(1)

Det er nødvendigt, at der bygges på erfaringerne fra det første tiår med Den Økonomiske og Monetære Unions funktion. Den seneste økonomiske udvikling har medført nye udfordringer for gennemførelsen af finanspolitikker i hele Unionen og har navnlig understreget, at der er behov for en styrkelse af den nationale selvstyring og for ensartede krav til de regler og procedurer, medlemsstaternes budgetrammer består af. Især er det nødvendigt at præcisere, hvad de nationale myndigheder skal gøre for at overholde bestemmelserne i protokollen (nr. 12) om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaterne, navnlig artikel 3.

(2)

Medlemsstaternes regeringer og de offentlige delsektorer opretholder regnskabssystemer, som omfatter elementer som bogføring, intern kontrol, regnskabsaflæggelse og revision. Disse elementer bør adskilles fra statistiske data, som vedrører resultaterne af de offentlige finanser og er baseret på statistiske metoder, og fra prognoser eller budgetteringsforanstaltninger, som vedrører de fremtidige offentlige finanser.

(3)

For at opnå statistikker af høj kvalitet, som er sammenlignelige medlemsstaterne imellem, er det nødvendigt, at der eksisterer fuldstændige og pålidelige regnskabsmetoder for alle dele af den offentlige sektor. Intern kontrol bør sikre, at de gældende regler overholdes i hele den offentlige forvaltning og service. Uafhængige revisioner foretaget af offentlige institutioner, såsom Revisionsretten, eller private revisionsorganer bør fungere som en tilskyndelse til bedste internationale praksis.

(4)

Tilstedeværelsen af finanspolitiske data er afgørende for, at Unionens budgetovervågningsrammer kan fungere korrekt. En regelmæssig tilvejebringelse af rettidige og pålidelige finanspolitiske data er nøglen til en korrekt og rettidig overvågning, som på sin side gør det muligt at træffe hurtige foranstaltninger i tilfælde af en uventet budgetudvikling. Et væsentligt element i bestræbelserne for at sikre de finanspolitiske datas kvalitet er gennemsigtighed, som forudsætter, at sådanne data regelmæssigt offentliggøres.

(5)

Hvad angår statistikker, er der i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker (3) fastlagt et regelkompleks for udarbejdelsen af europæiske statistikker med henblik på udformningen, anvendelsen, overvågningen og vurderingen af Unionens politikker. I nævnte forordning fastlægges også de principper, der gælder for udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker: faglig uafhængighed, upartiskhed, objektivitet, pålidelighed, statistisk fortrolighed og omkostningseffektivitet, idet der gives en præcis definition af hvert enkelt af disse principper. Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (4), som ændret, styrkede Kommissionens beføjelser til at kontrollere statistiske data, som benyttes til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

(6)

Definitionerne af ordene "offentlig", "underskud" og "investering" er fastlagt i protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud med henvisning til det europæiske nationalregnskabssystem (ENS), som er erstattet af det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Fællesskabet (vedtaget ved Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (5), i det følgende benævnt "ENS-95").

(6a)

Tilstedeværelsen og kvaliteten af ENS-95-data er afgørende for, at Unionens rammer for den finanspolitiske overvågning kan fungere korrekt. ENS-95 er afhængig af oplysninger, der indberettes efter periodiseringsprincippet. Disse periodiserede finanspolitiske statistikker er imidlertid afhængige af, at der forudgående er udarbejdet data efter kasseregnskabsmetoden, eller tilsvarende data. De kan spille en relevant rolle for en mere rettidig budgetovervågning, så det undgås, at væsentlige budgetfejl først opdages sent. Tilstedeværelsen af tidsserier af kasseregnskabsdata vedrørende budgetudviklingen kan afsløre mønstre, der berettiger en skærpet overvågning. De finanspolitiske data efter kasseregnskabsmetoden (eller tilsvarende tal fra offentlige regnskaber, hvis data efter kasseregnskabsmetoden ikke findes), der skal offentliggøres, bør mindst omfatte en samlet saldo og samlede indtægter og samlede udgifter. I begrundede tilfælde, f.eks. hvor der findes et stort antal kommunale organer, kan der til rettidig offentliggørelse af data benyttes passende skønsteknikker baseret på en stikprøve af organer, efterfulgt af revision under anvendelse af fuldstændige data.

(7)

Fordrejede og urealistiske makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser kan skade den finanspolitiske planlægnings effektivitet betydeligt og dermed underminere bestræbelserne for at overholde budgetdisciplinen, hvorimod gennemsigtige ▐ prognosemetoder , og drøftelser heraf, i væsentligt omfang kan øge kvaliteten af makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser til brug for den finanspolitiske planlægning.

