indberetter overtrædelsen, og den fysiske person, der hævdes at have begået overtrædelsen, herunder beskyttelse af deres identitet, i alle faser af proceduren, idet der dog må gives oplysninger, hvis dette kræves i henhold til national lovgivning som led i efterforskning eller efterfølgende retssager.

3.Medlemsstaterne stiller krav om, at arbejdsgivere har passende interne procedurer for deres ansatte, således at disse kan indberette de i artikel 4 og 15 omhandlede overtrædelser.

4.Medlemsstaterne kan indføre bestemmelser om, at der kan gives finansielle incitamenter til personer, der tilbyder relevante oplysninger om potentielle overtrædelser af denne forordning, i overensstemmelse med national lovgivning, hvis disse personer ikke har en anden allerede eksisterende retlig eller kontraktmæssig forpligtelse til at indberette sådanne oplysninger, og hvis oplysningerne er nye, og de fører til pålæggelse af en administrativ sanktion eller anden foranstaltning eller en strafferetlig sanktion for overtrædelse af denne forordning.

Artikel 23

Udveksling af oplysninger med ESMA

1.De kompetente myndigheder giver årligt ESMA sammenfattede oplysninger vedrørende alle administrative foranstaltninger, sanktioner og bøder, de har pålagt i henhold til artikel 20. ESMA offentliggør disse oplysninger i en årlig rapport.

2.Hvis medlemsstaterne har valgt at indføre strafferetlige sanktioner for overtrædelser af bestemmelser som omhandlet i artikel 20, skal deres kompetente myndigheder årligt til ESMA indberette anonymiserede og sammenfattede data vedrørende al strafferetlig efterforskning, der er foretaget, og alle strafferetlige sanktioner, der er pålagt. ESMA offentliggør data om pålagte strafferetlige sanktioner i en årlig rapport. Har den kompetente myndighed offentliggjort oplysninger om administrative sanktioner, bøder og andre foranstaltninger samt strafferetlige sanktioner, skal den samtidigt underrette ESMA herom.

3.Har den kompetente myndighed offentliggjort oplysninger om en administrativ foranstaltning eller sanktion eller en strafferetlig sanktion, skal den samtidigt underrette ESMA herom.

4.ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge procedurerne og formatet for udvekslingen af oplysninger, jf. stk. 1 og 2.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [12 måneder efter offentliggørelsen af denne forordning].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 24

Offentliggørelse af afgørelser

1.De kompetente myndigheder offentliggør afgørelser om at pålægge en administrativ sanktion eller anden foranstaltning i forbindelse med en overtrædelse af artikel 4 og 15 på deres websted, umiddelbart efter at den person, der er omfattet af den pågældende afgørelse, er blevet underrettet om afgørelsen, jf. dog tredje afsnit.

2.Af de oplysninger, der offentliggøres i henhold til første afsnit, skal det som minimum fremgå, hvilken type og art overtrædelse der er tale om, og hvem der er omfattet af afgørelsen.

Første og andet afsnit finder ikke anvendelse på afgørelser, ved hvilke der pålægges foranstaltninger af efterforskningsmæssig karakter.

Finder en kompetent myndighed efter en vurdering i det enkelte tilfælde, at offentliggørelsen af identiteten på en juridisk person, der er omfattet af afgørelsen, eller af personoplysninger vedrørende en fysisk person ville være uforholdsmæssig, eller ville en sådan offentliggørelse være til hinder for en igangværende undersøgelse eller indebære en risiko for de finansielle markeders stabilitet, skal de forholde sig på en af følgende måder:

a)udsætte offentliggørelsen af afgørelsen, indtil årsagerne til udsættelsen ikke længere gør sig gældende

b)offentliggøre afgørelsen i anonym form i overensstemmelse med national lovgivning, hvis det ved en sådan offentliggørelse sikres, at de pågældende personoplysninger beskyttes effektivt, og i givet fald udsætte offentliggørelsen af de relevante oplysninger i en rimelig periode, hvis det må forventes, at årsagerne til en offentliggørelse i anonym form ikke længere vil gøre sig gældende i løbet af den pågældende periode

c)ikke offentliggøre afgørelsen, hvis den kompetente myndighed finder, at offentliggørelse i henhold til litra a) eller b) ikke i tilstrækkelig grad vil sikre:

i)at der ikke er risiko for de finansielle markeders stabilitet eller

ii)forholdsmæssigheden af offentliggørelsen af sådanne afgørelser vedrørende foranstaltninger, der vurderes at være af mindre betydning.

