22.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 189/12

(1)

Unionen har sat sig som mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer. Med henblik på gradvis at etablere et sådant område skal Unionen vedtage foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, navnlig når det er nødvendigt for det indre markeds funktion.

(2)

I henhold til artikel 81 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal disse foranstaltninger sikre forenelighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg, herunder foranstaltninger vedrørende familieret med grænseoverskridende virkninger.

(3)

Den 17. juli 2006 vedtog Kommissionen et forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2201/2003 for så vidt angår kompetence og om indførelse af lovvalgsregler i ægteskabssager (i det følgende benævnt »forordningsforslaget«).

(4)

På samlingen den 5. og 6. juni 2008 vedtog Rådet politiske retningslinjer, som fastslog, at der ikke var enstemmighed med hensyn til at gå videre med forordningsforslaget, og at der var uoverstigelige vanskeligheder, som gjorde det umuligt at opnå enstemmighed på daværende tidspunkt og i den nærmeste fremtid. Rådet fastslog, at målene i forordningsforslaget ikke kunne nås inden for en rimelig frist ved anvendelse af de relevante bestemmelser i traktaterne.

(5)

Grækenland, Spanien, Italien, Luxembourg, Ungarn, Østrig, Rumænien og Slovenien rettede herefter ved brev af 28. juli 2008 en anmodning til Kommissionen, hvori de anførte, at de havde til hensigt at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde om lovvalg i ægteskabssager, og de opfordrede Kommissionen til at forelægge Rådet et forslag herom. Bulgarien rettede en lignende anmodning til Kommissionen ved brev af 12. august 2008, Frankrig tilsluttede sig anmodningen ved brev af 12. januar 2009, Tyskland ved brev af 15. april 2010, Belgien ved brev af 22. april 2010, Letland ved brev af 17. maj 2010, Malta ved brev af 31. maj 2010 og Portugal på rådssamlingen den 4. juni 2010. Den 3. marts 2010 trak Grækenland sin anmodning tilbage. I alt 14 medlemsstater har anmodet om et forstærket samarbejde.

(6)

Det forstærkede samarbejde bør skabe klare og fuldstændige retlige rammer for skilsmisse og separation i de deltagende medlemsstater og sikre borgerne tilfredsstillende løsninger, der giver retssikkerhed, forudsigelighed og fleksibilitet, samt forebygge et kapløb mellem ægtefællerne om at nå først til domstolene.

(7)

Betingelserne i artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 326 og 329 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er opfyldt.

(8)

Området for et forstærket samarbejde, nemlig lovvalg i forbindelse med skilsmisse og separation, er nævnt i artikel 81, stk. 2, litra c), og artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som et af de områder, der er omfattet af traktaterne.

(9)

Betingelsen i artikel 20, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union om, at et forstærket samarbejde skal være den sidste udvej, er opfyldt, idet Rådet i juni 2008 fastslog, at målet for forordningsforslaget ikke kan nås inden for en rimelig frist af Unionen som helhed.

(10)

Et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation tager sigte på at udvikle samarbejdet i civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser og at sikre, at medlemsstaternes regler om lovkonflikt er forenelige med hinanden. Det fremmer således Unionens mål, beskytter dens interesser og styrker integrationsprocessen som foreskrevet i artikel 20, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union.

(11)

Et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation er i overensstemmelse med traktaterne og EU-retten og skader ikke det indre marked eller den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Det indebærer ikke begrænsning af eller forskelsbehandling i samhandelen mellem medlemsstaterne og fordrejer ikke konkurrencevilkårene mellem dem.

(12)

Et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation respekterer ikke-deltagende medlemsstaters beføjelser, rettigheder og forpligtelser. De fælles lovvalgsregler i de deltagende medlemsstater påvirker ikke reglerne i de ikke-deltagende medlemsstater. Domstolene i de ikke-deltagende medlemsstater vil fortsat anvende deres gældende nationale lovvalgsregler for at fastlægge, hvilken lov, der finder anvendelse i forbindelse med skilsmisse og separation.

(13)

Et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation er i overensstemmelse med EU-retten om samarbejde i civilretlige spørgsmål, da det ikke påvirker gældende EU-ret.

(14)

Denne afgørelse respekterer de rettigheder, principper og friheder, der anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 21.

(15)

Et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation er når som helst åbent for alle medlemsstater i medfør af artikel 328 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde —