HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

Den har til formål at genopbygge securitiseringsmarkeder¹ af høj kvalitet, der vil:

forbedre finansieringen af EU’s realøkonomi
øge den private risikodeling og
sikre beskyttelse af investorerne.

Den opretter et generelt system med henblik på at forenkle reglerne for alle securitiseringer og identificere simple, transparente og standardiserede securitiseringer. Det omfatter:

fælles definitioner af alle de centrale begreber inden for securitisering
krav vedrørende rettidig omhu², risikotilbageholdelse³samt kriterier for transparens og långivning
krav vedrørende salg af securitiseringer til detailkunder
et forbud mod resecuritisering⁴
regler for securitiseringsenheder med særligt formål⁵ (SSPE’er) og securitiseringsregistre⁶
en ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering
et system for administrative sanktioner og afhjælpende foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse.

HOVEDPUNKTER

Investorer i en securitiseringsposition⁷ skal først gennemføre visse test for at:
- vurdere alle dermed forbundne risici, før de påtager sig ansvaret (rettidig omhu)
- sikre, at produktet er egnet til kunden, før det videresælges.
Udsteder af en securitisering skal:
- tilbageholde en nettoøkonomisk interesse på mindst 5 % af dens værdi (risikotilbageholdelse)
- give relevante oplysninger og underliggende dokumentation til indehaverne af en securitiseringsposition, de kompetente myndigheder og, hvis anmodet herom, potentielle investorer, så de forstår transaktionen (transparens)
- anvende de samme velfunderede og veldefinerede kriterier for långivning, som de anvender på ikkesecuritiserede produkter.

Securitiseringsenheder med særligt formål må ikke have hjemsted i et højrisiko-tredjeland.
Securitiseringsregistre skal:
- registreres hos Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, der har beføjelse til at trække registreringen tilbage
- indsamle og opbevare alle oplysninger vedrørende securitiseringen og stille disse gratis til rådighed for investorer og kompetente myndigheder.
Udstedere må bruge forkortelsen STS (simpel, transparent og standardiseret), når securitiseringen, uanset om den er kort- eller langfristet, overholder et sæt klare kriterier. Dette for at adskille den fra mere komplekse og ikketransparente securitiseringer og give visse institutionelle investorer mulighed for at anvende en mere risikofølsom kapitalbehandling.
Forskellige europæiske og nationale myndigheder med beføjelser til at efterforske og pålægge administrative og strafferetlige sanktioner fører tilsyn med gennemførelsen af lovgivningen og arbejder tæt sammen.
Senest den 1. januar 2021, og hvert tredje år derefter, offentliggør Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder en rapport om erfaringerne med forordningen.
Europa-Kommissionen:
- skal senest den 2. januar 2020, på grundlag af en rapport fra Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds, forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om muligheden for oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret syntetisk securitisering
- skal senest den 1. januar 2022 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om lovgivningen og om nødvendigt ledsaget af forslag til ændringer
- har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for at ændre ikkevæsentlige elementer i forordningen.

BAGGRUND

Securitiseringsprodukter spillede en væsentlig rolle, da subprimekrisen i USA begyndte i 2007. Markedet i EU har siden da kun langsomt formået at skabe et nyt opsving.
Lovgivningen, der også ændrer forordningen vedrørende kapitalkrav (forordning (EU) 2017/2401), har til formål at afhjælpe dette ved at indføre klare og effektive regler for at genskabe markedstilliden.
Specifikke rammer for securitisering er den første vigtige byggesten i EU’s plan, som blev lanceret i 2015, for udvikling af en fuldt fungerende kapitalmarkedsunion senest ved udgangen af 2019. Udviklingen af et securitiseringsmarked bidrager til at skabe nye investeringsmuligheder og en ny finansieringskilde, især til gavn for små- og mellemstore virksomheder og iværksættere.
For yderligere oplysninger henvises til:
- Securitisering (Europa-Kommissionen)
- A European framework for simple and transparent securitisation — faktablad (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

Securitisering: en transaktion, som giver en långiver — ofte en bank — mulighed for at genfinansiere et sæt tilgodehavender/aktiver (f.eks. pantebreve, billån, forbrugerlån, kreditkort) ved at konvertere dem til værdipapirer, som andre kan investere i.
Rettidig omhu: en institutionel investor skal kunne påvise, at den nødvendige kontrol af opfyldelse af kravene om rettidig omhu som fastsat nærmere i artikel 5 i forordningen er blevet overholdt.
Risikotilbageholdelse: planlagt accept af tab, hvor en del af risikoen, men ikke hele risikoen, bevidst tilbageholdes og ikke overføres.
Resecuritisering: en securitisering, hvor mindst en af de underliggende eksponeringer er en securitiseringsposition.
Securitiseringsenhed med særligt formål: et organ, der foretager en eller flere securitiseringer, og hvis struktur er udformet med henblik på at adskille SSPE’ens forpligtelser fra forpligtelserne i den oprindelige aftale.
Securitiseringsregister: en juridisk person, der på central vis indsamler og vedligeholder optegnelser over securitiseringer for at skabe mere transparens på markedet.
Securitiseringsposition: en eksponering mod en securitisering.

Mere simpel, transparent og standardiseret securitisering

RESUMÉ AF:

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

HOVEDPUNKTER

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

BAGGRUND

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

RESUMÉ AF:

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

HOVEDPUNKTER

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

BAGGRUND

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

TILHØRENDE DOKUMENT