3.Hvis afgørelsen indbringes for en national retslig, administrativ eller anden myndighed, offentliggør de kompetente myndigheder også straks sådanne oplysninger på deres websted sammen med efterfølgende oplysninger om resultatet af denne klage. Afgørelser om at annullere en afgørelse, som der er klaget over, offentliggøres også.

4.De kompetente myndigheder sikrer, at enhver offentliggørelse i medfør af denne artikel forbliver tilgængelig på deres officielle websted mindst fem år efter offentliggørelsen. Personoplysninger i disse afgørelser må kun forblive på den kompetente myndigheds websted i den periode, der er nødvendig, jf. de gældende databeskyttelsesregler.

Artikel 25

Sanktioner i forbindelse med artikel 13 og 14

Sanktioner og andre foranstaltninger, der er indført i henhold til direktiv 2009/65/EF og direktiv 2011/61/EU, finder anvendelse på overtrædelser af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 13 og 14 i denne forordning.

Kapitel IX

Revision

Artikel 26

Revision

Tre år efter ikrafttrædelsen aflægger Kommissionen efter høring af ESMA rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om denne forordnings virkninger og forelægger om fornødent et forslag til ændring.

Kapitel X

Afsluttende bestemmelser

Artikel 27

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 3, artikel 3, artikel 11, stk. 2, artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den dato, der er omhandlet i artikel 28.

3.Den i artikel 2, stk. 3, artikel 3, artikel 4, artikel 11, stk. 2, artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 3, artikel 3, artikel 4, artikel 11, stk. 2, artikel 13, stk. 3, eller artikel 14, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en periode på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 28

Ikrafttræden og anvendelse

1.Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.Denne forordning anvendes fra ikrafttrædelsesdatoen, bortset fra:

a)artikel 4, stk. 1, som anvendes fra 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen

b)artikel 13 og 14, som anvendes fra 6 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den [...].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Mål

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.6.Varighed og finansielle virkninger

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indberetning af værdipapirfinansieringstransaktioner og om disses gennemsigtighed

1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen 17

Det indre marked – finansielle markeder

1.3.Forslagets/initiativets art

 Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

1.4.Mål

1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Bidrage til at mindske risiciene for den finansielle stabilitet og genoprette investorernes og andre markedsdeltageres tillid til finansmarkederne.

1.4.2.Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

I lyset af ovennævnte generelle mål har forordningen til formål at øge den overordnede gennemsigtighed af værdipapirfinansieringsmarkederne og frempantsætning, hvorved tilsynsmyndighederne og investorerne får bedre mulighed for at overvåge disse aktiviteter. Den vil bidrage til effektivt at forhindre opbygning af systemiske risici og indbyrdes afhængighed i den finansielle sektor, som kan medføre systemiske risici.

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Øget gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner over for tilsynsmyndighederne

Øget gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og andre finansieringsstrukturer over for investorerne

Øget operationel og kontraktmæssig gennemsigtighed af frempantsætning over for de involverede parter

1.4.4.Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

Blandt de relevante indikatorer til evaluering af forslaget kan nævnes:

størrelsen af forskellige segmenter af markederne for værdipapirfinansieringstransaktioner

graden af indbyrdes afhængighed og markedskoncentration

andelen af værdipapirfinansieringstransaktioner i forhold til de samlede midler i fonden

kvalitative indikatorer for fondes fremlæggelse af oplysninger om aktiviteter i tilknytning til værdipapirfinansieringstransaktioner

omfanget af frempantsætning

omløbshastigheden for sikkerhedsstillelser

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Forslaget om en reform af strukturen i EU's banksektor, som forelægges i en pakke sammen med nærværende forslag, er det sidste led i de nye lovgivningsmæssige rammer, der skal sikre, at også de største banker i EU bliver mindre komplekse og kan afvikles effektivt med så få konsekvenser som muligt for skatteyderne. Krisen understregede imidlertid også behovet for at forbedre gennemsigtigheden og overvågningen ikke blot i den traditionelle banksektor, men også i det såkaldte skyggebanksystem, hvor der anvendes ikke-bankmæssige kreditter.

