EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52004DC0336

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet - Opfølgning på hvidbogen om et nyt afsæt for europæisk ungdom. Forslag til fælles målsætninger for større forståelse af og viden om unge i forlængelse af Rådets resolution af 27. juni 2002 om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet

/* KOM/2004/0336 endelig udg. */

52004DC0336

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet - Opfølgning på hvidbogen om et nyt afsæt for europæisk ungdom. Forslag til fælles målsætninger for større forståelse af og viden om unge i forlængelse af Rådets resolution af 27. juni 2002 om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet /* KOM/2004/0336 endelig udg. */


MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET - Opfølgning på hvidbogen om et nyt afsæt for europæisk ungdom. Forslag til fælles målsætninger for større forståelse af og viden om unge i forlængelse af Rådets resolution af 27. juni 2002 om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning

1.1. Opfølgning på hvidbogen om ungdom

1.2. Videnbaserede ungdomspolitikker

2. Fælles målsætninger for større forståelse af og viden om unge

2.1. Målsætning 1 - I første omgang indkredse den viden, der findes inden for de prioriterede områder på ungdomsområdet (dvs. deltagelse, information og unges volontør aktiviteter), og gennemføre foranstaltninger, der skal supplere, ajourføre og lette adgangen hertil

2.2. Målsætning 2 - Dernæst indkredse den viden, der findes inden for yderligere prioriterede områder af betydning for ungdomsområdet, og gennemføre foranstaltninger, der skal supplere, ajourføre og lette adgangen hertil

2.3. Målsætning 3 - Sikre kvaliteten, sammenligneligheden og relevansen af den viden, der findes på ungdomsområdet, ved at anvende hensigtsmæssige metoder og værktøjer.

2.4. Målsætning 4 - Lette og fremme udveksling, dialog og netværksopbygning med henblik på at sikre synligheden af den viden, der findes på ungdomsområdet, og forudse fremtidige behov

3. Gennemførelses- og overvågningsordninger

1. Indledning

1.1. Opfølgning på hvidbogen om ungdom

Generel baggrund

Denne meddelelse skal ses som en opfølgning på hvidbogen om ungdom [1], der blev godkendt af Kommissionen den 21. november 2001, og Rådets resolution af 27. juni 2002, der fastlagde en ny ramme for samarbejde på ungdomsområdet [2]. I resolutionen opfordrede Rådet til, at den åbne koordinationsmetode skulle anvendes på fire prioriterede områder, nemlig deltagelse, information, unges frivillige arbejde og større forståelse af og viden om unge. I henhold til dette mandat foreslog Kommissionen først fælles målsætninger for deltagelse og information af unge [3], som blev vedtaget af Rådet i resolution af 25. november 2003 [4].

[1] Kommissionens hvidbog: "Et nyt afsæt for europæisk ungdom", KOM(2001) 681 endelig.

[2] Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 27. juni 2002 om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2002/C 168/02).

[3] Meddelelse fra Kommissionen til Rådet - Opfølgning af hvidbogen "Et nyt afsæt for europæisk ungdom" - Forslag til fælles målsætninger for inddragelse og orientering af de unge i henhold til Rådets resolution af 27. juni 2002 om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet, KOM(2003) 184 endelig af 11. april 2003.

[4] Rådets resolution af 25. november 2003 om fælles målsætninger for inddragelse og orientering af unge mennesker (2003/C 295/04).

I denne meddelelse foreslår Kommissionen fælles målsætninger for større forståelse af og viden på ungdomsområdet. Forslaget til fælles målsætninger tager sit udgangspunkt i medlemsstaternes svar på spørgsmål [5] om deres egen situation og deres forventninger på europæisk plan. Forslaget afspejler den konsensus, der fremgår af analysen af svarene.

[5] Spørgeskemaet blev udarbejdet i samarbejde med medlemsstaterne og tiltrædelseslandene såvel som med Det Europæiske Ungdomsforum. Det blev sendt til medlemsstaterne, tiltrædelseslandene og de tre kandidatlande, dvs. Bulgarien, Rumænien og Tyrkiet. Sidstnævnte blev opfordret til at svare på frivillig basis.

I forbindelse med forberedelsen af forslagene til de fælles målsætninger blev Det Europæiske Ungdomsforum hørt såvel som en gruppe af forskere inden for dette område. Medlemsstaterne og tiltrædelseslandene blev også bedt om at foretage en høring af de unge og af forskere og andre relevante aktører på området.

