EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32024L0299

Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2024/299 af 27. oktober 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 om metoden til indberetning af fremskrevne emissioner af visse luftforurenende stoffer

C/2023/7156

EUT L, 2024/299, 17.1.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir_del/2024/299/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir_del/2024/299/oj

European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie L


2024/299

17.1.2024

KOMMISSIONENS DELEGEREDE DIREKTIV (EU) 2024/299

af 27. oktober 2023

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 om metoden til indberetning af fremskrevne emissioner af visse luftforurenende stoffer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (1), særlig artikel 8, stk. 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 8, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/2284 skal medlemsstaterne hvert andet år udarbejde og ajourføre nationale emissionsfremskrivninger for de forurenende stoffer, der er opført i tabel C i bilag I til nævnte direktiv, i overensstemmelse med kravene i nævnte direktiv.

(2)

I henhold til artikel 8, stk. 5, i direktiv (EU) 2016/2284 bør nationale emissionsfremskrivninger udarbejdes og ajourføres i overensstemmelse med kravene i bilag IV til nævnte direktiv og estimeres og aggregeres i relevante kildesektorer.

(3)

Emissionsfremskrivninger bør indberettes til Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur i henhold til artikel 10, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/2284. Denne indberetning skal være i overensstemmelse med indberetningsreglerne i De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE) konvention af 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande (2) (herefter »LRTAP-konventionen«).

(4)

Indberetningsforpligtelserne inden for rammerne af LRTAP-konventionen er fastsat i retningslinjerne for indberetning af emissions- og fremskrivningsdata inden for rammerne af konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande (herefter »retningslinjer for indberetning«). Konventionens forvaltningsorgan reviderede disse retningslinjer for indberetning på sit 42. møde i december 2022 (3) og ændrede kravene til indberetning af emissionsfremskrivninger. I henhold til punkt 27, punkt 41, litra b), og punkt 46 i de reviderede retningslinjer for indberetning bør de fremskrevne emissioner indberettes ved brug af den model, der er vist i bilag IV til nævnte retningslinjer for indberetning. Strukturen i denne model svarer til strukturen i modellen for indberetning af emissionsopgørelser, hvilket betyder, at emissionsfremskrivninger bør indberettes i henhold til den individuelle nomenklatur for indberetning af kildekategorier (NFR) som fastsat i LRTAP-konventionen.

(5)

Siden retningslinjerne for indberetning blev revideret i 2022, har det aggregeringsniveau for emissionsfremskrivninger, der kræves i henhold til direktiv (EU) 2016/2284, ikke længere i været i overensstemmelse med indberetningskravene i LRTAP-konventionen. I den model, der er vist i bilag IV til de reviderede retningslinjer for indberetning, kræves der en større detaljeringsgrad svarende til indberetningsniveauet for emissionsopgørelser i henhold til bilag I til de reviderede retningslinjer for indberetning og artikel 8, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/2284. For at forbedre sammenligneligheden og sammenhængen bør indberetningen af emissionsfremskrivninger i henhold til direktiv (EU) 2016/2284 bringes i overensstemmelse med indberetningen af emissionsopgørelser i henhold til direktiv (EU) 2016/2284.

(6)

Bilag I og IV til direktiv (EU) 2016/2284 bør derfor ændres —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag I og IV til direktiv (EU) 2016/2284 ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2024. De meddeler straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. oktober 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1.

(2)  Konvention om grænseoverskridende luftforurening over store afstande (EFT L 171 af 27.6.1981, s. 13).

(3)  Retningslinjer for indberetning af emissioner og fremskrivningsdata i henhold til konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande fra forvaltningsorganet for konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande (ECE/EB.AIR/125, forvaltningsorganets beslutning 2013/3 og 2013/4), som ændret på dets 42. møde i december 2022.


BILAG

I bilag I og IV til direktiv (EU) 2016/2284 foretages følgende ændringer:

1.

I bilag I affattes tabel C således:

»Tabel C

Krav til indberetning af emissioner og fremskrivninger, jf. artikel 8, stk. 2

Element

Forurenende stof

Tidsserie/målår

Indberetningsdato

Nationale kvadratnetsaggregerede data for emissioner, opgjort for kildekategorier (GNFR)

SO2, NOx, NMVOC, CO, NH3, PM10, PM2,5

tungmetaller (Cd, Hg, Pb)

POP (PAH i alt, HCB, PCB, dioxiner/furaner)

BC (hvis data foreligger)

Hvert fjerde år for indberetningsåret minus 2 (X-2)

fra 2017

1. maj (1)

Store punktkilder (LPS), opgjort for kildekategorier (GNFR)

SO2, NOx, NMVOC, CO, NH3, PM10, PM2,5

tungmetaller (Cd, Hg, Pb)

POP (PAH i alt, HCB, PCB, dioxiner/furaner)

BC (hvis data foreligger)

Hvert fjerde år for indberetningsåret minus 2 (X-2)

fra 2017

1. maj (1)

Fremskrevne emissioner, opgjort for kildekategori i henhold til NFR

SO2, NOx, NH3, NMVOC, PM2,5 og, hvis data foreligger, BC

Hvert andet år for fremskrivningsårene 2020, 2025, 2030 og om muligt 2040 og 2050

fra 2017

15. marts

2.

I bilag IV, del 2 (»Årlige nationale emissionsopgørelser«), affattes punkt 2 således:

»2.

Fremskrivninger af emissioner skal estimeres og indberettes efter kildekategori i henhold til NFR. Hvis det ikke er muligt på grund af mangel på tilstrækkeligt detaljerede data, skal den informative opgørelsesrapport indeholde en begrundelse for indberetning på et mere aggregeret niveau. Medlemsstaterne forelægger en fremskrivning »med foranstaltninger« (vedtagne foranstaltninger) og, hvis det er relevant, en fremskrivning »med supplerende foranstaltninger« (planlagte foranstaltninger) for hvert forurenende stof i overensstemmelse med retningslinjerne som fastsat i EMEP/EEA-vejledningen.«

(1)  Genfremsendelse som følge af fejlretning skal ske inden for fire uger, og der skal gøres tydeligt rede for ændringerne.«


ELI: http://data.europa.eu/eli/dir_del/2024/299/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top