I forbindelse med skyggebanker har Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) indkredset de risici, som værdipapirfinansieringstransaktioner indebærer for både den traditionelle banksektor og skyggebanker. I forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner kan der opstå gearing, procykliske virkninger og indbyrdes afhængighed på de finansielle markeder. Navnlig har manglen på gennemsigtighed i forbindelse med anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner og andre finansieringsstrukturer forhindret regulerings- og tilsynsmyndighederne samt investorerne i at foretage en korrekt vurdering og overvågning af de respektive banklignende risici og graden af indbyrdes afhængighed i det finansielle system i perioden før og under finanskrisen.

Den 29. august 2013 vedtog FSB på denne baggrund en politikramme vedrørende skyggebankrisici inden for værdipapirudlånsforretninger og genkøbsaftaler (repoer). Denne politikramme, der efterfølgende i september 2013 blev godkendt af G20-lederne, indeholder en opfordring til hyppig og detaljeret indberetning af værdipapirfinansieringstransaktioner, tilstrækkelig videregivelse af oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner til investorer og fastsættelse af særlige regler om frempantsætning.

1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side

Dette forslag har til formål at sikre gennemsigtighed i forbindelse med værdipapirer til finansiering af transaktioner, frempantsætning og andre finansieringsstrukturer. De indbyrdes forbindelser mellem disse skyggebankaktiviteter i det indre marked og deres systematiske karakter fordrer en samordnet EU-indsats. En indsats på EU-plan er et minimumskrav, hvis en hel række forskellige transaktioner skal dækkes, og hvis de regulerende myndigheder på nationalt plan og EU-plan skal kunne få et samlet overblik over markederne for værdipapirfinansieringstransaktioner i hele EU. Hvis de enkelte medlemsstater selvstændigt og ukoordineret indfører foranstaltninger, må de forventes at blive meget lidt effektive, da sådanne foranstaltninger kun vil kunne omfatte en lille del af markedet. På grund af problemernes systemiske konsekvenser kan en ukoordineret indsats endda risikere at virke stik mod hensigten som følge af risikoen for dataopsplitning og dermed manglende sammenhæng. Kun aggregerede data på EU-plan kan give det makroøkonomiske billede, der er nødvendigt for at overvåge brugen af værdipapirfinansieringstransaktioner.

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Ikke relevant

1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

EU har allerede iværksat en række reformer for at øge gennemsigtigheden på finansmarkederne. For eksempel er der med forordningen om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR-forordningen) indført foranstaltninger for at øge gennemsigtigheden af positioner i derivater for reguleringsmyndighederne samt for at begrænse de systemiske risici for markedsdeltagerne. Med EMIR sikres det, at oplysninger om alle europæiske derivataftaler indberettes til transaktionsregistre og er direkte og øjeblikkeligt til rådighed for tilsynsmyndighederne, herunder Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), og at de politiske beslutningstagere og tilsynsmyndighederne har et klart overblik over derivatmarkederne. I nærværende forordning forfølges de samme gennemsigtighedsmål med udgangspunkt i allerede eksisterende regler og enheder (transaktionsregistre, der er anerkendt i henhold til EMIR), således at det bliver muligt at opnå yderligere gennemsigtighed på finansmarkederne ved at skabe mere gennemsigtighed for så vidt angår værdipapirfinansieringstransaktioner. En række andre forslag til retsakter, der allerede er vedtaget af Kommissionen eller snart bliver det, supplerer desuden nærværende forslag med hensyn til øget markedsgennemsigtighed og integritet og med hensyn til at begrænse markedsuregelmæssigheder og styrke beskyttelsen af investorer. Det gælder den igangværende revision af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID), som bl.a. vedrører gennemsigtighed over for kompetente myndigheder. Forslaget til forordning supplerer også direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde og direktivet om investeringsinstitutter for så vidt angår gennemsigtighed over for investorer i tilknytning til værdipapirfinansieringstransaktioner og andre finansieringsstrukturer. Det er i overensstemmelse med disse EU-tekster. Det er også i overensstemmelse med de prioriteter, der fremgår af Kommissionens meddelelse "Skyggebanker – Hvordan tackle nye kilder til risici i den finansielle sektor" af 4. september 2013, der fokuserer på behovet for at øge gennemsigtigheden af værdipapirfinansieringstransaktioner.

1.6.Varighed og finansielle virkninger

 Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

Ikrafttrædelse og tidspunkt for anvendelse: efter planen 2015/2017.

