This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52012DC0196
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS European Strategy for a Better Internet for Children
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Europæisk strategi for et bedre internet for børn
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Europæisk strategi for et bedre internet for børn
/* COM/2012/0196 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Europæisk strategi for et bedre internet for børn /* COM/2012/0196 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET Europæisk strategi for et bedre internet for
børn Som det
understreges i EU’s dagsorden for børns rettigheder[1], kan det få omfattende
langsigtet indflydelse på vores samfund, hvis vi ikke investerer nok i
politikker, der vedrører børn[2].
Den digitale dagsorden for Europa[3]
sigter mod at give samtlige EU-borgere digitale muligheder, men børn har
specifikke behov og er særligt sårbare på internettet, og det er nødvendigt at
vi fokuserer specielt på dette, så internettet bliver et sted, hvor børn har
mulighed for at tilegne sig viden, kommunikere, udvikle deres evner og forbedre
deres chancer for at få arbejde og deres beskæftigelsesevne[4].
Børn bliver i stigende grad udsat for internettet, via flere og
flere apparater og i en yngre alder. Det er derfor nødvendigt at udvikle en
passende strategi nu, så vi kan indkredse deres behov. Det er nødvendigt at
udvikle nye tjenester og nyt indhold af højere kvalitet til børn. Vi skal
garantere onlinesikkerhed for børn. Til gengæld viser analyser, at i og med at
børn anvender internettet bedre og i højere grad, åbnes der døre for intensiv
forretningsudvikling inden for innovative tjenesteydelser og indhold. Ved at
udnytte det indre marked er europæiske virksomheder godt placeret til at kunne
gribe mulighederne for at skabe vækst og arbejdspladser. Som det bliver fremhævet i Rådets konklusioner
om beskyttelse af børn i den digitale verden af 28. november 2011, er der behov
for en kombination af politikker for at skabe et bedre internet for børn. Der
bliver udviklet tiltag på nationalt, europæisk og sektorplan. Disse skal
inkluderes i en europæisk strategi, der udstikker grundlæggende krav og undgår
fragmentering. Lovgivning er stadig en mulighed, men bør om muligt undgås for
at give plads til mere fleksible selvregulerende værktøjer samt styrkelse af
uddannelse og myndiggørelse. Strategien er bygget omkring 4 centrale
indsatsområder, der gensidigt styrker hinanden: 1) fremme af onlineindhold af
høj kvalitet for unge mennesker, 2) øget bevidstgørelse og myndiggørelse, 3) et
sikkert onlinemiljø for børn og 4) bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel
udnyttelse af børn. Strategien foreslår en række tiltag, der skal iværksættes
af Kommissionen, medlemsstaterne og branchen. 1. Hvorfor er der brug for en
europæisk strategi nu? 1.1. Nye muligheder for børn og
for forretningsudvikling Selvom internettet ikke oprindeligt havde børn
som målgruppe, rapporterer forældrene til 75 % af de 6-17-årige i Europa, at
deres børn bruger internettet[5].
De 15- og 16-årige fortæller, at de gik online første gang, da de var 11 år
gamle. Til sammenligning siger de 9- og 10-årige i gennemsnit, at de gik i gang
med internettet som 7-årige. 33 % af de 7-16-årige, der går online, siger, at
de bruger nettet ved hjælp af en mobiltelefon eller et andet håndholdt apparat[6]. Børn er særligt sårbare og har specifikke
behov, og vi skal anerkende deres forskellighed. Internettet og ikt giver børn
enorme mængder af muligheder for at lege, lære, opfinde nyt og være kreative,
de kan kommunikere og udtrykke sig, samarbejde og deltage i samfundet. De har
ligeledes mulighed for at blive mere opmærksomme på verden omkring sig, udvikle
grundlæggende færdigheder og udøve deres rettigheder[7]. Men børn skal også beskyttes. Ved at være opmærksom på de krav, børn
stiller, åbner man op for en lang række forretningsmuligheder. Det globale
marked for digitalt indhold forventes at overstige 113 milliarder EUR i 2012[8]. Markedsværdien for mobil-apps
ligger på 5 milliarder EUR, og denne værdi forventes at kunne nå op på 27
milliarder, når vi når 2015. Væksten kommer hovedsageligt til at hvile på salg
af spil samt de over 5 milliarder mobilabonnementer, der findes på verdensplan.
Salgstallet på det globale marked for salg af videospil forventes at nå op på
mere end 62 milliarder EUR[9].
Med den stærke vækst i børns flittige brug af tavlecomputere, smartphones og
bærbare computere er det potentielle marked for interaktivt kreativt og
uddannelsesmæssigt indhold rettet mod yngre børn og teenagere meget omfattende.
Mobil-apps og spil byder på hidtil ukendte muligheder for forretningsudvikling,
særligt for små og mellemstore virksomheder og kreative udviklere, eftersom de
kan skabe direkte kontakt til potentielle brugere/kunder. Børnene vil selv få
mulighed for at blive kreative udviklere og starte en virksomhed i en ung
alder. 1.2. Aktuelle huller og
problematikker 1.2.1. Markedsopsplitning Det fremgår af Kommissionens rapport[10] om, hvordan de eksisterende
anbefalinger vedrørende børns sikkerhed bliver anvendt i medlemsstaterne, at
man over en bred kam optrapper indsatsen for at klare de digitale udfordringer,
men de tiltag, man igangsætter, er ikke tilstrækkelige. I medlemsstaterne
anvender man forskellige politikker, enten regulerende eller selvregulerende,
f.eks. vedrørende forældrekontrol, indholdsklassificering samt rapportering af
skadeligt og ulovligt indhold. I Det Forenede Kongerige har internetudbyderne
tiltrådt en adfærdskodeks[11],
der fremmer "det aktive valg"[12].
