Restriktive foranstaltninger over for Iran

RESUMÉ AF:

HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSERNE OG FORORDNINGERNE?

Afgørelse 2010/413/FUSP og forordning (EU) nr. 267/2012 fastsætter en række sanktioner og andre foranstaltninger som reaktion på Det Europæiske Råds stadig dybere bekymring over Irans atomprogram og i lyset af FN’s Sikkerhedsråds resolution (UNSCR) 1929 (2010).
Foranstaltningerne fokuserer på handel, finanssektoren, den iranske transportsektor, nøglesektorer inden for olie- og gasindustrien samt Islamic Revolutionary Guard Corps.
Afgørelse 2011/235/FUSP og forordning (EU) nr. 359/2011 fastsætter en sanktionsordning i relation til de ansvarlige for alvorlige overtrædelser af menneskerettigheder i Iran.

HOVEDPUNKTER

Artikel 215 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 29 i traktaten om Den Europæiske Union foreskriver den generelle ramme for EU-sanktioner vedrørende Iran.

Afgørelse 2010/413/FUSP og forordning (EU) nr. 267/2012

Afgørelsen og forordningen gennemfører FN-sanktioner som opfølgning på UNSCR, der kræver, at Iran stopper med uranberigelse med henblik på nuklear spredning. De pålægger også en række autonome økonomiske og finansielle EU-sanktioner over for Iran, herunder følgende.

Handel med forskellige varer:

forbud mod eksport af våben til Iran
forbud mod eksport af varer med dobbelt anvendelse og varer, der kan bruges til aktiviteter i forbindelse med nuklear berigning
forbud mod import af råolie, naturgas, petrokemi og olieprodukter
forbud mod salg eller levering af nøgleudstyr, der kan anvendes i energisektoren
forbud mod salg eller levering af guld, andre ædelmetaller og diamanter
forbud mod en del udstyr til flåden
forbud mod visse typer software.

Finanssektor:

indefrysning af aktiver i den iranske centralbank og større iranske handelsbanker
fastlæggelse af meddelelses- og bemyndigelsesmekanismer til overførsel af midler over visse beløbsgrænser til iranske finansielle institutter.

Transportsektor:

forhindre adgang til lufthavne i EU for iranske fragtflyvninger
forbud mod vedligeholdelse af og service på iranske fragtfly eller fartøjer, der transporterer forbudte materialer eller varer
rejserestriktioner og indefrysning af aktiver pålagt yderligere angivne personer og enheder.

Den 20. juli 2015 blev UNSCR 2231 (2015) vedtaget og godkendt af Iran og »E3/EU+3*«. Denne resolution:

godkendte den fælles omfattende handlingsplan
tillod visse undtagelser til eksisterende restriktive foranstaltninger og
definerede den plan og de tilsagn, der skulle iværksættes af alle parter med henblik på at afslutte de restriktive foranstaltninger over for Iran.

Den 16. januar 2016 (dagen for aftalens gennemførelse) ophævede FN nogle af de atomrelaterede restriktive foranstaltninger, fastsat ved UNSCR 2231 (2015), og Rådet ophævede alle atomrelaterede økonomiske og finansielle EU-sanktioner mod Iran. Visse restriktioner forbliver imidlertid i kraft.

Afgørelse 2011/235/FUSP og forordning (EU) nr. 359/2011

Afgørelse 2011/235/FUSP foreskriver et rejseforbud og indefrysning af pengemidler* og indefrysning af økonomiske ressourcer* for personer, der er ansvarlige for alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne i Iran, og personer med tilknytning til dem. Forordning (EU) nr. 359/2011 gennemfører afgørelse 2011/235/FUSP for så vidt angår følgende.

Foranstaltninger til bekæmpelse af intern undertrykkelse

Det er forbudt at sælge, levere, overføre eller eksportere følgende, uanset om det har oprindelse i EU, til personer eller instanser i Iran eller til brug i Iran:
- udstyr, der kan bruges til intern undertrykkelse som angivet i bilag III
- udstyr, teknologi eller software identificeret i bilag IV, uden tidligere godkendelse fra det relevante EU-land.
Det er forbudt at yde teknisk bistand, mæglervirksomhed og finansiering til enhver person eller enhed i Iran eller til brug i Iran, hvis ydelserne er relateret til udstyr, der kan bruges til intern undertrykkelse som angivet i bilag III.
Det er forbudt at yde telekommunikations- eller internetmonitorerings- eller interceptionsydelser til Irans regering, offentlige organer, selskaber og agenturer eller personer eller enheder, der handler på deres vegne.

