EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 17.7.2023

COM(2023) 439 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

EVALUERING af Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: nye muligheder for voksne

1.Indledning

Fremskyndelsen af den digitale og den grønne omstilling betyder, at de færdigheder, der erhverves under grunduddannelsen, ikke længere er tilstrækkelige til at imødekomme udviklingen i arbejdsmarkedets efterspørgsel, og voksne er nødt til at udvikle deres færdigheder gennem hele livet. Desuden forventes den demografiske udvikling, der fører til en stadig mindre arbejdsstyrke, at accelerere i det kommende årti, hvilket øger presset for fuldt ud at udnytte potentialet af alles færdigheder på arbejdsmarkedet. I handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder fastsættes derfor et mål om, at mindst 60 % af alle voksne skal deltage i uddannelse hvert år senest i 2030. EU's ledere hilste dette ambitiøse mål velkommen på det sociale topmøde i Porto i 2021, og medlemsstaterne har omsat dem til nationale mål 1 .

Den europæiske dagsorden for færdigheder indeholder en strategi, der skal hjælpe enkeltpersoner og virksomheder med at udvikle flere og bedre færdigheder. Den lever op til den europæiske søjle for sociale rettigheder og navnlig dens første princip, der præciserer retten til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet og forbindelser til andre politiske initiativer, der støtter tilgangen med livslang læring. Grundlæggende færdigheder — læse-, skrive- og regnefærdigheder og digitale færdigheder — er grundlaget for fuld deltagelse i samfundet og på arbejdsmarkedet. Alt for mange voksne i EU besidder ikke disse færdigheder på det funktionelle plan 2 , og de risikerer at blive fanget i en situation, hvor lavt uddannelsesniveau er lig med dårlige job ("low skills-poor jobs trap") 3 . Dette kræver politiske tiltag for at støtte tilegnelsen af grundlæggende færdigheder.

Formålet med Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb 4 er at imødegå denne risiko og give voksne med ringe færdigheder, viden eller kompetencer, f.eks. voksne med kvalifikationer under sekundærtrinnet, mulighed for at udvikle grundlæggende færdigheder og/eller tilegne sig en bredere vifte af færdigheder, der er relevante for aktiv deltagelse i samfundet og på arbejdsmarkedet.

Misforholdet mellem arbejdsmarkedets efterspørgsel og udbuddet af faglært arbejdskraft lå også til grund for beslutningen om det europæiske år for færdigheder, som understreger behovet for at opkvalificere og omskole folk samt aktivere flere til arbejdsmarkedet 5 . I sin tale om Unionens tilstand, hvori forslaget blev bebudet, fremhævede kommissionsformand Ursula von der Leyen, at "vi skal have alle med", idet Europa ikke blot mangler højtuddannede fagfolk, men også "lastbilchauffører, tjenere og lufthavnsarbejdere" 6 . Den nylige industriplan for den grønne pagt 7 understreger endvidere behovet for at afhjælpe den udbredte mangel på kvalificeret arbejdskraft, der bremser EU's investeringer og vækst.

For at nå målene i henstillingen blev medlemsstaterne opfordret til at give voksne med ringe færdigheder personlig støtte via et integreret forløb bestående af tre trin.

Det blev henstillet til medlemsstaterne at udpege prioriterede målgrupper, sikre effektiv koordinering og partnerskab blandt interessenterne og gennemføre opsøgende aktiviteter, vejlednings- og støtteforanstaltninger for at gøre potentielle støttemodtagere opmærksomme på de eksisterende muligheder og vejlede dem gennem alle trin i processen. I henhold til henstillingen anmodes Kommissionen om at indberette resultaterne af gennemførelsen i medlemsstaterne og på EU-plan til Rådet. Denne rapport bygger på evalueringen fra arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene 8 .

2.Vigtigste resultater af evalueringen

I dette kapitel redegøres der for, i hvilket omfang henstillingen er effektiv, virkningsfuld og sammenhængende, giver EU-merværdi og fortsat er relevant med hensyn til at imødekomme de nuværende behov, idet der tages hensyn til, at en henstilling fra Rådet er af ikkebindende karakter.

