52006DC0638

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 27.10.2006

KOM(2006) 638 endelig

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

17. årsberetning om strukturfondene – gennemførelse 2005 {SEK(2006) 1373}

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 3

2. Analyse af gennemførelsen 3

3. Sammenhæng og koordinering 8

4. Evaluering 9

5. Finanskontrol 10

6. Udvalg og komitéer, der bistår Kommissionen 12

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

17. årsberetning om strukturfondene – gennemførelse 2005

Denne beretning fremlægges i henhold til artikel 45, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene. Det er den 17. beretning om gennemførelse af strukturfondene, og den vedrører aktiviteterne i 2005.

Indholdet i denne beretning behandles mere detaljeret i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene (vedføjet som bilag til denne beretning).

1. INDLEDNING

2005 var præget af på den ene side en intensiv indsats for at bringe programmeringsperioden 2000-2006 til en vellykket afslutning og på den anden side forberedelsen af den nye generation af programmer inden for samhørighedspolitikken for 2007-2013. Med hensyn til sidstnævnte forelagde Kommissionen i juli en meddelelse om et udkast til Fællesskabets strategiske retningslinjer for økonomisk, social og territorial samhørighed[1]. Retningslinjerne fastsætter Fællesskabets indsatsområder i forbindelse med de nye programmer. Endvidere indledte Kommissionen i 2005 forhandlinger med Den Europæiske Investeringsbank og andre internationale finansieringsinstitutioner for at udvikle et tættere samarbejde om opnåelse af samhørighedspolitikkens mål. Der blev vedtaget to initiativer i 2005: JASPERS (Joint Assistance to Support Projects in European Regions), som skal hjælpe de vigtigste modtagere af samhørighedsmidler med at forberede projekter af høj kvalitet, og JEREMIE (Joint European Resources for Micro to Medium Enterprises), som skal forbedre adgangen til finansiering for små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder[2].

2. ANALYSE AF GENNEMFØRELSEN

2.1. Gennemførelse af budgettet

2.1.1. EFRU

Budgetgennemførelsen i 2005 var generelt meget tilfredsstillende. I alt blev 99,96 % af forpligtelsesbevillingerne gennemført i 2005 (i forhold til 99,70 % i 2004). Med hensyn til betalinger var gennemførelsesgraden 99,65 % (99,03 % i 2004). Forpligtelser fra tidligere år, hvor der stadig skulle foretages udbetalinger[3], udgjorde 55,4 mia. EUR ved udgangen af 2005 (i forhold til 48,97 mia. EUR i 2004), hvoraf 39,9 mia. EUR var til EFRU (35,9 mia. EUR i 2004). De samlede forpligtelser lå på 27,1 mia. EUR i 2005 (26,5 mia. EUR i 2004).

Det skal understreges, at det som led i samhørighedspolitikken, som støtter investeringer i f.eks. store projekter, er normalt, at der indgås forpligtelser for midlerne et godt stykke tid inden betalingerne, idet sidstnævnte afspejler gennemførelsen i praksis.

Den finansielle forvaltning af strukturfondene er omfattet af bestemmelser, som fastsætter grænser for den periode, hvori betalinger vedrørende tidligere forpligtelser skal modtages: den såkaldte "n+2-regel"[4]. Saldoen for uindfriede forpligtelser i 2000-2003 udgjorde 3,4 mia. EUR i begyndelsen af 2006. Efter analysen af undtagelserne fra "n+2-reglen" (statsstøtte, store projekter osv.) anslås det, at forpligtelser på 42 mio. EUR (kun 0,19 % af de samlede forpligtelser) er i risiko for frigørelse.

2.1.2. ESF

Budgetgennemførelsen i 2005 var meget tilfredsstillende. 99,93 % af forpligtelsesbevillingerne blev gennemført i 2005 (mod 99,07 % i 2004). Med hensyn til betalinger blev 99,86 % af bevillingerne gennemført (99,31 % i 2004), herunder 720 mio. EUR af de supplerende bevillinger, der var tildelt ESF gennem den globale overførsel og et ændringsbudget. De samlede RAL (udestående forpligtelser) ved udgangen af 2005 udgjorde 20,74 mia. EUR (i forhold til 19,35 mia. EUR i 2004), hvoraf 20,44 mia. EUR var til ESF's nuværende programmeringsperiode (18,59 mia. EUR i 2004). De udestående forpligtelser vedrørende tidligere programmeringsperioder faldt fra 762,1 mio. EUR ved udgangen af 2004 til 304,7 mio. EUR ved udgangen af 2005 (fald på 60 %).

