EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002D0256

2002/256/EF: Kommissionens beslutning af 25. marts 2002 om ændring af beslutning 2000/275/EF om ækvivalens mellem forskellige kategorier af kørekort (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2002) 1175)

EFT L 87 af 4.4.2002, p. 57–60 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 24/08/2008; stiltiende ophævelse ved 32008D0766

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2002/256/oj

32002D0256

2002/256/EF: Kommissionens beslutning af 25. marts 2002 om ændring af beslutning 2000/275/EF om ækvivalens mellem forskellige kategorier af kørekort (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2002) 1175)

EF-Tidende nr. L 087 af 04/04/2002 s. 0057 - 0060


Kommissionens beslutning

af 25. marts 2002

om ændring af beslutning 2000/275/EF om ækvivalens mellem forskellige kategorier af kørekort

(meddelt under nummer K(2002) 1175)

(EØS-relevant tekst)

(2002/256/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort(1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2000/56/EF(2), særlig artikel 1, stk. 2, og artikel 10, første stykke, og

ud fra følgende betragtning:

Der er begået fejl ved udarbejdelsen af bilaget til Kommissionens beslutning 2000/275/EF(3). Som følge heraf må den pågældende beslutning ændres -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I bilaget til beslutning 2000/275/EF foretages følgende ændringer (sidenumre er angivet i parenteser):

1) I afsnittet om "beskrivelse" af model Belgien 1 (s. 3) erstattes udtrykket "Almindeligvis er den" af "Det drejer sig dog altid om".

2) I tabellen over ækvivalenser for modellen Tyskland 2 (s. 8), i kolonnen "Tilsvarende kategorier", tredje linje, erstattes udtrykket "med færre end 25 passagersæder" af "med højst 25 passagersæder".

3) I tabellen over ækvivalenser for modellen Grækenland 1 (s. 14), i kolonnen "Tilsvarende kategorier", tredje linje, erstattes udtrykket "B*" af "B til erhvervsmæssig brug".

4) I tabellen over ækvivalenser for modellen Spanien 1 (s. 15), i kolonnen "Tilsvarende kategorier", sjette og syvende linje, erstattes udtrykkene "C1" og "C1E" af henholdsvis "C1 (se: 1)" og "C1E (se: 1)"; i ottende linje erstattes udtrykket "C, CE (se: 1)" af udtrykket "C, CE (se: 2)".

5) Afsnittet benævnt "Yderligere oplysninger:" for modellen Spanien 1 (s. 15) affattes således: "Yderligere oplysninger:

1. Medmindre der på kørekortets side 6 er anført en tilladt totalmasse på højst 7500 kg, indebærer kategori C1 også retten til at føre køretøjer i kategori C. Er en sådan begrænsning ikke anført, og har indehaveren erhvervet ret til at føre køretøjer i kategori C1E eller C2E, indebærer disse kategorier også retten til at føre køretøjer i kategori CE.

2. Indehaveren af et C2-kørekort har ligeledes ret til at føre køretøjer i kategori DE, hvis vedkommende også har erhvervet et kørekort i kategori D."

6) Vedrører kun den franske udgave.

7) I tabellen over ækvivalenser for modellen Østrig 3 (s. 29), i kolonnen "Tilsvarende kategorier" erstattes udtrykket "(se: 1)" af "(se: 2)".

8) I tabellen over ækvivalenser for modellen Østrig 4 (s. 30), i kolonnen "Tilsvarende kategorier", anden linje, erstattes udtrykket "A1, B" af "B".

9) Afsnittene under "Modeller, der er udstedt i Norge" (s. 47-50) affattes som anført i bilaget til den foreliggende beslutning.

10) Tallet "1." indsættes efter udtrykket "Yderligere oplysninger:" for hver af de følgende modeller:

Frankrig 1 (EFT L 91 af 12.4.2000, s. 16), Frankrig 2 (s. 17), Frankrig 4 (s. 18), Frankrig 5 (s. 19), Portugal 1 (s. 31), Sverige 2 (s. 37), Det Forenede Kongerige 3 (s. 39), Island 1 (s. 44), Island 2 (s. 44), Island 3 (s. 45), Island 4 (s. 45) og Liechtenstein 2 (s. 47).

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. marts 2002.

På Kommissionens vegne

Loyola de Palacio

Næstformand

(1) EFT L 237 af 24.8.1991, s. 1.

(2) EFT L 237 af 21.9.2000, s. 45.

(3) EFT L 91 af 12.4.2000, s. 1.

BILAG

MODELLER, DER ER UDSTEDT I NORGE

Generel bemærkning til alle modeller: Alle norske kørekort har fortrykt tekst på "bokmål" eller på "nynorsk". De to sprogudgaver er ligeværdige. Ordene "førerkort" og "Norge" viser, at teksten er affattet på "bokmål"; "førarkort" og "Noreg" indikerer, at teksten er affattet på "nynorsk".

Model Norge 1 (N1)

udstedt i Norge fra 23.4.1967 til 31.3.1979

Beskrivelse: Mørkegrønt omslag, modellen er foldet i A7-format og består af seks sider. Ordet "Førerkort" eller "Førarkort" er trykt på omslagets forside.

Tabel over ækvivalenser

>TABELPOSITION>

Yderligere oplysninger:

Denne model er gyldig, til indehaveren fylder 100 år, hvis kørekortet havde en gyldighedsperiode på ti år og var gyldigt den 2. april 1982. Indehavere, som kører i udlandet, er i henhold til den nationale lovgivning endvidere forpligtet til at medbringe en bekræftet oversættelse eller et internationalt kørekort i overensstemmelse med Wienerkonventionen om vejtrafik.

Model Norge 2 (N2)

udstedt i Norge fra 1.4.1979 til 1.3.1989

Beskrivelse: Lys rosa papirmodel i omslag af klar plast, to sider. Kørekort, der er udstedt efter juli 1985, indeholder datoen for første udstedelse af et kørekort til indehaveren ("Første førerkort").

Tabel over ækvivalenser

>TABELPOSITION>

Yderligere oplysninger:

1. Stemplet er på kørekortets bagside.

2. Indehavere af kørekort i kategori BE, som er udstedt første gang inden den 1. april 1979, og som efterfølgende er ombyttet med model N 2, har ret til derudover at føre kategori A1.

3. For at kunne bibeholde retten til at føre C1 og C1E skal indehaveren ombytte sit kørekort til model N 4, når han fornyer sin D- eller DE-tilladelse.

Model Norge 3 (N3)

udstedt i Norge fra 1.3.1989 til 31.12.1997

Beskrivelse: Lys rosa og grå papirmodel i omslag af klar plast, to sider.

Tabel over ækvivalenser

>TABELPOSITION>

Yderligere oplysninger:

1. Stemplet er på kørekortets bagside.

2. Kørekort i kategori BE, som er udstedt første gang inden den 1. april 1979, som efterfølgende er ombyttet med model N3 giver indehaveren ret til derudover at føre kategori A1.

3. Kategorierne C1 og C1E blev indført den 1. januar 1997.

4. Retten til at føre køretøjer i kategorien C1 og C1E kan kun bibeholdes, hvis indehaveren udskifter sit kørekort med en N4-model, når han fornyer sin DE, D2 og D2 tilladelse.

5. Kategorierne D1 og D1E blev indført den 1. januar 1997 og erstattede kategorierne D2 og D2E.

Model Norge 4 (N4)

udstedt i Norge siden 1.1.1998

Beskrivelse: Plastickortmodel i overensstemmelse med bilag Ia til direktiv 91/439/EØF.

Tabel over ækvivalenser

>TABELPOSITION>

Top