Det er op til internetudbyderne at beslutte, hvordan denne kodeks skal
gennemføres. I Frankrig skal internetudbyderne stille software til
forældrekontrol gratis til rådighed. I Tyskland har man adgang til certificeret
"børnebeskyttelsessoftware", der har til formål at forhindre børn i
at få adgang til skadeligt indhold. Der findes ikke denne slags bestemmelser i
andre lande. Tyskland anvender også en selvregulerende
ramme, der gør det muligt for udbyderne at klassificere forskellige typer
onlineindhold såsom videoer, netsteder eller onlinespil. I Det Forenede
Kongerige blev det bl.a. anbefalet i Bailey-rapporten[13] at klassificere musikvideoer
efter alder. I andre lande findes der ingen bestemmelser vedrørende klassificering
af onlineindhold. I Finland og Belgien er der også blevet taget
initiativ til adfærdskodekser for online-branchen, først og fremmest rettet mod
de sociale medier, og i anden omgang mod en bredere vifte af udbydere. I lande som Det Forenede Kongerige, Spanien,
Italien og Den Tjekkiske Republik anvendes der forskellige
rapporteringssystemer vedrørende adfærd og indhold af skadelig og ulovlig
karakter med støtte fra forskellige interessenter såsom politiet, ngo’er eller
branchen. Selvom disse tiltag kan have positiv
indvirkning på de nationale markeder og brugere, kunne de også medføre en
større opsplitning af markederne og skabe barrierer især for europæiske
udbydere, herunder små og mellemstore virksomheder, der ikke har tilstrækkelige
ressourcer til at håndtere forskellige politikker på tværs af grænserne, og som
således ikke kan drage nytte af det indre digitale marked. Samtidig står det
klart, at europæiske børn ikke alle har de samme muligheder for beskyttelse og
støtte, når de er online. 1.2.2. Markedet er ikke i stand til
at levere beskyttelsesforanstaltninger og indhold af høj kvalitet til hele
Europa Det står stadig tilbage at identificere børn
som en målgruppe, der er værd at investere i. Man anser ofte integrering af
beskyttelsesværktøjer og muligheder for, at børn kan styre deres færden på
internettet på en sikker og ansvarlig måde, (f.eks. forældrekontrol), i diverse
apparater og tjenesteydelser som en ekstraomkostning, og virksomhederne er
endnu mindre tilbøjelige til at udvikle og anvende sådanne værktøjer, hvis de
ikke er sikre på, at markedet er tilstrækkeligt stort til, at investeringen kan
betale sig. Benchmarking af forældrekontrolværktøjer[14] viser, at de fleste værktøjer
kun findes på engelsk. Nye apparater skaber yderligere problemer: Der findes
ikke særligt mange værktøjer, der kan bruges i spillekonsoller, tavlecomputere
og mobiltelefoner, som i stigende grad anvendes af børn, når de går på
internettet, og der findes ingen løsninger til brugere, der tilgår indhold på
en mobiltelefon eller en tavlecomputer ved hjælp af en applikation i stedet for
en browser. Samtidig findes der ikke en tilstrækkelig
mængde af indhold af høj kvalitet. Ifølge en paneuropæisk undersøgelse[15] føler kun 32 % af de
9-12-årige, at der er tilstrækkeligt med "gode ting" at foretage sig
på internettet for børn i deres alder[16]
. Inden for f.eks. apps anvendes der
klassificeringssystemer for indhold, der ikke er udviklet til det europæiske
marked og de europæiske brugere. 1.2.3. Risikostyring med det formål at
opbygge tillid til tjenesteydelser og indhold Forskning viser, at vurderingen af de farer,
man oplever, er relativt ensartet i hele Europa, uagtet de omfattende
variationer mellem landene[17].
I 2010 rapporterede 4 ud af 10 børn, at de var stødt på en af følgende risici:
kommunikation på nettet med nogen, de aldrig havde mødt ansigt til ansigt; at
være udsat for brugergenereret indhold, der taler for anoreksi, selvpåført
skade, indtagelse af stoffer eller selvmord; at være udsat for billeder af
seksuel karakter på nettet og misbrug af personlige oplysninger; at møde
mennesker ansigt til ansigt, som de oprindeligt mødte på nettet; at blive
cyber-mobbet[18].
Nye adfærdsmønstre er ligeledes på vej frem, såsom visning af billeder, der er
taget med et mobiltelefonkamera, af overfald på andre børn[19], eller at sende/modtage
seksuelle billeder eller beskeder til og fra kammeraterne[20]. Nye tjenesteydelser, der kan have indvirkning
på privatlivets fred, såsom geolokalisering, bliver mere og mere populære.
Reklamebranchen har også kronede dage på internettet, og børn har ikke udviklet
evnen til at forholde sig kritisk til reklamer[21].
Derudover bliver internettet i stigende grad
anvendt til at udvælge ofre, herunder børn, for menneskesmugling og til at
reklamere for deres tjenester[22].
Internettet er også et sted, hvor det er let at udbrede materiale om misbrug af
børn. Selvom dette ikke har direkte tilknytning til børns brug af internettet,
har det indflydelse på børnene, i og med at de er ofre. Ifølge Internet Watch
Foundation (IWF) befinder over 40 % af de url'er, der indeholder materiale om
misbrug af børn, sig i Europa og Rusland (regnet efter værtstjenesteudbyderens
placering). Billeder af børnemisbrug bliver nu også distribueret online via
andre kanaler end websteder, (f.eks. i peer-to-peer-netværk). Eftersom
internettet ikke kender nogen grænser og eftersom børnepornografiske billeder
er ulovlige overalt i Europa, er det nødvendigt at handle på europæisk plan på
dette område. 1.2.4. Manglende kompetencer Mens det forventes, at 90 % af
arbejdspladserne i samtlige sektorer vil kræve tekniske kompetencer, når vi når
2015, siger kun 25 % af de unge i hele EU, at de har et "højt"
kompetenceniveau inden for grundlæggende internet (at de f.eks. kan bruge
nettet til telefonopkald, udvikle et netsted eller bruge
peer-to-peer-fildeling)[23].
Forskning viser, at der er et alvorligt digitalt kvalifikationsunderskud blandt
Europas børn, trods den populære holdning, at de er "fødte"
ikt-eksperter). F.eks. siger 38 % af de 9-12-årige i Europa, der bruger
internettet, at de har en personlig profil i et socialt onlinenetværk. Dog er
det kun 56 % af de 11-12-årige, der ved, hvordan de ændrer deres indstillinger
for beskyttelse af personoplysninger[24].
Forskning har også vist, at omfanget af ikt-kompetencer og onlineaktiviteter
hører sammen[25].
Derfor er det muligt, at udvikling af sikkerhedskompetencer vil fremme kompetencer,
der har at gøre med andre online-aktiviteter. 2. Et nyt økosystem: En
europæisk strategi for et bedre internet for børn Der er i årenes løb blevet udviklet en række
politikker på europæisk plan med det formål at yde støtte til børn. De har dog
ofte været specifikke og har fokuseret f.eks. på mediekanaler[26] eller teknologiske platforme[27], og de er ikke blevet samlet inden for en sammenhængende
ramme. EU-politikkerne har hidtil ikke i tilstrækkelig grad anerkendt, at børn
udgør en særlig målgruppe for internettet, og at der er brug for et nyt
økosystem, der tilgodeser denne gruppes behov. Europa har brug for en strategi,
der kan forhindre markedsopsplitning og skabe et sikrere, berigende miljø for
alle Europas børn på internettet. Det er foreslås, at man kombinerer en række
instrumenter baseret på lovgivning, selvregulering og økonomisk støtte. Der ses
ikke helt bort fra lovgivning, men der vil blive fokuseret på selvregulering,
da dette er og bliver den mest fleksible ramme, inden for hvilken man kan opnå
håndgribelige resultater på dette område. Det skal dog være en dynamisk proces,
der tager højde for nye udfordringer såsom teknologikonvergens[28], og som indeholder de rigtige
mekanismer til benchmarking og uafhængig overvågning. Kommissionen vil
ligeledes finansiere tiltage under strategien gennem programmet for et sikrere
internet (Safer Internet"[29]
2009-2013), "Connecting Europe-faciliteten" [30]og "Horisont 2020"
fra 2014[31].