(8)

Et afgørende element for at sikre brugen af realistiske prognoser til gennemførelsen af budgetpolitik er gennemsigtighed, som forudsætter offentlig adgang, ikke blot til den officielle makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser til brug for finansplanlægningen, men også til de metoder, antagelser og relevante parametre, som sådanne prognoser er baseret på.

(9)

Følsomhedsanalyser og dertil svarende budgetfremskrivninger, som supplerer det mest sandsynlige makroøkonomiske scenario, gør det muligt at analysere, hvordan de vigtigste finanspolitiske variabler udvikler sig under forskellige ▐ antagelser om vækst og rentesatser , og mindsker dermed kraftigt risikoen for, at budgetdisciplinen bringes i fare på grund af prognosefejl.

(10)

Kommissionens prognoser og oplysninger vedrørende de modeller, som de er baserede på, kan give medlemsstaterne et nyttigt benchmark til deres mest sandsynlige makroøkonomiske scenario , idet de styrker gyldigheden af de prognoser, der bruges til budgetplanlægning, selv om der er forskel på, i hvor vid udstrækning medlemsstaterne kan forventes at sammenligne de prognoser, der bruges til budgetplanlægning, med Kommissionens prognoser, idet dette afhænger af tidspunktet for prognoseudarbejdelsen og prognosemetodernes og -antagelsernes sammenlignelighed. Prognoser fra andre uafhængige organer kan også fungere som nyttige benchmarks.

(10a)

Der skal foreligge begrundede beskrivelser af de betydelige forskelle mellem det valgte makrofinansielle scenario og Kommissionens prognose, især hvis niveauet eller væksten af variabler i de eksterne antagelser afviger i betydelig grad fra de værdier, der er indeholdt i Kommissionens prognoser.

(10b)

I betragtning af afhængigheden mellem medlemsstaternes budgetter og EU's budget skal Kommissionen, med henblik på at støtte medlemsstaterne i udarbejdelsen af deres budgetprognoser, sørge for prognoser over EU-udgifter baseret på det udgiftsniveau, der er programmeret inden for de flerårige finansielle rammer.

(10c)

Med henblik på at lette udarbejdelsen af de prognoser, der anvendes til budgetplanlægning, og tydeliggøre forskellene mellem Kommissionens og medlemsstaternes prognoser, skal hver medlemsstat årligt have mulighed for at drøfte de antagelser, der ligger til grund for udarbejdelsen af ae makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser, med Kommissionen.

(11)

Kvaliteten af de officielle makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser øges væsentligt ved regelmæssig, upartisk og omfattende evaluering baseret på objektive kriterier . En grundig evaluering omfatter en nærmere undersøgelse af de økonomiske antagelser, sammenligninger med prognoser, som er udarbejdet af andre institutioner, og evaluering af tidligere prognosers pålidelighed.

(12)

I betragtning af den dokumenterede effektivitet, som regelbaserede budgetrammer i medlemsstaterne vil have for forbedringen af den nationale selvstyring af EU's finansielle regler og en bedre budgetdisciplin, er det nødvendigt, at strenge landespecifikke numeriske finanspolitiske regler, som er i overensstemmelse med budgetmålene på EU-niveau, udgør hjørnestenen i styrkelsen af Unionens budgetovervågningsrammer. Strenge numeriske finanspolitiske regler bør omfatte veldefinerede mål og mekanismer for en effektiv og rettidig overvågning. Dette bør baseres på pålidelige og uafhængige analyser udført af organer udstyret med funktionsmæssig autonomi i forhold til medlemsstaternes finanspolitiske myndigheder. Desuden har de politiske erfaringer vist, at numeriske finanspolitiske regler kun er effektive, hvis en manglende overholdelse er forbundet med konsekvenser, også selv om disse kun går ud over anseelsen.

(12a)

Eftersom referenceværdierne omhandlet i protokollen (nr. 12) om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i kraft af protokollen (nr. 15) om visse bestemmelser vedrørende Det Forenede Kongerige og Nordirland ikke er direkte bindende for Det Forenede Kongerige, skal forpligtelsen til at etablere numeriske budgetregler, der effektivt fremmer efterlevelse af de specifikke referenceværdier for uforholdsmæssigt store underskud, og den dertil knyttede forpligtelse for de flerårlige mål indeholdt i de mellemfristede budgetrammer til at være i overensstemmelse med sådanne regler, ikke finde anvendelse på Det Forenede Kongerige.