Virkningsfuldhed

Den foreliggende dokumentation tegner et billede af, at henstillingen samlet set er moderat virkningsfuld.

De relevante indikatorer viser moderate positive tendenser, og gennemførelsen har været uensartet i medlemsstaterne, og foranstaltningerne har ofte et begrænset omfang og savner koordinering. Selv om nogle interessenter betragter henstillingen som en katalysator for fornyet fokus på støtte til voksne til at tilegne sig grundlæggende færdigheder 9  og betragter tretrinstilgangen som et nyttigt referencepunkt, viser evalueringen kun forbedringer i gennemførelsen af henstillingens tre trin i 14 medlemsstater 10 .  

Mulighederne for at vurdere kompetencer har nu spredt sig til alle medlemsstaterne, men det kræver, at fagligheden hos personalet styrkes, og at en ikke-stigmatiserende social opfattelse anlægges. Det betyder, at kompetencevurderingen kan formidles på en mere positiv og motiverende måde ved at fremhæve eksisterende færdigheder, der skal bygges videre på. Flere medlemsstater har taget skridt til at forbedre udbuddet af skræddersyede og fleksible uddannelsestilbud til lavtuddannede voksne 11 , men der er stadig udfordringer på grund af utilstrækkelig finansiering — ofte kun EU-projektbaseret finansiering i modsætning til national strukturfinansiering — til at støtte de forskellige målgrupper og hindringer for adgang og anvendelse. Tilsvarende er validering og anerkendelse af færdigheder blevet forbedret i nogle medlemsstater, men ofte med begrænset integration i uddannelsessystemet og ringe bevidsthed og anvendelse blandt voksne 12 . 

Andelen af lavtuddannede voksne 13 i alderen 25-64 år faldt fra 23,4 % i 2016 (56,1 mio.) til 20,7 % i 2021 14 (48,7 mio.). Andre eksterne faktorer end denne henstilling, navnlig demografiske ændringer, kan imidlertid have bidraget til disse tendenser 15 .

De nationale gennemførelsesforanstaltninger viser et stort antal prioriterede målgrupper 16 , men interessenterne anfører, at der fortsat er udfordringer med hensyn til effektivt at nå ud til dem 17 . Interessenterne anfører også, at virkningen af digitaliseringen i høj grad har øget målgruppen for henstillingen. I dag har alle mennesker med den stigende udvikling hen imod det digitale miljø som minimum brug for grundlæggende digitale færdigheder. Desuden fremhævede de også det specifikke ansvar for offentlig støtte til udvikling af voksnes grundlæggende færdigheder og understregede, at sådanne færdigheder ofte tages for givet af arbejdsgiverne 18 .

Erhvervsvejledning fra de offentlige arbejdsformidlinger er meget udbredt, men er præget af et ringe kendskab dertil, kan opfattes som intimiderende 19  og er ikke altid tilgængelig for lavtuddannede, som ikke er arbejdsløse 20 .  

Medlemsstaterne har truffet gennemførelsesforanstaltninger i samarbejde med relevante interessenter, navnlig offentlige arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter, NGO'er og lokale aktører, herunder offentlige biblioteker 21 . Nogle gange er roller og ansvarsområder imidlertid ikke klare nok, og koordineringen er ikke effektiv, f.eks. mellem uddannelses- og beskæftigelsesministerierne og mellem nationale og regionale myndigheder 22 .

En fælles strategisk tilgang mellem alle tre trin 23  er afgørende for at sikre, at voksne lærende føler sig støttet og fastholder deres opkvalificeringsforløb, men det er ikke almindeligt 24 . Nogle interessenter bemærker, at støtte til de tre trin bør integreres i sociale tjenester og arbejdsmarkedsprogrammer 25  for at hjælpe lavtuddannede voksne længst væk fra læring.

Effektivitet

Selv om interessenterne mener, at gennemførelsesomkostningerne står i rimeligt forhold 26 til fordelene, uafhængigt af medlemsstatens udgangspunkt, kan der ikke drages nogen kategoriske konklusioner om effektivitet, idet medlemsstaterne ikke systematisk har indsamlet data om omkostninger og fordele ved gennemførelsesforanstaltninger. Dette afspejler de lave samlede gennemførelsesomkostninger i de fleste medlemsstater og forholdsvis store fordele i form af direkte opkvalificeringsforanstaltninger, men også i form af øget bevidsthed om og større opmærksomhed på voksnes grundlæggende færdigheder i den nationale debat.

