15.12.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 328/1

---

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1215/2009

af 30. november 2009

om exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier, der deltager i eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces

(kodificeret udgave)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 2007/2000 af 18. september 2000 om exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier, der deltager i eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces samt om ændring af forordning (EF) nr. 2820/98 og ophævelse af forordning (EF) nr. 1763/1999 og forordning (EF) nr. 6/2000 (1) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (2). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)	Det Europæiske Råd konkluderede på sit møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000, at der forud for indgåelsen af stabiliserings- og associeringsaftaler med de vestbalkanske lande skulle gennemføres en asymmetrisk handelsliberalisering.

(3)	En fortsat fællesskabsmarkedsåbning for import fra vestbalkanske lande forventes at bidrage til den politiske og økonomiske stabiliseringsproces i regionen uden at skabe negative virkninger for Fællesskabet.

(4)	Det er derfor formålstjenligt at forbedre Fællesskabets autonome handelspræferencer yderligere ved at fjerne alle resterende toldlofter for industriprodukter og ved yderligere at forbedre adgangen til Fællesskabsmarkedet for landbrugs- og fiskeriprodukter, herunder forarbejdede produkter.

(5)	Forslaget om disse foranstaltninger fremsættes som led i Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces som respons på den specifikke situation i det vestlige Balkan. Foranstaltningerne danner ikke præcedens for Fællesskabets handelspolitik over for andre tredjelande.

(6)

Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces, der bygger på den tidligere regionalpolitik og på Rådets konklusioner af 29. april 1997, indebærer, at der på visse betingelser skal etableres bilaterale forbindelser mellem Den Europæiske Union og de vestbalkanske lande. Forudsætningen for, at der kan indrømmes autonome handelspræferencer, er at demokratiets og menneskerettighedernes grundlæggende principper overholdes, samt at de pågældende lande er rede til at etablere økonomiske forbindelser med hinanden. Tildelingen af forbedrede autonome handelspræferencer til lande, der deltager i Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces, bør være afhængig af, at de er rede til at indlede effektive økonomiske reformer og indgå i et regionalt samarbejde, især ved etablering af frihandelsområder i overensstemmelse med relevante GATT/WTO-standarder. Tildelingen af forbedrede autonome handelspræferencer er endvidere betinget af, at de pågældende lande indgår i et reelt administrativt samarbejde med Fællesskabet med henblik på at eliminere enhver risiko for svig.

(7)	Handelspræferencer kan kun gives til lande eller territorier, som har et selvstændigt toldvæsen.

(8)

Bosnien-Hercegovina, Serbien og Kosovo, som defineret ved De Forenede Nationers resolution UNSC 1244 (1999), underlagt international civil administration, der varetages af De Forenede Nationers delegation i Kosovo (UNMIK) (i det følgende benævnt »Kosovo«), opfylder disse forudsætninger og bør have ens handelspræferencer, således at diskrimination inden for regionen undgås.

(9)	Handelsforanstaltningerne i denne forordning bør tage hensyn til, at Serbien og Kosovo hver især udgør særskilte toldområder.

(10)	Fællesskabet har indgået en aftale om handel med tekstilvarer med Serbien (3).

(11)	Albanien, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Montenegro bør stadig være omfattet af denne forordning i det omfang, der ved forordningen gøres indrømmelser, der er mere favorable end indrømmelserne i henhold til aftaleordningen mellem Fællesskabet og disse lande.

(12)	Med hensyn til oprindelseskontrol og administrative samarbejdsprocedurer bør Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (4) finde anvendelse.

(13)	Ud fra ønsket om rationalisering og forenkling er det hensigtsmæssigt at fastsætte, at Kommissionen efter at have hørt Toldkodeksudvalget kan foretage eventuelle nødvendige ændringer og tekniske tilpasninger af denne forordning, uden at dette bør berøre de særlige procedurer i denne forordning.

(14)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5).

(15)	Importordninger i henhold til denne forordning bør fornyes i overensstemmelse med de af Rådet fastsatte betingelser og med udgangspunkt i de erfaringer, der gøres med ordningerne under denne forordning. Gyldigheden af disse ordninger bør begrænses til den 31. december 2010 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Præferenceordninger

1.   Produkter med oprindelse i Bosnien-Hercegovina eller i Serbiens eller Kosovos toldområde, bortset fra produkter henhørende under KN-kode 0102, 0201, 0202, 0301, 0302, 0303, 0304, 0305, 1604, 1701, 1702 og 2204, kan indføres i Fællesskabet uden kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning og er fritaget for told og afgifter med tilsvarende virkning, jf. dog de særlige bestemmelser i artikel 3.

