HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Direktiv 2010/31/EU har til formål at forbedre bygningers energimæssige ydeevne i Den Europæiske Union (EU) ved at tage hensyn til klima og lokale forhold.
Direktivet fastsætter mindstekrav og en fælles ramme for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne.
Efter en vurdering af gennemførelsen blev direktiv 2010/31/EU ændret i 2018 ved direktiv (EU) 2018/844. Det primære formål var at fremskynde en omkostningseffektiv renovering af eksisterende bygninger og fremme intelligente teknologier i bygninger. Som en del af pakken vedrørende ren energi fungerer det ændrede direktiv som et supplement til lovgivningen om energieffektivitet.

HOVEDPUNKTER

EU’s medlemsstater skal fastsætte optimale mindstekrav til energimæssig ydeevne. Disse krav bør revideres hvert femte år. De skal omfatte bygningen, dens komponenter og den energi, der bruges til:
- rumopvarmning
- rumkøling
- varmt brugsvand
- ventilation
- belysning
- andre tekniske bygningsinstallationer*.
Europa-Kommissionen har fastlagt en ramme for sammenligningsmetoden til beregning af omkostningsoptimale niveauer for krav til energimæssig ydeevne.
Nye bygninger skal opfylde minimumsstandarderne. Bygninger, der ejes og benyttes af offentlige myndigheder, bør opnå status som næsten energineutrale bygninger* inden 31. december 2018 og andre nye bygninger inden 31. december 2020.
Eksisterende bygninger, som gennemgår større renoveringsarbejder, skal opgradere deres energimæssige ydeevne for at opfylde de gældende krav.
Medlemsstaterne skal forvalte en attesteringsordning for energimæssig ydeevne. Attesterne skal:
- indeholde oplysninger til potentielle købere eller lejere om en bygnings »energy rating«
- indeholde anbefalinger til omkostningseffektive forbedringer
- anføres i alle annonceringer i kommercielle medier, når en bygning udbydes til salg eller leje.
Medlemsstaternes nationale myndigheder skal sikre, at der er indført ordninger til eftersyn af varme- og klimaanlæg.

Ændringer i det oprindelige direktiv

Direktiv (EU) 2018/844 med ændringer foreskriver, at medlemsstaterne udarbejder langsigtede renoveringsstrategier for at understøtte renovering af både beboelsesejendomme og erhvervsbygninger med henblik på at opnå en yderst energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse inden 2050. Strategierne skal fastlægge en køreplan med foranstaltninger og målbare indikatorer for fremskridt med henblik på EU’s langsigtede mål for 2050 om at reducere drivhusgasemissionerne med 80-95 % i forhold til 1990. Køreplanen skal indeholde vejledende delmål for 2030, 2040 og 2050 og redegøre for, hvordan de vil bidrage til at nå EU’s energieffektivitetsmål i overensstemmelse med direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (se resumé).
Endvidere har det reviderede direktiv til formål at:
- udvide anvendelsesområdet for det nuværende inspektionssystem for varme- og klimaanlæg, så det omfatter kombinerede systemer (med ventilation) og tager højde for systemets ydeevne under almindelige driftsforhold
- tilskynde til anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi og intelligente automatiserings- og kontrolteknologier i bygninger
- understøtte implementeringen af infrastruktur til opladning af elektriske køretøjer i bygningers parkeringsanlæg ved at kræve installering af kabelføringsinfrastruktur og ladestandere
- introducere en »indikator for intelligensparathed« for at måle bygningers evne til at tilpasse sig beboernes behov, optimere driften og interagere med nettet.

Frivillig fælles EU-ordning for vurdering af bygningers intelligensparathed

Kommissionen vedtog i 2020 en delegeret retsakt og en gennemførelsesretsakt.

Delegeret forordning (EU) 2020/2155 supplerer direktiv (EU) 2010/31/EU ved at etablere en frivillig fælles EU-ordning for vurdering af bygningers intelligensparathed, dvs. den definerer indikatoren for intelligensparathed og en fælles metode til dens beregning. Metoden består i at beregne en score for bygningers eller bygningsenheders intelligensparathed og at udlede en vurdering af denne intelligensparathed.
Gennemførelsesforordning (EU) 2020/2156 fastsætter de tekniske betingelser for gennemførelsen af en frivillig fælles EU-ordning for vurdering af bygningers intelligensparathed. Den dækker aspekter som for eksempel:
- akkreditering og kvalifikation af eksperter i indikatorer for intelligensparathed,
- udstedelse af attest vedrørende indikatoren for intelligensparathed og brugsvilkår og -betingelser
- afprøvning af ordningen med indikatoren for intelligensparathed.

Delegeret forordning (EU) 2020/2155 og gennemførelsesforordning (EU) 2020/2156 trådte i kraft den 10. januar 2021.

BAGGRUND

Byggesektoren i EU er med 40 % af energiforbruget den absolut største energiforbruger i Europa, og omkring 75 % af alle bygninger vurderes at være energiineffektive. I lyset af det dårlige energieffektivitetsniveau er dekarbonisering af byggemassen et af EU’s langsigtede mål. Dette direktiv er et vigtigt element i forhold til at gøre bygninger mere energieffektive.

For yderligere oplysninger henvises til:

Direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

Teknisk bygningsinstallation: Teknisk udstyr til opvarmning, køling, ventilation, produktion af varmt vand, belysning, automatiserings- og kontrolsystemer, produktion af elektricitet på stedet, eller til en kombination heraf, herunder systemer baseret på energi fra vedvarende energikilder, i en bygning eller en bygningsenhed.
Næsten energineutral bygning: En bygning, der har en meget høj energimæssig ydeevne. Den meget lille energimængde, der kræves, bør i meget væsentlig grad dækkes af energi fra vedvarende energikilder, herunder vedvarende energi produceret på stedet eller i nærheden.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13-35).

Efterfølgende ændringer til direktiv 2010/31/EU er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Bygningers energimæssige ydeevne (indtil 2026)

RESUMÉ AF:

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

HOVEDPUNKTER

Ændringer i det oprindelige direktiv

Frivillig fælles EU-ordning for vurdering af bygningers intelligensparathed

Ophævelse

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVERNE FRA?

BAGGRUND

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

RESUMÉ AF:

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

HOVEDPUNKTER

Ændringer i det oprindelige direktiv

Frivillig fælles EU-ordning for vurdering af bygningers intelligensparathed

Ophævelse

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVERNE FRA?

BAGGRUND

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

TILHØRENDE DOKUMENTER