EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004D0589

2004/589/EF: Rådets afgørelse af 19. juli 2004 om underrettelse af Republikken Korea om Det Europæiske Fællesskabs udtrædelse af aftalen om telekommunikationsindkøb mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Korea

EUT L 260 af 6.8.2004, p. 8–8 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 142M af 30.5.2006, p. 191–191 (MT)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2004/589/oj

6.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 260/8


RÅDETS AFGØRELSE

af 19. juli 2004

om underrettelse af Republikken Korea om Det Europæiske Fællesskabs udtrædelse af aftalen om telekommunikationsindkøb mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Korea

(2004/589/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133 sammenholdt med artikel 300, første punktum,

under henvisning til artikel 8, stk. 5, i aftalen om telekommunikationsindkøb mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Korea (1) (»aftalen«), som vedtaget ved afgørelse 97/784/EF (2),

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 8, stk. 5, i aftalen kan hver part udtræde af aftalen ved at underrette den anden part herom.

(2)

Aftalen er ikke længere relevant efter udtrædelsen af teleoperatørerne i Fællesskabet, liberaliseringen af det koreanske telekommunikationsmarked og privatiseringen af Korea Telecom.

(3)

Korea finder også, at aftalen ikke længere er relevant.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at Fællesskabet udtræder af aftalen.

(5)

Rådet bør bemyndige Kommissionen til at give underretning om udtrædelsen af aftalen.

(6)

Memorandummet om private teleoperatørers indkøb mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Korea (3) bør opretholdes —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Fællesskabet udtræder herved af aftalen om telekommunikationsindkøb mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Korea.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den(de) person(er), der har beføjelse til at underrette Republikken Korea om udtrædelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juli 2004.

På Rådets vegne

P. H. DONNER

Formand


(1)  EFT L 321 af 22.11.1997, s. 32.

(2)  EFT L 321 af 22.11.1997, s. 30.

(3)  EFT L 321 af 22.11.1997, s. 41.


Top