EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2016/242/08

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8018 — Sony Corporation of America/Sony-ATV Music Publishing) (EØS-relevant tekst)

EUT C 242 af 2.7.2016, p. 49–49 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

2.7.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 242/49


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.8018 — Sony Corporation of America/Sony-ATV Music Publishing)

(EØS-relevant tekst)

(2016/C 242/08)

1.

Den 24. juni 2016 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Sony Corporation of America (»Sony«, USA), det amerikanske datterselskab af Sony Corporation (Tokyo, Japan) erhverver Michael Jackson Estates 50 % andel i — og på den måde erhverver enekontrol over — Sony/ATV Music Publishing LLP (»Sony/ATV«, USA), som er en musikudgivelsesvirksomhed, der på nuværende tidspunkt ejes og kontrolleres i fællesskab af Sony og Michael Jackson Estate.

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   Sony: er direkte og gennem datterselskaber aktiv i hele verden inden for flere forskellige forretningsområder, herunder elektroniske produkter (dvs. lyd, video, tv, digitale kameraer, computere og tablets), underholdningstjenester (f.eks. film, tv-programmer, musikoptagelse, musikudgivelse), finansielle tjenester og en bred vifte af andre forretningsområder

—   Sony/ATV: er en musikudgivelsesvirksomhed. Ud over at forvalte sit eget katalog er Sony/ATV eneforvalter af EMI Music Publishings katalog (»EMI MP«), som blev erhvervet i 2012 af DH Publishing, som i fællesskab kontrolleres af Sony og en tredjepart, nemlig Mubadala Development Company PJSC.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.8018 — Sony Corporation of America/Sony-ATV Music Publishing sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).


Top