(13)

Medlemsstaterne bør undgå procykliske finanspolitikker, og den finanspolitiske konsolidering bør være større i økonomiske opgangstider. Veldefinerede numeriske finanspolitiske regler vil kunne bidrage til at nå disse mål , hvilket bør afspejles i medlemsstaternes årlige finanslove .

(14)

Den nationale finanspolitiske planlægning kan kun være i overensstemmelse med både den forebyggende og den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten, hvis der anlægges et flerårigt perspektiv, og det tilstræbes at opfylde især de mellemfristede budgetmål. Det er nødvendigt, at der fastlægges mellemfristede budgetrammer for at sikre, at medlemsstaternes budgetrammer er i overensstemmelse med Unionens lovgivning. I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (6) og Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (7) bør den forebyggende og den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten ikke betragtes isoleret.

(15)

Selv om godkendelsen af den årlige budgetlovgivning er det centrale skridt i budgetproceduren, hvor medlemsstaterne vedtager vigtige budgetafgørelser, har de fleste finanspolitiske foranstaltninger budgetmæssige virkninger, som går et godt stykke ud over den årlige budgetcyklus. Derfor udgør et etårigt perspektiv et dårligt grundlag for sunde budgetpolitikker. For at integrere det flerårige budgetperspektiv, der findes i Unionens budgetovervågningsrammer, bør planlægningen af den årlige budgetlovgivning baseres på en flerårig finanspolitisk planlægning, som tager udgangspunkt i de mellemfristede budgetrammer.

(15a)

Denne mellemfristede budgetramme bør bl.a. indeholde fremskrivninger for hver enkelt overordnet udgifts- og indtægtspost for indeværende og fremtidige budgetår baseret på uændrede politikker. Hver medlemsstat bør være i stand til på passende vis at definere uændrede politikker, og definitionen bør offentliggøres sammen med de omfattede antagelser, metoder og relevante parametre.

(15b)

Dette direktiv skal ikke forbyde en medlemsstats nyvalgte regering at opdatere sine mellemfristede budgetrammer, så de afspejler dens nye politiske prioriteter, forudsat at medlemsstaten fremhæver forskellene i forhold til de tidligere mellemfristede budgetrammer.

(16)

Bestemmelserne om de budgetovervågningsrammer, der er fastlagt i traktaten, og navnlig stabilitets- og vækstpagten gælder for den offentlige forvaltning og service som helhed, som omfatter delsektorerne statslig forvaltning og service, offentlig forvaltning og service på delstatsniveau, kommunal forvaltning og service og sociale kasser og fonde, som defineret i forordning (EF) nr. 2223/96.

(17)

I mange medlemsstater har der fundet en betydelig finanspolitisk decentralisering sted med overførsel af budgetbeføjelser til subnationale myndigheder. Disse subnationale myndigheders rolle i forbindelse med at sikre overholdelsen af stabilitets- og vækstpagten, er dermed vokset betydeligt, og der bør udvises særlig opmærksomhed om at sikre, at alle den offentlige forvaltnings delsektorer er behørigt omfattet af anvendelsesområdet for de forpligtelser og procedurer, der er fastlagt i de nationale budgetrammer, navnlig, men ikke udelukkende, i de mere decentraliserede medlemsstater.

(18)

Budgetrammerne bør omfatte de offentlige finanser som helhed, således at de effektivt kan fremme budgetdisciplinen og de offentlige finansers holdbarhed. Derfor bør opmærksomheden navnlig rettes mod transaktioner foretaget af offentlige organer og med offentlige midler , som ikke udgør en del af de almindelige budgetter på delsektorniveau, og som har umiddelbar eller mellemfristet indvirkning på medlemsstaternes budgetstillinger. Deres kombinerede indvirkning på de offentlige saldi og den offentlige gæld forelægges inden for rammerne af de årlige budgetprocesser og de mellemfristede budgetplaner.

(18a)

På samme måde bør der rettes behørig opmærksomhed mod forekomsten af eventualforpligtelser. Mere præcist omfatter eventualforpligtelser mulige forpligtelser, der afhænger af, om visse usikre fremtidige begivenheder indtræffer, eller nuværende forpligtelser, når betalingen ikke er sandsynlig, eller beløbet ikke kan måles pålideligt. De omfatter f.eks. relevante oplysninger om statsgarantier, nødlidende lån og forpligtelser i forbindelse med driften af offentlige selskaber, herunder i hensigtsmæssigt omfang sandsynligheden for udgifter og den potentielle forfaldsdato for udgifter, for så vidt angår eventualforpligtelser. Der bør tages behørigt hensyn til markedernes følsomhed.