Kommissionens analyse af medlemsstaternes og tiltrædelseslandenes svar på spørge skemaet kan ses i et internt arbejdspapir fra Kommissionens tjenestegrene [6]. I dette arbejdspapir fremhæves de forskellige udfordringer på nationalt såvel som på europæisk plan, som medlemsstaterne og tiltrædelseslandene har udpeget for at forbedre deres forståelse af og viden om unge. Der gives konkrete eksempler på god praksis i forbindelse med de forskellige udfordringer, der er beskrevet.

[6] Arbejdspapir fra Kommissionens tjenestegrene om analyse af medlemsstaternes og tiltrædelseslandenes svar på Kommissionens spørgeskema om større forståelse af og viden om unge.

Sideløbende med dette arbejde vedrørende "større forståelse af og viden om unge" anvendes den samme procedure for det prioriterede område "unges volontør aktiviteter".

Større forståelse af og viden om unge i forbindelse med hvidbogen

Et af formålene med hvidbogen "Et nyt afsæt for europæisk ungdom" er at forbedre offentlighedens bevidsthed om de unges problemer. Deri udpeges større forståelse af og viden om unge og de realiteter, som vedrører unge på europæisk plan, som et af fire prioriterede områder for europæisk samarbejde på ungdomsområdet.

I hvidbogen foreslår Europa-Kommissionen

-"at der efter en statusopgørelse etableres et netværkssamarbejde mellem de eksisterende strukturer og de igangværende undersøgelser og forskningsaktiviteter i EU på ungdomsområdet" (herunder andre internationale organisationers arbejde og initiativer)

-"at der indledes drøftelser om, hvilken metode der skal anvendes på dette område på europæisk plan"

-"at der eventuelt iværksættes et undersøgelses- og forskningsprogram" (baseret på arbejde i medlemsstaterne og under anvendelse af Fællesskabets sjette rammeprogram for forskning)

-"at der tilvejebringes de nødvendige statistiske redskaber, idet man så vidt muligt benytter de redskaber, som allerede findes inden for rammerne af det europæiske statistiske system".

Med udgangspunkt i hvidbogen om ungdom udpegede Rådet i sin resolution om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet følgende målsætninger for "større forståelse af og viden om unge":

-"lette indsamlingen af undersøgelser om ungdomsspørgsmål på nationalt og europæisk plan inklusive fra forskningsstrukturer og ungdomsorganisationer

-lette netværkssamarbejdet mellem forskningsstrukturer for at bidrage til frembringelse af undersøgelses- og forskningsredskaber (f.eks. indikatorer)

-på baggrund af eksisterende undersøgelser overveje, hvilke yderligere arbejder der kan være nødvendige til understøttelse af de nuværende prioriteter, spørgsmål vedrørende unges autonomi og andre relevante emner for fremtiden."

1.2. Videnbaserede ungdomspolitikker

Bæredygtigheden i de forskellige politikker afhænger af, om de har en virkning på de problemer, som de skal løse. Kun således vil de politikker, der følges, kunne forbedre borgernes levevis og skabe større tillid til resulaterne og til de institutioner, der skaber resultaterne.

For at opfylde borgernes behov og forventninger skal EU's og de enkelte medlemsstaters politikker bygge på den bedste viden, der er til rådighed, og på forståelsen af sådanne behov og forventninger.

En videnbaseret tilgang til udarbejdelsen af politikker er især relevant og nyttig, når man skal forholde sig til stadig skiftende forhold som f.eks. de yngre generationers situation i Europa.

Det er ikke mindst vigtigt i en tid, hvor medlemsstaterne har vedtaget fælles målsætninger om emner som deltagelse og information af unge og er i færd med at udarbejde gennemførelsespolitikker. En sådan tilgang til viden vil også være uundværlig for yderligere prioriterede områder i hvidbogen om ungdom, som medlemsstaterne allerede er begyndt at drøfte, og for emner, som medlemsstaterne fremover vil udpege som prioriterede områder. I den henseende vil det at udvikle større forståelse af og viden om unge støtte de nye rammer for samarbejde om prioriterede emneområder, der blev etableret som en opfølgning på hvidbogen om ungdom.

2. Fælles målsætninger for større forståelse af og viden om unge

Kommissionen foreslår følgende fælles overordnede mål for større forståelse af og viden om unge under hensyntagen til medlemsstaternes og tiltrædel seslandenes svar på spørgeskemaerne og ovennævnte betragtninger:

For at kunne udarbejde rettidige, effektive og bæredygtige politikker er det væsentligt at udvikle et sammenhængende, relevant og kvalitetspræget videnområde om ungdom i Europa og tage højde for fremtidige behov gennem udveksling, dialog og netværk.

