Bygningers energimæssige ydeevne

HOVEDPUNKTER

En national bygningsrenoveringsplan

Alle medlemsstater skal udarbejde en plan for renovering af deres nationale bygningsmasse, så den inden år 2050 bliver meget energieffektiv og helt kulstofneutral. Planerne skal:

• indeholde en oversigt over den nationale bygningsmasse, over markedshindringer og markedsfejl samt kapaciteten inden for bygge- og anlægssektoren, energieffektivitetssektoren og sektoren for vedvarende energi
• indeholde en køreplan med mål for 2030, 2040 og 2050 for så vidt angår de årlige renoveringsrater, nedbringelsen af primærenergiforbruget og drivhusgasemissionerne samt reduktion af energifattigdom
• indeholde en oversigt over gennemførte og planlagte politikker og foranstaltninger
• skitsere de investeringsbehov, finansieringskilder og administrative ressourcer, der er nødvendige for at kunne renovere bygningerne.

Mindstekrav til energimæssig ydeevne

Medlemsstaterne skal:

• fastsætte og regelmæssigt opdatere mindstekrav til energimæssig ydeevne for bygningerne og bygningselementerne, så der opnås omkostningsoptimale niveauer
• vedtage en metode til beregning af bygningers energimæssige ydeevne under hensyntagen til konstruktionsforhold og indeklima.

Nye bygninger

Medlemsstaterne skal sikre, at:

• nye bygninger, der ejes af offentlige instanser, er nulemissionsbygninger fra 2028, og at samtlige nye bygninger er nulemissionsbygninger fra og med 2030. En nulemissionsbygning skal opfylde høje krav til energieffektivitet, må ikke medføre emissioner fra fossile brændstoffer på stedet og skal have en driftsrelateret drivhusgasemission, der er nul eller meget lav.
• fra 2026 bliver der for nye store bygninger (over 1 000 kvadratmeter) beregnet globalt opvarmningspotentiale i hele bygningens livscyklus (GWP) beregnet, og dette krav udvides til at omfatte alle nye bygninger senest i 2030.

Mindstekrav til energimæssig ydeevne

Direktivet pålægger medlemsstaterne at:

• fastsætte mindstekrav til for energimæssig ydeevne for erhvervsbygninger, således at 16 % af erhvervsbygningerne med den dårligste energimæssige ydeevne renoveres senest i 2030 og 26 % af erhvervsbygningerne med den dårligste energimæssige ydeevne renoveres senest i 2033
• udarbejde en plan for gradvis renovering af beboelsesejendomme med henblik på at forbedre den gennemsnitlige energimæssige ydeevne i den eksisterende boligmasse.

Øvrige regler

Direktivet:

• har til formål at sikre, at nye bygninger udformes således, at potentialet for solenergi udnyttes bedst muligt, og indeholder krav om en gradvis udrulning af solenergianlæg på bygninger
• indfører en ordning med bygningsrenoveringspas, der skal vejlede bygherrer gennem komplekse renoveringsprocesser i etaper
• fastsætter krav til installation og optimering af tekniske systemanlæg til forbedring af den energimæssige ydeevne
• påbyder, at der opsættes ladestandere til elbiler og etableres cykelparkeringspladser i nye og renoverede bygninger
• indfører en ordning til klassificering af bygningers intelligensparathed, der tilskynder til brug af intelligente teknologier til forbedring af energieffektiviteten og den energimæssige ydeevne
• har til formål at sikre, at bygherrer, lejere og administratorer har til data om bygningernes systemanlæg, og gør det nemmere at udveksle tjenester og data
• pålægger medlemsstaterne at
  • yde finansiel støtte og fjerne markedshindringer for at tilskynde til investeringer i form af bygningsrenovering
  • indføre et certificeringssystem og ét enkelt kontaktpunkt for bygningers energimæssige ydeevne
  • indføre et system til regelmæssig uafhængig inspektion af varme-, ventilations- og klimaanlæg.

Ophævelse

Direktivet ophæver direktivet 2010/31/EU og konsoliderer og ajourfører tidligere forordninger.