Marco Polo II-programmet

HOVEDPUNKTER

• Marco Polo II-programmet var gældende i perioden 2007-2013 og efterfulgte Marco Polo I-programmet (2003-2006) og PACT-programmet (1997-2001).
• Programmet blev oprettet for at yde operationel støtte til transport- og logistikenheder med henblik på at håndtere markedssvigt, der forårsagede ubalance og ineffektivitet i EU’s godstransportsektor, navnlig på grund af vejtransportens dominerende stilling.
• Programmets hovedformål var at aflaste vejnettet og forbedre godstransportsystemets miljøpræstationer. Det bidrog således til et effektivt og bæredygtigt transportsystem, der tilfører EU værdi, uden at det har en negativ effekt på den økonomiske, sociale eller territoriale samhørighed.
• De fleste projekter blev vurderet og støttet økonomisk på grundlag af kvantificerbare resultater, såsom gennemførelse af en konkret trafikoverflytning og godstrafikforebyggelse på det europæiske transportnet.
• Marco Polo II gav mulighed for en bredere geografisk dækning ved at støtte projekter, der blev udført ikke kun mellem EU-landene, men også mellem mindst et EU-land og et nært tredjeland.
• Et samlet budget på 435 mio. EUR blev stillet til rådighed til finansiering af fem typer projekter:
  • trafikoverflytningsprojekter,
  • katalysatorprojekter,
  • fælles læringsprojekter,
  • motorveje til søs-projekter og
  • trafikforebyggelsesprojekter.
• Projekterne blev udvalgt gennem årlige indkaldelser af forslag.
• Alle projekter, som blev finansieret under Marco Polo II-programmet, er færdiggjorte, og programmet er nu afsluttet.
• To forvaltningsorganer stod for håndteringen af programmet: Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation indtil udgangen af 2013 og Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk fra 2014 og frem til programmets afslutning.
• I 2013 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om resultaterne af Marco Polo-programmerne for perioden 2003-2010.

Støtteberettigede projekter

Følgende projekter var støtteberettigede.

• Katalysatorprojekter: projekter, der tager sigte på at overvinde betydelige strukturelle barrierer på EU’s godstransportmarked, som hindrer markederne i at fungere effektivt, nærskibsfarten, jernbanetransporten og indlandsskibsfarten i at konkurrere og/eller transportkæder, der gør brug af disse transportformer, i at fungere effektivt. De tager sigte på at opnå bedre synergi i sektorerne for jernbanetransport, indlandsskibsfart og nærskibsfart, herunder motorveje til søs, gennem bedre udnyttelse af eksisterende infrastruktur.
• Trafikoverflytningsprojekter: projekter, der tager sigte på at overflytte godstransport fra vejene til nærskibsfart, jernbanetransport, indlandsskibsfart eller en kombination af transportformer. Formålet er, at vejstrækningerne skal være så korte som muligt.
• Fælles læringsprojekter: projekter, der tager sigte på at forbedre samarbejdet om en strukturel optimering af arbejdsmetoder og procedurer i godstransportkæden under hensyntagen til logistiske krav.
• Motorveje til søs: en idé, der stammer fra hvidbogen om den europæiske transportpolitik fra 2001. Motorveje til søs tager sigte på direkte at overflytte en del af godstransporten fra vejene til nærskibsfart eller en kombination af nærskibsfart med andre transportformer, hvori vejstrækningerne er så korte som muligt. Der kunne f.eks. indføres motorveje til søs mellem Frankrig og Spanien for at undgå overbelastning af vejene i Pyrenæerne.
• Trafikforebyggelsesprojekter: innovative aktiviteter, der tager sigte på at integrere transporten i virksomhedernes produktionslogistik med henblik på at forebygge en høj procentdel af vejgodstransport, uden at dette dog er til skade for produktionen eller beskæftigelsen.

Udvælgelseskriterier for de forelagte projektforslag

• Projekter skal forelægges af virksomheder eller et konsortium af virksomheder, som er etableret i et EU-land eller i de deltagende lande, der omfatter lande, der er kandidater til EU-tiltrædelse og Den Europæiske Frihandelssammenslutning, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og nære tredjelande under visse betingelser.
• EU ydede finansiel bistand i form af tilskud. For de fleste projekters vedkommende var EU-tilskuddet baseret på antallet af tonkilometer, der overflyttes fra vejtransport til andre sø- eller landtransportformer, eller antallet af køretøjkilometer, der undgås på landevejene. Formålet var at fremme projekter af høj kvalitet. EU-tilskuddet måtte ikke føre til konkurrenceforvridning.
• Programmet lægger særlig vægt på følsomme områder og storbyområder. Kommissionen bedømmer de forelagte projekter under hensyntagen til projekternes bidrag til aflastning af vejnettet, men også de relative miljøfordele ved projekterne samt deres overordnede bæredygtighed.
• Til de forskellige projekter kan der højst ydes et EU-tilskud på 35 % af de samlede udgifter, som er nødvendige for at nå projektmålene, og som er foranlediget af projektet. Til fælles læringsprojekter kan der højst ydes et tilskud på 50 %.