Dette overordnede mål foreslås opnået ved at gennemføre følgende fælles målsætninger:

(1) I første omgang indkredse den viden, der findes inden for de prioriterede områder på ungdomsområdet (dvs. deltagelse, information og unges volontøraktiviteter), og gennemføre foranstaltninger, der skal supplere, ajourføre og lette adgangen hertil.

(2) Dernæst indkredse den viden, der findes inden for yderligere prioriterede områder af betydning for ungdomsområdet, og gennemføre foranstaltninger, der skal supplere, ajourføre og lette adgangen hertil.

(3) Sikre kvaliteten, sammenligneligheden og relevansen af den viden, der findes på ungdomsområdet, ved at anvende hensigtsmæssige metoder og værktøjer.

(4) Lette og fremme udveksling, dialog og netværksopbygning med henblik på at sikre synligheden af den viden, der findes på ungdomsområdet, og forudse fremtidige behov.

2.1. Målsætning 1 - I første omgang indkredse den viden, der findes inden for de prioriterede områder på ungdomsområdet (dvs. deltagelse, information og unges volontøraktiviteter), og gennemføre foranstaltninger, der skal supplere, ajourføre og lette adgangen hertil.

Alle medlemsstater har samlet en vis viden om unge, hvad enten det er gennem undersøgelser eller ved praktisk erfaring. Imidlertid findes en sådan viden enten i temmelig spredt form eller ikke på det rigtige tidspunkt, og den er ofte forældet, når man har brug for den. Den er heller ikke altid tilgængelig for alle interesserede parter.

Medlemsstaterne opfordrer generelt til, at der udvikles et sammenhængende videnområde inden for ungdom med henblik på at kunne bekæmpe spredning af ressourcer og ressourcespild, sikre tilgængeligheden af ajourførte oplysninger, fylde huller og undgå overlapninger. Et sådant videnområde bør ikke kun bygge på undersøgelser og statistiske oplysninger, men bør også indeholde praktisk viden fra ngo'er, ungdomsorganisationer og de unge selv.

Medlemsstaterne indrømmer imidlertid, at det ikke er praktisk gennemførligt på dette stade at forsøge at dække alle potentielle videnområder om unge. Derfor bør man i første omgang fokusere på et centralt sæt af prioriterede emner, der anses for at være direkte relevante for udarbejdelsen af en bæredygtig politik på ungdomsområdet.

Medlemsstaterne har i deres besvarelser af spørgeskemaet om større forståelse af og viden om unge udpeget en række emner, der er karakteristiske på ungdomsområdet, som de allerede har arbejdet meget med inden for rammerne af den åbne koordinations metode, dvs. deltagelse (på lokalt plan og i forbindelse med den politiske proces), information og volontøraktiviteter.

For at opfylde målsætning 1 foreslås følgende aktioner:

På nationalt plan

* indkredse og tilrettelægge den viden, der findes på ungdomsområdet, omkring et centralt sæt af fælles emner, dvs. deltagelse, information og volontøraktiviteter

* foretage yderligere undersøgelser, indsamle statistiske oplysninger og praktisk viden fra ngo'er, ungdomsorganisationer og de unge selv om de emner, der er udpeget, med henblik på at fylde hullerne og til stadighed ajourføre den viden, der findes om de udpegede emner

* lette adgangen til viden på nationalt og europæisk plan om de udpegede emner og til oplysninger om de tilsvarende aktører gennem indsamling og formidling af dokumenter i papirudgave og/eller elektronisk form og sikre, at de relvante oplysninger er brugervenlige.

På europæisk plan:

* anvende programmet for unge til at supplere det arbejde, som medlemsstaterne har udført med hensyn til at gennemføre denne målsætning, og anvende ethvert andet værktøj, der er tilgængeligt på europæisk plan, så godt som muligt, - som f.eks. Eurobarometer-undersøgelserne, Eurostat og igangværende og kommende rammeprogrammer for forskning - eller værktøjer, der bliver udviklet af Kommissionen i samarbejde med dens partnere på dette område - som f.eks. et værktøj, der gør det muligt at indsamle relevant viden på ungdomsområdet og gøre denne viden tilgængelig.

2.2. Målsætning 2 - Dernæst indkredse den viden, der findes inden for yderligere prioriterede områder af betydning for ungdomsområdet, og gennemføre foranstaltninger, der skal supplere, ajourføre og lette adgangen hertil.

Medlemsstaterne har i deres besvarelser af spørgeskemaet udpeget endnu en række emner, der har direkte betydning for ungdomsområdet, nemlig uafhængighed, uformel læring, bekæmpelse af forskelsbehandling, almen uddannelse og erhvervsuddannelse, beskæftigelse, overgang fra uddannelse til beskæftigelse, social inddragelse og sundhed, som falder godt i tråd med de politiske prioriterede områder, der fremhæves i hvidbogen, og som er indeholdt i de nye samarbejds rammer på ungdomsområdet.

Da større forståelse af og viden om unge burde føre til bæredygtige ungdoms politikker, der er tilpasset de unges forventninger, bør ovennævnte liste over emner forblive fleksibel og åben for tilpasninger til de tendenser og behov, der måtte vise sig på ungdomsområdet.

Nødvendigheden af at afklare og tilpasse ovennævnte emner kan bedst drøftes af de relevante aktører på ungdomsområdet, dvs. forskere/eksperter, politikere, unge og ungdomsarbejdere/-organisationer, -der mødes på europæisk plan.

For at opfylde målsætning 2 foreslås følgende aktioner:

På nationalt plan

* indkredse og tilrettelægge den viden, der findes på ungdomsområdet, omkring et centralt sæt af fælles emner, der omfatter uafhængighed, uformel læring, bekæmpelse af forskelsbehandling, almen uddannelse og erhvervsuddannelse, beskæftigelse, overgang fra uddannelse til beskæftigelse, social inddragelse og sundhed, og som kan afklares og tilpasses af de relevante aktører på ungdoms området, der mødes på europæisk plan

* foretage yderligere undersøgelser, indsamle statistiske oplysninger og praktisk viden fra ngo'er, ungdomsorganisationer og de unge selv om de emner, der er udpeget, med henblik på at fylde hullerne og til stadighed ajourføre den viden, der findes om de udpegede emner

* lette adgangen til viden på nationalt og europæisk plan om de udpegede emner og til oplysninger om de tilsvarende aktører gennem indsamling og formidling af dokumenter i papirudgave og/eller i elektronisk form og sikre, at de relvante oplysninger er brugervenlige.

På europæisk plan

* anvende programmet for unge til at supplere det arbejde, som medlemsstaterne har udført med hensyn til at gennemføre denne målsætning, og anvende ethvert andet værktøj, der er tilgængeligt på europæisk plan, så godt som muligt, - som f.eks. Eurobarometer-undersøgelserne, Eurostat og igangværende og kommende rammeprogrammer for forskning - eller værktøjer, der bliver udviklet af Kommissionen i samarbejde med dens partnere på dette område - som f.eks. et værktøj, der gør det muligt at indsamle relevant viden på ungdomsområdet og gøre denne viden tilgængelig.

2.3. Målsætning 3 - Sikre kvaliteten, sammenligneligheden og relevansen af den viden, der findes på ungdomsområdet, ved at anvende hensigtsmæssige metoder og værktøjer.

For at være relevant er det vigtigt, at den viden, vi har om unge, er af høj kvalitet, sammenlignelig og tilpasset de forventninger og det behov, som alle aktører på ungdomsområdet har.

Der er indtil dato blevet udviklet en række kvantitative og kvalitative værktøjer og metoder på alle niveauer, herunder også på det lokale og regionale plan. Det er nu nødvendigt at udpege de værktøjer og metoder, der er bedst egnede til de emner, der er relevante på ungdomsområdet, udvikle dem yderligere og anvende dem på en hensigtsmæssig måde.

For at opfylde målsætning 3 foreslås følgende aktioner:

På nationalt plan:

* tage egnede værktøjer og metoder i brug, der skal styrke forståelsen af og viden om unge, og udvikle disse yderligere inden for alle relevante emner samt gøre det lettere at anvende resultaterne

* fremme almen uddannelse og erhvervsuddannelse af forskere og eksperter - især de unge - som arbejder inden for ungdomsområdet, såvel som af enhver anden aktør, der skaber viden på ungdomsområdet, f.eks. ved at lette udvekslingen af erfaring og praksis, ved at støtte disse personers mobilitet og ved at forbedre deres færdigheder og anvende de eksisterende EU-programmer bedst muligt [7].

[7] F.eks. Marie Curie-aktioner under det sjette rammeprogram.

På europæisk plan

* samarbejde om at udpege og fastlægge fælles koncepter og mindstekrav til det centrale indhold, som man skal koncentrere sig om, med henblik på at styrke en fælles forståelse af de udpegede prioriterede emner

* samarbejde om at fastlægge kvantitative og kvalitative evalueringsmetoder for at anvende og sammenligne resultater om emner, der er udpeget i fællesskab, på baggrund af eksisterende informationskilder

* samarbejde for bedre at kunne udpege de indikatorer, der vil gøre det muligt at evaluere virkningen af igangværende og kommende programmer for unge gennem en opfølgning på deres konkrete resultater.