2.   Indrømmelserne i artikel 3 gælder for indførsel af sukkerprodukter henhørende under KN-kode 1701 og 1702 med oprindelse i Bosnien-Hercegovina og i Serbiens eller Kosovos toldområde.

3.   Varer med oprindelse i Albanien, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien eller i Montenegro skal fortsat være omfattet af bestemmelserne i denne forordning, hvor dette er angivet, eller af foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, og som er mere favorable end de handelsindrømmelser, der er fastsat i bilaterale aftaler mellem Fællesskabet og disse lande.

Artikel 2

Betingelser for retten til præferenceordninger

1.   Retten til at gøre brug af de præferenceordninger, der indføres ved artikel 1 er betinget af:

a)	at den definition af produkter med oprindelsesstatus, der er givet i Del I, afsnit IV, kapitel 2, afdeling 1, underafdeling 1, i forordning (EØF) nr. 2454/93 overholdes

b)

at de i artikel 1 nævnte lande og territorier afstår fra at indføre ny told eller nye afgifter med tilsvarende virkning og nye kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning for indførsel af varer med oprindelse i Fællesskabet, og afstår fra at forhøje eksisterende told- eller afgiftssatser eller indføre andre restriktioner fra 30. september 2000, og

c)	at de i artikel 1 omhandlede lande og territorier indgår i et reelt administrativt samarbejde med Fællesskabet med henblik på at eliminere enhver risiko for svig.

2.   Retten til at gøre brug af de præferenceordninger, der indføres ved artikel 1, er med forbehold af de i stk. 1 nævnte vilkår betinget af, at modtagerlandene er rede til at indlede effektive økonomiske reformer og indgå i et regionalt samarbejde med andre lande, der er berørt af Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces, især ved etablering af frihandelsområder i overensstemmelse med artikel XXIV i GATT 1994 og andre relevante WTO-bestemmelser.

Hvis disse betingelser ikke overholdes, kan Rådet med kvalificeret flertal træffe passende foranstaltninger på grundlag af et forslag fra Kommissionen.

Artikel 3

Landbrugsprodukter — toldkontingenter

1.   For så vidt angår fiskeriprodukter og vin, opført i bilag I og med oprindelse i de lande og territorier, der er nævnt i artikel 1, suspenderes den gældende told ved indførsel i Fællesskabet i de perioder, på de niveauer, inden for de fællesskabstoldkontingenter og på de betingelser, der er anført for hvert produkt og oprindelse i nævnte bilag.

2.   Toldafgiften ved indførsel i Fællesskabet af spædkalveprodukter, som defineret i bilag II, med oprindelse i de i artikel 1, stk. 1, omhandlede lande og territorier, fastsættes til 20 % af værditolden og 20 % af den specifikke told, der er fastlagt i den fælles toldtarif, inden for et årligt toldkontingent på 11 475 ton udtrykt i slagtet vægt.

Det årlige toldkontingent på 11 475 ton fordeles således mellem de deltagende lande og territorier:

a)	1 500 ton (slagtet vægt) for spædkalveprodukter med oprindelse i Bosnien-Hercegovina

b)	9 175 ton (slagtet vægt) for spædkalveprodukter med oprindelse i Serbiens eller Kosovos toldområde

Der gælder ingen toldindrømmelse for indførsel i Fællesskabet af spædkalveprodukter som defineret i bilag II med oprindelse i Albanien.

Ved anmodning om indførsel på grundlag af disse kontingenter skal der forelægges et ægthedscertifikat udstedt af myndighederne i eksportlandet til dokumentation for, at varen har oprindelse i det pågældende land eller territorium og opfylder definitionen i bilag II til denne forordning. Dette certifikat udformes af Kommissionen efter proceduren i artikel 195, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (6).

3.   Indførsel af sukkerprodukter henhørende under KN-kode 1701 og 1702 med oprindelse i Bosnien-Hercegovina og i Serbiens eller Kosovos toldområde er omfattet af følgende årlige toldfrie toldkontingenter:

a)	12 000 ton (nettovægt) for sukkerprodukter med oprindelse i Bosnien-Hercegovina

b)	180 000 ton (nettovægt) for sukkerprodukter med oprindelse i Serbiens eller Kosovos toldområde.