2.1. Onlineindhold af høj kvalitet
for børn og unge Det vil både være til nytte for børnene og de
unge samt gavne udviklingen af det digitale indre marked, hvis produktionen af
onlineindhold af høj kvalitet styrkes. Dette indsatsområde omfatter to tiltag,
der hænger uløseligt sammen, og som kun kan føre til resultater, hvis de
udføres parallelt med hinanden. 2.1.1. Fremme produktionen af
kreativt og uddannelsesmæssigt onlineindhold for børn Yngre børn har brug for "online-legepladser",
hvor de både kan lege og lære. Teenagerne kan have gavn af kreative og
uddannelsesmæssige spil, der stimulerer deres fantasi og understøtter deres
positive brug af internettet. Samtidig bliver teknologien brugt mere og mere i
skolerne på alle klassetrin. Teknologien kan stimulere de unges kreativitet og
lære dem at forholde sig kritisk. For at fremme dette, er det nødvendigt at
stimulere skabelsen af indhold, der både støtter børnenes udvikling og det
digitale europæiske indre marked. Visse medlemsstater, såsom Tyskland, har
lanceret initiativer for at stimulere produktionen og synligheden af
kvalitetsindhold for børn, der overholder specifikke kriterier/standarder. 2.1.2. Fremme af positive oplevelser
på nettet for yngre børn De fleste mindre børn er
"forbrugere" på internettet snarere end skabende udviklere. Målet er
at opfordre til kreativitet og en positiv anvendelse af internettet. Dette vil
ikke blot hjælpe de unge med at udvikle deres digitale kompetencer, men det vil
også hjælpe dem til at vokse og forme deres verden på en sikker og kreativ
måde. At kunne anvende internettet positivt vil ruste dem til at opbygge
fællesskaber og til at være aktive i et samfund, hvor alle deltager på lige
fod. Det kan også være kimen til teknologisk innovation og nye virksomheder,
som kan bidrage til det digitale indre marked. Kommissionen vil: ·
støtte interoperable platforme for værktøjer, der
skal sikre adgang til aldersvarende indhold (såsom hvide lister[32] og børnevenlige browsere) samt
overveje kontinuerlig kvalitetskontrol ·
stimulere innovation inden for kreativt indhold,
der er udviklet for/af børn, ved at støtte projekter og initiativer såsom
konkurrencen om det bedste onlineindhold for børn. Branchen
bør ·
udvikle interaktivt kvalitetsindhold for børn, samt
brugervenlige værktøjer, der fremmer deres kreativitet og hjælper dem med at
lære ·
yde finansiel og/eller teknisk støtte til
initiativer, der kommer fra børnene selv, skoler eller ngo’er. Medlemsstaterne bør ·
modsvare Kommissionens støtte og aktivt fremme
initiativer, der har til formål at skabe højkvalitetsindhold for børn ·
koordinere indbyrdes på området, med støtte fra
Kommissionen, og implementere standarder for højkvalitetsindhold på internettet
for børn[33]. 2.2. Øget bevidstgørelse og
myndiggørelse Det er nødvendigt at både børnene selv og
deres forældre, omsorgspersoner og lærere er opmærksomme på de farer, børn kan
møde på internettet, og de skal kende de værktøjer og strategier, de skal bruge
til at beskytte sig selv og overvinde disse farer. Det er nødvendigt for børn
at udvikle deres kritiske sans og deres færdigheder inden for ikt og
mediekendskab, for at de kan bidrage aktivt til et samfund, hvor alle deltager
på lige fod. De har brug for adgang til og rådgivning om, hvordan de skal anvende
de redskaber, der passer til deres aldersgruppe, som kan hjælpe dem med at
handle sikkert og ansvarligt på internettet. Tiltagene inden for bevidstgørelse
og myndiggørelse bør fokusere på børns eget ansvar og på vigtigheden af, at de
passer på sig selv, når de går på nettet. 2.2.1. It- og mediekendskab[34] og undervisning i
onlinesikkerhed i skolerne Ikt-kompetencer og mediekendskab er
altafgørende for børns brug af internettet. Eftersom børn begynder at bruge
internettet i en meget ung alder, er det nødvendigt at påbegynde uddannelsen i
sikker anvendelse af internettet i den tidlige barndom ved at tilpasse
anvendelsen af strategierne til børns og teenageres de forskellige behov og
forskellige grader af selvstændighed. Skolerne er dem, der er bedst placeret til
at nå flertallet af børn, uanset alder, indkomst eller baggrund, sammen med
andre hovedmodtagere af onlinesikkerhedsbudskaber, såsom lærere og indirekte
også forældrene. Onlinesikkerhed er en specifik del af pensum i 23
skolesystemer i EU[35],
men undervisningen er ikke tilstrækkelig, og bærer præg af mangel på
undervisningsmateriale, der er tilgængeligt online. Den digitale dagsorden for
Europa opfordrer også til, at man underviser i onlinesikkerhed i skolerne. Medlemsstaterne bør ·
optrappe gennemførelsen af strategier for at
inkludere undervisning i onlinesikkerhed i pensum inden 2013 ·
styrke uformel undervisning i onlinesikkerhed og
sørge for onlinesikkerhedspolitikker i skolerne og tilstrækkelig uddannelse af
lærerne ·
støtte partnerskaber mellem det offentlige og det
private for at nå de ovennævnte mål. Kommissionen vil: ·
støtte kortlægning og udveksling af bedste praksis
blandt medlemsstaterne inden for formel og uformel undervisning i
onlinesikkerhed, udvikling af relevant uddannelsesmæssigt indhold og partnerskaber
mellem det offentlige og det private med det formål at nå ud til børn, forældre
og omsorgspersoner ·
udvikle et specifikt modul i det europæiske
uddannelsespas om digitale kompetencer og forbedre indikatorerne for anvendelse
af ikt samt dette områdes indflydelse i undervisningen. Branchen bør ·
indgå i offentlig-private partnerskaber om at
støtte udviklingen af interaktive værktøjer og platforme, der giver adgang til
uddannelses- og bevidstgørelsesmateriale rettet mod lærere og børn, baseret på
allerede eksisterende initiativer[36]. 2.2.2. Optrapning af bevidstgørelsesaktiviteterne
og de unges aktive deltagelse God praksis skal trappes op, således at
bevidstgørelseskampagner konsekvent når alle børn, forældre, lærere og
omsorgspersoner i EU[37].