EU-fondene har medfinansieret mange af gennemførelsesforanstaltningerne i evalueringsperioden, navnlig Den Europæiske Socialfond (ESF) 27 . Effektiviteten af gennemførelsen anses for at variere afhængigt af, i hvor høj grad der findes forskellige elementer: dvs. klar fordeling af ansvarsområder mellem aktører, procedurer til udvælgelse af uddannelsesudbydere af høj kvalitet og inddragelse af særligt uddannet personale og samarbejde med arbejdsgivere samt overvågning og evaluering, der anvendes til at forbedre udbuddet.

Sammenhæng

De interessenter, der er blevet hørt på både EU-plan og nationalt plan, anser henstillingen for at være internt sammenhængende med konsekvente mål, anbefalinger og forventede virkninger. De foranstaltninger, der foreslås i henstillingen, anses for at udgøre en samlet politisk ramme, der skal være retningsgivende for gennemførelsesforanstaltningerne på nationalt plan. Interessenterne melder også om en høj grad af sammenhæng mellem henstillingen og relevante politikker og strategier på nationalt og regionalt plan. Utilstrækkelig integration af de tre trin i et enkelt forløb og manglende strategisk koordinering mellem gennemførelsesforanstaltninger og andre dele af voksenuddannelsessystemet udgør imidlertid en udfordring for en sammenhængende gennemførelse på nationalt plan.

Henstillingen anses også for at være i overensstemmelse med og supplere andre relevante EU-initiativer vedrørende færdigheder og beskæftigelse 28 . 

Næsten alle de interessenter, der blev hørt på både EU-plan og nationalt plan, mente, at der var god politisk sammenhæng mellem henstillingen og relevante EU-finansieringsmekanismer 29 .

EU-merværdi

Eftersom henstillingen ikke er bindende, blev EU's merværdi hovedsagelig realiseret i form af øget politisk opmærksomhed om ringe grundlæggende færdigheder blandt voksne i flere medlemsstater. Henstillingen udgjorde desuden en fælles ramme for nationale politiske tiltag, fremmede samarbejdet mellem interessenter i og på tværs af medlemsstaterne og/eller mobiliserede midler og teknisk støtte til politiske eksperimenter. I nogle medlemsstater tjente henstillingen som inspiration til reformer af voksenuddannelsessystemet 30 . I andre tjente den som benchmark for at sammenligne de eksisterende støtteordninger og afprøve eller indføre målrettede bestemmelser vedrørende et af de tre trin.

Interessenterne påskønnede henstillingens rolle med hensyn til at fremme videndeling på tværs af medlemsstaterne 31 . Der blev ydet teknisk bistand via støtteprogrammet for strukturreformer eller dets efterfølger, instrumentet for teknisk støtte 32 , samt indirekte ved at støtte OECD i udviklingen af nationale færdighedsstrategier og analyserapporter i flere medlemsstater 33 . Endelig fremhævede interessenterne, at henstillingen bidrog til at lede EU-midler fra de forskellige finansieringsstrømme til projekter til udvikling af grundlæggende færdigheder for forskellige målgrupper.

Relevans

Interessenterne er næsten enige om, at henstillingens mål stadig er relevante 34 , hvilket også afspejles i de seneste EU-mål på højt plan. Tilsvarende mener interessenterne, at de foranstaltninger, der er fastlagt i henstillingen, stadig er relevante for opfyldelsen af dens mål: De fremhævede det fortsatte behov for at støtte lavtuddannede med særligt skræddersyede foranstaltninger og den fortsatte relevans af henstillingens tilgang til "systemopbygning".  

Interessenterne mener også, at fokus på gennemførelsen på EU-plan fortsat er relevant 35 , da det har gjort en forskel i løbet af evalueringsperioden ved at øge den politiske opmærksomhed på udviklingen af voksnes grundlæggende færdigheder og fremme nationale reformer og politiske eksperimenter.