2.4. Målsætning 4 - Lette og fremme udveksling, dialog og netværksopbygning med henblik på at sikre synligheden af den viden, der findes på ungdomsområdet, og forudse fremtidige behov.

Medlemsstaterne har opfordret til bedre udvekslinger og til en mere struktureret dialog mellem politiske beslutningstagere, nationale ungdomsforskningsorgani sationer, forskere, organisationer, der består af unge eller, som arbejder med unge, og de unge selv.

Sådanne udvekslinger og en sådan dialog er afgørende ikke kun for at opfylde de første tre målsætninger, men også for at kunne udpege ændringer i tendenser og værdier, og forudse fremtidige behov og udpege nye prioriterede emner.

Medlemsstaterne anmoder generelt ikke om, at der udvikles nye strukturer, men ønsker at bygge på de eksisterende netværk og forbindelser og anvende og forvalte disse mere effektivt.

For at opfylde målsætning 4 foreslås følgende aktioner:

På nationalt plan:

* tilskynde til og udbygge udvekslinger, en struktureret dialog og nationale netværk mellem beslutningstagere, forskere, unge og deres organisationer og enhver anden aktør på ungdomsområdet

* inden for rammerne af de ovenfor beskrevne netværk drøfte fremtidige behov, tendenser og udpege nye prioriterede emner, der skal undersøges med henblik på at udvikle politikker og ungdomsarbejde, der er præget af effektivitet, rettidighed og bæredygtighed, såvel som yderligere relevante værktøjer og metoder, der bør udarbejdes i den forbindelse

* fremme samarbejde på tværs af sektorer, udvekslinger og dialog mellem forskere og forskningsorganisationer og politiske beslutningstagere inden for forskellige videnområder gennem konferencer, seminarer og arrangementer, der beskæftiger sig med emner af fælles interesse.

På europæisk plan

* koordinere ovennævnte nationale netværk ved at Kommissionen i samarbejde med sine partnere på dette område etablerer et EU-netværk af viden om unge, der integrerer repræsentanter for alle aktører på området, med henblik på at drøfte metoder og fremtidige emner og udveksle god praksis.

3. Gennemførelses- og overvågningsordninger

Gennemførelse og overvågning af de fælles målsætninger indgår som en væsentlig del af den åbne koordinationsmetode, der blev etableret i resolutionen om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet. Princippet er allerede blevet anvendt på de prioriterede områder deltagelse og information, hvortil Rådet den 25. november 2003 vedtog en resolution om fælles målsætninger.

I resolutionen opfordrede Rådet medlemsstaterne til at uddybe gennemførelses- og opfølgningsforanstaltningerne ud fra medlemsstaternes særlige forhold og de nationale prioriterede områder. Det opfordrede også medlemsstaterne til at indsende rapporter om de nationale bidrag til gennemførelsen af de fælles målsætninger.

Hvad angår de fælles målsætninger om større forståelse af og viden om unge, foreslår Kommissionen også:

-at medlemsstaterne bliver enige om at opfylde de fælles godkendte målsæt ninger efter at have foretaget en høring af de unge og deres organisationer, af forskere og andre relevante aktører på området gennem de kanaler, de måtte finde hensigtsmæssige

a) De skal underrette Kommissionen om de konkrete resultater af gennem førelsen af den første fælles målsætning, når de inden udgangen af 2005 rapporterer til Kommissionen om det prioriterede område "deltagelse og information", og når de inden udgangen af 2006 rapporterer til Kommissionen om det prioriterede område "volontøraktiviteter".

I ovennævnte rapporter informerer medlemsstaterne også Kommissionen om, hvilke skridt de tager for at opfylde den tredje og fjerde fælles målsætning om større forståelse af og viden om unge.

b) De skal inden udgangen af 2008 underrette Kommissionen om de konkrete resultater af gennemførelsen af den anden fælles målsætning.

I ovennævnte rapport informerer medlemsstaterne også Kommissionen om, hvilke yderligere skridt de tager for at opfylde den tredje og fjerde fælles målsætning om større forståelse af og viden om unge.

-at Kommissionen anvender ovennævnte oplysninger til at udarbejde en rapport til Rådet om det fremskridt, der er sket. På baggrund af Kommissionens forslag vil Rådet bekræfte, tilpasse eller ændre de fælles målsætninger for dette prioriterede område.

Dette forslag til fælles målsætninger vil blive fremsendt til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Top