Bevidstgørelsesstrategierne skal tage højde for yngre børns og teenageres
forskellige udviklingsniveau, og der skal være særligt fokus på de yngste og
mest sårbare børn, herunder børn med kognitive handicap og
indlæringsvanskeligheder. Samtidig er uddannelse af ligestillede en værdifuld
strategi for børn i alle aldre til at blive gjort bekendt med deres rettigheder
og pligter på internettet. Kommissionen vil: ·
fra 2014 yde økonomisk støtte til udviklingen af en
EU-dækkende interoperabel serviceinfrastruktur til støtte for Safer
Internet-centrene, der stiller onlinesikkerhedsinformation og
sikkerhedsværktøjer til rådighed, samt platforme for de unges aktive deltagelse
platformen vil også indeholde benchmarks for udveksling af bedste praksis[38] ·
forbedre den europæiske ungdomsportal i
overensstemmelse med EU’s ungdomsstrategi[39]
for at kunne tilbyde et sikkert og dynamisk virtuelt miljø for
informationsdeling blandt unge. Portalen sigter mod at blive en referenceramme
for kvalitetsinformation til unge inden for studier, arbejde, frivilligt
arbejde, udveksling, kultur, kreativitet, sundhed og andre tværeuropæiske
områder, der relaterer til denne gruppe, samt inden for onlinedeltagelse blandt
unge, der omfatter alle unge europæere, også dem, der har færre muligheder. Medlemsstaterne bør ·
modsvare Kommissionens støtte til offentlige
bevidstgørelseskampagner på nationalt plan ·
involvere børn i udviklingen af nationale kampagner
og/eller lovgivning, der har indflydelse på deres aktiviteter på internettet ·
modsvare Kommissionens støtte til de nationale
ungdomspaneler. Branchen
bør støtte optrapningen af
bevidstgørelsesaktiviteter ved at ·
yde økonomisk og teknisk støtte til ngo'er og
leverandører af uddannelsesmateriale til udvikling af ressourcer ·
udbrede bevidstgørelsesmateriale til deres kunder
enten på salgsstederne eller via deres onlinekanaler. 2.2.3. Enkle og velfungerende
indberetningsværktøjer til brugerne For at sætte børn i stand til at håndtere
farer som cybermobning og grooming[40]
bør der i hele EU og for alle onlinetjenester og alt udstyr med
internetforbindelse være velfungerende ordninger for anmeldelse af indhold og
henvendelser, der kan være skadelige for børn. Disse ordninger vil også kunne bidrage til
målet om at gøre det lettere for borgerne at anmelde it-kriminalitet, særlig i
forbindelse med udviklingen af et netværk af nationale meldepunkter for
it-kriminalitet og det kommende europæiske center til bekæmpelse af
it-kriminalitet[41].
Samtidig vil de supplere de eksisterende
116-hotlines, der tilbyder hjælp og støtte til efterlyste børn og deres
forældre[42],
eftersom overgreb mod børn på nettet kan være en af årsagerne til, at børn
forsvinder hjemmefra. Branchen bør ·
i samarbejde med relevante aktører på nationalt
plan indføre en EU-dækkende ordning, der giver børn, som bruger deres
tjenester, mulighed for at anmelde indhold og adfærd af skadelig karakter.
Ordningen bør være synlig, nem at finde, genkendelig, tilgængelig for alle og
til rådighed på alle de trin af et netbesøg, hvor børn måtte have brug for den.
Den bør have klare og alment forståelige indberetningskategorier og en tydelig
bagvedliggende infrastruktur, der sikrer en hurtig og passende opfølgning.
Behandlingen af anmeldelserne bør ske i overensstemmelse med lovgivningen om
databeskyttelse. Kommissionen vil: ·
formidle et samarbejde mellem virksomheder, der
deltager i paneuropæiske selvreguleringsaftaler, og hjælpetjenesterne under
programmet for et sikrere internet (Safer Internet) ·
overveje lovgivningsforanstaltninger, hvis et
brancheinitiativ ikke giver resultat ·
forsat sikre, at forsyningspligtdirektivet
gennemføres korrekt, for så vidt angår medlemsstaternes pligt til at sikre, at
der stilles en hotline for efterlyste børn til rådighed på nummer 116000;
endvidere vil Kommissionen yde økonomisk støtte til etablering og drift af
hotlines for efterlyste børn. Medlemsstaterne bør ·
yde den nødvendige støtte til indførelse af
indberetningsordningerne, særlig i de tilfælde, hvor samarbejde med partnere
såsom hjælpetjenester og retshåndhævende instanser er nødvendigt ·
overvåge, at ordningerne fungerer effektivt på
nationalt plan ·
sørge for, at der stilles en hotline for efterlyste
børn til rådighed på nummer 116000. 2.3. Et sikkert online-miljø for
børn Samtidig med at indsatsen for
kompetenceudvikling og myndiggørelse optrappes, skal der også sikres en bedre
beskyttelse af børn på internettet. Børn er nemlig ikke altid opmærksomme på de
mulige risici, de udsættes for på nettet, og/eller de mulige konsekvenser af
deres handlinger. Hvis de udsættes for adfærd eller indhold af skadelig
karakter, kan det imidlertid føre til foruroligende oplevelser på nettet eller
risici i verden uden for nettet. Derfor er det nødvendigt at iværksætte
foranstaltninger for at forhindre, at børn kommer i kontakt med indhold og
adfærd af denne art. Der foreslås tiltag dels rettet mod yngre børn og dels mod
teenagere, fordi børn i forskellige aldre bruger de nye teknologier
forskelligt, og det er ikke muligt at finde en fælles løsning, der tilgodeser
alle børn og deres sikkerhed på nettet. Forskellene i fremgangsmåden mellem
aldersgrupperne forklares, hvor det er nødvendigt. 2.3.1. Alderssvarende indstillinger
for beskyttelse af personoplysninger Truslen mod privatlivets fred berører alle
brugere, men børn udgør en særlig sårbar gruppe. Især meget unge børn ved ikke,
hvordan de ændrer indstillingerne for beskyttelse af personoplysninger, og
forstår ikke de mulige konsekvenser af deres handlinger, f.eks. at de kan blive
et nemt mål for grooming eller bringe deres ry i internetverdenen i fare.
Derfor bør standardindstillingerne for børn forvaltes sådan, at de giver den
størst mulige sikkerhed. Branchen forventes at ·
gennemføre[43]
let gennemskuelige og alderssvarende standardindstillinger for beskyttelse af
personoplysninger, med tydelig information og advarsler til mindreårige om de
mulige konsekvenser af at ændre indstillingerne samt kontekstafhængig
information om beskyttelsesniveauet for hver enkelt oplysning, der skal opgives
eller foreslås opgivet, for at man kan oprette en brugerprofil på nettet ·
implementere tekniske midler til elektronisk
identifikation og autentificering. Kommissionen ·
har fremsat forslag om en ny forordning om
databeskyttelse, der specifikt dækker beskyttelse af børns personoplysninger og
indfører "retten til at blive glemt" ·
agter i 2012 at foreslå en paneuropæisk ramme for
elektronisk autentificering, der gør det muligt at anvende personoplysninger
(navnlig alder) til at sikre overholdelse af bestemmelserne om alder i den
foreslåede forordning om databeskyttelse ·
vil støtte F&U i — og brug af — tekniske midler
til elektronisk identifikation og autentificering i relevante tjenester i EU. Medlemsstaterne bør ·
sørge for, at EU-lovgivningen på dette område
bliver gennemført på nationalt plan ·
tilskynde branchen til at indføre selvreguleringsforanstaltninger
og følge gennemførelsen heraf på nationalt plan ·
støtte bevidstgørelsesaktiviteter på nationalt
plan. 2.3.2. Større udbredelse og brug af
forældrekontrolværktøjer 80 % af forældrene tror, at nemmere adgang til
forældrekontrolværktøjer og bedre værktøjer vil medvirke til, at deres børn
bruger internettet mere effektivt og under sikrere betingelser[44]. Imidlertid er det kun
gennemsnitligt 28 % af forældrene i Europa, der blokerer for adgangen til
websteder for deres børn eller filtrerer websteder fra[45]. Uden at det må gå ud over
ytringsfriheden, kan forældrekontrolværktøjer, der giver mulighed for at
filtrere indhold fra og overvåge børns færden på nettet, bidrage til at
beskytte yngre børn og forhindre, at de støder på indhold, der er uegnet for børn.