3.Vejen frem for at styrke gennemførelsen

På trods af de fremskridt, der er gjort, er der stadig betydelige udfordringer med gennemførelsen:

·Den første store udfordring er de ujævne fremskridt med gennemførelsen blandt medlemsstaterne med store forskelle i mulighederne for opkvalificering, der er til rådighed for lavtuddannede voksne.

·Den anden store udfordring er det ofte stadig begrænsede omfang og de ikke tilstrækkeligt effektive opsøgende aktiviteter 36 i forhold til de gennemførelsesforanstaltninger, som medlemsstaterne har truffet.

·Den tredje store udfordring er den dominerende rolle, som projektbaseret EU-finansiering spiller i modsætning til national strukturfinansiering.

·En fjerde udfordring er den ofte utilstrækkelige integration af henstillingens tre trin i et samlet forløb, hvilket afspejler en utilstrækkelig grad af strategisk koordinering. Henstillingens fælles tilgang afspejles ofte ikke i medlemsstaternes gennemførelsesforanstaltninger. Dette begrænser mulighederne for overvågning og evaluering og evnen til at tage ved lære af dokumentationen.

Eftersom manglen på arbejdskraft og manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer er stigende, mener Kommissionen, at der bør gøres mere for at forbedre gennemførelsen af Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb. Dette er nødvendigt for at give alle muligheder på arbejdsmarkedet og i samfundet og undgå ovennævnte "low skills-poor jobs trap". Dette er ligeledes nødvendigt for at udfylde kompetencegabet på arbejdsmarkedet og fremme EU's konkurrenceevne og den grønne og den digitale omstilling. Den anerkender også, at udvikling af færdigheder gennem hele livet er en individuel rettighed, som beskrevet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, den europæiske søjle for sociale rettigheder 37 og udmøntet i dens handlingsplan 38 .  

For at styrke gennemførelsen bør medlemsstaterne med støtte fra Kommissionen opfordres til at:

·Styrke det strategiske samarbejde på nationalt plan for at udarbejde integrerede opkvalificeringsforløb og åbne op for læringsfællesskaber, herunder ved at udvikle og revidere nationale færdighedsstrategier, der involverer hele statsapparatet i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, offentlige arbejdsformidlinger og andre relevante interessenter.

·Tilskynde til kollektive tiltag og en bred partnerskabstilgang i forhold til grundlæggende færdigheder blandt private og offentlige interessenter, herunder gennem pagten for færdigheder 39 , med fokus på arbejdspladsens rolle som et uddannelsesmiljø.

·Bedre definere modtagerne af opkvalificering for at afspejle tendenser såsom digitalisering og omstilling til en grøn økonomi, sikre, at ingen lades i stikken, og tilpasse støtteforanstaltningerne i overensstemmelse hermed og skræddersy dem til specifikke behov på individuelt grundlag.

·Udvide de opsøgende kommunikationsaktiviteter, navnlig med hensyn til dem, som er "sværest at nå", samtidig med at stigmatisering undgås ved at lægge vægt på fremtidige opkvalificeringsfordele i modsætning til nuværende mangler på færdigheder.

·Anvende de betydelige EU-midler under de nationale genopretnings- og resiliensplaner 40 og programmerne under Den Europæiske Socialfond Plus til at fremme investeringer i færdigheder, infrastruktur og nationale reformer og støtte dem gennem national finansiering på mellemlang til lang sigt for at skabe strukturelle forbedringer.

·Anvende gennemførelsen af Rådets henstilling om individuelle læringskonti 41 til at øge udbuddet af ikke-stigmatiserende skræddersyede og fleksible uddannelsesmuligheder af høj kvalitet og lette deres brugervenlige integration med kompetencevurdering, validering og erhvervsvejledning understøttet af tilstrækkelig national finansiering.

·Anvende gennemførelsen af Rådets henstilling om mikroeksamensbeviser 42 til at øge gennemsigtigheden og anerkendelsen af resultaterne af korte uddannelsesforløb.

