Som det fremgår af afsnit II i traktaten om Euratom, er formålet at »fremme kerneenergiens udvikling«.
Målet er især at gøre dette i et nukleart fællesmarked:
Traktaten er strengt begrænset til civil (ikke militær) brug af kerneenergi.
Afsnit I fastlægger otte opgaver, som påhviler Euratom, som afsnit II uddyber med specifikke bestemmelser:
Afsnit III og IV omhandler institutionelle og finansielle bestemmelser:
Femte og sjette afsnit omhandler henholdsvis de almindelige bestemmelser og bestemmelser vedrørende begyndelsesperioden (oprettelse af institutionerne, første bestemmelser vedrørende traktatens anvendelse og overgangsbestemmelser).
Traktaten indeholder også fem bilag, som omhandler:
Traktaten blev underskrevet den , og den trådte i kraft den .
Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (bedre kendt som »Euratom«) blev underskrevet i Rom i 1957 sammen med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) af de seks lande, der oprettede Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF). Traktaterne om EØF og EKSF kaldes undertiden »Romtraktaterne«, mens »Romtraktaten« betyder EØF-traktaten.
I modsætning til EØF-traktaten er der ikke lavet væsentligt om på Euratomtraktaten. Den er således stadig gældende. Navnlig er Euratom ikke blevet fusioneret med Den Europæiske Union og har derfor fortsat status som særskilt juridisk person, men den har samme medlemskab.
Som en af de aktive traktater udgør Euratomtraktaten sammen med traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) en del af EU’s primærret.
For flere oplysninger henvises til:
Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab af — konsolideret udgave (EUT C 203 af , s. 1-112).
seneste ajourføring