Det er derfor vigtigt, at forældrekontrolværktøjer bliver lettere tilgængelige
på flere forskellige sprog, så forældrene på et velinformeret grundlag kan
afgøre, om de vil bruge dem eller ej. Branchen bør ·
sørge for, at der til alt udstyr i Europa, der kan
bruges til at gå på internettet, findes forældrekontrolværktøjer, der er nemme
at konfigurere, brugervenlige og tilgængelige for alle. Værktøjerne bør fungere
effektivt på al slags udstyr og for alle typer indhold, også brugerskabt
indhold. De bør leve op til bedste praksis med hensyn til at sikre ansvarlighed
og transparens. Der bør gøres en indsats for at udbrede kendskabet til og
brugen af værktøjerne. Kommissionen vil: ·
støtte benchmarking og afprøvning af
forældrekontrolværktøjer og relevante støttetjenester, der kan hjælpe forældre
og børn til selv at tage ansvar for deres færden på internettet ·
støtte F&U med henblik på at undersøge, hvordan
aldersmærknings- og indholdsklassificeringssystemer kan udformes, så de kan
tolkes af effektive forældrekontrolværktøjer, der kan håndtere flere
forskellige sprog ·
overveje lovgivningsforanstaltninger, hvis
selvregulering i branchen ikke giver resultat. Medlemsstaterne
opfordres til at ·
støtte branchens tiltag på dette felt og overvåge,
at værktøjerne implementeres i det udstyr, der sælges på deres område. ·
udføre prøvning og certificering af
forældrekontrolværktøjer ·
sørge for, at værktøjerne bliver lettere
tilgængelige. 2.3.3. Større udbredelse af
aldersmærkning og indholdsklassificering Når børn bruger internettet, risikerer de
blandt andet at støde på indhold, der er uegnet for børn (f.eks. pornografi
eller voldeligt indhold). Det er målet at følge en almen, transparent og
konsekvent fremgangsmåde for aldersmærkning og indholdsklassificering i hele
EU, der omfatter et bredt udvalg af indhold/tjenester (bl.a. spil på nettet,
apps og uddannelsesmæssigt og andet kulturelt indhold), og at udforske
innovative løsninger (f.eks. brugermærkning eller automatiseret mærkning).
Ordningen bør indeholde alderskategorier, som forældrene kan forstå, men
samtidig må det anerkendes, at samme indhold muligvis mærkes som egnet til
forskellige alderskategorier i forskellige lande. Denne fremgangsmåde bør
følges konsekvent i alle sektorer, så man kommer ud over uoverensstemmelserne i
gennemførelsen af de nuværende systemer til de forskellige medier og dermed
styrker konkurrencen på markedet. Branchen bør: ·
lægge en EU-dækkende tilgang til aldersmærkning og
indholdsklassificering for alle tjenester som beskrevet ovenfor, baseret på
eksisterende initiativer såsom PEGI ·
undersøge, hvordan disse systemer kan udformes, så
de kan tolkes af forældrekontrolværktøjer. Kommissionen vil: ·
støtte selvregulering på dette område, men vil også
undersøge mulighederne for lovgivningstiltag, hvis selvreguleringen ikke giver
resultat ·
fra 2014 støtte etablering af interoperable
platforme, der tilbyder alderssvarende tjenester. Medlemsstaterne opfordres til at ·
samarbejde i overensstemmelse med deres egne
bestemmelser på området og tilskynde relevante parter på nationalt plan til at
bidrage til udformning og gennemførelse af EU-dækkende systemer til
aldersmærkning og indholdsklassificering ·
støtte den klageproces, der er nødvendig for, at
sådanne systemer kan fungere ordentligt. 2.3.4. Onlinereklame og overforbrug Børn, især yngre børn, har endnu ikke evne til
at forholde sig kritisk over for reklamer. I den virtuelle verden kan børn ofte
betale for virtuelle varer via deres mobiltelefon, enten ved at ringe eller
sende tekstbeskeder, hvilket ikke kræver forældrenes samtykke[46]. Nogle børn vil også prøve at
få adgang til websteder med hasardspil og andre spil. De kan downloade
ringetoner til deres mobiltelefoner eller gå på internettet via deres
mobiltelefon. Alt dette kan føre til høje regninger. Målet er at sikre, at normerne for reklame på
websteder for børn giver et beskyttelsesniveau svarende til det, der gælder for
reklamer i audiovisuelle tjenester[47],
og at der ikke vises adfærdsbaserede reklamer rettet mod børn. Endvidere skal
det sikres, at forbruget på nettet og mobiltelefoner ikke fører til uforudsete
høje omkostninger. Branchen skal overholde den gældende lovgivning[48], særlig hvad angår
onlineprofilering og adfærdsbaserede reklamer. Den bør: ·
give transparent, tydelig og alderssvarende
information om prisen på de tjenester, der kan købes online og undgå
standardindstillinger, der gør det nemt for børn at få adgang til særtjenester,
der koster ekstra. ·
undgå direkte henvendelser til børn, der opfordrer
dem til at købe virtuelle varer eller kreditter via deres mobiltelefon eller
andre midler, der ikke kræver forældrenes forudgående kontrol; der bør i den
konkrete sammenhæng advares om eventuelle ekstraomkostninger på forhånd, så
børn og deres forældre kender betingelserne og kan tage deres forholdsregler ·
bygge videre på selvreguleringsstandarder som dem,
der er fastlagt af European Advertising Standards Alliance for adfærdsbaserede
reklamer[49],
og proaktivt tage skridt til at sikre, at børn ikke udsættes for upassende
reklamer i nogen form for onlinemedier ·
indføre foranstaltninger for at forhindre, at børn
får adgang til websteder med hasardspil. Kommissionen vil: ·
skærpe håndhævelsen af de eksisterende EU-regler og
fremme yderligere selvregulering for bedre at beskytte børn mod upassende
reklame og overforbrug ·
overveje yderligere lovgivningstiltag,
hvis selvregulering i branchen ikke giver resultat. ·
drøfte spørgsmålet om børn som forbrugere mere
bredt i den kommende forbrugerdagsorden ·
drøfte, hvordan beskyttelsen af mindreårige kan
forbedres, i en meddelelse om onlinehasardspil i det indre marked, der vil
blive fremlagt i 2012. Medlemsstaterne
opfordres til at ·
sørge for, at lovgivningen overholdes af
virksomheder, der er aktive på nationalt plan. ·
støtte branchen i bestræbelserne på at opstille
adfærdskodekser med henblik på at undgå upassende reklamer på nettet og
overvåge gennemførelsen af disse på nationalt plan. 2.4. Indsatsområde 4 — Bekæmpelse
af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn Internettet bruges i stigende grad til
distribution af billeder, der viser seksuelt misbrug af børn. Der er en
række problemer, der skal løses: det er nødvendigt at identificere, redde og
støtte ofrene, træffe foranstaltninger mod gerningsmændene og bremse den videre
cirkulation af billeder af seksuelt misbrug af børn ved at finde frem til
billederne og fjerne dem fra internettet samt forhindre, at de igen bringes i
omløb. 2.4.1. Hurtigere og systematisk
identifikation af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, og som
formidles via forskellige onlinekanaler, samt anmeldelse og fjernelse af dette
materiale Det er vigtigt, at de eksisterende
meldepunkter (hotlines), hvor borgerne kan anmelde ulovligt indhold,
synliggøres bedre, bl.a. ved at der knyttes forbindelse til EU-dækkende
indberetningsordninger og tiltag til anmeldelse af it-kriminalitet, der måtte
blive oprettet i fremtiden. Den systematiske indsats at finde frem til
billederne og fjerne dem fra internettet samt forhindre, at de igen bringes i
omløb, skal styrkes. Tiltagene på dette område skal være i
overensstemmelse med det nye direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn
og pornografi[50],
e-handelsdirektivet[51]
og den gældende lovgivning om databeskyttelse samt Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder. Kommissionen vil: ·
støtte samarbejdet mellem branchen, de
retshåndhævende myndigheder og hotlines om at forbedre processen og sørge for,
at billeder af seksuelt misbrug af børn hurtigere fjernes fra nettet,
koordinere brugen af værktøjer og ressourcer og fortsætte med at støtte
INHOPE-netværket af hotlines, så det bliver lettere for offentligheden at
indberette ulovligt indhold, følge op med passende tiltag for at blive ved med
at reducere den tid, det tager at få fjernet ulovligt indhold, og undersøge,
hvordan disse hotlines synliggøres bedre over for offentligheden ·
støtte F&U i — og brug af — innovative tekniske
løsninger i forbindelse med politiefterforskning for at sikre en mere effektiv
identifikation og sammenligning af billeder af seksuelt misbrug af børn, som
formidles via forskellige kanaler på internettet, og fjerne dette materiale og
forhindre, at det på ny bringes i omløb ·
støtte uddannelse i retshåndhævelse ·
vedtage et horisontalt initiativ om procedurerne
for fjernelse af ulovligt indhold for at takle hindringerne for en effektiv
ordning for alle kategorier af ulovligt indhold, herunder billeder af seksuelt
misbrug af børn[52].