(1)     Jf. IP_22_3782

(2) Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder indeholder et mål i EU om, at mindst 80 % af alle i alderen 16-74 skal have grundlæggende digitale færdigheder senest i 2030. Ifølge Eurostats indikator for digitale færdigheder havde kun 54 % af de 16-74-årige i EU-27 i 2021 som minimum grundlæggende digitale færdigheder. For at sikre, at dette mål nås, oprettede Kommissionen det digitale kompas for at omsætte EU's digitale ambitioner for 2030 til konkrete mål. Europas digitale årti: målene for 2030 (europa.eu)

(3) Jf. Burdett and Smith (2002), The low skill trap , European Economic Review.

(4)     EUR-Lex — 32016H1224(01) — DA — EUR-Lex (europa.eu) .

(5)

  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 10. maj 2023 om et europæisk år for færdigheder .

(6)   Talen om Unionens tilstand 2022.

(7) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder (COM(2023) 62 final) .

(8) Se SWD(2023) 460 final. Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene blev understøttet af en ekstern undersøgelse fra Ecorys og 3S, Undersøgelse til støtte for evalueringen af Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne .

(9) Det fremgår f.eks. af holdningsdokumentet fra European Association for the Education of Adults (EAEA), at "Upskilling Pathways has prompted national strategies to focus on basic skills and validation of skills acquired through non-formal and informal learning, moving the attention of learning programmes on learners with low(er) basic skills".

(10) BE, BG, CY, CZ, DE, DK, EE, EL, HR, IT, LV, MT, PL og SK. Denne kortlægning af politiske foranstaltninger er baseret på en ekstern undersøgelse til støtte for evalueringen. Se afsnit 3.1 i evalueringen fra arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene for yderligere oplysninger.

(11) BE, BG, DK, EE, MT og PL. For yderligere analyse af hindringerne for adgang og anvendelse, se også konsekvensanalysen, der ledsager Kommissionens forslag om individuelle læringskonti (SWD(2021) 369 final) .

(12) BE, BG, CY, DE, EL, IT, LV og SK i henhold til støtteundersøgelsen. Disse konklusioner er i overensstemmelse med evalueringen i 2020 af Rådets henstilling fra 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (SWD(2020) 121 final) .

(13)

 Voksne med lavt uddannelsesniveau (dvs. ISCED niveau 0-2).

(14) Se Eurostat: Onlinedatakode EDAT_LFSE_03 og EDAT_LFS_9901 .

(15) Større og ældre kohorter ligger i stigende grad uden for den relevante aldersgruppe (25-64 år), og yngre kohorter, der bliver en del af denne aldersgruppe, har tendens til at have et højere uddannelsesniveau, selv om de er mindre i antal.

(16) Situationen er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, og gruppen af lavtuddannede voksne kan bestå af forskellige undergrupper (f.eks. — men ikke begrænset til — beskæftigede, arbejdsløse, ikkeerhvervsaktive, migranter, dårligt stillede grupper og personer, der bor i landdistrikter) afhængigt af de nationale forhold.

(17) Holdningsdokumentet fra "Literacy 100" understreger, at "Education in adulthood can be a daunting prospect for adults who have low levels of personal resilience and self-esteem".

(18) Se holdningsdokumentet fra European Basic Skills Network: "To build individual and social resilience it is imperative that all adults have access to quality provision of a dynamic set of skills. Basic Skills continue to be the core focus, but they need to be acquired in a context that acknowledges and develops Life Skills."

(19) Se holdningsdokumentet fra Eurodiaconia, hvoraf fremgår, at "our members stress, many times these services are seen as intimidating or untrustworthy by some people. To be accessible and inclusive, PES need to be provided in a safe space for everyone to feel protected from bias and any form of discrimination".

(20) Se holdningsdokumentet fra EAEA, hvori det bemærkes, at "guidance measures are not sufficiently available everywhere; however, they would be in a central position to address target groups with low skills".

(21) I holdningsdokumentet fra "Public libraries 2030" påpeges det, at "public libraries play an important role in the non-formal education sector as they are often the first organisations providing assistance and support to vulnerable groups with low literacy skills".

(22) Se f.eks. holdningsdokumentet fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), der understreger betydning af "a whole-of-government approach to effective governance".

