Interinstitutionel aftale om budgetdisciplin, samarbejde, forsvarlig økonomisk forvaltning og egne indtægter

HOVEDPUNKTER

Aftalen består af fire dele.

Del I: FFR og særlige instrumenter

Denne del indeholder supplerende oplysninger vedrørende FFR for 2021-2027, herunder procedurer for mobilisering af særlige instrumenter, der ikke indgår i FFR:

• Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen
• Solidaritets- og nødhjælpsreserven, som blandt andet skal tackle større katastrofer i EU eller i kandidatlande under EU’s solidaritetsfond (se resumé)
• Brexittilpasningsreserven;
• det fælles margeninstrument
• fleksibilitetsinstrumentet.

Del II: Det interinstitutionelle samarbejde på budgetområdet

Denne del sigter på at forbedre samarbejdet mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen på budgetområdet. Dette omfatter:

• en aftale mellem de tre institutioner om at lette vedtagelsen af en ny FFR eller et forslag til en revision af den nuværende FFR ved at træffe de nødvendige foranstaltninger, for eksempel møder og udveksling af oplysninger
• budgetgennemsigtighed, som betyder, at Kommissionen skal udarbejde en årlig rapport om:
  • EU’s aktiver og passiver, herunder de aktiver og passiver, der følger af lånoptagelses- og långivningstransaktioner
  • EU’s finansielle interventioner, som ikke er medtaget i EU’s almindelige budget (såsom den tidligere Europæiske Udviklingsfond)
  • udgifter afholdt af medlemsstaterne inden for rammerne af et forstærket samarbejde, i det omfang de ikke indgår i det almindelige budget
  • hvordan EU’s budget bidrager til at:
    • bekæmpe klimaændringer
    • standse og vende tabet af biodiversitet
    • fremme ligestilling mellem kvinder og mænd samt rettigheder og lige muligheder for alle
    • gennemføre De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling
    En årlig rapport udført af Kommissionen om gennemførelsen af Den Europæiske Unions genopretningsinstrument (NextGenerationEU).
• hvordan finansielle bestemmelser er indføjet i lovgivningsmæssige retsakter, og hvordan disse håndteres i den årlige budgetprocedure
• specifikke regler om udgifter vedrørende fiskeriaftaler samt finansiering af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP).

Del III: Forsvarlig økonomisk forvaltning af EU’s midler

Denne del omhandler finansiel programmering, hvilket betyder, at Kommissionen skal fremlægge finansiel programmering for Rådet og Parlamentet to gange om året (undtagen for visse kategorier), struktureret efter udgiftsområde, politikområde og budgetpost, og med angivelse af den gældende lovgivning, idet der skelnes mellem flerårige programmer og årlige aktioner.

Denne del omhandler desuden samarbejdsprocedurerne, som anvendes ved oprettelse af et nyt agentur, eller når en ændring af en lovgivningsmæssig retsakt foreslås vedrørende et agentur, når ændringen ville påvirke det pågældende agenturs ressourcer. En lignende procedure finder anvendelse, når det planlægges at oprette en ny Europaskole.

Del IV: Beskyttelse af EU’s budget: data om støttemodtagere

For at øge beskyttelsen af EU’s budget og EU-genopretningsinstrumentet mod svig og uregelmæssigheder er institutionerne enige om at indføre standardiserede foranstaltninger for at indsamle, sammenligne og samle data vedrørende de endelige modtagere af EU-midler med henblik på kontrol og revision. Særligt:

• er det for at sikre effektiv kontrol og revision nødvendigt at indsamle data om dem, der i sidste ende direkte eller indirekte modtager EU-midler under delt forvaltning, og fra projekter og reformer, der støttes efter genopretnings- og resiliensfaciliteten

• vil Kommissionen stille et integreret og interoperabelt informations- og overvågningssystem til rådighed, herunder et enkelt datamining- og risikovurderingsværktøj, til vurdering og analyse af dataene. Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og andre EU-undersøgelses- og kontrolorganer bør have adgang til dataene for at kunne udøve deres tilsynsfunktioner i forbindelse med revision af EU’s medlemsstater.

To bilag udgør en integrerende del af IIA.

Bilag I fastlægger supplerende detaljerede regler for samarbejdet mellem institutionerne i løbet af budgetproceduren. Disse omfatter:

• en aftale om en pragmatisk tidsplan
• fastlæggelse af prioriteter
• udarbejdelse af budgetforslag og opdatering af overslag
• specifikke beslutningstagningsprocedurer på forskellige stadier af budgetproceduren
• ændringsbudgetter
• problemet med udestående forpligtelser (der endnu ikke er omsat til betalinger)
• samarbejde om Den Europæiske Unions genopretningsinstrument.

Bilag II fastsætter principperne for det interinstitutionelle samarbejde med henblik på at indføre nye egne indtægter for at dække de forventede udgifter i forbindelse med tilbagebetalingen af NextGenerationEU.

Som første skridt vil der blive indført en ny egen indtægt fra den 1. januar 2021, der består af en andel af indtægterne fra nationale bidrag beregnet på grundlag af vægten af ikkegenanvendt plastemballageaffald.

Kommissionen vil desuden fremsætte forslag til Rådet om at indføre nye egne indtægter på grundlag af en digital afgift og en CO2-grænsetilpasningsmekanisme. Kommissionen vil gennemgå emissionshandelssystem i foråret 2021 og fremsætte forslag til Rådet om en ny egen indtægt på dette grundlag i juni 2021.

Disse tre nye egne indtægter forventes at blive indført senest den 1. januar 2023, forudsat at de nødvendige lovgivningsprocedurer er gennemført. Dette udgør andet skridt.

Som tredje skridt sigter Kommissionen på at foreslå Rådet en yderligere ny egen indtægt senest i juni 2024. Dette forslag kan omfatte en afgift på finansielle transaktioner og et finansielt bidrag, der er knyttet til erhvervssektoren, eller et nyt fælles selskabsskattegrundlag. Disse forventes at blive indført senest i 2026, forudsat at de nødvendige lovgivningsprocedurer er gennemført.