Hvad angår "n+2-reglen", blev den med hensyn til forpligtelserne fra 2000, 2001, 2002 og 2003 ved udgangen af 2005 anvendt på 17 programmer til et beløb af i alt 125 131 596 EUR (0,35 % af det beløb, der var indgået forpligtelser for).

2.1.3. EUGFL, Udviklingssektionen

Budgetgennemførelsen var meget tilfredsstillende i 2005 med en udnyttelsesgrad på 99,37 % for forpligtelsesbevillinger og 99,93 % for betalingsbevillinger. Sammenlignet med 2004 var forpligtelserne steget med 8,8 % og betalingerne med 4,7 %. Betalingerne udgjorde 3 587 mio. EUR, heraf 3 099 mio. EUR til programmerne for 2000-2006 (mål 1: 2 753 mio. EUR, Leader+ 334,5 mio. EUR, PEACE 11,5 mio. EUR) og 487,4 mio. EUR til afslutningen af 78 programmer fra programmeringsperioden 1994-1999. De samlede RAL ved udgangen af 2005 udgjorde 7,085 mio. EUR (i forhold til 7,657 mio. EUR i 2004).

Efter gennemførelsen af "n+2-reglen" blev 37,2 mio. EUR frigjort (1,28 % af de samlede forpligtelser i forbindelse med den pågældende tranche).

2.1.4. FIUF

I alt blev 99,57 % af forpligtelsesbevillingerne og 94,16 % af betalingsbevillingerne gennemført i 2005. De samlede RAL for FIUF ved udgangen af 2005 var 222 mio. EUR (i forhold til 165,5 mio. EUR i 2004).

Med hensyn til gennemførelsen af "n+2-reglen" udgjorde skønnene for frigørelser ca. 50 mio. EUR for 2005 (8,9 % af de samlede forpligtelser for 2003).

2.2. Programgennemførelse

2.2.1. Mål 1

På grundlag af medlemsstaternes oplysninger i form af attesterede udgiftsanmeldelser (nærmere oplysninger findes i bilaget, del 5) fokuserede mål 1-programmerne i 2005 fortsat investeringerne på basisinfrastrukturprojekter (40,1 %), og over halvdelen af alle investeringer i denne kategori er anvendt til transportinfrastruktur (54,3 % af de samlede infrastrukturinvesteringer). Over en tredjedel (34,5 %) af mål 1-midlerne blev investeret i produktionsvilkår og var fortsat fokuseret på støtte til SMV og håndværk (30,4 %). Investeringer i projekter målrettet mod menneskelige ressourcer tegnede sig for 23,8 % af midlerne i mål 1-regioner. Interventionerne på dette område var fordelt næsten ligeligt mellem arbejdsmarkedspolitikker, f.eks. foranstaltninger for unge og langtidsledige (32,1 %), uddannelse og erhvervsuddannelse (30,8 %) og andre foranstaltninger.

2.2.2. Mål 2

I mål 2-regionerne var programmerne fortsat hovedsagelig fokuseret på produktionsvilkår, og over halvdelen af alle finansielle ressourcer (57 %) var tildelt denne kategori. På dette område tegnede støtte til SMV og håndværk sig for hovedparten af midlerne, nemlig 57,2 %. Det næstvigtigste interventionsområde var infrastruktur, og 28,7 % af alle mål 2-midler blev anvendt på dette område. I modsætning til mål 1-programmerne vedrører disse udgifter ikke investeringer i basisinfrastruktur, f.eks. transport og miljø. I stedet var det vigtigste område i finansiel henseende sanering af forladte industrigrunde og andre områder i tilbagegang (43,9 %). Inden for kategorien menneskelige ressourcer (10,1 % af alle investeringer i mål 2-regioner) var de væsentligste områder forøgelse af arbejdsstyrkens fleksibilitet, iværksættervirksomhed, innovation, informations- og kommunikationsteknologi (31,2 % af de samlede investeringer).