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 18

Fra 2014-budgettet

◻ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–◻ ved dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i Unionens delegationer

–◻ ved forvaltningsorganerne

◻ Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

–◻ EIB og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ organer omhandlet i finansforordningens artikel 208 og artikel 209

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, der er undergivet lovgivningen i en medlemsstat, og som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i FUSP i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt.

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

ESMA er et reguleringsorgan, der handler under Kommissionens tilsyn.

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Ifølge forslaget skal Kommissionen med regelmæssige mellemrum evaluere effektiviteten af de foreslåede foranstaltninger.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.Konstaterede risici

For så vidt angår den retmæssige, økonomisk forsvarlige og effektive anvendelse af de bevillinger, der er en følge af forslaget, forventes det, at forslaget ikke vil indebære nye risici, der ikke allerede er omfattet af ESMA's eksisterende rammer for intern kontrol.

2.2.2.Oplysninger om det indførte interne kontrolsystem

Ikke relevant

2.2.3.Vurdering af omkostninger og fordele ved kontrol og evaluering af den forventede fejlrisiko

Ikke relevant

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Med henblik på bekæmpelse af svig, bestikkelse og anden ulovlig aktivitet finder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), ubegrænset anvendelse på ESMA.

ESMA tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og vedtager omgående de nødvendige bestemmelser, som gælder for hele myndighedens personale.

Det fastsættes udtrykkeligt i finansieringsafgørelserne og de dertil knyttede aftaler og gennemførelsesinstrumenter, at Revisionsretten og OLAF om nødvendigt kan foretage kontrol på stedet hos modtagerne af midler udbetalt af ESMA og hos det personale, der er ansvarligt for tildelingen af disse midler.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

Eksisterende poster på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens
art

Bidrag

OB/IOB
( 19 )

fra EFTA-lande 20

fra kandidatlande 21

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

Nye budgetposter, som der er søgt om

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

Dette lovgivningsinitiativ vil have følgende virkning på udgifterne:

Ansættelse af to nye midlertidigt ansatte hos ESMA (pr. januar 2016) - jf. bilaget vedrørende ESMA's rolle og den måde, hvorpå ESMA's omkostninger er beregnet. Udgifterne til disse nye midlertidigt ansatte vil blive fuldt ud dækket af gebyrer, der opkræves i branchen (dvs. ingen virkninger for EU's budget)

De nye opgaver vil blive udført med de menneskelige ressourcer, der er tilgængelige i forbindelse med den årlige budgetprocedure, i lyset af de budgetmæssige begrænsninger, alle EU-organerne er underlagt, og i overensstemmelse med den finansielle programmering for alle agenturer. De ressourcer, som agenturet har brug for til de nye opgaver, vil være i overensstemmelse med programmeringen af de menneskelige og budgetmæssige ressourcer for ESMA, som er fastlagt i den nylige meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet – Programmering af de menneskelige og budgetmæssige ressourcer for decentrale agenturer for 2014-2020 (COM (2013) 519).

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

Nummer

GD: MARKT			2014	2015	2016	2017	2018	2019	2020	I ALT
•Aktionsbevillinger
	Forpligtelser	(1)
	Betalinger	(2)
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer 22
Budgetpostens nummer		(3)
Bevillinger I ALT for GD MARKT	Forpligtelser	= 1 + 1a + 3
	Betalinger	= 2 + 2a +3

•Aktionsbevillinger I ALT	Forpligtelser	(4)
	Betalinger	(5)
•Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT		(6)
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1.a i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser	= 4 + 6
	Betalinger	= 5 + 6
	Betalinger	= 5 + 6

Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

Administration

i mio. EUR (tre decimaler)

		År n	År n + 1	År n + 2	År n + 3	Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)	I ALT
GD:
•Menneskelige ressourcer
•Andre administrationsudgifter
I ALT GD <….>	Bevillinger

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

i mio. EUR (tre decimaler)

År
n 23

År
n + 1

År
n + 2

År
n + 3

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-5
i den flerårige finansielle ramme

Forpligtelser

Betalinger

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Der angives mål og resultater

⇩

År
n

År
n + 1

År
n + 2

År
n + 3

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

RESULTATER

Art 24

Gnsntl. omk.