(23) I holdningsdokumentet fra EAEA fremhæves betydningen af at integrere foranstaltningerne i en bredere strategisk ramme: "What emerges is that those countries that have integrated Upskilling Pathways into a broader lifelong learning strategy are most likely to reach the target groups and build innovative upskilling programmes, for instance Slovakia, Finland and Austria."

(24) Positive eksempler på integration af de tre trin, der er identificeret i støtteundersøgelsen, omfatter PT, DK, SE (allerede i begyndelsen af evalueringsperioden) og — på projektniveau — PL.

(25) Jf. f.eks. holdningsdokumenter fra Eurodiaconia og "Literacy 100".

(26) Der er gennemført flere undersøgelser for at indsamle dokumentation. Denne særlige undersøgelse er blevet gennemført blandt de nationale og regionale institutioner og organisationer, der på operationelt plan er ansvarlige for opkvalificeringsforløb, og organisationer, der er involveret i gennemførelsen af opkvalificeringsforløb (undersøgelse af koordinerings- og gennemførelsesorganisationer).

(27) Andre fonde blev også nævnt, f.eks.: Erasmus +, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), støtteprogrammet for strukturreformer (nu kaldet instrumentet for teknisk støtte) og EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) samt de seneste Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) og genopretnings- og resiliensfaciliteten.

(28) Navnlig Rådets henstillinger om validering af ikkeformel og uformel læring (2012), oprettelsen af en ungdomsgaranti (2013) og en bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien (2020), integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet (2016), nøglekompetencer for livslang læring (2018), mikroeksamensbeviser (2022) samt individuelle læringskonti (2022).

(29) ESF+ har f.eks. et budget på 99,3 mia. EUR til programmeringsperioden 2021-2027.

(30) Herunder HR, EL og SK.

(31) Gensidig læring fandt sted via særlige arrangementer, men også gennem de nationale koordinatorer for voksenuddannelse, arbejdsgruppen om voksenuddannelse og — på en mere uformel og efter bottom-up-princippet — via den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa (EPALE). Cedefop støttede medlemsstaternes reformer ved at udarbejde komparativ forskning i deres opkvalificeringssystemer og ved at organisere fora for politisk læring om henstillingen.

(32) Til BE, HR, CY, HU, IT, NL, PT og ES.

(33) Herunder BE, IT, LV, LT, NL, PL, PT, SK, SI, ES National Skills Strategies — OECD .

(34) 87 % af respondenterne i den offentlige høring var enige i dette udsagn.

(35)

87 % af respondenterne i den offentlige høring var enige i, at der stadig er behov for politisk vejledning i EU i temmelig stort eller meget stort omfang. Se også holdningsdokumentet fra World Employment Confederation Europe, hvori det hedder, at "EU guidance is required to a fairly large extent to promote the exchange of good practices and promote mutual learning and bench-learning".

(36) Det skal her forstås som andelen af voksne, der har behov for udvikling af grundlæggende færdigheder, og som modtager støtte. Ikke tilstrækkeligt effektive opsøgende aktiviteter kan enten skyldes lav formel dækning af/berettigelse til støtteforanstaltninger eller på grund af ringe bevidsthed og anvendelse.

(37)   Europæisk søjle for sociale rettigheder.

(38)   Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder

(39)   Pagten for færdigheders websted (europa.eu).

(40)   Genopretnings- og resiliensfaciliteten (europa.eu)

(41) I Rådets henstilling af 16. juni 2022 om individuelle læringskonti beskrives, hvordan medlemsstaterne kan kombinere finansiel og ikke-finansiel støtte på en effektiv måde for at gøre det muligt for alle voksne at udvikle deres færdigheder gennem hele arbejdslivet, og dermed indfri målene for voksenuddannelse, der blev vedtaget i Porto.

(42) I Rådets henstilling af 16. juni 2022 om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelsesegnethed fastlægges en fælles definition af og et standardformat til beskrivelse af resultaterne af korte forløb med henblik på at øge gennemsigtigheden og lette formidlingen af erhvervede færdigheder under uddannelsen gennem hele arbejdslivet.