2.2.3. Mål 3

ESF-investeringerne var i 2005 fortsat hovedsagelig koncentreret om den europæiske beskæftigelsesstrategi, navnlig foranstaltninger, som tager sigte på at forbedre beskæftigelsesegnetheden på arbejdsmarkedet, livslang læring og lige muligheder; på den anden side faldt betydningen af foranstaltninger til fremme af iværksætterkultur. Der var i finansiel henseende en forskel med hensyn til gennemførelsen af programmerne mellem EU-15, hvor programmerne har været iværksat i længere tid, og EU-10, hvor visse medlemsstater havde vanskeligheder ved at få nogle projekter og foranstaltninger i gang i 2005 - det første hele år, hvor programmerne blev gennemført efter tiltrædelsen i maj 2004.

2.2.4. Fiskeri uden for mål 1

I 2005 var der forbedringer i gennemførelsen af strukturpolitikken i fiskeri- og akvakultursektorerne, som det fremgår af den finansielle gennemførelse. De støttede foranstaltninger var navnlig nøje afstemt efter målene i 2002-reformen af den fælles fiskeripolitik.

2.2.5. EF-initiativer

2.2.5.1. Interreg

Gennemførelsen af 81 INTERREG III/naboskabsprogrammer gjorde fortsat gode fremskridt i 2005. Det var en vigtig opgave i forbindelse med programmerne at ajourføre midtvejsevalueringerne. Som følge heraf blev næsten alle programmer ændret i 2004 for at tage hensyn til evalueringsresultaterne. De myndigheder, der er ansvarlige for de nye programmer som følge af udvidelsen, hvoraf mange er naboskabsprogrammer, gjorde en særlig indsats for at sikre, at programmerne fik en vellykket start. Desuden bidrog INTERACT-støtteprogrammet fortsat til en effektiv gennemførelse af INTERREG III-programmer gennem tilrettelæggelse af et stort antal arrangementer med udveksling af bedste praksis og gennem udarbejdelse af forvaltningsvejledninger.

2.2.5.2. Leader

Der blev godkendt 73 LEADER+-programmer for perioden 2000-2006. Ud af de foreslåede 938 lokale aktionsgrupper, hvor foranstaltningerne forvaltes, blev 892 i sidste instans udvalgt. Blandt temaerne for den lokale udviklingsstrategi viste "udnyttelse af de naturlige og kulturelle ressourcer" sig at være den mest populære. Det fremgik af de overvågningsrapporter, der blev forelagt i 2005, at mellem 26 og 178 projekter var blevet godkendt siden programmeringsperiodens begyndelse. Interventionerne er hovedsagelig inden for turisme, støtte til små og mellemstore virksomheder, renovering og udvikling af landsbyer og beskyttelse af kulturarven, grundlæggende service til landbobefolkningen samt økonomien i landdistrikterne.

2.2.5.3. Urban

I 2005 blev der godkendt 20 tematiske netværk, som alle vedrører forskellige områder. Der er 179 partnerbyer, herunder 36 byer i de nye medlemsstater. Ved det uformelle ministermøde i Bristol i december 2005 blev Urban Audit 2005: key indicators on living conditions in European cities offentliggjort[5].

2.2.5.4. EQUAL

I 2005 blev der som led i anden runde af EQUAL iværksat 2 000 udviklingspartnerskabsprojekter[6], som var blevet udvalgt på nationalt plan i 2004, heraf ca. 400 projekter i de nye medlemsstater. Ca. en tredjedel af udviklingspartnerskaberne som led i anden runde har beskæftigelsesegnethed som tema.

Resultaterne fra de ca. 1 400 udviklingspartnerskaber som led i første runde af EQUAL, hvor arbejdet var blevet afsluttet i løbet af 2004 og 2005, var genstand for en række seminarer på lokalt, nationalt og europæisk plan.

2.2.6. Nyskabende aktioner

2.2.6.1. EFRU

I 2005 indsendte regionale myndigheder ansøgninger om 51 nyskabende aktioner. De 28 bedste blev udvalgt til støtte, og der blev truffet finansieringsafgørelser om 22 af disse inden udgangen af året. Programmerne er tilrettelagt omkring følgende temaer: viden og teknologisk innovation, informationssamfundet og bæredygtig udvikling.