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal i alt

Samlede omkostninger

SPECIFIKT MÅL NR. 1 25 …

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 1

SPECIFIKT MÅL NR. 2:

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 2

OMKOSTNINGER I ALT

3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.Resumé

– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–◻ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År
n 26

År
n + 1

År
n + 2

År
n + 3

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 27 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre administrations udgifter
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme

I ALT

Bevillingerne til menneskelige ressourcer vil blive dækket ved hjælp af de af generaldirektoratets bevillinger, som allerede er afsat til forvaltning af aktionen, og/eller ved omfordeling i generaldirektoratet, hvortil kommer de eventuelle yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer

– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer.

–◻ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i fuldtidsækvivalenter

		År n	År n + 1	År n + 2	År n + 3	Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)
• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)
XX 01 01 02 (i delegationer)
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)
• Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter): FTE) 28
XX 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme)
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og UED i delegationerne)
XX 01 04 yy 29	- i hovedsædet
	- delegationer
XX 01 05 02 (KA, UNE, V - indirekte forskning)
10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Eksternt personale

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.

–De ressourcer, som agenturet har brug for til de nye opgaver, vil være i overensstemmelse med flerårige finansielle ramme 2014-2020 og programmeringen af de menneskelige og budgetmæssige ressourcer for ESMA/EBA, som er fastlagt i den nylige meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet – Programmering af de menneskelige og budgetmæssige ressourcer for decentrale agenturer for 2014-2020 (COM (2013) 519).

–◻ Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

[…]

–◻ Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres 30

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

[…]

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

–Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

	2014	2015	2016	2017	2018	2019	2020	I alt
Medlemsstater
Samfinansierede bevillinger I ALT

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–◻ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

– Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

for egne indtægter

for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet:

Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår

Forslagets/initiativets virkninger 31

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Artikel […]

0,00

0,35

0,33

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

[…]

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

Til dækning af ESMA's ekstraudgifter i forbindelse med dette lovgivningsinitiativ vil der blive beregnet gebyrer, som branchen skal betale - nærmere oplysninger om beregningsmetoden fremgår af bilaget

Bilag til finansieringsoversigten til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indberetning af værdipapirfinansieringstransaktioner og om disses gennemsigtighed

Der er foretaget skøn over omkostningerne i forbindelse med de opgaver, der skal udføres af ESMA, for så vidt angår udgifter til personale i overensstemmelse med omkostningsklassifikationen i udkastet til ESMA's budget for 2015.

Kommissionens forslag omfatter bestemmelser om, at ESMA skal udarbejde tre reguleringsmæssige tekniske standarder og fire gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som skal sikre, at meget tekniske bestemmelser implementeres konsekvent i hele EU. ESMA vil skulle føre tilsyn med transaktionsregistre for værdipapirfinansieringstransaktioner og levere input til en rapport fra Kommissionen om de retlige og praktiske aspekter af gennemførelsen af forordningen. ESMA vil også rådgive Kommissionen om tekniske aspekter af de planlagte delegerede retsakter, som Kommissionen skal vedtage. Desuden kan ESMA etablere et samarbejde med relevante myndigheder i tredjelande samt anerkende transaktionsregistre, der er etableret i et tredjeland.

Der gås ud fra, at forordningen træder i kraft ved udgangen af 2015. De supplerende midler til ESMA bliver derfor først aktuelle fra 2016. For så vidt angår stillingernes art kræver en vellykket og rettidig levering af nye tekniske standarder navnlig yderligere ressourcer til løsning af opgaver inden for politik, jura og konsekvensanalyse. Arbejdet kræver bilaterale og multilaterale møder med de berørte parter, analyser og vurderinger af politikmuligheder og udarbejdelse af høringsdokumenter, offentlige høringer af berørte parter, nedsættelse og forvaltning af stående ekspertgrupper bestående af medlemsstaternes tilsynsmyndigheder, nedsættelse og forvaltning af ad hoc-ekspertgrupper bestående af markedsdeltagere og repræsentanter for investorer, analyse af høringssvar, udarbejdelse af cost-benefit-analyser og udarbejdelse af retsakter.

Det arbejde, der skal udføres, hænger nøje sammen med de eksisterende tekniske standarder i henhold til EMIR, der regulerer rammerne for transaktionsregistre for derivataftaler. Indtil nu er seks transaktionsregistre blevet registreret i henhold til EMIR, og det forventes, at et tilsvarende antal transaktionsregistre for værdipapirfinansieringstransaktioner vil ansøge om registrering. Når de er registreret, vil ESMA føre tilsyn med dem. Under hensyn til antallet af transaktionsregistre for værdipapirfinansieringstransaktioner, som der skal føres tilsyn med, og antallet, arten og kompleksiteten af de opgaver, som ESMA skal udføre, vil virkningen på antallet af fuldtidsækvivalenter, der er nødvendige for at udarbejde tekniske standarder og udføre nye supplerende opgaver, være begrænset til to midlertidigt ansatte.