Økonomiske sanktioner

Forordning (EU) nr. 359/2011 angiver:
- En indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer, der tilhører, ejes eller besiddes af enkeltpersoner eller organer anført i bilag I
- et forbud mod pengemidler eller økonomiske ressourcer, der stilles til rådighed for enkeltpersoner, enheder eller organer anført bilag I
- et forbud mod forsætlige aktiviteter med henblik på at omgå ovenstående foranstaltninger.
Bilag I er en liste over personer, der i overensstemmelse med afgørelse 2011/235/FUSP, er identificeret af Rådet som værende personer, der er ansvarlige for alvorlige overtrædelser af menneskerettigheder i Iran, og personer associeret med dem.
EU-landene kan undtagelsesvis godkende frigivelsen af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, herunder til basale udgifter som fødevarer, medicin og forbrugsvarer og rimelige honorarer.

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSERNE OG FORORDNINGERNE FRA?

Afgørelse 2010/413/FUSP trådte i kraft den 26. juli 2010 og forordning (EU) nr. 267/2012 trådte i kraft den 24. marts 2012.
Afgørelse 2011/235/FUSP trådte i kraft den 12. april 2011 og forordning (EU) nr. 359/2011 trådte i kraft den 14. april 2011.

BAGGRUND

Se desuden:

Iran og EU (EU-udenrigstjenesten).
Sanktionspolitik (EU-Udenrigstjenesten)
Sanktioner: hvordan og hvornår EU vedtager restriktive foranstaltninger (Rådet for Den Europæiske Union).
EU-sanktionskort: Iran (Rådet for Den Europæiske Union)
Baggrundsnotat om EU-sanktioner, der ophæves i henhold til den fælles omfattende handlingsplan (Den Europæiske Union).

VIGTIGE BEGREBER

E3/EU+3: Frankrig, Tyskland, Det Forenede Kongerige og EU+, Kina, Rusland og USA.

Indefrysning af pengemidler: hindring af enhver form for flytning, overførsel, ændring, brug af, adgang til eller håndtering af pengemidler, som ville resultere i ændring af omfang, beløb, anbringelsessted, ejerforhold, besiddelse, art eller formål, eller andet, som ville gøre det muligt at bruge de pågældende midler, herunder porteføljeforvaltning.

Indefrysning af økonomiske ressourcer: hindring af, at økonomiske ressourcer (aktiver af enhver art, hvad enten der er tale om materielle eller immaterielle aktiver, løsøre eller fast ejendom, der ikke er pengemidler, men som kan bruges til at opnå pengemidler, varer eller tjenesteydelser) på nogen måde anvendes til at opnå pengemidler, varer eller tjenesteydelser, herunder også ved salg, leje eller pantsætning.

HOVEDDOKUMENTER

Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195 af 27.7.2010, s. 39-73).

Efterfølgende ændringer til direktiv 2010/413/FUSP er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88 24.3.2012, s. 1-112).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets afgørelse 2011/235/FUSP af 12. april 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Iran (EUT L 100 af 14.4.2011, s. 51-57).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets forordning (EU) nr. 359/2011 af 12. april 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran (EUT L 100 af 14.4.2011, s. 1-11).

Se den konsoliderede udgave.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Konsolideret udgave af traktaten om den Europæiske Union — Afsnit V — Almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil og særlige bestemmelser om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — Kapitel 2 — Særlige bestemmelser om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — 1. afdeling — Fælles bestemmelser — Artikel 29 (tidl. artikel 15 i TEU) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 33).

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Femte del — Unionens optræden udadtil — Afsnit IV — Restriktive foranstaltninger — Artikel 215 (tidl. artikel 301 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 144).

seneste ajourføring 23.01.2023