2.2.6.2. ESF

I løbet af året blev der afsluttet 38 projekter vedrørende lokale beskæftigelsesstrategier. Der blev udvalgt 28 projekter i den anden runde af indkaldelsen af forslag om "Nyskabende fremgangsmåder til håndtering af forandringer". Der blev udvalgt 7 projekter om emnet "Overførsel og formidling af innovativt indhold fra ESF artikel 6-projekter", som tager sigte på at fremme overførslen af ideer til hovedprogrammerne.

2.2.6.3. FIUF

I 2004 og 2005 blev der truffet foranstaltninger til at gennemføre projekter, der var udvalgt efter indkaldelsen af forslag i 2002 og 2003. En efterfølgende evaluering af tværnationale projekter vedrørende nyskabende aktioner i fiskerisektoren blev afsluttet i 2005. Det fremgik af evalueringen, at projekter, der støttes under de væsentligste operationelle programmer, havde en tendens til at give bedre resultater end projekterne i forbindelse med nyskabende aktioner med hensyn til kriterier som f.eks. effektivitet, ydeevne, overvågningssystemets kvalitet samt bæredygtighed.

3. SAMMENHÆNG OG KOORDINERING

3.1. Sammenhæng med andre fællesskabspolitikker

3.1.1. Konkurrence

I henhold til forordning (EF) nr. 1260/99 skal medlemsstaterne kontrollere, at alle interventioner er i overensstemmelse med EF-lovgivningen, herunder statsstøttereglerne. Hvis Kommissionen underrettes om en overtrædelse af EF-lovgivningen, eller hvis revisioner viser, at en sådan foreligger, træffes der passende foranstaltninger. For at sikre fuld gennemsigtighed giver medlemsstaterne oplysninger om de statsstøtteordninger, hvortil der anvendes strukturfondsstøtte i deres programmer. Enhver væsentlig ændring af denne liste kræver en ny kommissionsbeslutning. Der blev imidlertid ikke indberettet nogen tilfælde af overtrædelser til Kommissionen i 2005.

3.1.2. Miljø

Kommissionen har fortsat tilskyndet til investeringer i miljøet i 2005 via samhørighedspolitikken. Fokus har især været på at tilvejebringe medfinansiering til de investeringstunge områder som for byspildevand, vandforsyning og affaldsforvaltning, navnlig i de nye medlemsstater. Anvendelsen af direktivet om strategisk miljøvurdering på de fremtidige operationelle programmer som en del af forhåndsevalueringen er en særlig udfordring for medlemsstaterne. En liste over store projekter, der er støttet på dette område af EFRU, findes i bilaget, del 3.

3.1.3. Det indre marked

Det er særdeles vigtigt i forbindelse med det indre marked, at reglerne om offentlige udbud overholdes. Når Kommissionen er ansvarlig for at godkende et individuelt projekt, sikrer den enten, at disse regler følges, eller at medlemsstaten selv påtager sig at følge dem. I forbindelse med programmeringen skal Kommissionen have oplysninger fra medlemsstaterne i de årlige rapporter om programmerne. I 2005 udviklede Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Generaldirektoratet for Det Indre Marked en "modus operandi" med henblik på at koordinere Kommissionens foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse.

3.1.4. Transport

Efter revisionen af Fællesskabets retningslinjer for udvikling af transeuropæiske net har transportprioriteterne forrang i samhørighedspolitikken. Som forberedelse på perioden 2007-2013 er der medtaget mange nye europæiske transportpolitiske initiativer, f.eks. ERTMS, motorveje til søs eller de 30 prioriterede TEN-projekter, i udkastet til Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed. En liste over store projekter, der er støttet på dette område af EFRU, findes i bilaget, del 3.

3.1.5. Ligestilling mellem kønnene

Kommissionen videreførte arbejdet med fremme af ligestilling mellem kønnene i forbindelse med strukturfondene og Samhørighedsfonden. Gruppen på højt plan vedrørende ligestilling mellem kønnene afholdt to møder for at drøfte gennemførelsen og udveksle bedste praksis.

3.2. Koordinering af instrumenter

3.2.1. Strukturfondene og Samhørighedsfonden

Som følge af Den Europæiske Unions udvidelse i maj 2004 er ti nye medlemsstater omfattet af Samhørighedsfonden. Der er nu 13 medlemsstater, der modtager støtte. På grund af økonomisk vækst har Irland siden 1. januar 2004 ikke længere været berettiget til støtte fra fonden. Irlands BNP pr. indbygger ligger på 138 %[7] af fællesskabsgennemsnittet og derfor betydeligt højere end tærsklen for støtteberettigelse på 90 %.