Det betyder, at der er brug for yderligere to midlertidigt ansatte fra 2016. Det må antages, at dette behov vil bestå også i 2017 og 2018, idet ESMA vil få nye tilsynsopgaver for transaktionsregistre for værdipapirfinansieringstransaktioner. Disse nye opgaver fremgår af forslaget til forordning og er nærmere beskrevet i begrundelsen. Udgifterne til de to midlertidigt ansatte og eventuelle uforudsete udgifter vil blive fuldt ud dækket af gebyrer, der opkræves af transaktionsregistre for værdipapirfinansieringstransaktioner (f.eks. registreringsgebyrer, tilsynsgebyrer), og således ikke have nogen virkninger for EU's budget.

Antagelser vedrørende yderligere ressourcer:

De to yderligere stillinger er stillinger som midlertidigt ansatte i ansættelsesgruppe AD, lønklasse 7.

De gennemsnitlige lønudgifter for forskellige personalekategorier er baseret på GD BUDG's vejledning.

Lønjusteringskoefficienten for Paris er 1,161.

Udgifterne til tjenesterejser anslås til 10 000 EUR.

Ansættelsesrelaterede udgifter (rejse, hotel, lægeundersøgelser, bosættelsespenge og andre godtgørelser, flytteudgifter osv.) anslås til 12 700 EUR.

Udgiftstype	Beregning	Beløb (i tusinder)
		2016	2017	2018	I alt
Personaleudgifter
Vederlag og tillæg	= 2 x 132 x 1,161	307	307	307	921
Ansættelsesrelaterede udgifter	= 2 x 13	26			26
Tjenesterejseudgifter	= 2 x 10	20	20	20	60
I alt		353	327	327	1 007

(1) FSB definerer skyggebanksystemet som "det kreditformidlingssystem, der omfatter enheder og aktiviteter, der (helt eller delvis) falder uden for det almindelige banksystem".

(2) Global Shadow Banking Monitoring Report 2013 af 14. november 2013, FSB.

(3) Siden 2011 har fem FSB-arbejdsgrupper om skyggebanker forelagt anbefalinger om: i) de indbyrdes forbindelser mellem skyggebanksystemet og bankerne; ii) de systemiske risici ved pengemarkedsforeninger; iii) reguleringen af andre enheder i skyggebanksystemet, f.eks. hedgefonde; iv) evalueringen af de gældende securitiseringskrav; v) anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner som f.eks. værdipapirudlån og genkøbsaftaler (repoer).

(4) I november 2011 blev der oprettet en højtstående ekspertgruppe, som fik til opgave at vurdere, om der var behov for en reform af strukturen i EU's banksektor, og som havde direktøren for den finske nationalbank, Erkki Liikanen, som formand. Nærmere oplysninger om gruppens mandat og en liste over dens medlemmer findes på http://ec.europa.eu/internal_market/bank/docs/high-level_expert_group/mandate_en.pdf .

(5) P7_TA(2012)0427, http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&reference=P7-TA-2012-0427&language=DA.

(6) Disse omfatter for det meste udlån og lån af værdipapirer og råvarer, genkøbsaftaler eller omvendte genkøbsaftaler, buy/sell-back-forretninger eller sell/buy-back-forretninger.

(7) Strengthening Oversight and Regulation of Shadow Banking; Policy Framework for Addressing Shadow Banking Risks in Securities Lending and Repos, 29. august 2013 www.financialstabilityboard.org/publications/r_130829b.pdf .

(8) EUT C […] af […], s. […].

(9) EUT C […] af […], s. […].

(10) EUT C […] af […], s. […].

(11) Meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om skyggebanker – Hvordan tackle nye kilder til risici i den finansielle sektor (COM(2013) 614 final).

(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).

(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).

(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).

(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(17) ABM: Activity Based Managing (aktivitetsbaseret ledelse). – ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

(18) Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html .

(19) OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(20) EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(21) Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(22) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(23) År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

(24) Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(25) Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".

(26) År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

(27) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(28) KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, UED: unge eksperter i delegationerne.

(29) Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(30) Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale (for perioden 2007-2013).

(31) Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.