(18b)

Kommissionen bør regelmæssigt vurdere anvendelsen af dette direktiv. Bedste praksis bør indkredses og udbredes vedrørende bestemmelserne i de fem kapitler, der omhandler de forskellige aspekter af de nationale budgetrammer.

(18c)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (8) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og i EU's interesse, at udarbejde egne tabeller, der i videst muligt omfang illustrerer sammenhængen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne, og til at offentliggøre tabellerne.

(19)

Målet for dette direktiv , nemlig at sikre en ensartet overholdelse af budgetdisciplinen, således som det kræves i traktaten, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål -

a)

systemer for budgetregnskab og statistisk indberetning

b)

regler og procedurer for udarbejdelsen af prognoser til budgetplanlægning

c)

landespecifikke numeriske finanspolitiske regler, som bidrager til at sikre overensstemmelse mellem medlemsstaternes førte finanspolitik og deres respektive forpligtelser i henhold til traktaten, udtrykt i form af en sammensat indikator for budgetresultater såsom det offentlige budgetunderskud, låntagning, gæld eller en vigtig komponent heri

d)

budgetprocedurer, som omfatter de procedureregler, der understøtter budgetprocessen i alle dens faser

e)

mellemfristede budgetrammer som et specifikt sæt nationale budgetprocedurer, der giver finanspolitikken en længere horisont end det etårige budgetperspektiv, herunder fastlæggelse af politiske prioriteter og af mellemfristede budgetmål

f)

ordninger for uafhængig overvågning og analyse med henblik på at øge gennemsigtigheden i budgetprocessens elementer ▐

g)

mekanismer og regler, som regulerer de finanspolitiske forbindelser mellem de offentlige myndigheder i de forskellige offentlige delsektorer.

a)

▐ finanspolitiske data efter kasseregnskabsmetoden (eller tilsvarende tal fra offentlige regnskaber, hvis data efter kasseregnskabsmetoden ikke findes) med følgende hyppighed:

b)

en detaljeret afstemningstabel, der viser metoderne for overgangen mellem data efter kasseregnskabsmetoden (eller tilsvarende tal fra offentlige regnskaber, hvis data efter kasseregnskabsmetoden ikke findes) og ENS-95-baserede data.

a)

overholdelse af de referenceværdier for underskud og gæld, der er fastlagt i traktaten

b)

vedtagelsen af en flerårig tidshorisont for den finanspolitiske planlægning, herunder overholdelsen af medlemsstatens mellemfristede budgetmål.

a)

reglernes mål og anvendelsesområde

b)

en effektiv og rettidig overvågning af, om reglerne overholdes, baseret på pålidelige og uafhængige analyser udført af uafhængige organer eller organer udstyret med funktionsmæssig autonomi i forhold til medlemsstaternes finanspolitiske myndigheder

c)

konsekvenser i tilfælde af manglende overholdelse.

a)

omfattende og gennemsigtige flerårige budgetmål, hvad angår den offentlige forvaltnings underskud, gæld og andre sammensatte finanspolitiske indikatorer såsom udgifter , således at det sikres, at disse er i overensstemmelse med de gældende numeriske finanspolitiske regler, der er fastlagt i kapitel IV

b)

▐ fremskrivninger for hver enkelt overordnet udgifts- og indtægtspost for den offentlige forvaltning og service med flere specifikationer for de statslige myndigheder og sektoren for social sikkerhed , for indeværende og fremtidige budgetår, baseret på uændrede politikker

c)

en beskrivelse af ▐ mellemfristede planlagte politikker med en indvirkning på den offentlige forvaltning og services finanser , fordelt efter overordnede indtægts- og udgiftsposter ▐, som viser, hvordan tilpasningen hen imod de mellemfristede mål gennemføres i forhold til fremskrivninger baseret på uændrede politikker

ca)

en vurdering af, hvordan de ovennævnte fastsatte politikker i lyset af deres direkte indvirkning på lang sigt på den offentlige forvaltning og services finanser formentlig vil påvirke de offentlige finansers langsigtede holdbarhed.

a)

de statistiske krav gældende for alle offentlige delsektorer

b)

udformningen og effektiviteten af numeriske finanspolitiske regler i medlemsstaterne

c)

medlemsstaternes offentlige finansers generelle gennemsigtighed.