Det vigtigste redskab til koordinering af midlerne under Samhørighedsfonden og strukturfondene er den strategiske referenceramme, som forelægges af medlemsstaterne og fastsætter en generel strategi i transport- og miljøsektoren. Den strategiske referenceramme gør det muligt for Kommissionen at kontrollere hvert projekt, der skal medfinansieres over Samhørighedsfonden, for at undgå dobbeltfinansiering af programmer, der medfinansieres over strukturfondene.

3.2.2. Strukturfondene og EIB/EIF

Foruden den fortsatte indsats i 2005 for at koordinere og supplere midler fra EFRU og Samhørighedsfonden og EIB-transaktionerne til den nuværende programmeringsperiode påbegyndte Kommissionen og EIB i 2005 det forberedende arbejde med henblik på at styrke samarbejdet i den kommende programmeringsperiode. De mål, der er fastsat for den kommende periode, fokuserer på øget samarbejde i alle faser af programmeringsarbejdet samt en koordineret strategi i forbindelse med overvågningen af gennemførelsen af projekter og programmer.

JASPERS (Joint Assistance to Support Projects in European Regions) er en ny facilitet for teknisk bistand, som skal forvaltes af EIB. Initiativet blev vedtaget og oprettet i 2005 af Kommissionen og EIB, i partnerskab med EBRD, med henblik på at bistå samhørighedslandene. Forbedring af adgangen til finansiering og risikovillig kapital for små og mellemstore virksomheder i EU's regioner er et centralt element i Lissabon-dagsordenen. I denne forbindelse lancerede Kommissionen og EIB-gruppen (EIB-EIF) i 2005 et nyt fælles initiativ kaldet JEREMIE (Joint European Resources for Micro to Medium Enterprises) med henblik på at forbedre adgangen til finansiering og udvikle mikrokreditter til SMV i de regioner, der modtager støtte fra strukturfondene i den næste budgetperiode.

4. EVALUERING

En evaluering af bidraget til Lissabon-strategien blev afsluttet i 2005. Den bekræftede, at programmer, der har modtaget støtte fra strukturfondene, har bidraget betydeligt til opnåelsen af Lissabon-målene, selv om der kun i ringe grad har været tale om en formel koordinering - med undtagelse af Den Europæiske Socialfond - mellem Lissabon-dagsordenen og de enkelte programmer. I mange regioner tildeles over to tredjedele af udgifterne på nuværende tidspunkt til aktiviteter, der er direkte relevante for Lissabon-målene, og der kan iagttages en tydelig virkning med hensyn til de opnåede kvantitative mål. I regioner, hvor en lavere andel af programudgifterne er direkte relateret til Lissabon-dagsordenen, skyldes dette hovedsagelig betydningen af støtte til basisinfrastruktur, hvilket afspejler særlige investeringsbehov i de mindre velstående regioner.

I 2005 blev der iværksat tre strategiske undersøgelser for programmeringsperioden 2007-2013: Strategisk evaluering af prioriterede transportinvesteringer under struktur- og samhørighedsfondene, strategisk evaluering af miljø og risikoforebyggelse og strategisk evaluering af en økonomi baseret på innovation.

5. FINANSKONTROL

5.1. EFRU

I 2005 videreførtes revisionen til sikring af, at centrale elementer i forvaltnings- og kontrolsystemerne i forbindelse med mainstreamprogrammerne i medlemsstaterne fungerer effektivt. Ved udgangen af året var der foretaget revision af 52 programmer. De væsentligste problemer, der er konstateret i forbindelse med det hidtidige arbejde, var mangler i den primære forvaltningskontrol[8] og svagheder i procedurerne for betalingsmyndighedens attestering af udgifter.

Hvad angår de nye medlemsstater, drejede revisionsarbejdet sig om evaluering af de systembeskrivelser, der blev indsendt i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 438/2001, og revisioner på stedet af systemernes funktion som beskrevet. Ved de foretagne revisioner blev der konstateret visse svagheder, f.eks. utilstrækkelig kvalitetskontrol foretaget af forvaltningen og manglende dækning eller utilstrækkelig kvalitet af det revisionsarbejde, der var udført af de nationale revisionsorganer.