Medlemsstaterne bør ·
øge ressourcerne til de retshåndhævende organer,
der bekæmper materiale vedrørende misbrug af børn ·
sørge for at der i overensstemmelse med direktivet
om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn er effektive efterforskningsredskaber
til rådighed, der forbedrer politiets muligheder for at identificere ofrene,
idet de samtidig indfører effektive forholdsregler for at sikre demokratisk
ansvarlighed i brugen af sådanne redskaber ·
bidrage på nationalt plan til drift og
synliggørelse af hotlines, hvor offentligheden kan anmelde ulovligt indhold på
nettet ·
støtte tiltag for at forbedre samarbejdet mellem
hotlines og branchen om at fjerne materiale vedrørende misbrug af børn. Branchen ·
tilskyndes til at tage skridt, også proaktivt, til
at fjerne materiale vedrørende misbrug af børn fra internettet ·
bør styrke samarbejdet med de retshåndhævende
organer og hotlines om at styrke fjernelsesprocedurerne og opstille benchmarks ·
tilskyndes til at udvikle og anvende værktøjer, der
kan føre til en mere effektiv indsats for at identificere billeder af seksuelt
misbrug af børn, fjerne dem fra internettet og forhindre, at de på ny bringes i
omløb. 2.4.2. Samarbejde med internationale
partnere om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn og seksuel udnyttelse af
børn Internettet kender ingen grænser, og
internationalt samarbejde er derfor altafgørende. Der er brug for en global
tilgang til problemerne, så de gribes an på et mere koordineret og holdbart
grundlag. Materiale vedrørende seksuelt misbrug af børn, der opdages og
anmeldes i ét land, ligger måske på en server i et andet land og kan være
uploadet i et helt tredje land: over halvdelen af det materiale vedrørende
misbrug af børn, der blev anmeldt til Internet Watch Foundation i 2011, befandt
sig ifølge organisationens årsrapport på servere uden for Europa[53]. I samme rapport bemærkes det,
at metoderne til distribution og til at få adgang til materialet hele tiden
ændrer sig i takt med den teknologiske udvikling. Derfor er de forskellige
hotlines nødt til hele tiden at udvikle deres strategier og værktøjer, så de i
fællesskab kan identificere og bekæmpe forekomsten af materiale, der viser
misbrug af børn, under skiftende forhold på nettet. Kommissionen vil: ·
opfordre INHOPE-netværket af hotlines til at udvide
sit medlemskab på verdensplan, der i dag omfatter lande som Rusland, Japan,
USA, Sydafrika, Australien og Sydkorea ·
støtte gennemførelsen af Europarådets konvention om
it-kriminalitet og fremme dens principper ved at sørge for tekniske og retlige
beskyttelsesforanstaltninger ·
samarbejde med internationale partnere inden for
rammer som EU-USA-arbejdsgruppen om internetsikkerhed og internetkriminalitet,
der opstiller fælles prioriteter på området, herunder samarbejde om at fjerne
børnepornografi fra internettet og om at styrke børns evne til at tage vare på
sig selv på internettet ·
være med til at tilrettelægge en konference mellem
EU og USA i efteråret 2012 ·
forsøge at skabe kontakt til andre regioner i
verden og støtte samarbejde på internationalt plan. Medlemsstaterne
opfordres til at ·
støtte Kommissionens bestræbelser på at styrke
samarbejdet med internationale partnere Branchen opfordres til at ·
udveksle bedste praksis på dette område og samarbejde
med partnere i hele verden. 3. Konklusion Internettet og det udstyr, der bruges til at
få adgang til det, samt de tjenester, der er til rådighed i dag, er ikke skabt
specielt til børn, men undersøgelser viser, at børn er stadig mere fremtrædende
brugere. Børn udgør derfor en gruppe, der kræver særlig opmærksomhed: børns
adfærd på nettet i dag vil være med til at forme fremtidens digitale verden. En
fælles europæisk indsats på dette område vil støtte udviklingen af
interoperable og bæredygtige infrastrukturer, der kan skabe et bedre internet
for børn og samtidig fremme vækst og innovation. Ved at optrappe indsatsen for
at styrke børns bevidsthed om onlinesikkerhed og deres it-kompetencer og
mediekendskab kan vi forbedre deres beskæftigelsesevne og jobudsigter og hjælpe
dem til at blive sikre brugere af internettet. Og ved at stimulere potentialet
i interaktivt indhold for børn kan vi samtidig bidrage til et dynamisk indre
marked i EU. Der er brug for en løbende effektiv selvregulering i branchen, med
passende benchmarks og uafhængige overvågningssystemer, for at beskytte og
myndiggøre de unge og opbygge tillid til en holdbar og ansvarlig
forvaltningsmodel, der kan føre til mere fleksible, rettidige og markedsegnede
løsninger end et lovgivningsinitiativ. Samtidig vil Kommissionen fortsat yde
støtte til, at børns sikkerhed på nettet bliver sat på dagsordenen for
drøftelser i f.eks. Forummet for Internetforvaltning, og den vil udveksle
erfaringer om bedste praksis med andre internationale organisationer, der er
aktive på dette område. Kommissionen vil også blive ved med at tilskynde
EU-finansierede projekter til at samarbejde med internationale partnere, og den
vil fortsat stå for tilrettelæggelsen af den internationale konference i
Forummet for et Sikrere Internet, der siden 2004 har samlet interesseparter fra
hele verden for at drøfte børns sikkerhed på nettet. Medlemsstaternes myndigheder, branchen og
andre relevante interesseparter opfordres til at bakke op om den foreslåede
strategi og tage skridt til at sikre, at gennemførelsen bliver en succes, ved
at samarbejde med alle andre interesserede grupper. Kommissionen vil iværksætte en
benchmarkundersøgelse af politikker og tiltag i Europa vedrørende børns
sikkerhed på internettet, herunder en analyse af de anvendte ressourcer, og
hvordan de er fordelt mellem Kommissionen, medlemsstaterne og den private og
den frivillige sektor. Den vil også nøje følge gennemførelsen af de nuværende
