Direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor
Det fastsætter minimumsregler for afgrænsningen af forbrydelser og sanktioner i forbindelse med menneskehandel. Det indfører endvidere fælles bestemmelser for bedre at kunne forebygge dette fænomen og beskytte ofrene herfor.
Definitioner
Sanktioner: Direktivet fastsætter en maksimumstraf på mindst fem års fængsel og mindst ti år i tilfælde med skærpende omstændigheder, for eksempel hvis lovovertrædelsen blev begået mod særligt sårbare ofre (såsom børn), eller hvis den blev begået af en kriminel organisation.
Retsforfølgelse: EU-landene kan retsforfølge deres borgere for lovovertrædelser begået i et andet EU-land og gøre brug af efterforskningsmetoder såsom aflytning og overvågning (af for eksempel telefonsamtaler eller e-mails).
Beskyttelse af ofre: Ofre modtager bistand før, under og efter straffesagen, så de kan gøre brug af de rettigheder, der følger af status som ofre i straffesager. Bistanden kan bestå af sikker indkvartering eller den nødvendige lægehjælp, herunder psykologisk bistand, information og tolkning.
Børn og teenagere (under 18) kan gøre brug af yderligere foranstaltninger såsom fysisk og psykosocial støtte, adgang til uddannelse og, hvor det er relevant, muligheden for at udnævne en værge eller repræsentant. De bør afhøres straks i egnede lokaler og af kompetente fagfolk. Ofre har ret til politibeskyttelse og juridisk assistance, så de kan kræve erstatning.
Forebyggelse: EU-landene skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at:
Der er udpeget en EU-koordinator for bekæmpelse af menneskehandel for at sikre en konsekvent og koordineret tilgang til håndteringen af dette fænomen.
For at hjælpe de nationale myndigheder med at kontrollere misbrugen af retten til fri bevægelighed har Kommissionen offentliggjort en håndbog om proformaægteskaber mellem EU-borgere og tredjelandsborgere. Nogle tvangsægteskaber kan for eksempel omfatte aspekter af menneskehandel.
Direktivet trådte i kraft den 15. april 2011. Det skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivninger inden den 6. april 2013.
Menneskehandel er udtrykkeligt forbudt i EU’s charter om grundlæggende rettigheder (artikel 5), og EU har oprettet en omfattende juridisk og politisk ramme for at håndtere dette fænomen, navnlig ved hjælp af dette direktiv (2011/36/EU) og EU’s strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2012-2016.
For yderligere oplysninger henvises til:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1-11).
Se den konsoliderede udgave.
seneste ajourføring 25.07.2018