5.2. ESF

Ud af i alt 214 operationelle ESF-programmer blev 55 (heraf 34 nye) revideret i 2005. Ved revisionerne blev der konstateret utilstrækkelige primære kontroller foretaget af en række forvaltningsmyndigheder eller formidlende organer, afbrydelser i revisionssporet, svage attesteringsprocesser eller utilstrækkelige attesteringsprocedurer, ringe eller ingen adskillelse af funktioner, svagheder i it-systemerne og en utilstrækkelig offentliggørelse af ESF-støtten.

Revision på stedet af en stikprøve af eksisterende systemer omfattede 19 af de 25 ESF-programmer i alle nye medlemsstater.

Der blev foretaget 14 afsluttende revisioner af 40 programmer fra perioden 1994-1999 i otte medlemsstater.

5.3. EUGFL

For perioden 1994-1999 blev der gennemført syv revisioner i 2005, hvorved det planlagte program for efterfølgende revision for denne periode blev afsluttet.

For perioden 2000-2006 (EU-15) blev der gennemført syv revisioner. De typiske problemer, der blev konstateret, var en utilstrækkelig forvaltningskontrol, undladelse af at kontrollere støtteberettigelseskriterierne i overensstemmelse med bestemmelserne i landbrugslovgivningen og få uafhængige kontroller.

For perioden 2004-2006 (EU-10) blev gennemgangen af systembeskrivelserne afsluttet, og der blev gennemført fire revisioner.

5.4. FIUF

Der blev foretaget i alt syv kontroller på stedet i 2005. Tre af disse vedrørte forvaltnings- og kontrolsystemer for programmerne for perioden 2000-2006 i tre medlemsstater, og en kontrol vedrørte afslutning af et program for perioden 2000-2006. Tre kontroller på stedet vedrørte nyskabende aktioner i tre medlemsstater (Italien, Det Forenede Kongerige og Spanien). De problemer, der hovedsagelig blev konstateret, var visse uregelmæssigheder, f.eks. i forbindelse med overanmeldelse af personaleomkostninger og rejse- og opholdsudgifter, moms og betalinger for udokumenterede udgifter. Endelig blev der gennemført kontrolbesøg med henblik på at vurdere, om forvaltnings- og betalingsmyndighederne i de nye medlemsstater fungerer og er effektive.

5.5. OLAF

I løbet af 2005 gennemførte OLAF 43 kontrolbesøg i medlemsstaterne vedrørende foranstaltninger, der var medfinansieret af strukturfondene. 24 af disse kontrolbesøg omfattede kontrol på stedet, mens 19 blev foretaget med andre formål, f.eks. for at indsamle oplysninger eller bistå enten nationale forvaltningsmyndigheder eller retlige myndigheder. Blandt de problemer, der typisk blev konstateret, var falske erklæringer, falske fakturaer og manglede overholdelse af reglerne om offentlige udbud.

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1681/94 indberettede medlemsstaterne i 2005 selv 3 356 sager med uregelmæssigheder til Kommissionen vedrørende 466 617 970 EUR i forbindelse med betalinger i perioden 1994-1999 og 2000-2006. Både beløbene og antallet af sager er øget en smule i forhold til 2004[9]. Disse resultater er formentlig virkningen af det arbejde, der er gjort for at få afsluttet programmerne for perioden 1994-1999, og er et glædeligt udtryk for, at medlemsstaterne er blevet mere bevidste om deres forpligtelser. Stigningen skyldes derfor snarere en skærpet opmærksomhed og bedre indberetning end en faktisk stigning i antallet af uregelmæssigheder.

I 2005 blev forordning (EF) nr. 1681/94 ændret ved forordning (EF) nr. 2035/2005[10] med henblik på at forenkle procedurer og afklare visse spørgsmål og samtidig sikre, at Fællesskabets finansielle interesser beskyttes.

6. UDVALG OG KOMITÉER, DER BISTÅR KOMMISSIONEN

6.1. Komitéen for Udvikling og Omstilling i Regionerne (CDCR)

Komitéen blev i 2005 i sin egenskab af forvaltningskomité hørt om ændringen af forordning (EF) nr. 1681/94 om uregelmæssigheder og tilbagebetaling af beløb, der uberettiget er udbetalt inden for rammerne af finansieringen af strukturpolitikkerne, samt om oprettelse af et informationssystem på dette område. Komitéen blev også hørt om forslag vedrørende forskellige former for teknisk bistand, der finansieres i henhold til artikel 23 i forordning (EF) nr. 1260/1999.