selvreguleringsaftaler, der er indgået i branchen. Oversigt over tiltagene Tiltag || Hovedaktører || Tidsplan Indsatsområde 1 — Onlineindhold af høj kvalitet for børn og unge Fremme af produktionen af kreativt og uddannelsesmæssigt onlineindhold for børn || Kommissionen med støtte fra medlemsstaterne og branchen || Løbende fra og med 2012 Fremme af positive oplevelser på nettet for børn || Kommissionen med støtte fra medlemsstaterne og branchen || Løbende fra og med 2012 Indsatsområde 2 — Øget bevidstgørelse og myndiggørelse It- og mediekendskab og undervisning i onlinesikkerhed i skolerne || Medlemsstaterne med støtte fra Kommissionen og branchen || Inden 2013 Optrapning af bevidstgørelsesaktiviteterne og de unges aktive deltagelse || Kommissionen med støtte fra medlemsstaterne og branchen || Løbende fra og med 2012 Enkle og velfungerende indberetningsværktøjer til brugerne || Branchen med støtte fra Kommissionen og medlemsstaterne || Første resultater i 2012. Fuld gennemførelse inden for 1½ år Indsatsområde 3 — Et sikkert onlinemiljø for børn Alderssvarende indstillinger for beskyttelse af personoplysninger || Branchen med støtte fra Kommissionen og medlemsstaterne || Første resultater i 2012. Fuld gennemførelse inden for 1½ år Større udbredelse og brug af forældrekontrolværktøjer || Branchen med støtte fra Kommissionen og medlemsstaterne || Første resultater i 2012. Fuld gennemførelse inden for 1½ år Større udbredelse af aldersmærkning og indholdsklassificering || Branchen med støtte fra Kommissionen og medlemsstaterne || Første resultater inden udgangen af 2012. Fuldt udarbejdede forslag inden for 1½ år Onlinereklame og overforbrug || Branchen med støtte fra Kommissionen og medlemsstaterne || Løbende fra og med 2012 Indsatsområde 4 — Bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn Hurtigere og systematisk identifikation af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, og som formidles via forskellige onlinekanaler, samt anmeldelse og fjernelse af dette materiale || Kommissionen med støtte fra medlemsstaterne og branchen || Løbende fra og med 2012, første resultater inden udgangen af 2012 Samarbejde med internationale partnere om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn || Kommissionen med støtte fra medlemsstaterne og branchen || Løbende fra og med 2012 [1] KOM(2011) 60 endelig. [2] I denne kontekst dækker begrebet børn over personer
under 18 år som defineret i FN’s konvention om børns rettigheder. [3] KOM(2010) 245 endelig/2. [4] De vigtigste prioriteter i EU’s strategi for
e-færdigheder ”E-færdigheder i det 21. århundrede” (KOM (2007)496. [5] Se Flash Eurobarometer-undersøgelse nr. 2008. [6] Kilde: Livingstone, S., Haddon, L., Görzig, A., &
Ólafsson, K: Risks and safety on the internet: The perspective of European
children. Full findings. (2011), udarbejdet under
projektet EUKidsOnline II. [7] Det fremgår af EU’s dagsorden for børns rettigheder (COM
(2011) 60 final), der indeholder generelle principper, der skal sikre, at EU
gennem sine tiltag viser vejen, når det gælder overholdelse af EU's charter om
grundlæggende rettigheder og FN's konvention om barnets rettigheder. Som en del
af EU’s dagsorden for børns rettigheder udviklede Kommissionen Kids' Corner
online (http://europa.eu/kids-corner/)
og lancerede det europæiske netsted for børns rettigheder (http://ec.europa.eu/0-18/). [8] http://www.tavess.com/DigitalContentDelivery_June11.php
hentet den 20.03.2012. Alle beløb angivet i dollars blev omregnet til euro den
20.3.2012. [9] The Economist online edition hentet den 20.3.2012. Alle
beløb angivet i dollars blev omregnet til euro den 20.03.2012.
http://www.economist.com/node/21541164?frsc=dg%7Cb. [10] Beskyttelse af børn i den digitale verden, KOM (2011) 556
endelig. [11] Adfærdskodeks om forældrekontrol underskrevet af BT, Talk
Talk, virgin Media og Sky .
http://www.productsandservices.bt.com/consumer/assets/downloads/BT_TalkTalk_Sky_Virgin_Code_of_Practice_28_Oct.pdf [12] Dette betyder, at kunderne bliver spurgt, om de ønsker
forældrekontrol, når de køber et produkt, og denne mulighed tilbydes gratis. [13] http://www.education.gov.uk/inthenews/inthenews/a0077662/bailey-review-of-the-commercialisation-and-sexualisation-of-childhood-final-report-published
[14] Kommissionen støtter undersøgelsen "SIP Bench
study", hvor der udføres en ekspertvurdering af produkter, værktøjer og
tjenesteydelser, der gør det muligt for brugerne at kontrollere børns adgang
til upassende indhold på internettet. [15] Se fodnote 6. [16] Kommissionen gennemførte en paneuropæisk konkurrence om
kvalitetsindhold på internettet for børn sammen med Safer Internet-centre i
Belgien, Den Tjekkiske Republik, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn,
Island, Italien, Letland, Holland, Polen, Portugal, Slovenien og Spanien i
2011. Konkurrencen bestod af 2 elementer: Indhold produceret af voksne og
indhold produceret af teenagere for mindre børn. Det indhold, der blev
produceret i kategorien for voksne var meget ulige fordelt mellem
deltagerlandene, således var der 3 udbydere fra Portugal, 6 fra Italien og 7
fra Slovenien, hvor der var 84 fra Polen, 94 fra Tyskland og 200 fra
Nederlandene. [17] Kilde: Livingstone, S., & Haddon, L.: EU Kids Online
endelig rapport (2009), offentliggjort under projektet EUKidsOnline I. [18] Kilde: O'Neill, B., Livingstone, S., & McLaughlin,
S: "Final recommendations for policy, methodology and research"
(2011), udarbejdet under projektet EUKidsOnline II. [19] Kaldet "happy slapping". [20] Kendt som "sexting". [21] OECD (2011) "The protection of children online:
Risks faced by children online and policies to protect them", OECD Digital
Economy Papers, nr. 179, OECD Publishing. [22] Se Europols rapport om vurderingen af truslen fra
organiseret kriminalitet for 2011 og Europarådets undersøgelse fra 2007 om
misbrug af internettet i forbindelse med udvælgelse af ofre for
menneskesmugling. [23] Faktablad om e-kompetencer: http://eskills-week.ec.europa.eu/c/document_library/get_file?uuid=6f0a6d8e-49e7-42ac-8f2b-f5adba460afc&groupId=10136 [24] Kilde: Livingstone, S., Ólafsson, K. & Staksrud, E.:
Sociale netværk, alder og privatliv (2011), udarbejdet under projektet
EUKidsOnline II. [25] Se fodnote 6. [26] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10.
