Amsterdamtraktaten

HOVEDPUNKTER

Traktaten fastlægger følgende mål for EU:

• fremme af økonomiske og sociale fremskridt og et højt beskæftigelsesniveau samt opnåelse af en afbalanceret og bæredygtig udvikling
• styrkelse af EU’s identitet i internationale sammenhænge
• styrkelse af EU-statsborgeres rettigheder og interesser
• bevarelse og udbygning af EU som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed
• opretholdelse og udvikling af EU-retten (kendt som gældende ret).

Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)

• Dette forstærkes ved at:
  • give mulighed for fælles strategier, fælles aktioner, fælles holdninger og mere systematisk samarbejde mellem EU-landene
  • inddrage alle spørgsmål vedrørende EU’s sikkerhed, inklusive gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik i FUSP
  • udvikle tættere forbindelser med forsvarsorganisationen Den Vesteuropæiske Union
  • kræve, at medlemslandene koordinerer deres holdninger i internationale organisationer, navnlig De Forenede Nationer
  • oprette en stilling som højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — denne rolle gives til Rådets generalsekretær
  • oprette en enhed for politikplanlægning og hurtig varsling.

Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager

• Politisamarbejdet omfatter:
  • forebyggelse, opdagelse og efterforskning af kriminelle handlinger
  • indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger
  • tilrettelæggelse af fælles initiativer og udveksling af officerer
  • vurdering af efterforskningsteknikker, især vedrørende opdagelse af organiseret kriminalitet
  • anvendelse af Europols ressourcer på områder som for eksempel forbindelsesordninger mellem embedsmænd inden for anklagemyndighed og efterforskning og oprettelse af et forsknings-, dokumentations- og statistiknet vedrørende kriminalitet i EU.
• Retligt samarbejde omfatter:
  • lettere udlevering (den mekanisme, hvor et land beder om at få udleveret en person fra et andet land, hvis vedkommende enten er anklaget for en forbrydelse eller skal afsone en dom) mellem EU-landene
  • sikring af forenelighed mellem nationale regler
  • forebyggelse af konflikter om stedlig kompetence
  • fastsættelse af mindsteregler for kriminelle handlinger og straffe for organiseret kriminalitet, terrorisme og ulovlig narkotikahandel.

Tættere samarbejde

EU-lande, der ønsker et tættere samarbejde med hinanden på visse politikområder, kan gøre det, hvis samarbejdet:

• fremmer EU’s mål og interesser og overholder EU’s principper
• anvendes som en sidste udvej
• omfatter mindst et flertal af EU-landene
• ikke berører EU-retten
• respekterer de ikkedeltagende landes beføjelser, rettigheder, forpligtelser og interesser.

Visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den fri bevægelighed for personer

• Disse politikker går fra at være mellemstatsligt samarbejde til at blive en del af den almindelige beslutningstagning i EU. EU-landenes regeringer skal inden fem år vedtage foranstaltninger til at:
  • forebygge og bekæmpe kriminalitet og samtidig beskytte ikke-EU-statsborgeres rettigheder
  • styrke civilretligt og administrativt samarbejde
  • vedtage standarder og procedurer for kontrol ved EU’s ydre grænser
  • vedtage visumregler
  • fastlægge kriterier og procedurer til håndtering af asylansøgninger.
• Schengenaftalen om rejse uden paskontrol i EU indarbejdes i EU’s retsorden (dog deltager Det Forenede Kongerige (¹) og Irland ikke i ordningerne).

Beskæftigelse

• EU’s bestræbelser på at sikre et højt beskæftigelsesniveau styrkes ved at:
  • tage denne målsætning med i overvejelserne ved udformningen og gennemførelsen af EU’s politikker og aktiviteter
  • indsende en årlig rapport til EU’s ledere
  • kræve, at de enkelte regeringer skal afgive oplysninger en gang om året om de foranstaltninger, de har truffet for at sikre et højt beskæftigelsesniveau
  • nedsætte et beskæftigelsesudvalg af rådgivende karakter.

Institutionel opbygning

• Lovgivningsprocedure
  • Den fælles beslutningsprocedure, hvor EU-landenes regeringer (med kvalificeret flertal) og Europa-Parlamentet sammen vedtager lovgivning, udvides til at omfatte de fleste politikområder, og der fastsættes klare regler for håndtering af tvister i et forligsudvalg.
• Europa-Parlamentet
  • må højst have 700 medlemmer
  • udarbejder forslag til en ensartet fremgangsmåde for afholdelse af europæiske valg
  • fastsætter sine medlemmers statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af deres hverv
  • godkender ved afstemning udnævnelsen af formanden for Europa-Kommissionen og selve Kommissionen.
• Europa-Kommissionen
  • I et EU med op til 20 medlemmer har hvert land en kommissær, forudsat at der er opnået enighed om den nationale stemmevægtning i Rådet
  • Mindst et år før det 21. medlemsland tiltræder, skal EU’s institutioners sammensætning revideres grundigt.

Sanktioner

EU’s regeringer kan fratage et medlemsland visse traktatrettigheder, herunder stemmeret ved forslag til retsakter, hvis landet anses for »groft og vedvarende at overtræde« EU’s grundlæggende principper.

Forenkling

Traktaten forenkler de forskellige EU-traktater ved at ændre eller slette over 50 forældede artikler og omnummerere resten for at gøre dem mere læsbare.