4.   Uanset denne forordnings øvrige bestemmelser, herunder navnlig artikel 10, og under hensyn til de særligt følsomme landbrugs- og fiskerimarkeder kan Kommissionen, hvis fællesskabsmarkederne og deres reguleringsmekanismer bliver udsat for alvorlige forstyrrelser på grund af import af landbrugsprodukter og fiskerivarer, træffe passende foranstaltninger efter proceduren i artikel 8, stk. 2.

Artikel 4

Anvendelse af toldkontingenter for spædkalveprodukter og sukker

Kommissionen fastlægger efter proceduren i artikel 195, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 detaljerede bestemmelser for, hvordan toldkontingentet for spædkalveprodukter skal anvendes.

Kommissionen fastlægger efter proceduren i artikel 195, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 detaljerede bestemmelser for, hvordan toldkontingenterne for sukkerprodukter henhørende under KN-kode 1701 og 1702 skal anvendes.

Artikel 5

Forvaltning af toldkontingenter

De i artikel 3, stk. 1, i denne forordning omhandlede toldkontingenter forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 308a, 308b og 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93.

De oplysninger, som medlemsstaterne og Kommissionen udveksler i denne forbindelse, formidles så vidt muligt ved datakommunikation.

Artikel 6

Adgang til toldkontingenter

De enkelte medlemsstater sikrer, at alle importører har samme og uafbrudt adgang til toldkontingenterne, indtil de er opbrugt.

Artikel 7

Tildeling af beføjelser

Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 8, stk. 2, de bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af denne forordning — bortset fra de i artikel 4 omhandlede bestemmelser — navnlig:

a)	ændringer og tekniske tilpasninger, der er nødvendige som følge af ændringer af koderne i den kombinerede nomenklatur og Taric-underopdelingerne

b)	tilpasninger, der er nødvendige som følge af indgåelsen af andre aftaler mellem Fællesskabet og de lande og territorier, der er omhandlet i artikel 1.

Artikel 8

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af det toldkodeksudvalg, der er oprettet ved artikel 247a i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (7) (i det følgende benævnt »udvalget«).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Fristen i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til én måned.

Artikel 9

Samarbejde

Medlemsstaterne og Kommissionen iværksætter et nært samarbejde til sikring af, at denne forordning og navnlig bestemmelserne i artikel 10, stk. 1, overholdes.

Artikel 10

Suspension

1.   Skønner Kommissionen, at der foreligger tilstrækkelige beviser på svig eller manglende administrativt samarbejde i forbindelse med kontrollen af oprindelsesdokumentationen eller en massiv forøgelse af eksporten til Fællesskabet ud over det normale produktions- og eksportkapacitetsniveau eller overtrædelse af bestemmelserne i artikel 2, stk. 1, fra de i artikel 1 omhandlede landes og territoriers side, kan den træffe foranstaltninger til hel eller delvis suspension af den i denne forordning fastsatte ordning for en periode på tre måneder, forudsat at den forinden:

a)	har underrettet udvalget

b)	har opfordret medlemsstaterne til at træffe de fornødne retssikrende foranstaltninger til at beskytte Fællesskabets finansielle interesser og/eller bringe de i ordningen deltagende lande og territorier til at overholde artikel 2, stk. 1

c)

har offentliggjort en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at der foreligger begrundet tvivl om, hvorvidt det pågældende land eller territorium anvender præferenceordningen korrekt og/eller overholder bestemmelserne i artikel 2, stk. 1, hvilket kan bringe dets ret til fortsat at anvende denne ordning i fare.

2.   Medlemsstaterne kan indbringe Kommissionens beslutning for Rådet inden for en frist på 10 dage. Rådet kan med kvalificeret flertal træffe en anden beslutning inden for en frist på 30 dage.

3.   Ved udløbet af suspensionsperioden træffer Kommissionen beslutning om enten at bringe den midlertidige suspension til ophør efter høring af udvalget eller at forlænge suspensionsforanstaltningen i stk. 1.

Artikel 11

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 2007/2000 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag IV.

Artikel 12

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes indtil den 31. december 2010.

---

(1)  EFT L 240 af 23.9.2000, s. 1.

(2)  Jf. bilag III.

(3)  EUT L 90 af 8.4.2005, s. 36.

(4)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

(5)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(6)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(7)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

---

---

---

---

---