6.2. ESF-udvalget

Udvalget afholdt fire plenarmøder, mens den tekniske arbejdsgruppe holdt seks møder. Det drøftede en bred vifte af emner, der vedrørte både den nuværende gennemførelse af ESF og forberedelserne til den fremtidige programmeringsperiode.

6.3. Komitéen for Landbrugsstrukturerne og Udviklingen af Landdistrikterne (STAR)

STAR-komitéen holdt otte møder i 2005 og afgav positive udtalelser om 32 ændringer af programmer til udvikling af landdistrikter i henhold til artikel 44, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 og 13 ændringer af programmer til udvikling af landdistrikter i henholdt til artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 1268/1999.

6.4. Komitéen for Fiskeri og Akvakultur (CSFA)

I 2005 blev komitéen hørt om følgende anliggender: teknisk bistand fra FIUF for 2005, udkast til Kommissionens beslutning om projekt nr. I/0016/90/02 – Azienda Agricola LE CANNE, udarbejdelse af EF-rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af virksomheder i fiskerisektoren, udkast til Kommissionens forordning om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 1681/94 om uregelmæssigheder og tilbagebetaling af beløb, der uberettiget er udbetalt inden for rammerne af finansieringen af strukturpolitikkerne, samt om oprettelse af et informationssystem på dette område.

[1] KOM(2005) 299 af 5. juli 2005.

[2] Et tredje fælles initiativ mellem Kommissionen, EIB og CEB (Europarådets Udviklingsbank) – JESSICA – er ved at blive drøftet og har til formål at yde støtte til finansiering af projekter vedrørende byfornyelse og -udvikling gennem anvendelse af finansieringsteknik.

[3] "RAL" (les restes à liquider). Uindfriede forpligtelser fra tidligere år.

[4] Artikel 31, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1260/1999 fastsætter "n+2-reglen": Den del af en forpligtelse, som ikke er opfyldt ved et acontobeløb, eller som Kommissionen ikke har fået forelagt nogen gyldig betalingsanmodning for, jf. artikel 32, stk. 3, ved udgangen af det andet år efter forpligtelsesåret eller, i givet fald og for de pågældende beløb, efter datoen for en senere beslutning truffet af Kommissionen, som er nødvendig for at tillade en foranstaltning eller en operation, eller ved udløbet af den i artikel 37, stk. 1, nævnte frist for aflevering af den endelige rapport, frigøres ex officio af Kommissionen; fondenes deltagelse i denne intervention reduceres tilsvarende.

I beretningen henvises også til "n+18-reglen", der er defineret i artikel 32, stk. 2, i ovennævnte forordning: "Betalingsmyndigheden tilbagebetaler Kommissionen hele acontobeløbet eller en del deraf, hvis der ikke er rettet nogen betalingsanmodning til Kommissionen senest 18 måneder efter beslutningen om fondenes deltagelse. Hvis acontobeløbet trækker renter, afsættes disse til den pågældende intervention".

[5] Flere oplysninger findes på adressen: http://www.urbanaudit.org/

[6] Udviklingspartnerskaber er operationelle enheder under EQUAL-initiativet, som samler nøgleaktører (f.eks. lokale og regionale myndigheder, ngo'er, virksomheder, arbejdsmarkedets parter) inden for et geografisk område eller en sektor med henblik på at bekæmpe forskelsbehandling og uligheder.

[7] Tal fra Eurostat for 2005.

[8] Artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 438/2001 fastsætter følgende: "Forvaltnings- og kontrolsystemerne skal omfatte procedurer til kontrol af, om de medfinansierede produkter eller tjenester leveres og rigtigheden af de anmeldte udgifter, samt til sikring af, at betingelserne i den relevante kommissionsbeslutning i henhold til artikel 28 i forordning (EF) nr. 1260/1999 og de gældende nationale regler og fællesskabsregler, især om udgifternes berettigelse til støtte fra strukturfondene under den pågældende intervention, offentlige udbud, statsstøtte (herunder reglerne om kumulering af støtte), miljøbeskyttelse og lige muligheder overholdes".

[9] I 2004 blev der indberettet 3 037 sager vedrørende i alt 431 mio. EUR.

[10] EUT L 328 af 15.12.2005, s. 8.