marts 2010 om samordning af visse bestemmelser i medfør af love og administrative
tiltag i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om
audiovisuelle medietjenester). Rådets henstilling af 24. september 1998 om
udvikling af den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle
tjenester og informationstjenester gennem fremme af nationale rammer, der tager
sigte på at opnå en sammenlignelig og effektiv beskyttelse af mindreårige og
den menneskelige værdighed. Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 20.
december 2006 om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om
berigtigelsesretten i forbindelse med den europæiske industris konkurrenceevne
inden for audiovisuelle tjenester og online-informationstjenester. [27] "Den europæiske ramme for yngre teenageres og børns
sikrere anvendelse af mobiltelefoner" som er blevet underskrevet af en
række mobiloperatører, viser disse udbyderes vilje til at give adgang til
kontrolmekanismer, øge opmærksomheden og fremme uddannelse, anvende
klassificering af kommercielt indhold og bekæmpe ulovligt indhold i EU-baserede
mobilprodukter eller på internettet. "EU’s principper for sikrere sociale
netværk", der er blevet underskrevet af en række sociale
netværkstjenester, forpligter dem til at øge opmærksomheden omkring sikkerheds-
og uddannelsesbudskaber, sikre aldersvarende tjenesteydelser, styrke brugerne
ved hjælp af værktøjer og teknologi, stille kontrolmekanismer til rådighed, der
er lette at bruge, reagere på meddelelser om ulovligt indhold eller adfærd,
muliggøre og opfordre til en sikker tilgang til personlige oplysninger og
privatliv, samt vurdere metoder til at undersøge ulovligt eller forbudt indhold
eller adfærd. ”PEGI” er en paneuropæisk aftale om mærkning af computer- og
videospil efter alder, og den dækker 30 europæiske lande. [28] I begyndelsen vil selvreguleringen bygge på den koalition,
der er dannet på Kommissionens foranledning for at gøre internettet til et
bedre sted for børn, og som nyder støtte fra en række større virksomheder i
Europa inden for alle sektorer, som har forpligtet sig til at arbejde hen imod
indførelsen af 5 konkrete tiltag senest i december 2012. [29] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1351/2008/EF
af 16.12.2008 om etablering af et flerårigt fællesskabsprogram til beskyttelse
af børn, der bruger internet og andre kommunikationsteknologier. [30] Connecting Europe-faciliteten, der er etableret i henhold
til den flerårige finansielle ramme, Et budget for Europa 2020, KOM(2011) 500
del I og II. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse
af Connecting Europe-faciliteten (KOM 2011) 665 – uden dog at foregribe den
endelige afgørelse og de endelige beløb i forslaget vedrørende Connecting
Europe-faciliteten og den flerårige finansielle ramme, under hensyntagen til
Europa 2020-strategiens bredere politiske kontekst. [31] EU’s rammeprogram for forskning og innovation, uden at
foregribe den endelige afgørelse og de endelige beløb i forslaget vedrørende
Horisont 2020 og EU’s flerårige finansielle ramme, under hensyntagen til Europa
2020-strategiens bredere politiske kontekst. [32] I denne kontekst henviser termen til en verificeret liste
over netsteder, der byder på indhold af høj kvalitet for unge mennesker.
Listerne skal oprettes og vedligeholdes af specialister på området (offentlige
og/eller private) som en reaktion på forslag fra brugerne eller direkte
ansøgninger fra virksomheder, f.eks. det tyske initiativ Fragfinn. [33] I 2010 blev der udarbejdet et sæt retningslinjer for
produktion af onlineindhold for børn og unge mennesker under Safer
internet-programmet: [34] Kommissionen har udarbejdet en tilgang til mediekendskab i
det digitale miljø i sin meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – en europæisk
fremgangsmåde i forbindelse med mediekendskab i det digitale miljø, KOM(2007)
833 og Kommissionens henstilling af 20-08-2009 om mediekendskab i det digitale
miljø for en mere konkurrencedygtig audiovisuel industri og indholdsindustri
samt et rummeligt vidensamfund K(2009) 6464. [35] http://eacea.ec.europa.eu/education/eurydice/documents/thematic_reports/121EN.pdf. [36] Såsom www.teachtoday.eu. [37] Dette bygger også på allerede eksisterende initiativer
såsom den europæiske uge for e-færdigheder [38] Forudsat at den nødvendige lovgivning vedtages. [39] KOM(2009) 200 endelig og Rådets resolution af 27. november
2998 om de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet
(2010-2018). [40] Grooming er når en person indleder et venskab og skaber et
følelsesmæssigt bånd med et barn med henblik på senere seksuelt misbrug. [41] KOM(2012) 140 endelig. [42] Kommissionens beslutning 2007/116/EF af 15. februar 2007
om at reservere medlemsstaternes nummerserie, der begynder med "116",
til harmoniserede numre på harmoniserede tjenester af samfundsmæssig betydning.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om
forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet). [43] Gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende beskyttelse
af personoplysninger og privatlivets fred skal opfylde kravene i den relevante
EU-lovgivning, herunder resultatet af den igangværende revision af det gældende
databeskyttelsesdirektiv, Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.
oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Kommissionen
har fremlagt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, COM (2012) 11
final. [44] Se fodnote 5. [45] Se fodnote 6. [46] Den nederlandske stiftelse "Mijn kind online"
(Mit barn på nettet") udsendte i 2011 rapporten "Pas på din
pengepung", hvoraf det fremgår, at der er et stigende antal klager
vedrørende børns brug af penge i den virtuelle verden.. Den britiske rapport
"Briefing on the internet, e-commerce, children and young people"
giver en oversigt over problemerne i forbindelse med børn og e-handel. [47] Jf. direktivet om audiovisuelle medietjenester. [48] Herunder det generelle databeskyttelsesdirektiv og
direktivet om beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske sektor.
Reklamer og handelspraksis rettet mod børn skal opfylde kravene i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis
over for forbrugerne. [49] http://www.easa-alliance.org/page.aspx/386. [50] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af
13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse
af børn og børnepornografi gør det strafbart at fremstille børnepornografi,
foretage grooming, optage seksuelt misbrug med webcam og se på børnepornografi
på nettet uden at downloade filer. [51] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8.
juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig
elektronisk handel, i det indre marked ("direktivet om elektronisk
handel"), der danner grundlag for procedurerne for fjernelse af ulovligt
indhold. [52] Som varslet i meddelelsen om en sammenhængende ramme til
styrkelse af tilliden til det digitale indre marked for e-handel og
onlinetjenester, KOM (2011) 942. [53] Internet Watch Foundation (den britiske hotline):
"Annual and Charity Report 2011".